Arkiver

Palægaragerne

Palægaragerne er det første parkeringshus i Danmark. Anlægget blev opført i baggården til Dronningens Tværgade 4 i 1932 efter tegninger af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen og med Højgaard & Schultz A/S som entreprenører. Oprindeligt blev Palægaragerne opført i tre etager, men i 1937 blev bygningen forhøjet med yderligere to etager. Bygningen har gennem hele sin levetid bibeholdt sin oprindelige funktion som parkeringshus.

Palægaragerne er et dansk modernistisk hovedværk med en massiv, tung bygningskrop og med lette, enkle detaljer, der afspejler en begyndende bilisme i mellemkrigstidens Danmark. Samtidig illustrerer bygningen hele det tekniske efterspil fra det industrielle gennembrud, hvor maskinen og teknikken blev ophøjet som ny æstetik.

Oscar Gundlach-Pedersens tidlige værker fulgte den generelle stilistiske udvikling i samtiden. Hans ungdomsarbejder hører til nationalromantikken, nybarokken og nyklassicismen. Men modsat en del af samtidens arkitekter var Gundlach-Pedersen dog hurtig til at omstille sig til tidens tendenser om forenkling og vægt på funktion. Hans tekniske dygtighed og praktiske sans viser sig særligt i Palægaragerne.

Formgivningen har organiske noter, og anlægget er udført med store horisontale vinduesbånd og spinkle profiler i stål, der opretholder facadens plan og forenkler overgangen til væg. På opførelsestidspunktet var jernbetonteknikken relativ ny og gav mulighed for eksperimenter med nye overfladeudtryk og former. Palægaragernes bygningskrop fremstår stram og enkel, og kun betonens overflade prydes af forskallingsspor, der vidner om moderne betonstøbeteknik.

Palægaragerne blev fredet i 1994 og fremstår i dag uden de store forandringer. Desværre har tiden og det danske klima ikke været ubetinget venlig ved bygningens materialer, og betonoverfladerne fremstår derfor partielt beskadiget af fugt med svære korrosionsskader på betondækkenes armeringsjern og nedfaldne betonstykker til følge.

Rønnow Arkitekter har for bygningens ejer Jeudan A/S forestået en indledende registrering og værdisætning af bygningens kvaliteter og skader. Herefter har vi udarbejdet en designmanual for Palægaragernes istandsættelse med hensyntagen til bevarelsen af bygningens særlige træk og udført et projekt for istandsættelse af betondækkene og opfriskning af alle bygningens øvrige overflader – dette i samarbejde med ABC Rådgivende Ingeniører, Martin Funch Rådgivende Ingeniører ApS og CWN ApS.

Istandsættelsen af Palægaragerne forventes påbegyndt i sommer 2024 med afslutning i sommer 2025.

Foto: Rønnow Arkitekter A/S

 

 

Jardins Pavillon

Jardin’s Pavillon er tegnet af Nicolas-Henri Jardin og opført o. 1763 for grev Adam Gottlob Moltke i haveanlægget bag Moltkes Palæ (Christian VII Palæ), Amalienborg i København. Pavillonen blev opført i klassicistisk formsprog som lysthus og thesalon indrettet med voliere for fugle og rum til ophold. Oprindeligt var pavillonens krumme galleri således opdelt i tre af ståltrådsrammer med henholdsvis to volierer på hver side af et midterafsnit med en udvidelse, nymfæum, bag til. I nymfæets bagerste niche var der en kamin, mens der i de to sidenicher var små fontæner. Man kunne dermed tage ophold i midterafsnittet, der som i dag havde sandstensbelægning, med kig til de to volierer, hvor eksotiske fugle fløj frit omkring. I voliererne var der oprindeligt i alt fire fontæner og siddepinde til fugle i bagvæggens nicher. Pavillonen har i nyere tid tjent som bl.a. Prins Henriks atelier.

Ved projektets begyndelse stod pavillonen med et udtjent kobbertag, beskidte og lettere beskadigede ydermure i Nexøsandsten, samt uoriginale overflader indvendigt. Restaureringen er udført med udgangspunkt i Jardin’s oprindelige ideer og arkivmateriale, samt farvearkæologiske undersøgelser har været styrende for istandsættelsen.

