Arkiver

BAKKEKAMMEN 40

I samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og Københavns Byggestyring har Rønnow Arkitekter forestået restaureringen af Bakkekammen 40 for Realdania By og Byg. I 2017 markerede de 100-års jubilæet for arkitekturbevægelsen med købet af en af de mest markante Bedre Byggeskik-villaer i Holbæk, tegnet af Ivar Bentsen.

Bakkekammen 40 blev opført i 1917 for grosserer Julius Mortensen. Villaen, der er fredet, har to etager og fremstår som et stateligt palæ med murværk af gule flammede teglsten og tag belagt med røde teglsten. Vinduerne er udført, som man så det på Ivar Bentsens eget hus, før det blev nedrevet, i lige linje over hinanden og med adskilte murbånd. Dette sammenholdt med den strenge symmetri markeret på midten af en dobbeltradet trappe til hoveddøren, giver bygningen en særlig værdighed. Hele anlægget, der også rummer en grusbelagt forplads og en over 5.000 m2 fredet og velbevaret have, fremstår symmetrisk med garage, staldbygning og vognport til den ene side og et mindre havehus til den anden side.

Villaen ligger placeret i Bakkekamskvarteret øst for Holbæk, der fra 1911 blev udbygget med huse efter tegninger af Bedre Byggeskik-arkitekterne Ivar Bentsens og Marius Pedersen. Bedre Byggeskik-bevægelsen brændte for at højne bygningskulturen med gedigne materialer, godt håndværk, en velbearbejdet detaljeringsgrad og harmoniske facadeproportioner. Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag bevægelsen, hvor alt var nøje indordnet i en overordnet plan og fulgte et sæt retningslinjer i forhold til placering, lys, luft, materialer, overflader og udformning med ”den gode bolig” som det højerestående mål.

Den overordnede tilgang til restaureringen har været at bevare og forstærke stedets kvaliteter og værdier. Almindeligt vedligehold af bygningsdele og overflader, opgradering af installationer og energimæssige forbedringer er udført uden at gå på kompromis med bygningens bærende værdier. De større indgreb, der har været nødvendige for at klargøre boligen til en ny lejer, har derfor været styret af en holdning om, at den stemning og den kvalitet, som bygningen repræsenterer, ikke måtte forstyrres eller kompromitteres. Derfor har vi gået nænsomt til værks og generelt gjort så lidt som muligt, ligesom vi har udvist samme forståelse for kvaliteten i materialer, som Ivar Bentsen gjorde. De udførte forandringer inkluderer bl.a. modernisering af badeværelser, udskiftning af radiatorer, nedlægning af køkken på 1. sal og retablering som værelse, udskiftning af nyere køkken i stueetagen samt energiforbedringer i form af isolering af loft og ombygning af eksisterende forsatsruder med bl.a. etablering af energiglas. Ikke mindst er Ivar Bentsens markante farvesætning blevet genskabt, og alle rum står nu i kraftige tidstypiske nuancer.

Ejendommen har siden opførelsen i 1916 været beboet af samme familie. Sælger var derfor tredje generation, der havde boet i huset, og barnebarn af den oprindelige bygherre.

Billeder: Realdania By og Byg

 

NY VESTERGADE 11

Istandsættelse og modernisering af Ny Vestergade 11 – forhus og baghus
Ny Vestergade 11 er en fredet bygning, der ejes og bruges af Nationalmuseet. Ejendommen består af forhus og baghus, der er opført i hhv. 1821 og 1859. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende ingeniørfirma varetaget den indvendige istandsættelse og modernisering af forhuset samt udskiftning af radiatoranlæg i baghuset i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

En af de grundlæggende udfordringer ved projektet var at opgradere det fredede hus uden nogen videre installationer til en ramme for moderne kontorarbejdsplader med behov for tilførsel af kabler. For at undgå indgreb i bygningens indvendige panelvægge, der er omfattet af de bærende fredningsværdier, valgte vi at lave installationerne efter et reversibelt restaurerings-princip og opsætte synlige gitterbakker, som tillader, at man meget enkelt kan integrere fremtidige installationer. Gitterbakkerne har et samtidigt industrielt udtryk, der tydeliggør, at der er er tale om en ny tilføjelse til det oprindelige, og de kan nemt fjernes igen, så bygningen står oprindeligt.

Forhuset i nyklassicistisk formsprog
Forhuset blev opført som stald- og magasinbygning i 1821, og da det i 1858 blev ombygget til boliger, fik bygningen sit nuværende klassicistiske udtryk. Forhuset har også i en periode været indrettet som Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig til den danske zoolog og fysiolog, August Krogh. I de seneste år har Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium holdt til i bygningen, og det er hensigten, at forhuset fremover skal fungere som kontor- og mødelokaler for ca. 30 medarbejdere.

For Ny Vestergade 11 (Forhuset) er de kulturhistoriske værdier blandt andet knyttet til bygningens nyklassicistiske formsprog, der kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Med respekt for bygningens bærende fredningsværdier, er 1. og 2. salen, der er rig på stuk, profilerede paneler og lysninger, bevaret og istandsat. Tidligere sætningsskader havde medført store skævheder i gulve, særligt på 1. og 2. sal. Med henblik på at oprette gulvene er der etableret vandrette podier i flere af lokalerne på 1. og 2. sal, og en punktvis forstærkning af fundamentet er udført med henblik på at undgå yderligere sætninger i bygningen. Herudover har indretningen af bygningen til kontorbrug indebåret nedtagning af enkelte skillevæge, flytning og blænding af enkelte døre samt nedtagning og fornyelse af alle varme- og el-installationer.

