Arkiver

Brorfelde Observatorium

I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde Observatorium blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er både landskabet og bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.

I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med henblik på formidling af astronomi og naturvidenskab, og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rønnow Arkitekter har forestået den omfattende ombygning, renovering og istandsætte af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Bygningerne rummer nu bl.a. nye overnatningsfaciliteter, mødelokaler, kontorer, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter, personalefaciliteter samt køkken, spisesal og café.

I planlægningen af opgaven og disponering af funktionerne har hensynet til naturfredningen, bygningsfredningen og mørkefredningen spillet en væsentlig rolle.

Tegnestuen har tidligere, under Det Kongelige Bygningsinspektorat, gennem en længere periode forestået bl.a. istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på observatoriet i Brorfelde.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

Augustenborg Slot

Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser, skal Augustenborg slot på Als fremover huse ca. 300 arbejdspladser for Natur Erhvervstyrelsen. Visionen er at skabe inspirerende og tidssvarende rammer i slottets fredede hovebygning. Augustenborg Slot er bygget i anden halvdel af 1700-tallet, men bærer indvendigt præg af store ombygninger som følge af skiftende funktioner. Senest har slottet i mere end 80 år fungeret som psykiatrisk hospital.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Hoffmann A/S og Rambøll A/S udarbejdet et forslag til ombygning af slottet, som led i en totalentreprisekonkurrence. Hovedfokus i opgaven har været balancegangen mellem hensyntagen til slottets bærende fredningsværdier og samtidig at skabe attraktive og tidssvarende fysiske rammer, forankret i en holistisk bæredygtig tilgang, for de nye brugere. Vi vandt desværre ikke opgaven.

Ombygningerne omfatter i hovedtræk etablering af tekøkken, printrum, garderober, teknikrum og nye toiletfaciliteter. Her anvendes gedigne materialer, der i et æstetisk og stilrent formsprog understøtter den moderne arbejdsplads og slottets eksisterende arkitektoniske kvaliteter. Der er lagt vægt på enkle, moderne og funktionelle planløsninger, der sikrer optimale sammenhænge i mødet med de eksisterende strukturer. Tilbuddet tilgodeser således både den nye funktion og de iboende kvaliteter og rumlige hierarkier, som Augustenborg rummer. Det fredede bygningsanlæg fremtidssikres i forslaget på en måde, hvor fortid og nutid mødes på en værdiskabende og respektfuld måde.

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

De fem Hald’er

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med bl.a. Møller & Grønborg, Kollision og Oluf Jørgensen udarbejdet et forslag til projektkonkurrencen om kulturmiljøet ”De fem Hald’er”.

I efterhånden en del år har ildsjæle arbejdet på at placere ”De fem Hald’er” syd for Viborg på danmarkskortet. Området er noget særligt, dels på grund af placeringen i det enestående landskab ved Hald sø, dels fordi mange perioder af Danmarkshistorien – med tråde til den europæiske historie – her er repræsenteret fysisk inden for gåafstand i samme område. Området rummer blandt andet flere voldsteder. Samtidig er stedet en lidt overset attraktion, hvor ønsket er at skabe bedre synlighed og fysisk tilgængelighed, samt en bedre formidling af områdets natur- og kulturhistorie via undersøgelser, fritlægninger, rekonstruktioner, fysiske fortællinger og grafisk formidling.

Vi har i forslaget arbejdet med at skabe en helstøbt oplevelse, som en stærk dramaturgisk fortælling, der udfoldes både formidlingsmæssigt og i den fysiske, kropslige oplevelse af stedet. Vi tilstræber en klarhed, der gør området tilgængeligt og logisk for førstegangsbesøgende – vi leder dem rundt og skaber en sammenhængende oplevelse. Vi iscenesætter historien og stedets persongalleri i en kronologisk hovedsti og fører den besøgende igennem 800 års magthistorie og den betagende landskabelige scene ved Hald sø, som danner rammen om historien. Forslaget styrker hvert af de fem fortidsminder og de nære omgivelse i stedspecifikke løsninger, som styrker autenticiteten og samtidig er fleksible i forhold til løbende udvidelser og revurdering af historisk fakta.

Illustrationer; Møller & Grønborg og Rønnow Arkitekter.

