Den 9. maj deltog Rønnow Arkitekter med stor interesse i konferencen ’Kulturmiljøer i planlægningen’ i Viborg arrangeret af Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen. Realdanias analyse, Værdien af bygningsarven (2015), viser at bygningsarven har en positiv økonomisk effekt for den enkelte boligejer og lokalområdet, og at bevaringsværdige kulturmiljøer i både byer og landdistrikter har væsentlig betydning for bosætning, turisme og ikke mindst den lokale udvikling. Derfor blev der på konferencen sat fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling.
En stor procentdel af kommunerne har kun delvist registreret deres bevaringsværdige bygninger, og for mange kommuner er det blevet relevant at kigge en ekstra gang på kommunens udpegede kulturmiljøer. Har de fortsat de kvaliteter, de blev udpeget på grundlag af? Er hele kommunen repræsenteret efter kommunesammenlægningen? Er kulturmiljøerne prioriterede? Er forvaltningen håndtérbar i dagligdagen? Er der overblik?
Rønnow Arkitekter har et team af specialiserede medarbejdere med stor erfaring indenfor kulturarv, herunder registrering, beskrivelse og udpegning af potentialer for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Vi tilbyder registrering af bevaringsværdige bygninger, både enkeltvis og i større sammenhænge, og ekstern kulturarvskonsulenthjælp til udarbejdelse af kulturmiljøbeskrivelser, fx som sparringspartner, der kan bidrage med et blik udefra i kommunernes eget arbejde med at kulturmiljøregistrere. Vi kan også udføre kulturmiljøbeskrivelser for større helheder, gerne i tæt i dialog med forvaltningen og fx en følgegruppe.
Den nye masterplan for Augustenborg er et eksempel på en af tegnestuens aktuelle kortlægningsopgaver. Det er et særkende for stedet, at der er mange fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst Augustenborg Slot, og med masterplanen sørger vi for, at kulturarven fremhæves og integreres i byens videre udvikling. Viden om bygningerne gør det lettere, fordi der i analysen peges på, hvilke arkitektoniske særkender kulturarven repræsenterer, så vi kan udarbejde sammenhængsskabende retningslinjer for udviklingen.
Vi har også registreret og kortlagt eksisterende forhold på Holmegaard Glasværk og udarbejdet en bygningshistorisk, brugsmæssig og arkitektonisk værdisætning, et arealprogram samt disponering af funktioner. Efter dele af området i en årrække har ligget stille hen med mange funktionstømte bygninger, er arbejdet i fuld gang med at vække området til live igen. De historiske og bevaringsværdige værkbygninger skal nyindrettes, så de blandt andet kan huse udstillingsområder, professionelle værksteder, spisesteder, butik, glassamlinger, et eksperimentarium med tekniske, interaktive installationer, undervisning og lokaler til afholdelse af events og koncerter. Kortlægningen af bygningsmassens historie og udvikling har været til stor inspiration for opbygningen af det nye museum, for når bygningshistorien afdækkes, bliver den et aktiv i fortællingen om værkets historie.
Der er gennem årene udviklet en række forskellige registreringsmetoder, SAVE, KIP, SAK, osv. Opsummerende for vores tilgang er, at der tages udgangspunkt i kulturmiljøernes synlighed, så kulturarvens værdier står tydeligt og aflæseligt, og de enkelte kulturmiljøers potentialer indenfor turisme, kulturformidling, bosætning og erhverv fremhæves. På den måde skabes der nye muligheder for at se sammenhænge mellem bevaring og udvikling.
Kulturmiljøerne beskrives kort og præcist med let overskuelige diagrammer i en rapport, der skaber overblik, så en mere målrettet indsats kan prioriteres, og den kan både bruges som appetitvækker i forbindelse med bosætning og turisme, som et politisk redskab og en støtte i den daglige forvaltning.
