Kategoriarkiv: Nyheder

OVERRÆKKELSE AF NYKREDITS FONDS BÆREDYGTIGHEDSPRIS 2020

Rønnow Arkitekters tre indehavere, Camilla Løntoft Nybye, Inge-Lise Kragh og Mette Prip Bonné, blev i september 2020 tildelt Nykredits Fonds Bæredygtighedspris 2020. Grundet Corona har selve prisuddelingen været udskudt, men onsdag aften blev det endelig muligt at modtage og takke for den fornemme pris og ære sammen med de øvrige vindere fra 2020 og 2021.

”Bygninger, der er ældre end os selv, berører noget i os. Steder med integritet og kompleksitet i både tid og rum er vigtige i vores nutid, der er præget af hastig forandring og udvikling. Derfor er det så vigtigt, at vi bygger bygninger, der holder. Fordi de er bæredygtige i et helhedsmæssigt perspektiv,” udtalte arkitekt MAA og partner i Rønnow Arkitekter Inge-Lise Kragh blandt andet i sin takketale onsdag eftermiddag. Her fik hun også sagt en stor tak til Nykredits Fond og alle de kloge og visionære bygherrer, organisationer og politikere, der, sammen med alle medarbejdere hos Rønnow Arkitekter, yder en kæmpe indsats hver eneste dag.

Det overordnede tema for de prestigefyldte arkitekturpriser 2020 er kulturarv, restaurering og transformation. Vi modtager Bæredygtighedsprisen for både vores praksis og udgivelsen Bæredygtig Byggeskik fra 2018, hvor vi søger bæredygtige løsninger ved at undersøge den historiske bygningsmasse.

Vi ønsker et stort tillykke til de øvrige prismodtagere.

Læs mere om udgivelsen Bæredygtig Byggeskik her

For mere information om Nykredits Fonds priser og prismodtagere 2020 og 2021 se her

tre-paa-scenen-595x391
Foto: Søren Svendsen

Rønnow Arkitekter og LETH & GORI etablerer tegnestuefællesskab og skaber værksted for langtidsholdbar arkitektur

Rønnow Arkitekter og LETH & GORI stifter fælles tegnestue under navnet RØNNOW LETH & GORI.

Udover et fælles fysisk kontor etablerer RØNNOW LETH & GORI et værksteds- og udstillingsrum for langtidsholdbar arkitektur, der tager afsæt i tegnestuernes interesse og viden om den historiske bygningsmasse og kulturarv. Værkstedets formål er at forvandle denne viden til en ny bæredygtig byggeskik for arkitektur gennem udviklingsprojekter og eksperimenter, som med faglig nysgerrighed går på opdagelse i bygningsarven og en ny bæredygtig byggeskik, på tværs af tiden og historien.

De tre partnere i Rønnow Arkitekter, Camilla Løntoft Nybye, Mette Prip Bonné og Inge-Lise Kragh, de to partnere i LETH & GORI, Uffe Leth og Karsten Gori, samt administrerende direktør Martin Bloch, udgør ledelsen i den nye fælles virksomhed, der får Lisbeth Knudsen som bestyrelsesformand.

Både LETH & GORI og Rønnow Arkitekter fortsætter som selvstændige virksomheder i det nye fællesejede tegnestuefællesskab.

Læse mere om RØNNOW LETH & GORIs nye tegnestuefællesskab og værksted i vores fælles pressemeddelelse.

For yderligere information om LETH & GORI: https://lethgori.dk/

Foto: Laura Stamer

Foto: Laura Stamer

Fra venstre mod højre: Inge-Lise Kragh, Mette Prip Bonné, Karsten Gori, Martin Bloch, Uffe Leth og Camilla Løntoft Nybye.

Rønnow Arkitekter modtager Snedkerprisen 2021

Rønnow Arkitekter modtager Snedkerprisen 2021 på vegne af det store hold, der står bag den smukke og nænsomme restaurering og ombygning af Hack Kampmanns ‘Smykkeskrin’, der i dag huser Retten i Aarhus.

Snedkermester Mads Raaschou, oldermand i Københavns Snedkerlaug og medlem af priskomitéen fortæller: ”Værdsættelsen af træet og det gode snedkerhåndværk kan foregå på mange niveauer, og når alle niveauer vil det samme, kan ren træmagi opstå. Det er restaureringen og ombygningen af Retten i Aarhus et forbilledligt eksempel på.”

Inge-Lise Kragh, arkitekt og partner i Rønnow Arkitekter, fortæller om pristildelingen: “Det er en stor glæde for Rønnow Arkitekter og hele teamet bag projektet, at restaureringen og ombygningen af Retten i Århus i år får tildelt den ærefulde Snedkerpris. Det er et fantastisk projekt, som alle involverede er gået til med største omhu, passion og faglige stolthed. Bygningen er født som et arkitektonisk og håndværksmæssigt mesterværk og det har alle involverede gennem hele projektet haft som målestok. Tilgangen har været at tage udgangspunkt i det eksisterende og balancere opfyldelsen af de behov, der ligger i den nye funktion, med hensynet til bygningens fredningsværdier. Der har været et tæt og velfungerende samarbejde hele vejen igennem med både bygherre, brugere, fredningsstyrelse, kommunale myndigheder, kunstnere, rådgivere og entreprenører.” 

Snedkerprisen uddeles årligt af Københavns Snedkerlaug med midler fra Kirsten og Freddy Johansens Fond, første gang i 2018, og blandt tidligere modtagere hører restauranten Noma, Egeværk og Kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Læs mere om Rønnow Arkitekters arbejde med Retten i Aarhus her.

 

 

VUNDET – Professionshøjskolen Absalon

 

Vi har glædet os til at kunne løfte sløret for denne gode nyhed. Rønnow Arkitekter har genvundet rammeaftalen om arkitektrådgivning for Professionshøjskolen Absalon og vi får dermed lov til at fortsætte den fælles udvikling af innovative læringsmiljøer i region Sjælland.

Sammen med Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma FRI A/S ser vi frem til at kunne videreføre det gode samarbejde, som vi har haft med Professionshøjskolen Absalon gennem flere år.

Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede parter for den store dedikation, professionalisme og arbejdsglæde, som vi oplever dagligt på de forskellige lokationer, blandt personale og studerende, og både online og på byggepladserne.

