Indretning | Herlev Gymnasium Herlev Gymnasium

Herlev Gymnasium og HF er opført i 1974 som Herlev Statsskole. Skolen tæller i dag ca. 800 elever og er beliggende tæt på Herlev Stadion og det grønne område Sømosen.

Rønnow Arkitekter har rådgivet gymnasiet i udarbejdelsen af et nyt indretningskoncept i forbindelse med etablering af nye Learning LABs.

Som et led i at gentænke det nuværende bibliotek og tilhørende studiearbejdspladser har vi foreslået 3 nye rumlige koncepter for indretningen, med etableringen af hhv. et Innovation LAB, et Communication LAB & et Book LAB. Rent konceptuelt har projektet søgt at udfordre den eksisterende vanetænkning omkring indretningen på gymnasiet. Målet var at skabe rumligt differentierede laboratorier for læring, der understøtter forskellige læringssituationer og forskellige sociale konstellationer. Learning LABs anerkender individuelle forskelligheder og skaber plads til, at den enkelte studerende kan finde lige netop den arbejdsplads, der passer til arbejdsopgaven, temperamentet og humøret den dag.