Baghuset – et tidligt eksempel på dansk industrialisme
Baghuset blev opført i 1859 som laboratorier for universitetet med J.H. Nebelong som arkitekt. Dertil var knyttet et stort auditorie samt laboratorier med ildsteder i stueetagen, gennemgående trappeforbindelser, herunder spindeltrappe i støbejern. Baghusets industrielt prægede facader er udtryk for, at denne del er opført som laboratoriebygning, hvilket blandt andet kan aflæses i de store vinduespartier, der er beregnet til at optimere dagslys for arbejdet i laboratorierne. Endvidere kommer industrialismens indtog i denne periode til udtryk i materialevalget, hvor man benytter støbejern som konstruktive elementer.

I forbindelse med en opgradering af Nationalmuseets varmeanlæg til lavtemperatur fjernvarme har vi varetaget en udskiftning af radiatorer og røranlæg, uden at det har haft indvirkning på de eksisterende fredningsværdier, som indvendigt knytter sig til de gennemgående trappeforbindelser, de store rumligheder og etagehøjder, de bevarede dele af podieopbygning i det tidligere auditorium, de synlige tagkonstruktioner på loftsetagen samt til de bevarede ildsteder i stueetagen.

 

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup. Teatret blev opført med 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier i historicistisk stil som forbillede. Vilhelm Dahlerup, der havde ansvaret for den kunstneriske udsmykning, havde store ambitioner for interiørernes dekorative udformning og mange rum står således med bemalede flader, marmoreringer og udsmykninger og er indrettet med buster, statuer og oliemalerier.

Rønnow Arkitekter har siden 2012 forestået en lang række ind- og udvendige restaureringsarbejder samt ombygninger på bygningerne ved Kongens Nytorv. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum. Da projekterne startede op i 2012 var mange rum således slidte efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. De mange projekter gik overordnet ud på at opgradere de repræsentative rum til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og på at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne indebar blandt andet restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder teatersalen, vindfanget og forsalen i stueetagen, barlokalerne på balkonetagen, Holbergsalen samt loggiaen, der vender ud mod Kongens Nytorv.

Endvidere har Rønnow Arkitekter forestået en række større ombygningssager, herunder brandsikring af teatersalen og loftet over salen, automatisering af salens lysekrone, omlægning af mønsterudformede parketgulve i gangarealer og balkonfoyer, udskiftning af taget over administrations- og produktionsbygningerne bag Gamle Scene samt indretning af undervisningslokaler i ny lokation til Balletbørnene.
Ombygningssagerne er blevet gennemført under nøje logistisk planlægning, hvor hensynstagen til husets aktiviteter og produktion har været essentiel. Teateret holder lukket for forestillinger blot to måneder om året, hvorfor størstedelen af arbejderne har skullet gennemføres i denne periode, hvilket har krævet nøje og grundig planlægning, stram tidsstyring og optimale sikkerhedsforanstaltninger for de involverede håndværkere.

 

Opstalt af facaden ud mod Kongens Nytorv, venligst udlånt af Danmarks Kunstbibliotek.

 

 

Falkonergårdens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er tegnet og opført af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning i 1950’erne. Bygningsanlægget er kendetegnet ved bl.a. smukt mønstermurværk og tidstypiske interiørmæssige detaljer, bl.a. messingbeslåning, gedigne egetræsdøre, karakteristiske trælistelofter og flisegulve med hasleklinker.

Havnings arkitektur er generelt kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke, holdbare detaljer.

Tegnestuen har siden 2008 gennemført en lang række projekter i de bevaringsværdige bygninger, både for Gymnasiet og for Universitets- & Bygningsstyrelsen.

OMBYGNING AF FAGLOKALER
Ved ombygningen af gymnasiets faglokaler er der lagt stor vægt på at få indpasset de mo­derne faciliteter, så de falder naturligt ind i den bevaringsværdige bygnings interiør. Oprindelige over­flader og detaljer er bevaret i størst mulig omfang, og den oprindelige farveholdning med sorte gulve, hvide vægge og trælofter er genskabt og videreført. Der er lagt nyt sort linoleum og fodpaneler, og den sorte farve gentages i bord­plader og kateder, mens inventar og installationsskakte i øvrigt er holdt i hvidt, som falder i med væggene. Der er stillet høje krav til detaljeringen af nye elementer, så de fremstår i samme kvalitet som det oprindelige byggeri. Alle installationer, herunder el, vand, gas og ventilation er omlagt og indpasset diskret i den beva­ringsværdige bygning. Ventilationskanalerne er synlige, men forenklet til lige føringer, så det følger møbleringen. De karakterfulde listelofter friholdes fuldstændigt for installationer.
Ombygningen af faglokalerne er foregået i tæt samarbejde og dialog med ledelse, teknisk personale og faglærere, ligesom udførelsen blev planlagt nøje, så den forløb med mindst mulig gene for gymnasiets dagligdag.