Lisbeth Knudsen ny bestyrelsesformand i Rønnow Arkitekter

Den 23. marts har Rønnow Arkitekter afholdt ordinær generalforsamling, hvor Lisbeth Knudsen blev udpeget som ny bestyrelsesformand.

Lisbeth Knudsen er strategidirektør hos Altinget og Mandag Morgen, tidligere chefredaktør samme sted og har tidligere varetaget fremtrædende ledelsesposter i blandt andet Berlingske Media, DR og A-pressen. Udover den nye post som bestyrelsesformand i Rønnow Arkitekter er Lisbeth Knudsen desuden bestyrelsesformand for blandt andet Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Odense Symfoniorkester og medlem af bestyrelserne i blandt andet NIRAS Group, Illum-Fondet og Enigma – Museum for post, tele og kommunikation.

Lisbeth Knudsen er desuden tidligere bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, Infomedia, Danske Medier og en række medieselskabsbestyrelser. I den bredere offentlighed er Lisbeth Knudsen også velkendt som meningsdanner og debattør og er en yndet foredragsholder.

I forbindelse med udnævnelsen til bestyrelsesformand i Rønnow Arkitekter siger Lisbeth Knudsen:

Jeg søger altid passionen i det professionelle ledelsesarbejde, jeg beskæftiger mig med, og med Rønnow Arkitekter har det været meget nemt at finde den. Jeg glæder mig til sammen med bestyrelse og medarbejdere at videreudvikle på den stærke profil, som virksomheden allerede har med bæredygtig byggeskik både i forhold til arbejdet med historiske bygninger og med nybyggeri. Det er et stærkt DNA og en position med et potentiale, der passer helt rigtigt til den fremtid, vi kigger ind i, og de holdninger, som vægter højt hos kunderne“.

Arkitekt MAA og partner i Rønnow Arkitekter Mette Prip Bonné udtaler i forbindelse med udnævnelsen:

Vi er meget tilfredse med at kunne byde Lisbeth Knudsen velkommen som ny bestyrelsesformand i Rønnow Arkitekter og glæder os til samarbejdet. Med sin tunge ledelses- og bestyrelseserfaring inden for især medier, kunst og kultur samt sit store engagement i væsentlige samfundsspørgsmål, ikke mindst i bæredygtighedsdagsordenen, er Lisbeth Knudsen en kapacitet, som vi er overbeviste om, vil kunne yde et væsentligt bidrag til vores fortsatte strategiske udvikling af Rønnow Arkitekter”.

Rønnow Arkitekters bestyrelse består udover Lisbeth Knudsen af Gunilla Rønnow samt tegnestuens tre partnere Camilla Løntoft Nybye, Mette Prip Bonné og Inge-Lise Kragh, der sammen med Rønnow Arkitekters direktør Martin Bloch glæder sig til det kommende samarbejde med den nye formand og ønsker hende hjerteligt velkommen.

Læs pressemeddelelsen her.

roennow-arkitekters-bestyrelse-og-direktion

Rønnow Arkitekters bestyrelse og direktion. Fra venstre til højre: Mette Prip Bonné, Lisbeth Knudsen, Inge-Lise Kragh, Gunilla Rønnow, Martin Bloch og Camilla Løntoft Nybye

FLERE ÅRS OMBYGNING AF SMYKKESKRINET ER AFSLUTTET

Flere års ombygning og restaurering af ’Smykkeskrinet’ er afsluttet

Den enestående, historiske bygning på Vester Allé i Aarhus, er efter en gennemgribende restaurering og ombygning nu klar til at åbne dørene igen. Sammen med nabobygningen, Tinghuset, vil det tidligere Erhvervsarkiv fra nu af danne rammer om Retten i Aarhus.

Det velbevarede arkitektoniske mesterværk er på flere måder helt unik og fredningsværdierne er mange. Med faglig viden, nærvær og passion er bygningen gennem de seneste år nænsomt tilpasset den nye funktion og de krav, der stilles til en moderne retsbygning – fra den overordnede plandisponering og ned til de mindste detaljer.

Blandt nogle af projektets særlige udfordringer og vellykkede løsninger kan nævnes integreringen af to nye hovedtrapper, der underordner sig husets oprindelige struktur; bevaringen af de karakteristiske, originale støbejernsriste i gulvet, der i projektet er blevet udstøbt efter en speciel metode; den ’usynlige’ føring af tekniske installationer og opfyldelsen af særlige krav til retsbygninger, bl.a. ved forstærkning af de fine, oprindelige døre.

Det har været en yderst spændende, lærerig og ikke mindst ærefuld opgave og vi er som arkitektrådgiver med hovedansvar for den fredede bygning stolte af det flotte resultat, der er skabt i et stærkt og tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen, Retten i Aarhus, Domhusstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, H+ Arkitekter, Tækker og Enemærke & Petersen A/S. Vi takker alle for det gode samarbejde.

 

VUNDET – Domkirkens Hus

 

Det er med stor glæde, at vi nu kan løfte sløret for, at Rønnow Arkitekter i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke er udvalgt til at varetage restaurering, ombygning og istandsættelse af den tidligere Metropolitanskole i hjertet af København.

C.F. Hansens pragtfulde, statelige bygning fra 1815 skal fremover være Domkirkens Hus og i samspil med selve domkirken skal den udgøre et kirkeligt kulturelt kraftcenter med en lang række udadvendte aktiviteter. Den fredede bygning skal i løbet af de næste år omdannes til at kunne rumme konferencer, høringer, koncerter, foredrag, konfirmandundervisning, fyraftensdebatter og meget mere, samtidig med at de mange fredningsværdier bevares. Det har længe været en stor drøm for menighedsrådet ved Vor Frue Kirke at genoprette og videreføre det gamle bånd mellem kirken og skolen.

Vor Frue Skole blev stiftet omkring år 1200 og har altid hørt sammen med Vor Frue Kirke. Oprindeligt lå skolen i Nørregade, men blev i 1377 flyttet til en placering syd for kirken, hvor den brændte sammen med kirken som følge af englændernes bombardement af København i 1807. Stadsarkitekt C.F. Hansen fik herefter til opgave at opføre skolen i Fiolstræde, for enden af Frue Plads, der sammen med kirken danner en arkitektonisk helhed. Kort før anden verdenskrig flyttede skolen til Nørrebro grundet et stigende elevtal. Københavns Universitet overtog derefter brugen af bygningen frem til 2017, indtil deres udflytning til Amager gav menighedsrådet ved Vor Frue Kirke mulighed for at erhverve bygningen.

