Arkiver

Augustenborg Slot

Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser, skal Augustenborg slot på Als fremover huse ca. 300 arbejdspladser for Natur Erhvervstyrelsen. Visionen er at skabe inspirerende og tidssvarende rammer i slottets fredede hovebygning. Augustenborg Slot er bygget i anden halvdel af 1700-tallet, men bærer indvendigt præg af store ombygninger som følge af skiftende funktioner. Senest har slottet i mere end 80 år fungeret som psykiatrisk hospital.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Hoffmann A/S og Rambøll A/S udarbejdet et forslag til ombygning af slottet, som led i en totalentreprisekonkurrence. Hovedfokus i opgaven har været balancegangen mellem hensyntagen til slottets bærende fredningsværdier og samtidig at skabe attraktive og tidssvarende fysiske rammer, forankret i en holistisk bæredygtig tilgang, for de nye brugere. Vi vandt desværre ikke opgaven.

Ombygningerne omfatter i hovedtræk etablering af tekøkken, printrum, garderober, teknikrum og nye toiletfaciliteter. Her anvendes gedigne materialer, der i et æstetisk og stilrent formsprog understøtter den moderne arbejdsplads og slottets eksisterende arkitektoniske kvaliteter. Der er lagt vægt på enkle, moderne og funktionelle planløsninger, der sikrer optimale sammenhænge i mødet med de eksisterende strukturer. Tilbuddet tilgodeser således både den nye funktion og de iboende kvaliteter og rumlige hierarkier, som Augustenborg rummer. Det fredede bygningsanlæg fremtidssikres i forslaget på en måde, hvor fortid og nutid mødes på en værdiskabende og respektfuld måde.

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

De fem Hald’er

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med bl.a. Møller & Grønborg, Kollision og Oluf Jørgensen udarbejdet et forslag til projektkonkurrencen om kulturmiljøet ”De fem Hald’er”.

I efterhånden en del år har ildsjæle arbejdet på at placere ”De fem Hald’er” syd for Viborg på danmarkskortet. Området er noget særligt, dels på grund af placeringen i det enestående landskab ved Hald sø, dels fordi mange perioder af Danmarkshistorien – med tråde til den europæiske historie – her er repræsenteret fysisk inden for gåafstand i samme område. Området rummer blandt andet flere voldsteder. Samtidig er stedet en lidt overset attraktion, hvor ønsket er at skabe bedre synlighed og fysisk tilgængelighed, samt en bedre formidling af områdets natur- og kulturhistorie via undersøgelser, fritlægninger, rekonstruktioner, fysiske fortællinger og grafisk formidling.

Vi har i forslaget arbejdet med at skabe en helstøbt oplevelse, som en stærk dramaturgisk fortælling, der udfoldes både formidlingsmæssigt og i den fysiske, kropslige oplevelse af stedet. Vi tilstræber en klarhed, der gør området tilgængeligt og logisk for førstegangsbesøgende – vi leder dem rundt og skaber en sammenhængende oplevelse. Vi iscenesætter historien og stedets persongalleri i en kronologisk hovedsti og fører den besøgende igennem 800 års magthistorie og den betagende landskabelige scene ved Hald sø, som danner rammen om historien. Forslaget styrker hvert af de fem fortidsminder og de nære omgivelse i stedspecifikke løsninger, som styrker autenticiteten og samtidig er fleksible i forhold til løbende udvidelser og revurdering af historisk fakta.

Illustrationer; Møller & Grønborg og Rønnow Arkitekter.

 

Middelgrundsfortet

Middelgrundsfortet er opført i 1800-tallet som en del af Københavns befæstning, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Med sine 50.000 m2 landområde, er den angiveligt verdens største, menneskeskabte ø. Middelgrundsfortet er i dag både bygnings- og fortidsmindefredet.

I 2015 købte Det Danske Spejderkorps øen i Øresund med støtte fra Nordea-Fonden og A. P. Møller Fonden. Spejderne havde et ønske om at skabe en ”ungdommens Ø”, et originalt aktivitetslaboratorium skabt af og for børn og unge. Rønnow Arkitekter har som led i en projektkonkurrence i samarbejde med Spark, Niras og Julie Kierkegaard udarbejdet et skitseforslag til transformationen på denne helt unikke lokation.

Middelgrundsfortet har som bygningsanlæg været banebrydende for området både arkitektonisk og samfundsmæssigt. Den store og rå skala er et sjældent fænomen i Danmark og noget vi ønskede at bevare. Derfor bærer vores forslag præg af, at det er vigtigt at have fremtiden for øje, når der ændres i det bestående og tilføjes nyt. Aktiveringen af anlægget, at skabe rammer for udvikling og foranderlighed samt at understrege mødet med den ukultiverede, storslåede natur, elementerne himmel og hav, der omfavner øen, er styrken i projektet.