OMBYGNING AF KANTINE OG ADMINISTRATIONSLOKALER
Projektet omfatter ombygning af både administrations- og lærerfaciliteter, herunder bl.a. omdisponering af de eksisterende kontorfunktioner og etablering af nye møderum og nyt køkken. I en tidligere cykelkælder under gymnasiets festsal er der etableret nye funktionelle gruppearbejdspladser i forlængelse af den eksisterende kantine.
Uden for elevkantinen i kælderniveau har man sænket terrænet for etab­lering af et nyt udendørs trappe- og opholdsanlæg i skolegården. Trappeanlægget er skabt som en moderne amfi-scene til brug for skolens mangeartede funktioner og udført som en afspejling af går­drummets karakteristiske form. Anlægget er opbygget som en kombination af almindelige trapper, en rampe og større siddetrin og giver direkte og niveaufri adgang til/fra elevkantinen.

Ombygningen af administrationen er udført med stor respekt for det eksisterende bygningsanlæg og nye tiltag, der er tilført bygningerne, er således udført på en måde, så de er med til at understrege bygningernes iboende kvaliteter. Samtidig er akutte problemstillinger mht. pladsmangel, flugt- og brandforhold, gamle, utidssvarende installationer og ventilation blevet udbedret samtidig med at der er kommet ekstra mødefaciliteter og forberedelsespladser og synligere forbindelse til administrationen.

NY UNDERVISNINGSFLØJ
Tegnestuen har i sommeren 2015 vundet en ny rammeaftale med gymnasiet vedrørende fremtidige vedligeholdelses- og ombygningsopgaver. Rammeaftalens første opgaver er bl.a. vedligehold af de eksisterende tegltage, ombygning af billedkunst i fløj C samt opførelsen af en ny ca. 1700m² undervisningsfløj. Den nye udbygning af gymnasiet opføres som erstatning for den gamle rektorbolig, og indeholder bl.a. fitnesslokaler, undervisningslokaler, studievejledning, biologilokaler og store arealer til gruppearbejdsfaciliteter.

 

Holmens Kanal

Danske Banks tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal skal transformeres, så kvarteret i fremtiden vil fremstå åbent og tilgængeligt for byens borgere, turister og erhvervslivet.

Efter Danske Bank i 2016 solgte sine 15 bygninger – heraf 5 fredede bygninger – til forsikringsselskabet Standard Life, er der åbnet op for nye anvendelsesmuligheder. Der er nu igangsat et omfattende projekt, der skal udvikle området og med funktionsændringer bl.a. tilføre detailhandel.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Standard Life, Capital Investment og Årstiderne Arkitekter ansvaret for at sikre, at transformationen og funktionsændringerne af områdets fem fredede bygninger, ca. 10.000 m2, sker med respekt for de bærende fredningsværdier.
Indledningsvis omfatter projektet et grundigt registrerings- og analysearbejde, som sammenfattes i en restaureringsstrategi for både byg­ninger og kulturmiljøer. Som en væsentlig del af restaureringsstrategien udpeges de bærende fredningsværdier, ligesom strategien indeholder konkrete anbefalinger til nye funktioner og hvordan de bedst integreres i de eksisterende rammer.
Sideløbende forestår Rønnow Arkitekter rådgivning i forbindelse med igangværende faser, herunder dispositionsforslag og udarbejdelse af lokalplan, ligesom vi er ansvarlige for al kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Fotos: Capital Investment, arkiv, 2016.

Folketinget

Det første Christiansborg blev opført i 1733-40 i rokokostil med tilhørende slotskirke, ridebaner og hofteater. Slottet nedbrændte i 1794, hvorefter det andet Christiansborg blev indviet i 1828 opført af C.F. Hansen i klassicistisk stil. I 1884 brændte imidlertid også dette, som førte til opførelsen af det tredje og nuværende Christiansborg i 1906, efter tegninger af Thorvald Jørgensen. Bygningens nybarokke og tunge stil skulle give slottet tyngde og understrege dets plads som rigets politiske midtpunkt.

Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med Folketinget stået for ombygning af Folketingssalen.
Salen står i store træk som ved indvielsen i 1918. Kun nye teknologier, gulvtæpper og to store malerier fra 1954 af kunstneren Olaf Rude, er blevet tilføjet det karakteristiske rum. Den prominente talerstol er snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester, og det udsmykkede møbel er det naturlige centrum i salen.

Formålet med opbygningen har været, at skabe bedre tilgængelighed og mere plads ved at inddrage ministerværelse og birum i salens søndre side. Nye elementer, der er tilføjet i det originale og karakteristiske interiør, er søgt afstemt med det eksisterende, så det naturligt passer ind, men dog alligevel adskiller sig som nyt i detaljen. Det midterste af de store vinduer blev senere blændet for at afhjælpe modlyset. Vi har genåbnet vinduespartiet, for at reetablere rummets oprindelige, mere åbne karakter. For at skærme for modlyset er der i vinduesnichen indsat en paneleret skærm, som danner baggrund for talerstolen og som harmonisk er blevet en del af interiøret. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.

