Arkiver

ABSALON ROSKILDE, BYGNING C

Campus Roskilde er Professionshøjskolen Absalons største campus, der bl.a. huser uddannelserne til sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, lærer, pædagog og sundhedsadministrativ koordinator.

De første bygninger i Campus Roskilde er opført i 2012 og rummer faciliteter til de studerende samt undervisere og forskere. I takt med et voksende studieudvalg voksede behovet for mere plads og en udvidelse af de faglige faciliteter. Med bygning C er det derfor intentionen at give de ansatte deres egne rum og skabe et sted der tilbyder mulighed for lige dele fordybelse og fælles aktiviteter.

De nye arealer findes i en selvstændig tilbygning i to etager, der forbindes til den eksisterende campus via en forbindelsesbro på 1. sal.

Brugerinddragelse og dobbeltfunktioner

Bygningen indeholder kontor- og mødefaciliteter til undervisere, forskere og andet fagligt og administrativt personale. Gennem en løbende tæt dialog med husets brugere fik vi kortlagt de specifikke behov for arbejdsrum og ud fra det skabt et attraktivt arbejdsmiljø med brugerne i centrum.

Åbne brugerinddragende processer har fra begyndelsen været en stor del af Bygning Cs tilblivelse og de kommende brugere af huset har i høj grad har været med til at sætte rammerne for udformningen af deres kommende arbejdsplads.

Bygningen er derfor disponeret omkring et åbent atrium, en indre kerne med fokus på fællesskab, der skaber synlighed på tværs af etagerne. Atriet er bygningens hjerte og medarbejdernes sociale rum og inviterer til små og større møder, mens de omkringliggende kontormiljøer skaber rum for fordybelse.

Kontormiljøerne i huset er udformet, så de fremstår med en variation af åbne kontorarbejdspladser og mindre kontorer. På den måde er der opnået en balance mellem det åbne landskab, der lægger op til vidensdeling og samtale, og de mere afskærmede pladser med ro til fokuseret arbejde.

Kontrasternes hus

Huset er tænkt og udført med fokus på fleksibilitet og en omskiftelig hverdag uden faste arbejdspladser. Uformelle møder på tværs af fag og professioner har været et gennemgående tema i udformningen af rummene og muligheden for såvel venskabelige som professionelle relationer har været et styrepunkt i planlægningen. Det åbne miljø er med til at fordre en hverdag, der præges af nysgerrighed, nytænkning og udvikling. Her bevæger de ansatte sig gennem differentierede zoner, der inviterer til ophold og læring på forskellig vis. Husets midte er foret af et to etager højt træmøbel, hvor alle ansatte har deres eget skab med private opbevaringsmuligheder.

Udfordringen var, på baggrund af et begrænset budget og en stram tidsplan, at skabe en attraktiv og oplevelsesrig bygning at bevæge sig rundt i. Løsningen blev et råt hus med et industrielt præg i form af blottede betonelementer og synlige installationer, hvor det store træmøbel og de skylignende lamper bidrager med en varme og ro som kontrast til de rå elementer i det færdige hus.

Husets materialer og indretning er primært holdt i lyse og naturlige materialer, der danner baggrund for at brugerne kan sætte deres eget præg på omgivelserne.

Rønnow Arkitekter har tegnet og indrettet administrationsbygningen, der er stod færdig i 2021.

Fotos: Bjørn Bertheussen

NY VESTERGADE 11

Istandsættelse og modernisering af Ny Vestergade 11 – forhus og baghus
Ny Vestergade 11 er en fredet bygning, der ejes og bruges af Nationalmuseet. Ejendommen består af forhus og baghus, der er opført i hhv. 1821 og 1859. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende ingeniørfirma varetaget den indvendige istandsættelse og modernisering af forhuset samt udskiftning af radiatoranlæg i baghuset i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

En af de grundlæggende udfordringer ved projektet var at opgradere det fredede hus uden nogen videre installationer til en ramme for moderne kontorarbejdsplader med behov for tilførsel af kabler. For at undgå indgreb i bygningens indvendige panelvægge, der er omfattet af de bærende fredningsværdier, valgte vi at lave installationerne efter et reversibelt restaurerings-princip og opsætte synlige gitterbakker, som tillader, at man meget enkelt kan integrere fremtidige installationer. Gitterbakkerne har et samtidigt industrielt udtryk, der tydeliggør, at der er er tale om en ny tilføjelse til det oprindelige, og de kan nemt fjernes igen, så bygningen står oprindeligt.

Forhuset i nyklassicistisk formsprog
Forhuset blev opført som stald- og magasinbygning i 1821, og da det i 1858 blev ombygget til boliger, fik bygningen sit nuværende klassicistiske udtryk. Forhuset har også i en periode været indrettet som Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig til den danske zoolog og fysiolog, August Krogh. I de seneste år har Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium holdt til i bygningen, og det er hensigten, at forhuset fremover skal fungere som kontor- og mødelokaler for ca. 30 medarbejdere.