 

Middelgrundsfortet

Middelgrundsfortet er opført i 1800-tallet som en del af Københavns befæstning, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Med sine 50.000 m2 landområde, er den angiveligt verdens største, menneskeskabte ø. Middelgrundsfortet er i dag både bygnings- og fortidsmindefredet.

I 2015 købte Det Danske Spejderkorps øen i Øresund med støtte fra Nordea-Fonden og A. P. Møller Fonden. Spejderne havde et ønske om at skabe en ”ungdommens Ø”, et originalt aktivitetslaboratorium skabt af og for børn og unge. Rønnow Arkitekter har som led i en projektkonkurrence i samarbejde med Spark, Niras og Julie Kierkegaard udarbejdet et skitseforslag til transformationen på denne helt unikke lokation.

Middelgrundsfortet har som bygningsanlæg været banebrydende for området både arkitektonisk og samfundsmæssigt. Den store og rå skala er et sjældent fænomen i Danmark og noget vi ønskede at bevare. Derfor bærer vores forslag præg af, at det er vigtigt at have fremtiden for øje, når der ændres i det bestående og tilføjes nyt. Aktiveringen af anlægget, at skabe rammer for udvikling og foranderlighed samt at understrege mødet med den ukultiverede, storslåede natur, elementerne himmel og hav, der omfavner øen, er styrken i projektet.

Vores vision har været at skabe en levende og magisk Ungdommens Ø, som rummer stedets historiske lag, krydret med en stor portion rå natur i et rigt og imødekommende landskab med et hav af muligheder.

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup. Teatret blev opført med 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier i historicistisk stil som forbillede. Vilhelm Dahlerup, der havde ansvaret for den kunstneriske udsmykning, havde store ambitioner for interiørernes dekorative udformning og mange rum står således med bemalede flader, marmoreringer og udsmykninger og er indrettet med buster, statuer og oliemalerier.

Rønnow Arkitekter har siden 2012 forestået en lang række ind- og udvendige restaureringsarbejder samt ombygninger på bygningerne ved Kongens Nytorv. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum. Da projekterne startede op i 2012 var mange rum således slidte efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. De mange projekter gik overordnet ud på at opgradere de repræsentative rum til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og på at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne indebar blandt andet restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder teatersalen, vindfanget og forsalen i stueetagen, barlokalerne på balkonetagen, Holbergsalen samt loggiaen, der vender ud mod Kongens Nytorv.

Endvidere har Rønnow Arkitekter forestået en række større ombygningssager, herunder brandsikring af teatersalen og loftet over salen, automatisering af salens lysekrone, omlægning af mønsterudformede parketgulve i gangarealer og balkonfoyer, udskiftning af taget over administrations- og produktionsbygningerne bag Gamle Scene samt indretning af undervisningslokaler i ny lokation til Balletbørnene.
Ombygningssagerne er blevet gennemført under nøje logistisk planlægning, hvor hensynstagen til husets aktiviteter og produktion har været essentiel. Teateret holder lukket for forestillinger blot to måneder om året, hvorfor størstedelen af arbejderne har skullet gennemføres i denne periode, hvilket har krævet nøje og grundig planlægning, stram tidsstyring og optimale sikkerhedsforanstaltninger for de involverede håndværkere.

 

Opstalt af facaden ud mod Kongens Nytorv, venligst udlånt af Danmarks Kunstbibliotek.

 

 

Willemoesgården

Den fredede bindingsværksbygning, der i dag går under navnet Willemoesgården, er en af Assens ældste byhuse. Bygningen er særlig kendt for at være fødehjem for den danske søhelt Peter Willemoes (1783-1808). Gennem sin over 400 års eksistens har Willemoesgården gennemgået flere ombygninger, heraf enkelte meget radikale, der har forandret bygningens struktur og udseende. Ombygningerne er et udtryk for skiftende tider og den udvikling huset og dets beboere har været en del af.

 

Rønnow Arkitekter har udført en bygningsgennemgang og udarbejdet en rapport, der belyser bygningens historie i hovedtræk og undersøger muligheder for bygningens videre udvikling og revitalisering. Rapporten tager stilling til bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og rumlige potentialer.

KØBENHAVNS DOMHUS

Domhuset i København er tegnet af C. F. Hansen og blev opført i årene 1805 til 1815. Det blev oprindeligt bygget som et kombineret rådhus og domhus og erstattede det gamle rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv, som brændte under Københavns brand i 1795. Siden 1905 har Københavns Byret holdt til i bygningen på Nytorv, der er udført i klassicistisk stil.