 

Åbrinken

Åbrinken i Virum er et rækkehusområde opført i 1954-55 af Johan Christensen & Søn. Området består af 2 typer boliger, der ligger i et skrånende terræn. Terrænstigningen afspejler sig i spring i tagfladerne, som sammen med den oprindelige, markante farvesætning er kendetegnende for området.

Et ensartet arkitektonisk udtryk var udgangspunktet i 1950’erne, men be­byggelsen opleves i dag som varieret og med en rar atmosfære. Dette understreges de steder, hvor den oprindelige detaljeringsgrad er bevaret, matrikelskel er klart defineret af begrønning og forhaverne samtidig fungerer som en levende overgangszone mellem offentlig vej og privat bolig.

Med afsæt i en stærk grundejerforening har Åbrinkens beboere et stort ønske om at synliggøre de arkitektoniske værdier og bevare kvaliteterne i det område, som de bor og opholder sig i. Rønnow Arkitekter har for Åbrinkens Grundejerforening udarbejdet en analyse og værdisætning af rækkehusområdet samt en række anbefalinger til fremtidigt vedligehold og ombygninger. Desuden har Rønnow Arkitekter været bygherrerådgiver i forbindelse med den bevarende lokalplan, som er under udarbejdelse.

Brorfelde Observatorium

I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde Observatorium blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er både landskabet og bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.

I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med henblik på formidling af astronomi og naturvidenskab, og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rønnow Arkitekter har forestået den omfattende ombygning, renovering og istandsætte af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Bygningerne rummer nu bl.a. nye overnatningsfaciliteter, mødelokaler, kontorer, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter, personalefaciliteter samt køkken, spisesal og café.

I planlægningen af opgaven og disponering af funktionerne har hensynet til naturfredningen, bygningsfredningen og mørkefredningen spillet en væsentlig rolle.

Tegnestuen har tidligere, under Det Kongelige Bygningsinspektorat, gennem en længere periode forestået bl.a. istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på observatoriet i Brorfelde.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Holbæk Museum

Holbæk Museum er stiftet i 1910 og råder i dag over 13 historiske huse, der alle er fredede eller udpeget som bevaringsværdige. Til museet hører også huset på Bakkekammen 45, som overgik til museet i 2009 og fungerer som museum for Bedre Byggeskik.
Rønnow Arkitekter har siden 2006 været tilknyttet som arkitekter på Holbæk Museum og forestår det generelle tilsyn og løbende vedligehold af museets bygninger. Vi har løst flere projekter for museet, herunder istandsættelse af facader, omlægning af tegltage og ombygning af udstillingslokaler og servicefaciliteter.

Udover de løbende vedligeholdsarbejder har tegnestuen gennemført en større istandsættelse af museets fire fredede bygninger herunder istandsættelse af bindingsværk og facader, udskiftning af tage og nyindretning af udstillingslokaler. Projektet blev gennemført som et fondsprojekt med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Augustenborg Slot

Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser, skal Augustenborg slot på Als fremover huse ca. 300 arbejdspladser for Natur Erhvervstyrelsen. Visionen er at skabe inspirerende og tidssvarende rammer i slottets fredede hovebygning. Augustenborg Slot er bygget i anden halvdel af 1700-tallet, men bærer indvendigt præg af store ombygninger som følge af skiftende funktioner. Senest har slottet i mere end 80 år fungeret som psykiatrisk hospital.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Hoffmann A/S og Rambøll A/S udarbejdet et forslag til ombygning af slottet, som led i en totalentreprisekonkurrence. Hovedfokus i opgaven har været balancegangen mellem hensyntagen til slottets bærende fredningsværdier og samtidig at skabe attraktive og tidssvarende fysiske rammer, forankret i en holistisk bæredygtig tilgang, for de nye brugere. Vi vandt desværre ikke opgaven.

Ombygningerne omfatter i hovedtræk etablering af tekøkken, printrum, garderober, teknikrum og nye toiletfaciliteter. Her anvendes gedigne materialer, der i et æstetisk og stilrent formsprog understøtter den moderne arbejdsplads og slottets eksisterende arkitektoniske kvaliteter. Der er lagt vægt på enkle, moderne og funktionelle planløsninger, der sikrer optimale sammenhænge i mødet med de eksisterende strukturer. Tilbuddet tilgodeser således både den nye funktion og de iboende kvaliteter og rumlige hierarkier, som Augustenborg rummer. Det fredede bygningsanlæg fremtidssikres i forslaget på en måde, hvor fortid og nutid mødes på en værdiskabende og respektfuld måde.

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

De fem Hald’er

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med bl.a. Møller & Grønborg, Kollision og Oluf Jørgensen udarbejdet et forslag til projektkonkurrencen om kulturmiljøet ”De fem Hald’er”.

I efterhånden en del år har ildsjæle arbejdet på at placere ”De fem Hald’er” syd for Viborg på danmarkskortet. Området er noget særligt, dels på grund af placeringen i det enestående landskab ved Hald sø, dels fordi mange perioder af Danmarkshistorien – med tråde til den europæiske historie – her er repræsenteret fysisk inden for gåafstand i samme område. Området rummer blandt andet flere voldsteder. Samtidig er stedet en lidt overset attraktion, hvor ønsket er at skabe bedre synlighed og fysisk tilgængelighed, samt en bedre formidling af områdets natur- og kulturhistorie via undersøgelser, fritlægninger, rekonstruktioner, fysiske fortællinger og grafisk formidling.