Vores vision har været at skabe en levende og magisk Ungdommens Ø, som rummer stedets historiske lag, krydret med en stor portion rå natur i et rigt og imødekommende landskab med et hav af muligheder.

Karlslunde Strandkirke

Rønnow Arkitekter har i foråret 2013 lavet et konkurrenceforslag til en ny tilbygning i forbindelse med Karlslunde Strandkirke.

Kirken, som er tegnet af tvillingerne Ib og Jørgen Rasmussen, er kendetegnet ved stor omhyggelighed i brugen af holdbare og enkle naturmaterialer. Materialer der patinerer smukt gennem brug, lige fra mursten til de karakteristiske gulvklinker med tilhørende hulkehls-sokler, samt revledørene i ubehandlet træ. Udvendigt er det især det store kobbertag i kontrast til de røde mursten, der tegner kirken. Kirkerummet med tilhørende funktioner har et klart hierarki, hvor selve kirkerummet danner det naturlige midtpunkt og hvor birummene danner kontrasten og markerer overgangen til det større kirkerum.

Jellingestenene

Tegnestuen har udarbejdet konkurrenceforslaget Kongernes Port til konkurrencen om afskærmning af Jellingstenene.

Det helt primære i opgaven har været at udforme en afskærmning til de to runesten, der beskytter disse mod vejrlig men samtidig sikre, at besøgende fortsat kan opleve stenene i deres essentielle sammenhæng med resten af jellingmonumentet, nemlig de to gravhøje som stenene er placeret midt imellem samt kirken og spor af den tidligere skibssætning.

I projektet bliver porten dels et billede på den overgang som stenene symboliserer – overgangen mellem hedensk tro og kristen tro i Danmark. Samtidig tager portens placering helt grundliggende højde for og indgår i fortællingen om den akse, der sammenbinder Jellingmonumentet.

Hedehusene Bibliotek

Med forslaget til ny-indretningen af Hedehusene Bibliotek er det intentionen at revitalisere byens biblioteksfunktion og at skabe et nyt og tidssvarende bibliotek. Et bibliotek, der både rummer individet, men også giver plads til fælleskabet. Et bibliotek, der byder alle velkommen, uanset alder og uanset baggrund. Et bibliotek, hvor der både er plads til at hygge og “hænge ud”, men også til arbejde, koncentration og fordybelse. Det er stedet, der rummer byens potentiale, byens rum, byens bibliotek – med andre ord, byens DNA.

Placeringen af biblioteket centralt i byen, hvor der liv stort set hele døgnet – tæt ved færdselsårer, tog og bus, og hvor der er meget gennemfart – gør det oplagt at bibliotekets udadrettede funktioner får en mere fremtrædende rolle i bybilledet.
Byens fælles rum skal udnyttes og dyrkes og også trækkes ind i bygningen, så det understreger bibliotekets offentlige karakter, ligesom det nye bibliotek indefra skal markere sig udadtil på den nu meget mere synlige placering i bygningen. Placeringens potentiale og arealerne foran biblioteket skal styrkes, for at opnå en flottere og mere imødekommende ankomst – en fysisk invitation til at træde indenfor – 24/7.

Ved at bearbejde facaderne og her dyrke signalværdien i funktionen som bibliotek, gør man biblioteket mere synligt – også på afstand. Udearealerne foran biblioteket kan blive en smuk plads, et rart ankomstareal, en grøn oase og et fælles udendørs opholdsrum for byens borgere. Det grønne, der allerede findes, bør dyrkes og om muligt beplantes yderligere. Eksempelvis med flere træer langs gaden, der kan udgøre en grøn ’læ-skærm’ mod den trafikerede vej og tætte, lave hække og blomsterbede, hvorimellem zoner til ophold integreres som hhv. terrasser og små haver mv. Vi foreslår, at det grønne byrum, der skabes, skal trækkes med ind i bygningen, så ude og inde til en vis grad smelter sammen og tilsammen danner et nyt og udvidet fælles rum til byen.

Som en grøn væg langs hele bygningens indvendige nordside, former en markant funktionsvæg sig og rummer flere af de primære funktioner i biblioteket. Den markante bogreol, der snoer sig langs væggen, indeholder naturligvis en høj grad af biblioteks udlånssamling, men den fungerer også som infotavle, køkkenniche, serviceareal, opholdsareal m.m. Bygningens konstruktive søjler understreges ved at de udformes som træformationer, som en skov i rummet, hvoromkring centrale funktioner og zoner placeres og hvoromkring en varieret rute af oplevelser i biblioteket udspringer.