Nexøsandstensfacaden er nænsomt afrenset, de mindre stenskader er udbedret med nye Nexøsandsten og de steder, hvor det var nødvendigt, er fugerne fornyet. Samtidig er det gamle kobbertag udskiftet med et nyt og med forlæg i et gammelt kobberstik af pavillonen er kuplen nu afsluttet med en krans af laurbærblade – et motiv, der var kendetegnende for Nicolas-Henri Jardin og også findes i udsmykningen af Riddersalen i Moltkes Palæ, som også er udført af Jardin. Alle døre vinduer er blevet renset for maling og efterfølgende laseret med kasslerbrunt på en lys grå bund for at genskabe den oprindelige træimitation.

Indvendigt udførte Nationalmuseet farvearkæologiske undersøgelser og fastslog at pavillonen oprindeligt havde stået i en let rosa farve og væggene blev derfor renset for nyere plastikmaling og cementreparationer og efterfølgende pudset og kalket i samme rosa farve som tidligere. Loftet i volieren er udført med nye rør og puds og loftgesimsen er genskabt, som kopierer profileringen i sandstensfacadens arkitrav. Der er udført nye traditionelle lamper. I pavillonens nymfæum er de trukne pudsindfatninger om nicherne og bladranker og sløjfer i stuk repareret og enkelte steder udskiftet med nye dele fremstillet efter afstøbninger af den eksisterende.

Ifm. med fjernelse af nyere gulve i volierens sidefag kom to af de oprindelige bassiner med fontæner til syne. Den oprindelige installation i blyrør blev blotlagt i samarbejde med arkæologer fra københavns museum. To bassiner er udført i kopi for at rekonstruere rummets symmetri. Sandstensgulvet i midterfaget er bevaret, mens der er udført nye teglgulve i de tidligere volierer i sidefagene.

Hele arbejdet blev muliggjort med fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i anledning af H.M. Dronningens 80-års fødselsdag og er foregået i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, samt de udførende håndværkere: Einar Kornerup A/S, OMØ A/S, Kjell Pedersen Entreprise, Jens Volf Blikkenslager & VVS, S.V. Fischer, Gladsaxe Ny Stenhuggeri, Stukkatør Henrik Nygaard Svensson, Okholm Lamper. Eduard Troelsgaard har leveret ingeniørrådgivning og Københavns Museum og National Museet har bistået med yderligere rådgivning og undersøgelser.

Fotos: Casper Brogaard Højer

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

NORDRE TOLDBOD 3-7

Rønnow Arkitekter har under rammeaftalen med BY & HAVN forestået den gennemgribende restaurering af deres hovedsæde på Nordre Toldbod 3-7. Gennem en stor omrokering og optimering af kontorpladserne i Administrationsbygningen og Anneksbygningen er der i dag etableret udstillingsrum i Visitationsbygningen, der nu huser udstillingen af Havnemesterens Studiesamling.

I restaureringen har særligt arbejdet med bygningens farvesætning været skelsættende og farverne bruges i dag til at understrege bygningens tilblivelse igennem forskellige historiske perioder og formidler et klart arkitektonisk skel mellem bygningens dele. For det arbejde er projektet tildelt Malermestrenes Farvepris i 2023.