Vi har i forslaget arbejdet med at skabe en helstøbt oplevelse, som en stærk dramaturgisk fortælling, der udfoldes både formidlingsmæssigt og i den fysiske, kropslige oplevelse af stedet. Vi tilstræber en klarhed, der gør området tilgængeligt og logisk for førstegangsbesøgende – vi leder dem rundt og skaber en sammenhængende oplevelse. Vi iscenesætter historien og stedets persongalleri i en kronologisk hovedsti og fører den besøgende igennem 800 års magthistorie og den betagende landskabelige scene ved Hald sø, som danner rammen om historien. Forslaget styrker hvert af de fem fortidsminder og de nære omgivelse i stedspecifikke løsninger, som styrker autenticiteten og samtidig er fleksible i forhold til løbende udvidelser og revurdering af historisk fakta.

Illustrationer; Møller & Grønborg og Rønnow Arkitekter.

 

Christians Kirke

Rønnow Arkitekter er rådgiver for Christians Sogns Menighedsråd vedrørende den løbende vedligeholdelse af Christians Kirke & Stanleys Gård på Christianshavn.

Christians kirke er opført i 1700-årene af Kgl. Hofbygmester Nicolai Eigtved. Den har et helt unikt interiør med loger i flere etager, udført i træ. Logerne er medvirkende til kirkerummets fantastiske akustik, og kirken anvendes derfor ofte til musiske optrædener.

Tegnestuen har i samarbejde med en kunsthistoriker udarbejdet en historisk rapport og forslag til istandsættelse kirkens indre med loger, panelvægge, gulve, trapper m.v. Blandt andre projekter kan nævnes et tilgængelighedsprojekt, med etablering af lift m.v., nye forsatsvinduer samt projekt til energibesparende foranstaltninger og forbedring af klimaet.

Maribo Domkirke

Maribo Domkirke er bygget i 1400-tallet ved siden af det kort tid forinden opførte birgittinerkloster, der blev grundlagt af Erik af Pommern. Først i 1804 blev kirken omdannet til domkirke og er i dag det eneste der er tilbage af det gamle kloster. Kirken er derudover Danmarks eneste egentlige hallekirke. Det vil sige en kirke, der består af tre næsten lige høje skibe under fælles tag.

 

Rønnow Arkitekter har i over 20 år udført løbende vedligeholdsarbejder på Maribo Domkirke.

Herunder er der udført en større istandsættelse af taget med udskiftning af tagsten og etablering af fast undertag på kirkens skib. Der er etableret trapper og gangbroer, samt nydækning af stræbepiller med kobber.

Endvidere har vi udført ombygning af kirkens knæfald, alterpodie og prædikestol samt en istandsættelse af kirkens blyindfattede vinduer og en omfattende indvendig istandsættelse, herunder kalkning af kirkerummet og projekt til istandsættelse af stolestader.

Willemoesgården

Den fredede bindingsværksbygning, der i dag går under navnet Willemoesgården, er en af Assens ældste byhuse. Bygningen er særlig kendt for at være fødehjem for den danske søhelt Peter Willemoes (1783-1808). Gennem sin over 400 års eksistens har Willemoesgården gennemgået flere ombygninger, heraf enkelte meget radikale, der har forandret bygningens struktur og udseende. Ombygningerne er et udtryk for skiftende tider og den udvikling huset og dets beboere har været en del af.

 

Rønnow Arkitekter har udført en bygningsgennemgang og udarbejdet en rapport, der belyser bygningens historie i hovedtræk og undersøger muligheder for bygningens videre udvikling og revitalisering. Rapporten tager stilling til bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og rumlige potentialer.

Middelgrundsfortet

Middelgrundsfortet er opført i 1800-tallet som en del af Københavns befæstning, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Med sine 50.000 m2 landområde, er den angiveligt verdens største, menneskeskabte ø. Middelgrundsfortet er i dag både bygnings- og fortidsmindefredet.

I 2015 købte Det Danske Spejderkorps øen i Øresund med støtte fra Nordea-Fonden og A. P. Møller Fonden. Spejderne havde et ønske om at skabe en ”ungdommens Ø”, et originalt aktivitetslaboratorium skabt af og for børn og unge. Rønnow Arkitekter har som led i en projektkonkurrence i samarbejde med Spark, Niras og Julie Kierkegaard udarbejdet et skitseforslag til transformationen på denne helt unikke lokation.

Middelgrundsfortet har som bygningsanlæg været banebrydende for området både arkitektonisk og samfundsmæssigt. Den store og rå skala er et sjældent fænomen i Danmark og noget vi ønskede at bevare. Derfor bærer vores forslag præg af, at det er vigtigt at have fremtiden for øje, når der ændres i det bestående og tilføjes nyt. Aktiveringen af anlægget, at skabe rammer for udvikling og foranderlighed samt at understrege mødet med den ukultiverede, storslåede natur, elementerne himmel og hav, der omfavner øen, er styrken i projektet.

Vores vision har været at skabe en levende og magisk Ungdommens Ø, som rummer stedets historiske lag, krydret med en stor portion rå natur i et rigt og imødekommende landskab med et hav af muligheder.

