Kirker | Haslev Kirke Haslev Kirke

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med ISC Rådgivende Ingeniører udført projektering, byggeledelse og tilsyn af opførelse ved Haslev ny Sognegård.

Sognegården er en tilbygning til Haslev Kirke, hvor der er stillet høje funktionelle og æstetiske krav til tilpasning af de nye bygninger til det historiske bygningsværk.

Den nye sognegård er opført for at give en bedre betjening af kirkens gæster ved aktiviteter, der naturligt foregår i sammenhæng med kirkens rum og for at samle alle kirkens tilkoblede funktioner. Anlægget kobles til kirken via en glasbygning til et eksisterende vin­duesparti i kirken. Glasbygningen fungerer som et moderne våbenhus med direkte adgang fra gade og gård og skaber et lyst og åbent, fælles ankomstområde til både kirken og det nye sognehus.