Bygningshistorie

Udviklingsselskabet BY & HAVNs hovedsæde har adresse på Nordre Toldbod. Hovedsædet er en 3 klang af bygninger bestående af Administrationsbygningen, Visitationsbygningen samt anneksbygningen, alle bygninger er opført til BY & HAVN (daværende Københavns Havn / Københavns Havnevæsen). Visitationsbygningen er med arkadebygningen overfor og Løveporten, den sidste bevarede del af det oprindelige Toldbodsanlæg, tegnet af arkitekt Gustav Friedrich Hetsch i begyndelsen af 1840’erne. Visitationsbygningen stod færdig i 1856. Hurtigt blev pladsen for trang og Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttger blev bedt om at tegne den nye Administrationsbygning i 1868, som blev flankeret af to lave sidebygninger, hvoraf den sydlige er forbundet til Visitationsbygningen. Anneksbygningen blev tilføjet i 1901 og er også tegnet af Vilhelm Dahlerup. Oprindeligt stod Dahlerup og Bøttgers Administrationsbygning i to etager, men i 1939 var den blevet for lille og man tilføjede to etager tegnet af Einar Madvig. Dahlerup og Bøttgers bygning er i sin proportionering og facadeudsmykning tydeligt inspireret af italiensk renæssancearkitektur, særligt Palazzo Pandolfini i Firenze fra 1520. Madvigs tilbygnings vinduer er mindre og mere moderne end Dahlerup og Bøttgers, men da den hierarkiske opdeling af facaden, som er typisk for den italienske renæssance, forsættes, aflæses facaden stadig som en helhed. Ved forhøjelsen af Administrationsbygningen genbrugtes Dahlerup og Bøttgers oprindelige tagkonstruktion. Bygningsanlægget er i dag fredet med undtagelse af brobygningen – deres egen ”Sukkenes Bro” – og anneksbygningen i gården.

Arbejdet med bygningerne

Arbejdet med bygningsanlægget har taget sit afsæt i en grundig analyse af potentialer for, inden for fredningsrammerne, at kunne gøre administrationsbygningen til et velfungerende og moderne kontormiljø med flere fælles mødepunkter, nye mødelokaler og at kunne samle medarbejderne i både velegnede kontorlokaler og fælles rum. Det var fra begyndelsen et generelt ønske fra BY & HAVNs side, at forankre selskabets og det gamle bygningsanlægs historie i bygningerne og formidle deres oprindelige karakter og identitet. Nyindretningen af kontorerne har skabt plads til flere mennesker og frigjort plads i Visitationsbygningen. På den måde blev det muliggjort at tilbageføre Visitationsbygningen til sit oprindelige udtryk som lagerbygning med en ny og udadvendt funktion – en havneudstilling – med offentlig adgang i hverdagene. Samtidig er der skabt mulighed for nye mødelokaler, hvor der kan inviteres indenfor til faglige talks, nabodialog og andet i arkivet på første sal. Havneudstillingen ’Havnebygmesterens Studiesamling’ viser beskueren et generøst udvalg af tegninger, billeder, film og dokumenter fra BY & HAVNs enorme tegnings- og dokumentarkiv, som rækker mere end 200 år tilbage i tiden.

Anneksbygningen

Anneksbygningen var den første fase af projektet – her var indrettet med et mødelokale og en kantine og der var opsat systemlofter i gips, som dækkede vinduesindfatninger og der var malet hvidt på alle flader. Ønsket fra BY & HAVN var en optimering af mødefaciliteterne og anneksbygningen er nu indrettet som moderne mødecenter med flere mødelokaler adskilt af glasvægge i egetræsrammer. Derudover er systemlofterne taget ned for at få mere ud af lysindfaldet fra vinduerne og der er blevet lagt et nyt egetræsgulv, da det gamle gulv var slidt og udtjent. Der blev lavet farvearkæologiske undersøgelser og der er nu farvesat med den samme grønne farve, som historisk havde været brugt i bygningen. Fremgangsmåden ved arbejdet med Anneksbygningen var generelt sensitiv og undersøgende og dannede skole for måden, hvorpå der senere blev arbejde med de to andre bygninger

