Nyheder | Indvielse af monument i Mindelunden Indvielse af monument i Mindelunden

Tirsdag den 29. august 2017 blev mindesmærket for de danske krigssejleres indsats under Anden Verdenskrig indviet i Mindelunden. Monumentet blev indviet af H.M. Dronningen, på årsdagen for den danske opstand mod den tyske besættelsesmagt, ved en ærbødig og højtidelig ceremoni.

Da Danmark kom under tysk besættelse under Anden Verdenskrig, valgte mere end 6.000 danske søfolk at slutte sig til de allierede. En lang række kom ikke tilbage, men mistede livet i indsatsen mod nazityskland. Alligevel blev de danske krigssejleres indsats glemt af det officielle Danmark efter befrielsen i 1945. Det har betydet, at krigssejlerne ikke er blevet hædret i Mindelunden på lige fod med modstandsbevægelsen og omkomne i KZ lejrene.

Per Arnoldis monument ”Sortladne Hav” blev vinder af en idékonkurrence udskrevet af Frihedskampens Mindefond og Kirkeministeriet. Det havde været et længe ønske at hædre krigssejlerne ved placering af et mindesmærke i Mindelun­den. Dermed kan alle frihedskampens ofre fremover samlet mindes på dette særlige sted.

Rønnow Arkitekter har varetaget den overordnede koordinering og styring af processen omkring etablering af monumentet i Mindelunden.

Ceremonien den 29. august 2017 kan ses på DR her: https://www.dr.dk/tv/se/mindelunden-2017/-/dronningen-afsloerer-mindesmaerke

Fotos: Frihedskampens Mindefond