Rønnow Arkitekter har forestået en hovedistandsættelse af Domhusets facader. Det store trappeanlæg mod Nytorv er delvist sat om og nye sten hugget, hvor nødvendigt. Samtlige portpartier mod Nytorv og Kattesundet er istandsat og ombygget, bl.a. for at undgå vandindtrængning i bygningerne.

Endvidere er der foretaget istandsættelse af nedbrudte pudsede overflader mod Nytorv, Kattesundet og Frederiksberggade samt en ejendom i Hestemøllestræde. Domhuset er pudset med den karakteristiske rødlige, såkaldte “bornholmske cement”, og reparationerne er sket i respekt for at bevare så meget originalmateriale som muligt. Kvaderimitationer er udført i kopi af de oprindelige, og hvor bygningen har været sløret af smuds er der afrenset.

Amaliegade 23-25

Døbefonten står i haven bag ejendommen Amaliegade 23-25, som er beliggende midt i Frederiksstaden.

Amaliegade 23 er opført i rokoko af Nicolai Eigtved i 1750-52 som bageri. I 1803 blev bygningen en del af den kongelige fødsels- og plejestiftelse. Det nordlige for – og sidehus med indgang fra Amaliegade 25 er opført i barok i 1755-57 af Laurids De Thura til beboelse. I 1782 blev bygningen indrettet til fødselsstiftelse og senere til plejestiftelse for Frederiks Hospital. Mellembygningen er opført i nyklassicisme af Joseph Guione i 1785 – 87 som fødselsstiftelse.

I dag har Ankestyrelsen til huse i bygningerne.

I haven ligger Leprahuset, (lepra = spedalskhed) der formodes at være brugt til epidemihus.

Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hører under Aarhus Universitet og er oprindeligt tegnet i 1941 som den tyske skole og børnehave i København. Den oprindelige arkitekt var den tyske Werner March. Projektet blev under Danmarks besættelse kun delvist realiseret og i efterkrigsårene overtaget af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning, der færdiggjorde anlægget i 1956.

AUDITORIUM, 2013
Rønnow Arkitekter har for Århus Universitet i samarbejde med Alectia udført en omfattende ombygning af et større auditorium på Danmarks Pædagogiske Universitet. Ombygningen omfatter nye af gulve og renovering af podieopbygning, ny belysning, ventilation og varme, udskiftning af auditoriemøbler, komplet nyt av-udstyr samt teleslynge og talevarslingsanlæg. I forbindelse med ombygningen er der endvidere foretaget pcb renovering og udskiftning af vinduer og facadedøre. Før renoveringen rummede auditoriet 145 personer. I dag er det sikret brandmæssigt, så personbelastningen og indretningen kan rumme 254 personer. Den nye indretning er desuden optimeret med tilgængelighedstiltag. Ombygningen er udført indenfor en meget begrænset tidsramme med en stram koordinering af entrepriserne og med forskellige udbud og finansieringer. Udover en generel optimering af faciliteterne, er der i projektet lagt vægt på høj kvalitet, brugerinddragelse og nøje overholdelse af den økonomiske ramme.

FESTSAL & TAG, 2013
Rønnow Arkitekter har ombygget og istandsat universitetets festsal og tilhørende scenerum. Samtidig har tegnestuen forestået omlægning af taget på det bevaringsværdige bygningsanlæg. Ombygningen tilgodeser brugernes krav om mere fleksibilitet og understøtter varierede muligheder for anvendelsen af nye læringsformer. Alle indgreb er samtidig udført med respekt for den oprindelige arkitektur og rumdisponering og der er lagt vægt på at styrke og videreformidle salens oprindelige, velbevarede udtryk, herunder de mange tidstypiske detaljer som vægpaneler, indfatninger og den særprægede loftskonstruktion. En særlig udfordring har været nænsomhed mod det originale i forbindelse med etablering af moderne AV-udstyr.

STUDIECAFÉ, 2013
Rønnow Arkitekter har istandsat og nyindrettet studiecafé og tilhørende udeareal. Projektet er udført med afsæt i ønsket om et multianvendeligt område, der giver mulighed for forskellige funktioner og som kombinerer et lækkert design med robuste materialer. I dagtimerne anvendes stedet som studiecafé med plads til både gruppearbejde og individuel fordybning. Om fredagen forvandles området til studiebar, hvor en hyggelig og afslappet atmosfære er i fokus. Til caféen hører en egen, fuldt udstyret bar samt depot/opbevaringsrum.

UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
Rønnow Arkitekter har forestået istandsættelse af aulabygningen og bygning B, kantinen mm. på tag og fag. Herunder energioptimering og udskiftning af tegltage med specialfremstillede kviste og ovenlysvinduer, samt istandsættelse af facader og vinduer, herunder specialtegnede vinduer, alt med respekt for det oprindelige.

Remisen i Tølløse

Remisen i Tølløse, nær Holbæk, var en nu nedrevet remiseTølløse Station. Den var opført i 1902 af Heinrich Wenck, der bl.a. også stod bag Københavns Hovedbanegård og Østerport Station, ligesom en stor del af stationerne og jernbanebygningerne i Danmark i slutningen af 1800-tallet og første del af 1900-tallet, hvor banenettet ekspanderede kraftigt. Flere af Wencks bygninger er i dag fredede.

Bygningen var opført i røde teglsten med vinduer og døre i rundbuestik. I tilknytning til bygningen stod et observationstårn, der med dets højde, placering og velbearbejdede detaljeringsgrad fremstod som pejlemærke i landskabet, når man ankom til stedet eller passerede i tog mellem Kalundborg og København.

 

Rønnow Arkitekter har, inden planerne om nedrivningen blev aktualiseret, udført et idékatalog for Remisforeningen, der illustrerer forskellige istandsættelses- og ombygningsmuligheder for revitalisering af det velbevarede gamle remiseanlæg.

Idékataloget havde til formål at danne baggrund for fondsansøgninger om bistand til det videre arbejde med remisen.

Holbæk Museum

Holbæk Museum er stiftet i 1910 og råder i dag over 13 historiske huse, der alle er fredede eller udpeget som bevaringsværdige. Til museet hører også huset på Bakkekammen 45, som overgik til museet i 2009 og fungerer som museum for Bedre Byggeskik.
Rønnow Arkitekter har siden 2006 været tilknyttet som arkitekter på Holbæk Museum og forestår det generelle tilsyn og løbende vedligehold af museets bygninger. Vi har løst flere projekter for museet, herunder istandsættelse af facader, omlægning af tegltage og ombygning af udstillingslokaler og servicefaciliteter.

Udover de løbende vedligeholdsarbejder har tegnestuen gennemført en større istandsættelse af museets fire fredede bygninger herunder istandsættelse af bindingsværk og facader, udskiftning af tage og nyindretning af udstillingslokaler. Projektet blev gennemført som et fondsprojekt med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Svinninge Elværk

Det trefløjede anlæg på elektricitetsværket i Svinninge blev opført i 1913 efter tegninger af arkitekten Ivar Bentsen, der var en central skikkelse i både Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bygningerne er karakteriserede ved en yderst gennemtænkt bearbejdning af murværk både i materialevalg og i proportionering, herunder en klar symmetri, fremtrædende liséner, enkel detaljering og brugen af flammede sten i lyse og mørke skifter. Bygningerne blev fredet i 1991.

I 2005 fusionerede SEAS og NVE og behovet for faciliteter, der kunne rumme det samlede repræsentantskab, opstod – her blev interessen for den gamle maskinhal vakt. I sit ydre havde maskinbygningen ikke gennemgået store ændringer siden opførelsen i 1913. I slutningen af 1960’erne ophørte bygningens funktion som maskinhal, og efter dette undergik huset indvendigt store ombygninger.

 

Rønnow Arkitekter har som arkitektrådgiver for SEAS NVE og i samarbejde med Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S forestået transformationen af den tidligere maskinhal til en moderne konferencesal med tilhørende faciliteter.

Selvom meget var ændret siden opførelsen, viste det sig under de første undersøgelser, at man i maskinbygningen blot havde bygget indeni og plastret ovenpå de gamle konstruktioner. Hovedgrebet for restaureringen blev derfor ikke at genskabe noget, der var tabt eller ødelagt, men at finde ind til Ivar Bentsens gamle bygning igen. Der blev lagt vægt på at bevare og styrke bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ligger i den oprindelige udformning, proportionering, materialevalg og i de elegante konstruktive karakteristika. Nye tiltag markerer sig i dag klart som værende nye, således at kontrasten mellem nyt og gammelt træder tydeligt frem.