Visitationsbygningen

Hetschs bygning var gennem tiden blevet kraftigt ændret indvendigt. Ved projektets start var der, både i stueetagen og tagetagen, en midterkorridor med kontorer og serverrum på hver side efter en omfattende ombygning i 1980’erne. I transformationen af Visitationsbygningen har vi udført flere gennemgribende og forbedrende indgreb. Bygningen er blevet ført tilbage til den oprindelige plandisposition med henblik på at understøtte den nye funktion som udstillingsrum og arkiv. I stueetagen er alle EDB-gulve er fjernet og gulvkonstruktionen er på den måde sænket med 40 cm og alle lette, ikke-bærende vægge er taget ned for at åbne rummene op. Bygningen er blevet indrettet med nye udstillingsmøbler tegnet af JAC Studios og udført af Malte Gormsen Møbelsnedkeri. Der er skabt en ny ankomstsituation, hvor den 4-løbede trappekerne er blevet fjernet, da den stod fremmed og rumligt uholdbart – trappeløbet gik f.eks. ind over døråbningen på hoveddøren – og er blevet erstattet af en ny halvsvingstrappe efter historisk forlæg. Etagedækket er blevet forstærket i tag, så tagetagen kunne indrettes med mødecenter og nye projektrum. For at styrke forståelsen af bygningshistorien og dens tidligere brug, blev det besluttet at anvende traditionelle overfladebehandlinger. Vægfladen i stueetagen er opdelt med varm grå på undervæggen, et ”offerlag”, og hvid overvæg og loft – både undervæg og overvæg er kalkede. De kalkede vægge giver mulighed for, at den historiske bygning kan ånde og de store skjolder som ses på væggene i dag er salt, der har været aflejret gennem tiden og det vidner om, at rummene blev brugt til opbevaring af særligt saltholdige varer. På den vis er væggene i sig selv blevet en del af udstillingen om den historiske industrihavn og bygningens historiske funktion som told- og visitationsbygning. Tagetagen var ved ombygningen i 80’erne blevet indrettet med gipsvægge, gipslofter og skunkskabe. For at finde tilbage til identiteten som lagerbygning er trækonstruktionen nu blevet frilagt med stolper, skråstivere og synlige spær. Tømmeret er blevet renset i bund, så vidt det var muligt, og fremstår nu råt og umalet. De gulvbrædder der kunne bevares, er bevaret og er blevet suppleret af nye fyrretræsgulve.

Administrationsbygningen

Administrationsbygningens særlige karakter var gennem tidligere ombygninger forsvundet og de arkitektoniske stilarters særkende var blevet udvisket. Da vi begyndte vores undersøgelser, stod bygningen hvidt i hvidt med hvidmalede vægge og træværk samt systemlofter i gips – bygningens identitet og historie var i høj grad kompromitteret og indretningen var ordinær og karakterløs. I arbejdet med Administrationsbygning er der gennemført både ombygninger, nyindretninger og restaurering. Kontorerne og gangarealerne er omorganiseret og indrettet på ny, så bygningen i dag rummer flere end før og der er etableret nye medarbejderhubs. Der er tilføjet nye toiletkerner, som i dag er indrettet, så de afspejler bygningshistorien i alt fra farver til forskellen på armaturer – messing i de nedre etager og krom i de øvre. Belysningen og IT er blevet gentænkt og bygningen er blevet energioptimeret indenfor rammerne af fredningen. I dag er det en markant anden oplevelse at træde ind i bygningen i dag end det var tidligere. Eller det vil sige i hvert fald en anden oplevelse end de sidste mange år, fordi en stor del af arbejdet med Administrationsbygningen har ligget i at genskabe den oprindelige stemning og også indvendigt formidle en historie om to byggerier i forening. En stor del af dette har været et arbejde med bygningens indvendige overflader. I Dahlerups og Bøttgers administrationsbygning fra 1868 var der – repræsentativt for den på det tidspunkt herskende historicistiske stilretning – oprindeligt farvesat med kraftige farver på vægge og dertil rigt dekoreret med marmoreringer og mahogniådringer. Når de besøgende entrerede bygningen, skulle de imponeres af storhed og luksus. Da Madvig i 1938-39 udbyggede med to etager oven på Dahlerups og Bøttgers historicistiske bygning var denne form for malerarbejde blevet umoderne og malede imitationsteknikker blev set som forlorne. Helt i spænd med funktionalismens idealer, fremhævede Madvig bygningens rolle som seriøs kontorbygning med en afdæmpet, fint balanceret grå farvepalet, der på elegant vis blev accentueret af de meget tidstypiske lakerede finerdøres varme kontrastfulde glød. Madvig havde dog valgt at forlænge Dahlerup & Bøttgers hovedtrappe op gennem de to nye etager og det udgør et brud med tidens stil, idet Madvig gentog detaljeringen fra den oprindelige trappe blot uden marmorering – netop her ses sammensmeltningen de to værker. Der er nu rettet op på tidligere renoveringer og bygningen emmer igen af historie og karakter! Overvæggene i vestibulen og den nederste del af det centrale trappeløb er på ny marmoreret op til skellet mellem den ældste del af bygningen og den senere tilføjelse for at understrege adskillelsen af de to dele. Samtidig er der i dag differentieret, så korridorerne i de to nederste etager i dag står i stærke klassicistiske farver, oxydrød og lys umbra, alt imens de øvre to etager males i Einar Madvigs oprindelige grå farveskala og står med mahognifinerede døre.

