Arkiver

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

Hedehusene Bibliotek

Med forslaget til ny-indretningen af Hedehusene Bibliotek er det intentionen at revitalisere byens biblioteksfunktion og at skabe et nyt og tidssvarende bibliotek. Et bibliotek, der både rummer individet, men også giver plads til fælleskabet. Et bibliotek, der byder alle velkommen, uanset alder og uanset baggrund. Et bibliotek, hvor der både er plads til at hygge og “hænge ud”, men også til arbejde, koncentration og fordybelse. Det er stedet, der rummer byens potentiale, byens rum, byens bibliotek – med andre ord, byens DNA.

Placeringen af biblioteket centralt i byen, hvor der liv stort set hele døgnet – tæt ved færdselsårer, tog og bus, og hvor der er meget gennemfart – gør det oplagt at bibliotekets udadrettede funktioner får en mere fremtrædende rolle i bybilledet.
Byens fælles rum skal udnyttes og dyrkes og også trækkes ind i bygningen, så det understreger bibliotekets offentlige karakter, ligesom det nye bibliotek indefra skal markere sig udadtil på den nu meget mere synlige placering i bygningen. Placeringens potentiale og arealerne foran biblioteket skal styrkes, for at opnå en flottere og mere imødekommende ankomst – en fysisk invitation til at træde indenfor – 24/7.

Ved at bearbejde facaderne og her dyrke signalværdien i funktionen som bibliotek, gør man biblioteket mere synligt – også på afstand. Udearealerne foran biblioteket kan blive en smuk plads, et rart ankomstareal, en grøn oase og et fælles udendørs opholdsrum for byens borgere. Det grønne, der allerede findes, bør dyrkes og om muligt beplantes yderligere. Eksempelvis med flere træer langs gaden, der kan udgøre en grøn ’læ-skærm’ mod den trafikerede vej og tætte, lave hække og blomsterbede, hvorimellem zoner til ophold integreres som hhv. terrasser og små haver mv. Vi foreslår, at det grønne byrum, der skabes, skal trækkes med ind i bygningen, så ude og inde til en vis grad smelter sammen og tilsammen danner et nyt og udvidet fælles rum til byen.

Som en grøn væg langs hele bygningens indvendige nordside, former en markant funktionsvæg sig og rummer flere af de primære funktioner i biblioteket. Den markante bogreol, der snoer sig langs væggen, indeholder naturligvis en høj grad af biblioteks udlånssamling, men den fungerer også som infotavle, køkkenniche, serviceareal, opholdsareal m.m. Bygningens konstruktive søjler understreges ved at de udformes som træformationer, som en skov i rummet, hvoromkring centrale funktioner og zoner placeres og hvoromkring en varieret rute af oplevelser i biblioteket udspringer.