 

BANEGAARDEN

Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med BaneGaarden igennem det seneste halvandet år været fødselshjælper i et meget spændende projekt om restaurering og anvendelsesændring af ni bevaringsværdige trælader fra starten af forrige århundrede.

Laderne er beliggende bag Hovedbanegårdens nu nedlagte jernbaneterræn. Området revitaliseres med fokus på bæredygtighed og med en usædvanlig høj grad af bæredygtige genbrugsmaterialer. Laderne istandsættes løbende over flere år som led i en langsigtet strategi, hvor selve den håndværksmæssige byggeproces bliver en del af ladernes dna. Som Politiken skriver, kommer laderne til at fungere som ”et rekreativt område med madboder og værksteder”.

Foto: Rønnow Arkitekter v. Casper Brogaard Højer / Realdania

 

banegaarden-1

50 ÅRS JUBILÆUM

I dag runder Gunilla Rønnow 50 aktive år i Rønnow Arkitekter!

Som nyuddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Lund blev Gunilla en del af Karsten Rønnows Tegnestue 1. september 1970. Siden har hendes ambitioner, høje energiniveau og ikke mindst kærlighed til faget været en drivkraft på tegnestuen og i de faglige institutioner, hun gennem årene har engageret sig i.

Vi glæder os til at fejre hende, når der igen lempes på restriktionerne. TILLYKKE GUNILLA!

gunilla-roennow

 

INDVIELSE – MINDELUNDEN, STORE GRAVFELT OG FAKLEN

Som en grøn oase nord for København ligger  Mindelunden, med en stilhed og ro der ellers ikke er til at finde. Mindeparken Mindelunden rummer mindesteder og gravpladser for alle danske faldne under 2. verdenskrig.  Lørdag d. 29. august 2020 blev 75-året for genbegravelsen af de faldne frihedskæmpere d. 20. august 1945, markeret med en mindehøjtidelighed ved Mindelundens Store Gravfelt.

Mindelunden blev tegnet og planlagt af arkitekt Kaj Gottlob i samarbejde med stadsgartner Axel Andersen, og blev officielt indviet i 1950. Under besættelsen blev området benyttet som henrettelsesplads af tyskerne, og efter befrielsen blev området taget i brug som mindested og gravplads for de faldne..

Ved begivenheden blev også den nye formidlingsbygning ”Faklen” indviet. Faklen  som er opført af Rønnow Arkitekter i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.  Formidlingsbygningen skal åbne en mulighed for undervisning på stedet, hvor frihedskampen skal formidles primært til den ungen generation. Faklen er opført i forlængelse  af vagtbygningen, og inspireret heraf i sit formsprog. Bygningen er opført i samarbejde med Frihedskampes Mindefond og Kirkeministeriet.

Rønnow Arkitekter har desuden for kirkeministeriet, forestået den store og gennemgribende restaurering af Mindelundens gravfelter, herunder Det Store Gravfelt, som gennem længere tid  har forfaldet, og som derfor i anledning af 75-året for genbegravelsen og befrielsen er blevet istandsat.

Læs mere om vores andre arbejder, og hvordan 75-året for befrielsen blev markeret her.

Foto: Frihedskampens Mindefond, Leila Leth og Martin Frøland

Foto: Frihedskampens Mindefond, Leila Leth og Martin Frøland

HOLMEGAARD VÆRK INDVIET

Holmegaard Værk – for Sans & Samling / Nordens største museum for glas, keramik og design.

Rønnow Arkitekter har for MuseumSydoestdanmark været med til at konkretisere og håndgribeliggøre tilblivelsen af HolmegaardVaerk, et moderne museum i en kulturhistorisk og arkitektonisk kontekst.

I et samarbejde mellem Næstved Kommune og Museums Sydøstdanmark var visionen at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

En omfattende kortlægning af kulturmiljøet var afsættet for transformationen af værket. Med et ønske om at gøre så lidt som muligt, står bygningerne rå og uberørte og iscenesætter udstillingen, samtidig med at de i sig selv er et vidnesbyrd om den historie og det liv, der har udspillet sig på glasværket i næsten 200 år, indtil det lukkede ned i 2008.

Mandag d. 8. juni 2020 blev Holmegaard Værk officielt indviet og Rønnow Arkitekter var med. Tag med på oplevelse, i billederne her og på museet. Læs mere om vores arbejde med Holmegaard Værk her og her på museets egen hjemmeside.

Foto: Museums Sydøstdanmark

Foto: Museums Sydøstdanmark

RØNNOWS INDEHAVERE MODTAGER NYKREDITS FONDS BÆREDYTIGHEDSPRIS

Rønnow Arkitekters tre indehavere, Camilla Løntoft Nybye, Inge-Lise Kragh og Mette Prip Bonné, er blevet tildelt Nykredits Fonds Bæredygtighedspris 2020.

Det er en stor ære og en enorm motivation for os at modtage Nykredits Fonds Bæredygtighedspris. Det viser, at en øget fokus på langtidsholdbare løsninger i den traditionelle, nordiske byggeskik og på værdierne i vores fælles byggede kulturarv er en essentiel del af løsningen på vej mod en mere bæredygtig fremtid.

At det er fagfæller, der har peget på os, er endnu en fantastisk anerkendelse og det gør os blot endnu mere stolte af prisen.

Også et stort tillykke til årets øvrige prismodtagere! 😊

Læs mere om priserne og prismodtagerne her.

ra-partnere_web

MINDELUNDEN / 75-ÅRET FOR BEFRIELSEN BLIVER FEJRET PÅ SÆRLIG MANÉR

I dag, den 4. maj 2020, er det 75 år siden Danmark blev befriet. Det var planen, at det skulle markeres med et stort arrangement i mindeparken Mindelunden, nord for København. Grundet den aktuelle situation i Danmark, er det desværre aflyst. I stedet deler vi denne historie om Mindelunden og Rønnow Arkitekters mangeårige arbejder på stedet.
Mindelunden er mindekirkegård for frihedskampen i 1940-1945. Den er tegnet og planlagt af arkitekt Kaj Gottlob i samarbejde med stadsgartner Axel Andersen. Den blev indviet i 1950.