Foto: Bjørn Bertheussen

Domkirkens Hus

Ved Frue Plads i hjertet af København ligger den gamle Metropolitanskole, en klassicistisk fredet perle opført af arkitekt C.F. Hansen (1756-1845) i 1811-16. Metropolitanskolen betragtes, sammen med Vor Frue Kirke og Københavns Domhus, som en af C.F. Hansens væsentligste bygninger i København og er et ganske unikt arkitektonisk værk.

Bygningen blev opført som Latinskole under Kirken og fra 1938-2017 hørte den under KBH´s universitet, men er altså nu igen blevet forenet med Kirken, da Vor Frues menighedsråd i 2020 overtog bygningen.

Med istandsættelsen og omdannelsen af bygningen er det visionen, at bygningerne og den smukke gamle skolegård i fremtiden skal danne rammen om Domkirkens Hus. – et kulturelt kraftcenter i hjertet af København. Udover kirkekontor for ansatte ved Vor Frue Kirke og udlejningskontorer skal hovedbygningen indeholde konfirmandlokaler og en række udadvendte funktioner med konferencerum, mulighed for afholdelse af koncerter, foredrag, fyraftensdebatter, høringer mm.

I den forbindelse har Rønnow Arkitekter haft rollen som total- og arkitektrådgiver med EKJ Rådgivende Ingeniører som underrådgiver.

Projektet er udført i tre etaper: En gennemgribende facadeistandsættelse, en indvendig istandsættelse og ombygning af den gamle gymnastikbygning og dets omklædningsrum inkl. en revitalisering af det indre gårdrum, samt slutteligt den indvendige istandsættelse og ombygning af hovedbygningen.

Facadeistandsættelsen er afsluttet og indebar istandsættelse af sandstensdekorationer, vinduer, døre, pudsede flader, tag og skorstene samt en retablering af gymnastiksalens facader, så det nu står i indfarvet puds ligesom resten af komplekset og Domkirken.

Gymnastikbygningen indrettes til café og museumsbutik for Domkirken med køkken og handicaptoilet. Caféen er åben for kirkens gæster og for forbipasserende, der måtte trænge til en kop kaffe eller et stykke smørrebrød. Gården ønskes åben for alle, så man her, kan trække tilbage fra det travle gadeliv.

Den indvendige ombygning af Metropolitanskolen tager udgangspunkt i C.F. Hansens originale planer og husets oprindelig disponering. Det betyder, at den nordlige indgang igen gøres til den primære adgang til huset. Ved husets opførsel var den nordlige indgang nemlig adgang til skolen og den sydlige adgang til rektors private bolig. Der etableres her en ny elevator ved hovedindgangen, der sikrer tilgængelighed for alle. Samtidig genindføres en farvesætning med udgangspunkt i de C.F. Hansens farver fundet via farvearkæologiske undersøgelser og de bruges til at understrege hierarkiet i bygningen. For at sikre et godt indeklima udføres der ventilation af møderummene. De gamle skorstenskanaler udnyttes som føringsveje ventilationsapparaterne udformes med inspiration fra de gamle rørkakkelovne. Alt sammen for at skabe smukke og tidssvarende rammer og et velfungerende hus for Vor Frue Kirkes ansatte, for menigheden og for byens borgere.

Fotos: Casper Brogaard Højer

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup. Teatret blev opført med 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier i historicistisk stil som forbillede. Vilhelm Dahlerup, der havde ansvaret for den kunstneriske udsmykning, havde store ambitioner for interiørernes dekorative udformning og mange rum står således med bemalede flader, marmoreringer og udsmykninger og er indrettet med buster, statuer og oliemalerier.