 

 

 

Bernstorff Slot

Bernstorff Slot er opført 1759-65 af den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin som sommerresidens til udenrigsministeren, grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff. Bygningen omtales som landets første klassicistiske bygningsværk.

I 1842 købte Kong Christian d. 8. ejendommen og den blev brugt af kongefamilien, indtil den i 1941 overgik til Civilforsvarsstyrelsen (Beredskabsstyrelsen) som befalingsskole.

Rønnow Arkitekter har i perioden 2004-2007 forestået generelt tilsyn og løbende vedligeholdelse af hele bygningsanlægget hørende til Bernstorff Slot.

I 2005-06 er der udført ind- og udvendige istandsættelsesarbejder af det tilknyttede Thehus, der er indrettet med diverse udstillingsfaciliteter, som formidler den omgivende rosenhave.

I 2007-08 har tegnestuen for Slots- og Ejendomsstyrelsen og i samarbejde med Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S renoveret og delvist genopført havemurene ved gartneriområdet, efter den tidligere havemur væltede i en storm.

 

 

Charlottenlund Slot

Charlottenlund Slot er opført i midten af 1700-tallet af prinsesse Charlotte Amalie. Materialerne til opførelsen kom i vidt omfang fra Københavns Slot som blev nedrevet på det tidspunkt. I 1880-81 blev slottet udvidet og ændret drastisk, idet det fik kuppel og sidefløje. Arkitekten bag denne ombygning var Ferdinand Meldahl.

Slottet blev fredet i 1918.

Tegnestuen har for Slots- og Ejendomsstyrelsen, SES, i perioden 2004-2007 varetaget generelt tilsyn, udført bygningssyn og løbende vedligehold af anlægget.

I 2005 blev der foretaget en udvendig restaurering af den bevaringsværdige, tilhørende Kavalergård, herunder udskiftning af mansardtag med skifer og renovering af facader. Kavalergården er indrettet som kontorer samt forskning og uddannelse.

Kavalergården på Charlottenlund Slot blev opført 1844. I 1883 blev den ombygget som staldbygning af Meldahl og i 1936 ombyggede Kgl. Inspektør Thorvald Jørgensen Kavalergården.

Tadre Mølle

Tadre Mølle er en afdeling under Roskilde Museum, som fungerer som historisk møllegård og naturcenter. Tadre Mølle er den sidste af de i alt 13 vandmøller, der tidligere fandtes i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods nær Hvalsø og Tølløse og den er en af de få sjællandske vandmøller, der kan ses i funktion på sin oprindelige plads. Der har været vandmølle på stedet siden 1300-tallet. Den nuværende møllebygning og mølleri er opført 1840 og er fredet.

Rønnow Arkitekter har for Skov- og Naturstyrelsen udført generelt tilsyn og løbende vedligehold af Tadre Mølles bygninger i perioden 1982-2009.

I 2005 udarbejdede vi en perspektivplan for museet og områdets fremtidige virke og hovedistandsættelse af bygninger og haveanlæg. Perspektivplanen dannede grundlag for fondsansøgninger. I 2011-2012 har vi gennemført en istandsættelse af lade og mølle, herunder udfø­relse af ny tagkonstruktion og stråtag over laden og forstærkning af konstruktioner. Faca­der, vinduer og døre er istandsat og overfladebehandlet. I laden er udført lerstampet gulv. Samtidig er møllens hjul og stensætning istandsat.

 


Møllebygningerne restaureres, Malling Film

 

St. Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

Realdania Byg erhvervede i 2011 råd-, ting- og arresthuset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliserin­gen af et udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark.

Rønnow Arkitekter har forestået restaureringen af huset, der skulle give bygningen sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktio­ner. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprin­delige hus var tilføjet i 1871, fjernet, for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk og at genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Med restaureringen og renoveringen af bygningsanlægget er der skabt en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed.

Fotografier: Kurt Rodahl Hoppe

Gammel Mønt

Gammel Mønt 41 er et stort og prægtigt hjørnehus, som blev opført kort efter den store københavnske brand, som rasede i 3 døgn i oktober 1728 og ødelagde næsten en tredjedel af byen. Genopbygningsarbejdet var overvældende og blev naturligt nok noget standardiseret. Datidens bedste arkitekter, bl.a. J. C. Krieger, tegnede forbilleder. Bygningerne fra denne periode kaldes i dag “ildebrandshuse”.