Rønnow Arkitekter har for Kirkeministeriet forestået en større restaurering af Mindelundens bygninger og monumenter. Arbejderne har, ved siden af et nyt logo og ny skiltning i området, bl.a. omfattet en istandsættelse af Gottlobs vagtbygning med indretning af handicaptoilet samt omfattende opretning af gravsten og mindeplader i både KZ-gravfeltet og i det Store Gravfelt. KZ-gravfeltet har grave for 31 frihedskæmpere, der døde i tyske koncentrationslejre. Store Gravfelt har grave for 106 og ni store mindeplader for 91 frihedskæmpere, der alle blev henrettet af besættelsesmagten.


I disse dage forestår vi opførelsen af en ny formidlingsbygning, ”Faklen”, i forlængelse af den eksisterende vagtbygning. Faklen skal være med til at sikre en formidling af historien og Mindelunden, ikke mindst for skolebørn. På den måde bliver frihedskæmpernes indsats ikke glemt. Bygningen forventes færdig i juni 2020.


Læs mere om historien og Mindelunden her.

VUNDET! DEN KGL. BYGNINGSINSPEKTØRS YDELSER – INSPEKTORAT 3

Det er med stor glæde og stolthed at vi kan meddele, at vi blandt et stærkt felt af tilbudsgivere igen har genvundet æren af at blive tildelt et Kongeligt Bygningsinspektorat. Aftalen er vundet i samarbejde med MOE og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

Inspektoratet omfatter bygninger som Amalienborg, Fredensborg Slot, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og kirkerne i Ribe og Haderslev Stift, for blot at nævne nogle.

Endnu en begivenhed der skal fejres, når vi, om forhåbentlig ikke alt for længe, vender tilbage til de vante fysiske rammer og samles igen på Ny Kongensgade.

Foto: Roberto Fortuna, Kongelige Slotte

vunder-kbi-billede_web

RESTAURERING OG TRANSFORMATION AF “SMYKKESKRINET” I AARHUS – BEVARING AF GAMLE STØBEJERNSRISTE

Hvordan bevarer man de originale støbejernsriste i vores gamle biblioteker og arkiver, når funktionen ændres og der stilles krav om lukkede, brandsikre etageadskillelser?
Rønnow Arkitekter har på det fredede Erhvervsarkiv i Aarhus ”Smykkeskrinet”, været medvirkende til at udvikle en løsning, hvor ristene udstøbes med beton, efterfølgende slibes og til sidst lakeres. Ristene oplægges herefter på den originale placering, men ovenpå den lukkede etagekonstruktion. De indgår her med et trægulv, der også oprindeligt indrammede ristene.

Ristene bevares i bygningen og giver hermed mulighed for at fortælle historien om rummets oprindelige brug. Løsningen er reversibel og godkendt af fredningsmyndigheden.

En prøve er nu udført. Den er godkendt. Nu glæder vi os til at se det færdige resultat i et helt rum.


Arkivfoto: Det Kgl. Biblioteks Samling

PRÆKVALIFICERET TIL TRE DELAFTALER OM DEN KGL. BYGNINGSINSPEKTØRS YDELSER

Vi er prækvalificeret til at give tilbud på tre ud af fire delaftaler i den udbudte rammeaftale vedr. Det Kongelige Bygningsinspektorat. I et rådgiverteam med MOE og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører er vi netop ved at lægge sidste hånd på tilbuddene for de tre delområder.

Rønnow Arkitekter har i flere aftaleperioder siden 1982 gennem sammenlagt 33 år varetaget hvervet som Kongelig Bygningsinspektør på forskellige delaftaler. I de første mange år var det tegnestuens stiftere – først Karsten Rønnow og senere Gunilla Rønnow, der bar titlen som Kongelig Bygningsinspektør. I de seneste to aftaleperioder har det været arkitekt og partner Camilla Løntoft Nybye, der har stået i spidsen for at videreføre vores mangeårige viden og erfaring i arbejdet med bevaringen af væsentlige dele af Danmarks mest værdifulde bygningsarv.

Fra langt tilbage i tiden er der blevet udpeget arkitekter (eller bygmestre), hvis opgave det har været at opføre militæranlæg, kongelige slotte, kirker og andre af statens væsentlige bygninger. Titlen ”Kongelig Bygningsinspektør” kan spores tilbage til 1700-tallet og er blevet båret af bl.a. Laurids De Thura (1706-59), Nicolai Eigtved (1701-54), Gottlieb Bindesbøll (1800-56) og Hack Kampann (1856-1920), blandt mange flere.

ra-kbi-praekval_nyhed

BEVAR LANDSBYKIRKERNE MED EN BESKEDEN VEDLIGEHOLDELSE

Landsbykirkerne er Danmarks største og mest imponerende bygningsmonument. Kirkebygningerne er en vigtig del af vores fælles nationalarv, og med en beskeden vedligeholdelse kan de bevares for eftertiden. Rønnow Arkitekters tidligere indehavere kommer med en tankevækkende kommentar til den pågående debat.

Læs indlægget i Kristeligt Dagblad her.

ronnow-arkitekter-kristeligt-dagblad-bevar-landsbykirkerne-web

RØNNOW SKYDER JUBILÆUMSÅRET I GANG PÅ ÅRETS NYTÅRSKUR

I fredags blev der afholdt intern nytårskur hos Rønnow Arkitekter, hvor vi skålede for vores 50 års jubilæum, så nærmere på årets jubilæumsaktiviteter og drøftede tegnestuens strategiske fokus.

Ved nytårskuren for et år siden lancerede vi strategien ’Bæredygtig Byggeskik 2019-2023’. Den sætter blandt andet fokus på, hvordan bygningskulturen kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Hvordan vi med vores ekspertviden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Forbindelsen mellem bæredygtig og langtidsholdbar arkitektur skal fortsat tydeliggøres, så også fremtidige generationer overtager en kulturarv, de kan være stolte af.

Dette års nytårskur handlede især om de næste skridt i implementeringen af vores strategiplan for bæredygtig byggeskik i vores arbejde med både restaureringer, transformationer og nybyggeri.