Rønnow Arkitekter har siden 2012 forestået en lang række ind- og udvendige restaureringsarbejder samt ombygninger på bygningerne ved Kongens Nytorv. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum. Da projekterne startede op i 2012 var mange rum således slidte efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. De mange projekter gik overordnet ud på at opgradere de repræsentative rum til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og på at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne indebar blandt andet restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder teatersalen, vindfanget og forsalen i stueetagen, barlokalerne på balkonetagen, Holbergsalen samt loggiaen, der vender ud mod Kongens Nytorv.

Endvidere har Rønnow Arkitekter forestået en række større ombygningssager, herunder brandsikring af teatersalen og loftet over salen, automatisering af salens lysekrone, omlægning af mønsterudformede parketgulve i gangarealer og balkonfoyer, udskiftning af taget over administrations- og produktionsbygningerne bag Gamle Scene samt indretning af undervisningslokaler i ny lokation til Balletbørnene.
Ombygningssagerne er blevet gennemført under nøje logistisk planlægning, hvor hensynstagen til husets aktiviteter og produktion har været essentiel. Teateret holder lukket for forestillinger blot to måneder om året, hvorfor størstedelen af arbejderne har skullet gennemføres i denne periode, hvilket har krævet nøje og grundig planlægning, stram tidsstyring og optimale sikkerhedsforanstaltninger for de involverede håndværkere.

 

Opstalt af facaden ud mod Kongens Nytorv, venligst udlånt af Danmarks Kunstbibliotek.

 

 

Brorfelde Observatorium

I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde Observatorium blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er både landskabet og bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.

I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med henblik på formidling af astronomi og naturvidenskab, og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rønnow Arkitekter har forestået den omfattende ombygning, renovering og istandsætte af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Bygningerne rummer nu bl.a. nye overnatningsfaciliteter, mødelokaler, kontorer, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter, personalefaciliteter samt køkken, spisesal og café.

I planlægningen af opgaven og disponering af funktionerne har hensynet til naturfredningen, bygningsfredningen og mørkefredningen spillet en væsentlig rolle.

Tegnestuen har tidligere, under Det Kongelige Bygningsinspektorat, gennem en længere periode forestået bl.a. istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på observatoriet i Brorfelde.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Christians Kirke

Rønnow Arkitekter er rådgiver for Christians Sogns Menighedsråd vedrørende den løbende vedligeholdelse af Christians Kirke & Stanleys Gård på Christianshavn.

Christians Kirke blev opført i årene 1755-59. Hofbygmester Nicolai Eigtved udarbejdede kirkeprojekt til den tysktalende menighed på Christianshavn. Kirken havde oprindeligt navnet, Frederiks Tyske kirke, da den var opført under Kong Frederik V. Eigtved selv døde allerede i 1754, og projektet er på nogle punkter omarbejdet og revideret af andre. Kirkens karakteristiske hoveddisposition er imidlertid Eigtveds. Tårnet og spiret var nogle af de bygningsdele, der først blev færdiggjort efter Eigtveds død. I 1770 blev kirken endeligt færdiggjort, ved at spiret blev rejst efter tegning af hofbygmester G.D. Anthons. Siden er der stort set ikke sket ændringer i kirkens udformning, indretning, farvesætning eller inventar.

Christians Kirke er af en sjælden type, der ikke findes mange af i Kongeriget. Det karakteristiske ved den er, at selve kirkerummet er et udelt rum med en rektangulær grundform, og at hovedaksen udgøres af rummets korte tværakse. Den har et helt unikt interiør med loger i flere etager, udført i træ. Logerne er medvirkende til kirkerummets fantastiske akustik, og kirken anvendes derfor ofte til musiske optrædener. Der er næppe tvivl om, at Eigtved på sin store udenlandsrejse i 1720, hvor han meget af tiden var i Tyskland, har set sådanne nye reformerte kirkebygninger, hvilket har gjort ham selvskreven som arkitekt for den tyske menighed i København. Christians Kirke fik sit nuværende navn i 1901, da bygningen overgik til dansk sognekirke.