Kronborg Slot

Kronborgs historie går tilbage til 1420’erne, hvor Erik af Pommern opfører “Krogen”, en borg hvorfra kongen kunne kontrollere skibsfarten i Øresund. Navnet Kronborg opstår i 1577 under Kong Frederik II, der i årene 1574-85 udfører en omfattende modernisering af slottet i renæssancestil. Kronborg brænder i 1629, hvor kun slotskirken overlever. Christian IV genopbygger derefter slottet i den barokke stilart. Efter Svenskekrigene blev de ydre fæstningsværker opført. Fra 1785-1923 bruges anlægget som kaserne. Slottet er i dag genopbygget som i Frederik II og Christian IV’s tid og er i 2000 udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Rønnow Arkitekter har på Kronborg Slot og omkringliggende bygninger udført vedligeholdsarbejder for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, herunder istandsættelse af kobbertårne, etablering af brandledninger til slottet samt facadeistandsættelser på en lang række af de tilhørende bygninger.

Østre Landsret

Bygningen i Bredgade er oprindeligt opført som operahus, men fungerede kun som sådant i perioden 1702-1708. I perioden 1720-1884 var bygningerne i brug som kaserne og søakademi, mens de i 1768 blev restaureret af arkitekt C.F. Harsdorff. I 1884 brændte Christiansborg, og Rigsdagen flyttede herefter ind i lokalerne i Bredgade. Godt 30 år efter flyttede Rigsdagen ud igen og bygningen blev kortvarigt benyttet som nødlazaret under Den spanske syge. Fra 1919 har Østre Landsret benyttet bygningen.

På Østre Landsret har Rønnow Arkitekter forestået hovedistandsættelse af staldbygningens facade, istandsættelse af hovedbygningens gesimsbånd samt understrygning af hovedbygnings store tegltag, istandsættelse af smedejernsgelændere samt revitalisering af gård- og parkeringsareal, inkl. nyt cykelskur. Endvidere har vi udført en istandsættelse og nyindretning af stedets kantine, herunder også en større asbestsanering og udførelse af nyt terrændæk. Der er ligeledes udført forundersøgelser vedr. et kommende projekt til nedrivning af det udvendige, senere tilkomne trappeanlæg mod Bredgade og en indvendig ombygning af ankomstområdet.

Københavns Domhus

Domhuset i København er tegnet af C. F. Hansen og blev opført i årene 1805 til 1815. Det blev oprindeligt bygget som et kombineret rådhus og domhus og erstattede det gamle rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv, som brændte under Københavns brand i 1795. Siden 1905 har Københavns Byret holdt til i bygningen på Nytorv, der er udført i klassicistisk stil.

Rønnow Arkitekter har forestået en hovedistandsættelse af Domhusets facader. Det store trappeanlæg mod Nytorv er delvist sat om og nye sten hugget, hvor nødvendigt. Samtlige portpartier mod Nytorv og Kattesundet er istandsat og ombygget, bl.a. for at undgå vandindtrængning i bygningerne.

Endvidere er der foretaget istandsættelse af nedbrudte pudsede overflader mod Nytorv, Kattesundet og Frederiksberggade samt en ejendom i Hestemøllestræde. Domhuset er pudset med den karakteristiske rødlige, såkaldte “bornholmske cement”, og reparationerne er sket i respekt for at bevare så meget originalmateriale som muligt. Kvaderimitationer er udført i kopi af de oprindelige, og hvor bygningen har været sløret af smuds er der afrenset.

Amaliegade 23-25

Døbefonten står i haven bag ejendommen Amaliegade 23-25, som er beliggende midt i Frederiksstaden.

Amaliegade 23 er opført i rokoko af Nicolai Eigtved i 1750-52 som bageri. I 1803 blev bygningen en del af den kongelige fødsels- og plejestiftelse. Det nordlige for – og sidehus med indgang fra Amaliegade 25 er opført i barok i 1755-57 af Laurids De Thura til beboelse. I 1782 blev bygningen indrettet til fødselsstiftelse og senere til plejestiftelse for Frederiks Hospital. Mellembygningen er opført i nyklassicisme af Joseph Guione i 1785 – 87 som fødselsstiftelse.

I dag har Ankestyrelsen til huse i bygningerne.

I haven ligger Leprahuset, (lepra = spedalskhed) der formodes at være brugt til epidemihus.

Odden Kirke

Odden Kirke ligger på Sjællands Odde i landsbyen Overby og kan dateres tilbage til omkring år 1300. Kirken er opført i røde munkesten lagt i munkeskifte og har oprindeligt stået som blankt murværk. I 1830’erne undergik bygningen dog en større istandsættelse, hvor murene blev kalket røde, hvorved bygning fik det karakteristiske ydre, vi kender i dag.

 

Rønnow Arkitekter er arkitekt for Menighedsrådet og bistår ved løbende istandsættelsesprojekter. Her kan nævnes indvendig istandsættelse kirken, herunder ny farvesætning af stolestader, inventar og træværk, ombygning af kor og alterskranke samt udførelse af nyt orgel.