For Ny Vestergade 11 (Forhuset) er de kulturhistoriske værdier blandt andet knyttet til bygningens nyklassicistiske formsprog, der kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Med respekt for bygningens bærende fredningsværdier, er 1. og 2. salen, der er rig på stuk, profilerede paneler og lysninger, bevaret og istandsat. Tidligere sætningsskader havde medført store skævheder i gulve, særligt på 1. og 2. sal. Med henblik på at oprette gulvene er der etableret vandrette podier i flere af lokalerne på 1. og 2. sal, og en punktvis forstærkning af fundamentet er udført med henblik på at undgå yderligere sætninger i bygningen. Herudover har indretningen af bygningen til kontorbrug indebåret nedtagning af enkelte skillevæge, flytning og blænding af enkelte døre samt nedtagning og fornyelse af alle varme- og el-installationer.

Baghuset – et tidligt eksempel på dansk industrialisme
Baghuset blev opført i 1859 som laboratorier for universitetet med J.H. Nebelong som arkitekt. Dertil var knyttet et stort auditorie samt laboratorier med ildsteder i stueetagen, gennemgående trappeforbindelser, herunder spindeltrappe i støbejern. Baghusets industrielt prægede facader er udtryk for, at denne del er opført som laboratoriebygning, hvilket blandt andet kan aflæses i de store vinduespartier, der er beregnet til at optimere dagslys for arbejdet i laboratorierne. Endvidere kommer industrialismens indtog i denne periode til udtryk i materialevalget, hvor man benytter støbejern som konstruktive elementer.

I forbindelse med en opgradering af Nationalmuseets varmeanlæg til lavtemperatur fjernvarme har vi varetaget en udskiftning af radiatorer og røranlæg, uden at det har haft indvirkning på de eksisterende fredningsværdier, som indvendigt knytter sig til de gennemgående trappeforbindelser, de store rumligheder og etagehøjder, de bevarede dele af podieopbygning i det tidligere auditorium, de synlige tagkonstruktioner på loftsetagen samt til de bevarede ildsteder i stueetagen.

Holmens Kanal

Danske Banks tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal skal transformeres, så kvarteret i fremtiden vil fremstå åbent og tilgængeligt for byens borgere, turister og erhvervslivet.

Efter Danske Bank i 2016 solgte sine 15 bygninger – heraf 5 fredede bygninger – til forsikringsselskabet Standard Life, er der åbnet op for nye anvendelsesmuligheder. Der er nu igangsat et omfattende projekt, der skal udvikle området og med funktionsændringer bl.a. tilføre detailhandel.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Standard Life, Capital Investment og Årstiderne Arkitekter ansvaret for at sikre, at transformationen og funktionsændringerne af områdets fem fredede bygninger, ca. 10.000 m2, sker med respekt for de bærende fredningsværdier.
Indledningsvis omfatter projektet et grundigt registrerings- og analysearbejde, som sammenfattes i en restaureringsstrategi for både bygninger og kulturmiljøer. Som en væsentlig del af restaureringsstrategien udpeges de bærende fredningsværdier, ligesom strategien indeholder konkrete anbefalinger til nye funktioner og hvordan de bedst integreres i de eksisterende rammer.
Sideløbende forestår Rønnow Arkitekter rådgivning i forbindelse med igangværende faser, herunder dispositionsforslag og udarbejdelse af lokalplan, ligesom vi er ansvarlige for al kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

Fotos: Capital Investment, arkiv, 2016.

Svinninge Elværk

Det trefløjede anlæg på elektricitetsværket i Svinninge blev opført i 1913 efter tegninger af arkitekten Ivar Bentsen, der var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bygningerne er karakteriserede ved en yderst gennemtænkt bearbejdning af murværk både i materialevalg og i proportionering, herunder en klar symmetri, fremtrædende liséner, enkel detaljering og brugen af flammede sten i lyse og mørke skifter. Bygningerne blev fredet i 1991.

I 2005 fusionerede SEAS og NVE og behovet for faciliteter, der kunne rumme det samlede repræsentantskab, opstod – her blev interessen for den gamle maskinhal vakt. I sit ydre havde maskinbygningen ikke gennemgået store ændringer siden opførelsen i 1913. I slutningen af 1960’erne ophørte bygningens funktion som maskinhal, og efter dette undergik huset indvendigt store ombygninger.

Rønnow Arkitekter har som arkitektrådgiver for SEAS NVE og i samarbejde med Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S forestået transformationen af den tidligere maskinhal til en moderne konferencesal med tilhørende faciliteter.

Selvom meget var ændret siden opførelsen, viste det sig under de første undersøgelser, at man i maskinbygningen blot havde bygget indeni og plastret ovenpå de gamle konstruktioner. Hovedgrebet for restaureringen blev derfor ikke at genskabe noget, der var tabt eller ødelagt, men at finde ind til Ivar Bentsens gamle bygning igen. Der blev lagt vægt på at bevare og styrke bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ligger i den oprindelige udformning, proportionering, materialevalg og i de elegante konstruktive karakteristika. Nye tiltag markerer sig i dag klart som værende nye, således at kontrasten mellem nyt og gammelt træder tydeligt frem.

St. Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

Realdania Byg erhvervede i 2011 råd-, ting- og arresthuset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliseringen af et udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark.

Rønnow Arkitekter har forestået restaureringen af huset, der skulle give bygningen sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktioner. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprindelige hus var tilføjet i 1871, fjernet, for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk og at genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Med restaureringen og renoveringen af bygningsanlægget er der skabt en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed.

Fotografier: Kurt Rodahl Hoppe