Læs mere om Bæredygtig Byggeskik

Godt nytår!

Godt nytår!

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Vi kan i Rønnow Arkitekter se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år, som i særlig grad har stået i bæredygtighedens tegn.

Fra årets begyndelse tog vi hul på udfoldelsen af vores nye strategi ”Bæredygtig Byggeskik 2019-2023”, som blandt andet sætter fokus på, hvordan Rønnow Arkitekter, med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse, vil bidrage til en mere bæredygtig udvikling af fremtidens byggeri.

Dette blev fulgt op af lanceringen af vores publikation ”Bæredygtig Byggeskik”, som rummer en analyse og en række eksempler på langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse. Bogen har nydt stor efterspørgsel og 2. oplag sendes snart i trykken.

I 2019 har vi som Kgl. Bygningsinspektør igen haft den store glæde at løse en lang række opgaver for ministerier, styrelser og statslige institutioner, ligesom vi også har løst opgaver for en lang række andre velkendte og nye samarbejdspartnere.

Flere af disse opgaver rækker ind i 2020, hvor vi fortsat vil være beskæftiget med blandt andet ombygningen af den tidligere Vestre Landsret i Viborg til nyt bymuseum, ombygning af det tidligere Erhvervsarkiv i Aarhus til fremover at huse Retten i Aarhus, restaurering og ombygning af Nørrebro Station i København, ombygning af By og Havns administrationsbygning på Nordre Tolbod samt opgaver på Marienborg, Københavns Politigård, en lang række kirker og i Mindelunden.

Derudover glæder vi os til fortsat at løse opgaver på en række gymnasier, på Campus Holmen samt for Professionshøjskolen Absalon, hvor vi også er involveret i flere nybyggerier.

Særligt stor er glæden over, at vi i sensommeren, sammen med gode samarbejdspartnere i et stærkt rådgiverteam, blev tildelt en stor og flerårig rammeaftale med Bygningsstyrelsen om totalrådgivning vedrørende de statslige ejendomme (kontor, undervisning og laboratorier) i Hovedstadsområdet. Vi får dermed mulighed for at arbejde videre med en lang række af de ejendomme, som vi allerede kender så godt, ligesom endnu flere ejendomme nu er tilføjet porteføljen.

Når klokken slår tolv den 31. december, og 2019 bliver til 2020, træder vi ind i Rønnow Arkitekters 50-års jubilæumsår. Virksomheden blev grundlagt af Karsten Rønnow den 1. januar 1970, og vi vil i 2020 løbende markere, at de første 50 år nu er gået.

Med ønsket om en glædelig jul, og et godt og lykkebringende nytår, ser vi frem til gode og spændende samarbejder i 2020 om opgaver med bæredygtig byggeskik og langtidsholdbar arkitektur i fokus.

julekort-2019-1mb

RØNNOW ARKITEKTER SØGER AKKVISITIONSANSVARLIG MEDARBEJDER

Brænder du for arkitektur og har du stærke kompetencer inden for skriftlig formidling samt et veludviklet grafisk blik? Kan du holde mange bolde i luften samtidigt og bevare hovedet koldt i pressede situationer? Og vil du stå i spidsen for akkvisitionsopgaverne i en markant  arkitektvirksomhed med en stærk faglig profil og høje ambitioner for fremtiden?

Så er det dig, vi søger til en spændende, udfordrende og alsidig stilling til vores tegnestue i hjertet af København. Læs stillingsopslaget her.

Udenrigsministeriets kantine

Udenrigsministeriets kantine

RØNNOW ARKITEKTER TILTRÆDER BÆREDYGTIGHEDSERKLÆRING

I forlængelse af Rønnow Arkitekters arbejde med at udvikle vores egen og vores fags arbejde med bæredygtighed, blandt andet som dokumenteret i vores udgivelse af bogen ’Bæredygtig Byggeskik’, har vi i lighed med andre danske arkitektvirksomheder tiltrådt bæredygtighedserklæringen ”Danish Architects Declare Climate & Biodiversity Emergency”

De seneste år har vi hos Rønnow Arkitekter arbejdet målrettet med bæredygtighed, ved bl.a. at undersøge hvad vi kan lære af vores bygningshistorie og hvordan vi kan bruge den viden om byggeskik og materialer i vores nybyggeri. Det har manifesteret sig i vores udgivelse af bogen ’Bæredygtig Byggeskik’ og fortsætter i vores arbejde med at oversætte denne viden i det byggeri vi præger – nyt som eksisterende.

Derfor er det et naturligt skridt for Rønnow Arkitekter at underskrive erklæringen og blive en del af den danske bevægelse af ”Architects Declare” – nemlig ”Danish Architects Declare Climate & Biodiversity Emergency”, hvorved vi tilkendegiver at ville arbejde mod en mere bæredygtig udvikling i byggeriet.

Architects Declare er en bevægelse blandt internationale arkitektvirksomheder der sætter fokus på byggeriet betydning for klimaet, og opstiller et sæt dogmeregler for hvad vi som arkitekter vil fokusere på og bidrage med for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Flere af dogmereglerne vinder genklang i det arbejde vi allerede er i gang med, blandt andet følgende dogmer:

”We will seek to: Share knowledge and research to that end on an open source basis” og “We will seek to: Upgrade existing buildings for extended use as a more carbon efficient alternative to demolition and new build whenever there is a viable choice.”

Ved at underskrive bæredygtighedserklæringen fortsætter vi dermed vores fokus på og ansvar for godt, bæredygtigt byggeri i fremtiden og brug af eksisterende byggeri på den bedst mulige måde.

Læs mere her om erklæringen og alle dogmereglerne: https://dk.architectsdeclare.com/

danish-architects-declare-dpu

RÅDGIVERTEAM MED RØNNOW ARKITEKTER VINDER STOR RAMMEAFTALE MED BYGNINGSSTYRELSEN

I et team med H+ Arkitekter som totalrådgiver har Rønnow Arkitekter vundet den udbudte rammeaftale om totalrådgivning ved statsligt byggeri i Region Hovedstaden. Rammeaftalen omfatter hele Bygningsstyrelsens opgaveportefølje af nybyggeri samt ind- og udvendigt vedligehold på universitets- og kontorejendomme, og aftalen er indgået på baggrund af et af de største offentlige udbud de seneste år.

