Arkiver

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

Sæby Kirke Præstegård

Rønnow Arkitekter har gennem en tre-årig periode udført en genopretning og restaurering af den fredede, 200 år gamle præstegård i Sæby på Hornsherred. Den trelængede præstegård er i bindingsværk med sort, opstolpet tømmer, okkergule tavl og stråtag. Ejendommen, og herunder også den pikstensbelagte gårdsplads, blev fredet i 1945.

På baggrund af fund af omfattende skimmelsvamp var sanering påkrævet indvendigt samtidig med, at der var et ønske om at reorganisere den trelængede bindingsværksgård, så der blev en klar adskillelse af private og tjenstlige funktioner i hver sin længe: Præstebolig i hovedhuset, graverfaciliteter i vestlængen og konfirmand- og menighedslokaler samt et nyt kontor til præsten i den nyindrettede østlænge, som fik niveaufri adgang, udformet med hensyntagen til de fredede omgivelser.
Rønnow stod for den nye disponering af bygningerne, som tog afsæt i gamle tegninger og arkivundersøgelser, herunder rekonstruktionen af den dobbeltfløjede hoveddør til hovedhuset og en nedlagt skorsten, som blev genopbygget efter gamle fotos. Dele af stråtaget blev også udskiftet. I østlængen, som skulle skifte brug fra lokalarkiv til menigehdslokaler, blev staldvinduer og porte retableret efter bygningsspor – og sågar en gammel film med Ove Sprogøe, hvor længen dannede baggrund for nogle af scenerne.

I forbindelse med byggesagen blev der foretaget dybdegående miljøundersøgelser, omfattende skimmelsanering, udlusning af bindingsværk, eftergang og delvis ommuring af tavl, ligesom bindingsværket blev efterisoleret. Indvendigt blev hovedskillevæggen i hovedhuset flyttet tilbage på sin oprindelige plads midt ned gennem huset. Alle arbejder er udført med respekt for den fredede bygning og de fredede omgivelser. Der er lagt vægt på langtidsholdbare og bæredygtige udførelsesmetoder og med anvendelse af traditionelle materialer og diffusionsåbne og naturlige produkter.

 

BAKKEKAMMEN 40

I samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og Københavns Byggestyring har Rønnow Arkitekter forestået restaureringen af Bakkekammen 40 for Realdania By og Byg. I 2017 markerede de 100-års jubilæet for arkitekturbevægelsen med købet af en af de mest markante Bedre Byggeskik-villaer i Holbæk, tegnet af Ivar Bentsen.

Bakkekammen 40 blev opført i 1917 for grosserer Julius Mortensen. Villaen, der er fredet, har to etager og fremstår som et stateligt palæ med murværk af gule flammede teglsten og tag belagt med røde teglsten. Vinduerne er udført, som man så det på Ivar Bentsens eget hus, før det blev nedrevet, i lige linje over hinanden og med adskilte murbånd. Dette sammenholdt med den strenge symmetri markeret på midten af en dobbeltradet trappe til hoveddøren, giver bygningen en særlig værdighed. Hele anlægget, der også rummer en grusbelagt forplads og en over 5.000 m2 fredet og velbevaret have, fremstår symmetrisk med garage, staldbygning og vognport til den ene side og et mindre havehus til den anden side.

Villaen ligger placeret i Bakkekamskvarteret øst for Holbæk, der fra 1911 blev udbygget med huse efter tegninger af Bedre Byggeskik-arkitekterne Ivar Bentsens og Marius Pedersen. Bedre Byggeskik-bevægelsen brændte for at højne bygningskulturen med gedigne materialer, godt håndværk, en velbearbejdet detaljeringsgrad og harmoniske facadeproportioner. Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag bevægelsen, hvor alt var nøje indordnet i en overordnet plan og fulgte et sæt retningslinjer i forhold til placering, lys, luft, materialer, overflader og udformning med ”den gode bolig” som det højerestående mål.