Skt. Petri Kirke

Skt. Petri Kirke omtales første gang i 1304, men stammer formodentlig tilbage fra 1200-tallet. I 1536 nedlægges bygningen som kirke og indrettes til klokke- og kanonstøberi. I 1585 får Skt. Petri menighed kirken overdraget af kong Frederik 2. og kirken gennemgår en restaurering ved arkitekt og billedhugger Hans van Steenwinckel. Begravelseskapellerne, der omkranser den såkaldte Urtegård, er opført løbende i perioden 1648-83. J.C. Krieger genopbygger kirken efter branden i 1728 og tårnet ombygges med nyt spir i 1758. Kirke og gravkapeller genopbygges igen efter branden i 1807.

Kirken har endvidere gennemgået to store indvendige ombygninger, i 1865-66 af H.C. Stilling og i 1995-99 af arkitekt Hans Munk Hansen. Siden 1585 har kirken været centrum for den tyske evangelisk-lutherske menighed.

 

Rønnow Arkitekter har på Skt. Petri Kirke og Gravkapeller udført udvendige vedligeholdsarbejder, herunder istandsættelse af murværk, eftergang af tage, maling af træværk mm. Endvidere har vi forestået en omfattende registrering og tilstandsvurdering af samtlige af kirkens udvendige gravminder og epitafier.

Tadre Mølle

Tadre Mølle ligger i det naturskønne område ved Elverdamsdalen, omkring Aastrup Gods nær Hvalsø og Tølløse. I 1950’erne  var det den sidste af ialt 13 vandmøller, der tidligere havde ligget i området, hvilket førte til stedets fredning og en gennemgribende restaurering udført af Nationalmuseet i 1957-59.

Det nuværende mølleanlæg er opført omkring 1840, men siden hen ombygget og udvidet ad flere omgange. I 1914 blev Christian Henrik Hansen fæster af møllen, og flyttede ind med sin familie og datteren Marie. Efter hans død i 1945 overtog Marie møllen og boede i stuehuset indtil sin død i 2003. I dag ejer Staten møllen, der fungerer som aktivt møllemuseum og naturcenter, og er en del af Roskilde Museum.

Rønnow Arkitekter har siden 1982 været tilknyttet dette ganske særlige sted og har hjulpet med det løbende vedligehold af bygningerne. I 2012 blev den største restaureringsopgave, siden Nationalmuseets istandsættelse i 1950’erne, gennemført. Ladebygningen var i skred og pressede på møllebygningen, en del bindingsværkstømmer var angrebet af råd og svamp, og det smukke gamle kastanjetræs rødder voksede ind i bygningen. Selvom alle involverede havde indstillet sig på, at kastanjetræet nok måtte lade livet, hvis Tadre Mølle skulle bestå, blev der udtænkt en funderingsløsning, der underordnede sig røddernes placering, så både bygning og kastanjetræ kunne reddes. Det for stedet markante og karaktergivende kastanjetræ lever nu videre, ligesom bygningen, der blev genoprettet med nye fodremme og ny tagkonstruktion. Med tømmer hugget på stedet og med traditionelle tappede tømmersamlinger – som det altid har været.

Fotografier: Casper Brogaard Højer


Møllebygningerne restaureres, Malling Film

 

Rosenborg Slot og Have

Rosenborg Slot blev opført som lysthus af Christian IV i 1606-07 i nederlandsk renæssancestil, i blankt rødt murværk med vinduesindfatninger, vandrette bånd og hjørnekvadre i sandsten som dekorative elementer. I begyndelsen af 1600-tallet blev slottet ombygget og udvidet ad flere omgange, senest i 1633 hvor slottet fik den udstrækning, vi kender i dag. Slottet er omringet af en voldgrav og voldgravsmur i røde teglsten, der afgrænser pladsen omkring slottet. I tilknytning til slottet ligger flere tjenesteboliger, opført i en mere ydmyg stil med enkle pudsede facader, taggesims, sprossede vinduer og fyldings- eller revledøre.
Det store haveanlæg, Kongens Have, rummer flere mindre bygninger og monumenter, og omkranses af et gitterhegn med pavilloner, der som små byporte beskytter havens helle.

Størstedelen af anlægget, herunder slottet og havepavillonerne er fredede.
Rønnow Arkitekter har arbejdet med de fleste af bygningerne ved Rosenborg Slot og Kongens Have. Det løbende vedligehold, som de smukke gamle bygninger kræver, er netop særligt spændende, da man kommer helt ned i materien og i bygningens og stedets historie. Målet har været, på et oplyst grundlag og efter nøje studier af de eksisterende forhold, bygningernes materialer og detaljer, at sørge for en nænsom restaurering, uden at udviske historien eller overfladernes materialitet. Hver enkelt bygning, er behandlet individuelt, ud fra sine specielle forudsætninger.

Fotografier: Casper Brogaard Højer

Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hører under Aarhus Universitet og er oprindeligt tegnet i 1941 som den tyske skole og børnehave i København. Den oprindelige arkitekt var den tyske Werner March. Projektet blev under Danmarks besættelse kun delvist realiseret og i efterkrigsårene overtaget af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning, der færdiggjorde anlægget i 1956.