Bygningsstyrelsen er gået fra 20 til i alt 3 rammeaftalerådgivere, med hver sit geografiske område, og fremover vil vores rådgiverteam være enerådgiver i Region Hovedstaden på opgaver op til 3,5 mio. i rådgiverhonorar. Opgaver over dette beløb sendes i miniudbud blandt Bygningsstyrelsens 3 rammeaftalerådgivere, og vi er dermed også sikret adgang til at byde på større opgaver for Bygningsstyrelsen i hele Danmark.

Vi er i Rønnow Arkitekter både glade og stolte over at kunne fortsætte vores mangeårige samarbejde med Bygningsstyrelsen, og vi glæder os til samarbejdet med resten af rådgiverteamet om løsningen af nye kommende opgaver. Med aftalen får vi i Rønnow Arkitekter mulighed for at videreudbygge og drage fordel af vores indgående kendskab til store dele af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje herunder især de mange fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udover Rønnow Arkitekter, og H+ Arkitekter som Totalrådgiver, består vores rådgiverteam af AART Architects, Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma, Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører, Cubic Group og Schul Landskabsarkitekter.

Rammeaftalen med Bygningsstyrelsen løber indtil den 31. august 2021 med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år.

Foto: Casper Brogaard Højer

Foto: Casper Brogaard Højer

Ny flugtvejstrappe i krudthus på Holmen giver flere anvendelsesmuligheder

Omgivet af vand i naturskønne omgivelser på Holmen ligger krudthuset Frederiks Bastion. Bygningen er opført i 1744-45 efter tegninger af C.E.D. von Øtken som en del af Københavns gamle befæstningsanlæg. Her blev opbevaringen af krudt flyttet ud for at få det på afstand af datidens letantændelige København, der oplevede den største brand i sin historie i 1728, hvor store dele af den middelalderlige bykerne blev opslugt af flammer.

Bastionen har siden fået nyt liv som et offentligt tilgængeligt kultursted, og nu skal førstesalen også kunne anvendes for at udvide mulighederne for brug – lokalerne er bl.a. populære som ramme for bryllupsfejringer.  Derfor har det været nødvendigt at udføre en række arkitektarbejder på bygningen, hvoraf det mest centrale tiltag har været etableringen af en ny indvendig flugtvejstrappe.

”I virkeligheden har vi orkestreret en kopi af en eksisterende trappe i bygningen”, fortæller arkitekt MAA Anna J. Grønvaldt. ”Som del af vores research fandt vi gamle arbejdstegninger med materialelister og samlingsmetoder fra 1991, hvor den eksisterende smedejernstrappe med trin i egetræ blev etableret som erstatning for stejle stiger til krudthusets indskudte 1. sal. Trappen blev i sin tid lavet af Christiania-smedien, der i dag lever videre som Kvindesmedien. Vi løste opgaven i samarbejde med dem, og sjovt nok havde en af kunstsmedene arbejdet for Christiania-smedien, da den første trappe blev opført, og kunne huske den.”

Den nye trappe er blevet spejlvendt over rummets midte i sin placering, så den orienterer sig mod bastionens sydlige udgang. Det skaber symmetri i både stueplan og på 1. sal, da de to trapper således orienterer sig mod henholdsvis udgangen i nordlige og sydlige gavl. Den opnåede symmetri giver ro og fremhæver et af rummets bærende træk, nemlig den centrale dobbelte søjlerække.

”Vi ville have trappen til at understrege trækonstruktionen og bygningens struktur med indskudt dæk og søjlegang i midten. Derfor valgte vi at indpasse den i bygningens symmetri og at genbruge den eksisterende trappes materialitet og udformning for at opretholde et ensartet udtryk. Faktisk fandt vi en skitse af det samme forslag i de gamle tegninger”, siger Anna og fortsætter:

”Når man kommer ind i rummet nu, oplever man søjlegangen i stueetagen, samtidig med at trappens durchsicht skaber gennemsyn til rummet ovenpå med sit hvidkalkede hvælvede loft, der spreder lys til det mørke rum. Det skaber en smuk forbindelse mellem de to etager uden at svække oplevelsen af stueplanet som en stor åben sammenhængende rumlighed.”

I 2009 blev krudthuset fredet på grund af sit pompøse barokke udtryk med fremtrædende kontraforcer, heltag og skoddebesatte vindueshuller, der lader huset stå som en værdig repræsentant for 1700-tallets militærarkitektur med en funktionsbestemt arkitektonisk vinkel. Krudthusets tykke murer, tætstående kontraforcer og minimale vinduesarealer skulle sikre, at bygningen ikke ville styrte totalt sammen ved en eventuel eksplosion. Landskabet omkring bastionen er en af ca. 30.000 fortidsminder i Danmark, der er beskyttet af fortidsmindefredning. Alt i alt findes der fire bastionsbygninger i området, hvoraf de tre ligger ud mod Refshalevej. Alle bygningerne har fået en ny funktion, en er f.eks. omdannet til restaurant, og en anden er blevet til et vandkulturhus.

Foreningen SHARE arbejder fortløbende på udviklingen af både bygningen og området, og Rønnow Arkitekter understøtter arbejdet på vegne af Bygningsstyrelsen. Læs mere om Frederiks Bastion her.

Rønnow Arkitekter deltager i paneldebat om fremtidens bæredygtige campusbyggeri på Folkemødet

Alle taler om bæredygtige byggerier, men hvad er et bæredygtigt campus egentlig? Professionshøjskolen Absalon arrangerer en paneldebat på Folkemødet, hvor både studerende, forskere og faglige eksperter forholder sig til, hvordan fremtidens bæredygtige campus ser ud. Hvilke visioner og ønsker står højest på ønskesedlen hos studerende, arkitekter og dem, der skal betale? Og hvordan forenes de? Mens der tænkes, tales og debatteres, bliver idéerne omsat til tegninger af fremtidens campus.

Med udgangspunkt i Rønnow Arkitekters arbejde med campusbyggerier i store dele af landet fortæller arkitekt MAA og partner Mette Prip Bonné om, hvordan tegnestuen oversætter brugernes ønsker og behov til langtidsholdbar arkitektur og indretning, der bidrager til studieengagement, trivsel, læring og fastholdelse. Tegnestuen arbejder pt. med at udvikle campusbyggerier for Professionshøjskolen Absalon i både Slagelse, Kalundborg og Roskilde og er herudover i færd med at udvikle strategier og visioner for nye campusbyggerier i Nordsjælland.