 

Da Rønnow Arkitekter begyndte restaureringen, havde bygningen helt mistet sine karakteristiske, arkitektoniske træk. Generelt havde huset ikke været grundigt istandsat og vedligeholdt i løbet af de 250 år siden opførelsen. Bygningen er nænsomt restaureret og istandsat med baggrund i vores historiske viden og erfaringer fra restaurering af andre “ildebrandshuse” på bl.a. Gråbrødretorv og Landemærket.

Aastrup Kloster

Aastrup Klosters portfløj er opført i 1613 under ægteparret Else Marsvin og Enevold Kruse.
Godset er ombygget i 1700-tallet, hvor vinduerne fik større sandstensindfatninger og murene blev kalket lyserøde. Sydfløjen er opført i 1856, hvor bygningens kamtakkede gavle også kom til. Bygningsanlægget er endnu delvist omgivet af en voldgrav.

I perioden 1928-1985 fungerede godset som kloster for enlige, ugifte kvinder af højere stand, deraf navnet.
Herregården blev fredet i 1918 og ejes i dag af det Grevelige Dannemandske Stift.
Rønnow Arkitekter har i perioden 1997-2006 etapevist gennemført udvendig istandsættelse af facader, tag og vinduer. Arbejderne er sket med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Ny Herrnhut

Ny Herrnhut blev i 1733 navnet på et sted et par kilometer fra Godthåb. Senere blev det navnet på selve den missionsstation, som blev rejst i 1745. Bygningen blev som alle andre træhuse tilvirket i Europa (i dette tilfælde Amsterdam), tømmeret blev nummereret, skilt ad og sejlet til Grønland, hvor det igen blev samlet. De udsendte missionærer var i stor udstrækning også håndværkere.

Efter at de tyske missionærer forlod Grønland i år 1900, har missionsanlægget ført en omtumlet tilværelse med mange ombygninger og nedrivning af en fløj. Oprindeligt var Ny Herrnhut et vinkelformet trelænget anlæg. Den store kirkesal var centralt placeret i den ene fløj. Det er herover, det karakteristiske åbne spir, som pryder alle herrnhuternes kirkehuse, rejste sig.

 

Rønnow Arkitekter har været involveret i flere projekter vedrørende koloni- og missionstidens bygninger på Grønland. Blandt andet har vi restaureret Godthåb gamle kirke, Landsrådsformandens bolig, Hans Egedes hus, samt flere andre af kolonitidens bygninger. Ligeledes har vi forestået det omfattende projekt at genskabe Ny Herrnhut i sin oprindelige udstrækning og ombygge det til Teologisk Institut og Inuit Instituttet.

Augustinusfonden støttede projektet med betydelige beløb.

Gl. Estrup

Herregårdsanlægget Gl. Estrup er i sit anslag middelalderligt med hovedbygningen liggende utilgængeligt i et sumpet område og med vandfyldte grave omkring. Udenfor gravene ligger selve avlsgården med dens kæmpemæssige stald- og lade anlæg.

Arkitektonisk er anlægget i dag behersket af renæssancestilen fra ombygningen i 1617-30.

I 1930 blev hovedbygningen skænket til oprettelsen af Jyllands Herregårdsmuseum, og i 1969 købte Staten avlsbygningerne til Dansk Landbrugsmuseum. Med samlingen af de to museer, Herregårdsmuseet og Landbrugsmuseet, blev anlæggets oprindelige helhed genetableret.

Tegnestuen har i en lang periode forstået vedligeholdelse og restaurering af herregårdens mange fornemme interiører.

Jellingestenene

Tegnestuen har udarbejdet konkurrenceforslaget Kongernes Port til konkurrencen om afskærmning af Jellingstenene.

Det helt primære i opgaven har været at udforme en afskærmning til de to runesten, der beskytter disse mod vejrlig men samtidig sikre, at besøgende fortsat kan opleve stenene i deres essentielle sammenhæng med resten af jellingmonumentet, nemlig de to gravhøje som stenene er placeret midt imellem samt kirken og spor af den tidligere skibssætning.

I projektet bliver porten dels et billede på den overgang som stenene symboliserer – overgangen mellem hedensk tro og kristen tro i Danmark. Samtidig tager portens placering helt grundliggende højde for og indgår i fortællingen om den akse, der sammenbinder Jellingmonumentet.