Den overordnede tilgang til restaureringen har været at bevare og forstærke stedets kvaliteter og værdier. Almindeligt vedligehold af bygningsdele og overflader, opgradering af installationer og energimæssige forbedringer er udført uden at gå på kompromis med bygningens bærende værdier. De større indgreb, der har været nødvendige for at klargøre boligen til en ny lejer, har derfor været styret af en holdning om, at den stemning og den kvalitet, som bygningen repræsenterer, ikke måtte forstyrres eller kompromitteres. Derfor har vi gået nænsomt til værks og generelt gjort så lidt som muligt, ligesom vi har udvist samme forståelse for kvaliteten i materialer, som Ivar Bentsen gjorde. De udførte forandringer inkluderer bl.a. modernisering af badeværelser, udskiftning af radiatorer, nedlægning af køkken på 1. sal og retablering som værelse, udskiftning af nyere køkken i stueetagen samt energiforbedringer i form af isolering af loft og ombygning af eksisterende forsatsruder med bl.a. etablering af energiglas. Ikke mindst er Ivar Bentsens markante farvesætning blevet genskabt, og alle rum står nu i kraftige tidstypiske nuancer.

Ejendommen har siden opførelsen i 1916 været beboet af samme familie. Sælger var derfor tredje generation, der havde boet i huset, og barnebarn af den oprindelige bygherre.

Billeder: Realdania By og Byg

 

Sorø Akademi

Sorø Akademi omfatter dels Sorø Akademis Skole, dels Sorø Akademis Stiftelse og har rødder helt tilbage til biskop Absalons cistercienserkloster fra 1162. Lauritz de Thurah ombyggede de gamle klosterbygninger omkring 1740. Hovedbygningen nedbrændte i 1813, men to bevarede professorboliger, de såkaldte Molbechs Hus og Ingemanns Hus, giver et indtryk af Lauritz de Thurahs byggestil. Den nuværende hovedbygning, er opført 1822-27 af Peder Malling og indvendig udsmykket af Georg Hilker. Selve akademiområdet, hvortil der er adgang gennem Klosterporten, omfatter bl.a. Peder Mallings bygning med Sorø Akademis Skole, Sorø kirke, Rektorgården, Alumnaterne og Biblioteksbygningen.

Flere af bygningerne er i dag fredet.

Rønnow Arkitekter har for Slots- og Ejendomsstyrelsen udført en større ombygning og modernisering af værelser for Sorø Akademis kostelever og tilhørende lærerboliger. Endvidere har tegnestuen forestået opførelsen af en ny tilbygning med elevværelser/alumnat.

For Undervisningsministeriet har tegnestuen i perioden 1982-2003 desuden gennemført generelt tilsyn med hele bygningsanlægget og der er udarbejdet langtidsplan for bygningsanlæggets modernisering, vedligeholdelse samt gennemførelse af arbejderne.

I forbindelse med det Kongelige Bygningsinspektorat har Rønnow Arkitekter igen fra 2016 for Ministeriet for Børn, Unge & Ligestilling/MBUL fået opgaven at varetage det almindelige vedligehold på akademiets smukke bygninger.

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

Bredeslippe 9-11

I middelalderen var Bredeslippe i Ribe hjemsted for fattigfolk og bysamfundets lavest stillede. I dag er mange af bygningerne i gaden enten fredede eller bevaringsværdige, og slippekvarteret udgør et særligt karaktergivende træk i Ribes gamle bykerne.

Rønnow Arkitekter har i 2009-11 bistået ejeren af Bredeslippe 9-11 i en gennemgribende ombygning, restaurering og istandsættelse af det kraftigt forfaldne byhus.

Byggesagen blev gennemført med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Esbjerg Byfond. Restaureringen blev endvidere i efteråret 2011 tildelt Esbjerg Byfonds bevaringspris og er bl.a. omtalt i By & Land.

Gammel Mønt

Gammel Mønt 41 er et stort og prægtigt hjørnehus, som blev opført kort efter den store københavnske brand, som rasede i 3 døgn i oktober 1728 og ødelagde næsten en tredjedel af byen. Genopbygningsarbejdet var overvældende og blev naturligt nok noget standardiseret. Datidens bedste arkitekter, bl.a. J. C. Krieger, tegnede forbilleder. Bygningerne fra denne periode kaldes i dag “ildebrandshuse”.

Da Rønnow Arkitekter begyndte restaureringen, havde bygningen helt mistet sine karakteristiske, arkitektoniske træk. Generelt havde huset ikke været grundigt istandsat og vedligeholdt i løbet af de 250 år siden opførelsen. Bygningen er nænsomt restaureret og istandsat med baggrund i vores historiske viden og erfaringer fra restaurering af andre “ildebrandshuse” på bl.a. Gråbrødretorv og Landemærket.