Folkemødet 2019 står i verdensmålenes tegn, og med i panelet sidder også fagleder på Kunstakademiets Arkitektskole Jakob Knudsen, som vil fortælle om, hvordan FN’s Verdensmål er relevante ift. campusbyggeri – økonomisk, socialt, æstetisk og miljømæssigt.

Søren Lind Christiansen, direktør for Professionshøjskolen Absalon, moderer debatten.

Kom og vær med til at diskutere fremtidens bæredygtige campus:
Lokalitet: Professionshøjskolernes Strandbar, Kæmpestranden
Dato: Lørdag den 15. juni
Tidspunkt: Kl. 17-17.45

folkemoedet_joshua-tree_web

Foto: Joshua Tree

Nomineret til Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris

Vi er glade for at være nomineret til Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris i kategorien ’Vellykket renovering eller ombygning’.

Vi tog et dyk ned i arkiverne, da vi gik i gang med projektet på den fredede Brede Hovedbygning på I.C.Modewegsvej. Her fandt vi et ældre maleri, som viste en lidt anden farvesætning af gadefacade end den eksisterende. Nationalmuseets farvearkæologiske undersøgelser bekræftede til en vis grad, men vi fik ikke svar på alt. Især ved overgangen til gesimsen måtte vi forestille os de intentioner, som arkitekten (man formoder det var arkitekt Andreas Kirkerup) engang måtte have haft. Undersøgelsen gav dog også mere viden, fx havde havesidens farver oprindeligt været nedtonet i forhold til gadesiden.

De oprindelige træk er nu blevet genskabt, tilsat en smule arkitektonisk fortolkning, og tilsammen har dette givet facaden et lettere og mere elegant udtryk.

hovedbygning_web
Den fredede Brede Hovedbygning på I.C. Modewegsvej efter istandsættelsen.

boberg-maleri_webDetalje fra G. Bobergs maleri: Brede Værk fra 1798 (Nationalmuseet).
Tæt på hovedbygningen og delvist skjult bag en gårdlænge kan anes et lyserødt toetagers hus.

Kulturarv skaber vækst og udvikling i kommunerne

Den 9. maj deltog Rønnow Arkitekter med stor interesse i konferencen ’Kulturmiljøer i planlægningen’ i Viborg arrangeret af Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen. Realdanias analyse, Værdien af bygningsarven (2015), viser at bygningsarven har en positiv økonomisk effekt for den enkelte boligejer og lokalområdet, og at bevaringsværdige kulturmiljøer i både byer og landdistrikter har væsentlig betydning for bosætning, turisme og ikke mindst den lokale udvikling. Derfor blev der på konferencen sat fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling.

En stor procentdel af kommunerne har kun delvist registreret deres bevaringsværdige bygninger, og for mange kommuner er det blevet relevant at kigge en ekstra gang på kommunens udpegede kulturmiljøer. Har de fortsat de kvaliteter, de blev udpeget på grundlag af? Er hele kommunen repræsenteret efter kommunesammenlægningen? Er kulturmiljøerne prioriterede? Er forvaltningen håndtérbar i dagligdagen? Er der overblik?

Rønnow Arkitekter har et team af specialiserede medarbejdere med stor erfaring indenfor kulturarv, herunder registrering, beskrivelse og udpegning af potentialer for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Vi tilbyder registrering af bevaringsværdige bygninger, både enkeltvis og i større sammenhænge, og ekstern kulturarvskonsulenthjælp til udarbejdelse af kulturmiljøbeskrivelser, fx som sparringspartner, der kan bidrage med et blik udefra i kommunernes eget arbejde med at kulturmiljøregistrere. Vi kan også udføre kulturmiljøbeskrivelser for større helheder, gerne i tæt i dialog med forvaltningen og fx en følgegruppe.

Den nye masterplan for Augustenborg er et eksempel på en af tegnestuens aktuelle kortlægningsopgaver. Det er et særkende for stedet, at der er mange fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst Augustenborg Slot, og med masterplanen sørger vi for, at kulturarven fremhæves og integreres i byens videre udvikling. Viden om bygningerne gør det lettere, fordi der i analysen peges på, hvilke arkitektoniske særkender kulturarven repræsenterer, så vi kan udarbejde sammenhængsskabende retningslinjer for udviklingen.

Vi har også registreret og kortlagt eksisterende forhold på Holmegaard Glasværk og udarbejdet en bygningshistorisk, brugsmæssig og arkitektonisk værdisætning, et arealprogram samt disponering af funktioner. Efter dele af området i en årrække har ligget stille hen med mange funktionstømte bygninger, er arbejdet i fuld gang med at vække området til live igen. De historiske og bevaringsværdige værkbygninger skal nyindrettes, så de blandt andet kan huse udstillingsområder, professionelle værksteder, spisesteder, butik, glassamlinger, et eksperimentarium med tekniske, interaktive installationer, undervisning og lokaler til afholdelse af events og koncerter. Kortlægningen af bygningsmassens historie og udvikling har været til stor inspiration for opbygningen af det nye museum, for når bygningshistorien afdækkes, bliver den et aktiv i fortællingen om værkets historie.

Der er gennem årene udviklet en række forskellige registreringsmetoder, SAVE, KIP, SAK, osv. Opsummerende for vores tilgang er, at der tages udgangspunkt i kulturmiljøernes synlighed, så kulturarvens værdier står tydeligt og aflæseligt, og de enkelte kulturmiljøers potentialer indenfor turisme, kulturformidling, bosætning og erhverv fremhæves. På den måde skabes der nye muligheder for at se sammenhænge mellem bevaring og udvikling.