AUDITORIUM, 2013
Rønnow Arkitekter har for Århus Universitet i samarbejde med Alectia udført en omfattende ombygning af et større auditorium på Danmarks Pædagogiske Universitet. Ombygningen omfatter nye af gulve og renovering af podieopbygning, ny belysning, ventilation og varme, udskiftning af auditoriemøbler, komplet nyt av-udstyr samt teleslynge og talevarslingsanlæg. I forbindelse med ombygningen er der endvidere foretaget pcb renovering og udskiftning af vinduer og facadedøre. Før renoveringen rummede auditoriet 145 personer. I dag er det sikret brandmæssigt, så personbelastningen og indretningen kan rumme 254 personer. Den nye indretning er desuden optimeret med tilgængelighedstiltag. Ombygningen er udført indenfor en meget begrænset tidsramme med en stram koordinering af entrepriserne og med forskellige udbud og finansieringer. Udover en generel optimering af faciliteterne, er der i projektet lagt vægt på høj kvalitet, brugerinddragelse og nøje overholdelse af den økonomiske ramme.

FESTSAL & TAG, 2013
Rønnow Arkitekter har ombygget og istandsat universitetets festsal og tilhørende scenerum. Samtidig har tegnestuen forestået omlægning af taget på det bevaringsværdige bygningsanlæg. Ombygningen tilgodeser brugernes krav om mere fleksibilitet og understøtter varierede muligheder for anvendelsen af nye læringsformer. Alle indgreb er samtidig udført med respekt for den oprindelige arkitektur og rumdisponering og der er lagt vægt på at styrke og videreformidle salens oprindelige, velbevarede udtryk, herunder de mange tidstypiske detaljer som vægpaneler, indfatninger og den særprægede loftskonstruktion. En særlig udfordring har været nænsomhed mod det originale i forbindelse med etablering af moderne AV-udstyr.

STUDIECAFÉ, 2013
Rønnow Arkitekter har istandsat og nyindrettet studiecafé og tilhørende udeareal. Projektet er udført med afsæt i ønsket om et multianvendeligt område, der giver mulighed for forskellige funktioner og som kombinerer et lækkert design med robuste materialer. I dagtimerne anvendes stedet som studiecafé med plads til både gruppearbejde og individuel fordybning. Om fredagen forvandles området til studiebar, hvor en hyggelig og afslappet atmosfære er i fokus. Til caféen hører en egen, fuldt udstyret bar samt depot/opbevaringsrum.

UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
Rønnow Arkitekter har forestået istandsættelse af aulabygningen og bygning B, kantinen mm. på tag og fag. Herunder energioptimering og udskiftning af tegltage med specialfremstillede kviste og ovenlysvinduer, samt istandsættelse af facader og vinduer, herunder specialtegnede vinduer, alt med respekt for det oprindelige.

Østre Kapel

Kapellet på Østre Kirkegård er opført i 1928, i den periode hvor bevægelsen Bedre Byggeskik stod på sit højeste. Materialerne er af høj kvalitet, proportionerne er sammenhængende velformet og alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Bygningens funktion som kapel er imidlertid ophørt og den har i adskillige år haft en begrænset anvendelse og primært været anvendt til opbevaring.

 

Rønnow Arkitekter har for Skt. Nikolai Sogns Menighedsråd transformeret kapellet til Udstilling for Religiøs Kunst. Tegnestuen har fjernet en række af de faste bænke for at gøre plads til de nye udstillingsvægge, renoveret eksisterende overflader samt indrettet køkken og toiletfaciliteter. Alle tiltag er udført med respekt for den bevaringsværdige bygning og med fokus på detaljen.

Køge Museum

Køge Museum har til huse i en fornem tidligere købmandsgård, en velbevaret bindingsværks renæssancebygning fra 1619, som udgør et væsentligt element i oplevelsen af købstaden Køge.

 

Rønnow Arkitekter har forestået en omfattende restaurering og istandsættelse af det kulturhistoriske museums fredede bygningsanlæg, der bl.a. har omhandlet ombygning af museets kælder- og loftarealer til nye udstil­lingsformål og generelt har givet museets bygninger et kvalitativt og perspektivrigtigt løft, så de kan danne de autentiske, historiske rammer om et moderne udstillingshus.

Med hjælp fra forskellige fonde har museet udviklet nye, attraktive udstillinger og en ny, fremadrettet driftsmo­del, der sammen skaber et fremtidens museum, hvori der indgår topmoderne formidlingsteknologier, såsom 4D animationer og holografier.

Vindekilde Strandvej

Tegnestuen har for en privat bygherre udført restaureringen af et trælænget stråtækket sommerhus i bindingsværk. Sommerhuset er beliggende i et naturfredet område. Arbejdet omfattede istandsættelse af facader og nyt stråtækket tag, indvendig efterisolering, nye gulve og toiletter.

Bredeslippe 9-11

I middelalderen var Bredeslippe i Ribe hjemsted for fattigfolk og bysamfundets lavest stillede. I dag er mange af bygningerne i gaden enten fredede eller bevaringsværdige, og slippekvarteret udgør et særligt karaktergivende træk i Ribes gamle bykerne.

Rønnow Arkitekter har i 2009-11 bistået ejeren af Bredeslippe 9-11 i en gennemgribende ombygning, restaurering og istandsættelse af det kraftigt forfaldne byhus.

Byggesagen blev gennemført med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Esbjerg Byfond. Restaureringen blev endvidere i efteråret 2011 tildelt Esbjerg Byfonds bevaringspris og er bl.a. omtalt i By & Land.