Kulturmiljøerne beskrives kort og præcist med let overskuelige diagrammer i en rapport, der skaber overblik, så en mere målrettet indsats kan prioriteres, og den kan både bruges som appetitvækker i forbindelse med bosætning og turisme, som et politisk redskab og en støtte i den daglige forvaltning.

koference-billede_web

Studietur til Fyn bød på raffineret murværk og helstøbte nyfortolkninger af bygningskulturen

Vi er netop hjemvendt fra fire skønne dage på Fyn, hvor vi tog et dyk ned i bygningskulturen fra ca. 1100 til i dag og diskuterede, hvordan vi lader os inspirere af den, når vi vedligeholder, tilføjer eller bygger nyt. Programmets temaer var murværk, tilføjelser og forandringer, og vi så bl.a. noget af det ældste murværk, vi har i Danmark i Hesselager Kirke og på Nyborg Slot, gotisk murværk i Sankt Knuds Kirke, senmiddelalderligt murværk på Odense Adelige Jomfrukloster og på Hesselagergård. Vi har set forfinet, historicistisk murværk på Odense Rådhus, gedigent traditionelt, men moderne murværk på Nyborg Bibliotek og isolerende pore-teglblokke anvendt i de nye bygninger ved Oluf Bagers Plads i Odense.

Mange af de bygninger vi besøgte har komplekse bygningshistorier. Holdningen til, hvordan der ændres eller tilføjes, har ændret sig over tid. På Hesselagergård eller i Sankt Knuds Kirke ses forandringerne ikke ved første øjekast, men bygningerne fremstår helstøbte. Andre steder er tilføjelserne ganske tydelige, f.eks. i Odense Rådhus, og danner en ny sammensat helhed, der bliver karakteriseret af bruddet mellem tilføjelsen og det, der var før. Hvad der fungerer bedst er forskelligt fra bygning til bygning.

Da 2019 står i bæredygtighedens tegn hos Rønnow Arkitekter, valgte vi i år at afholde studieturen i Danmark, og hele tegnestuen blev udstyret med net og notesblokke af bæredygtigt genbrugsmateriale.

Læs om vores seneste projekter i Arkitekten 04/19 med håndværk som tema

I det nye nummer af Arkitekten 04/19 hyldes det gode håndværk, og vi er glade for at være med i hele to artikler. Den ene artikel handler om udformningen af Folketingets nye talerstol og -bord, med tilhørende forbedringer af tilgængelighed, som vi har udført for og i samarbejde med Folketingets byggesekretariat. Den anden artikel handler om vores netop afsluttede istandsættelse af Ivar Bentsens Bakkekammen 40 i Holbæk – et pragteksempel på en Bedre Byggeskik-villa – som vi har udført i samarbejde med arkitekt Per Troelsen.

arkitekten_billede

Nyt Campus i biotekbyen Kalundborg skal tegnes af Rønnow Arkitekter

Studerende fra diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg kan se frem til at flytte ind i nyopførte campusbygninger i 2021.

Vi er i Rønnow Arkitekter stolte af, sammen med Rambøll Danmark A/S, at planlægge og tegne det nye Biotek Campus i Kalundborg som bestyrelsen i Professionshøjskolen Absalon netop har besluttet at gennemføre.

”Med det nye ’Biotek’ er det vores ambition at skabe fremtidssikrede uddannelsesfaciliteter af høj kvalitet for bioanalytiker- og diplomingeniøruddannelserne. Vi har lagt stor vægt på en arkitektur, der understøtter og formidler innovation og vidensdeling mellem avancerede bioteknologiuddannelser og -virksomheder – hvor både højt specialiserede laboratoriefaciliteter, levende sociale miljøer og en prominent placering, bidrager til udvikling af nye samarbejdsformer i tætte forbindelser mellem aktører og interessenter i det kommende Knowledge Hub Zealand”, siger projektchef, arkitekt MAA Janus Døssing.

BIOTEKNOLOGI SOM INSPIRATION
Projektet tager afsæt i den industrielle kontekst få kilometer øst for det centrale Kalundborg, hvor bioteknologiske produktionsanlæg for Novo Nordisk, Novozymes og andre lignende bio- og meditek virksomheder ligger i tæt forbindelse til den nye station Kalundborg Øst, og hvor et helt nyt banebrydende biotek campus – Knowledge Hub Zealand (KHZ) – er under udvikling. KHZ bliver et regionalt kraftcenter for udvikling af avanceret biotekproduktion, uddannelse og startups, der bla. vil styrke innovation, vidensdeling og tætte relationer mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.

ARKITEKTUR
Professionshøjskolen Absalons ’Biotek’ bliver den første aktør i det nye KHZ-campus og får dermed en attraktiv placering som introduktion til det samlede campusområde, hvor også den nære forbindelse og visuelle orientering mod det store bioteknologiske industriområde mod syd, bidrager til inspirationen for uddannelsernes studerende.

Ud over at fremhæve de visuelle forbindelser til det omkringliggende område, forholder bygningen sig til sin omverden ved at kunne tilbyde kantinefaciliteter til de startup-virksomheder, der skal ligge i området. På samme måde indeholder Biotek også faciliteter, der kan tænkes benyttet i forbindelse med fx uddannelsessøgning fra regionens skoler og gymnasier.

”Man vil opleve at ankomme til en stor åben rumlighed med klart overblik over bygningens fagfløje og åbne fællesområder. Vi har arbejdet med at skabe en meget tæt visuel og funktionel forbindelse mellem de differentierede studiemiljøer – for studerende i koncentreret arbejde, vidensudveksling eller sociale relationer og laboratoriemiljøerne, der domineres mere af kitler og petriskåle. Bygningens fløje folder sig niveaufrit omkring en stor fælles indre campushave, der er tiltænkt som et aktivt studierum i sommerhalvåret”, forklarer projektchef, arkitekt MAA Janus Døssing.

’Biotek’ tilpasser sig det kuperede landskab og rå engbeplantning, der i dag fungerer som et naturligt grønt pusterum i kontrast til industriområdets stramme system af blanke industrihaller og produktionsanlæg. Den bygger videre på kontrasten og indlejrer sig i landskabet som en umiddelbart rationel industrielt inspireret bygningskrop, der formes af landskabets kurver og åbner sig for naturgrundens årstidsbestemte udtryk.

KNOWLEDGE HUB ZEALAND
Kalundborg har gennem de senere år etableret sig som Danmarks førende biotek-by, og etableringen af Campus Kalundborg sker i tæt samarbejde med partnerskabet Knowledge Hub Zealand, der foruden Absalon består af Region Sjælland, Kalundborg Kommune, Novo Nordisk, Novozymes, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

Illustration: Rønnow Arkitekter

190404_biotek_campus-kalundborg