Tegnestuen har i samarbejde med en kunsthistoriker udarbejdet en historisk rapport og forslag til istandsættelse af kirkens indre loger, panelvægge, gulve, trapper mv. Blandt andre projekter kan nævnes ombygning af kirketjenerboligen til anvendelse som menighedshus med undervisningslokaler, kontorer mv. Der er desuden blevet udført et større tilgængelighedsprojekt for kirken, hvor der er etableret ny lift fra det fri og til krypten i kirkerummet, og tegnestuen har projekteret nye forsatsrammer til alle kirkens vinduer og initieret en langsigtet plan for klimaforbedringer og energibesparelse i kirken.

Senest er kirketårnets fire sandstensfacader blevet afrenset og restaureret. Den overordnede tilgang til istandsættelsen af sandstensfacaderne har været at bevare bygningens kvaliteter og ikke gå på kompromis med bygningens værdier. Hvor der er sket forandringer, er det sket for at forstærke de kvaliteter, der allerede findes, og de er udført på en sådan måde, at det ikke forstyrrer eller kompromitterer værdierne.

Campus Holmen

Rønnow Arkitekter har forestået en lang række istandsættelser af bygningerne på Campus Holmen. Området var oprindeligt hovedbase for den danske flåde fra 1690 til 1993, og mange af de gamle værfter, skure, smedjer og haller er bevaret i så god stand, at en stor del er blevet genbrugt og transformeret i dannelsen af det nye kvarter – en symbiose mellem nyt og gammelt, der summer af liv hele døgnet. Holmen er nu et kreativt og levende undervisningsmiljø for en række institutioner under Kulturministeriet bestående af Kunstakademi­ets Arkitektskole, Design- og Konservatorskolen, Scenekunstskolen, Filmskolen og Rytmisk Musikkonservatorium.

Tegnestuen har siden 2014 udført større istandsættelsesarbejder, ombygninger og energioptimeringsprojekter for en lang række bygninger fordelt på alle skolerne både for Bygningsstyrelsen, KADK og Statens Scenekunstskole.

Holmen rummer en lang række fredede bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, men også for de øvrige bygnin­ger har den generelle tilgang til istandsættelserne og ombygningerne været at bevare de kvaliteter, de enkelte bygninger besidder. Samtidig fremhæves de særlige værdier, der ligger i det velbevarede, samlede anlæg med respekt for hver enkelt bygning, som i sig selv bærer på en lang maritim forhistorie opført i mange forskellige tidsperioder. Med nænsom hånd og respekt for kulturarven er bygningerne istandsat og ombygget til fremtidig brug.

Energioptimering har medført, at energiforbruget er blevet stærkt reduceret, uden at bygningerne har mistet deres særkende. Tegnestuen har i den forbindelse udviklet specialde­signede støbejernsvinduer til brug for skiffertage, rytterlys med specialprofiler og glastyper samt trævinduer med koblede rammer med specialprofiler i forbindelse med energioptimering af bevaringsværdige betonskelet-bygninger med udfyldnings-murværk fra 40’erne.

Af de mange varierede opgaver, som tegnestuen har udført på Campus Holmen, kan blandt andet nævnes: Hovedistandsættelse af tag og fag, herunder udvikling af rytterlys med specialprofiler og glas, energioptimering samt akustisk regulering af læsesalene i KADK’s bibliotek. Nyindretning af Arkitektskolens kantine, herunder opførelse af to nye møderum til brug for studievejledning. Restaurering af de meget smukke og karakteristiske portfløje på Philip De Langes Magasinbygning og udskiftning af naturstensgesims på Meldahls Smedie. Nyindretning af tagetage til brug for undervisningsafdeling i bygning 72, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, herunder udvikling af store smedejerns-ovenlys. Hovedistandsættelse af tag og fag på Statens Teaterskole, herunder renovering af beton-bindingsværk og udvikling af glaspartier med trådglas. Hovedistandsættelse af tage med ny tagpap samt energioptimering, vedligeholdelsesarbejder på cedertræsfacader, udvikling af laserende malerbehandling med Tonkin-lak og udskiftning af oplukkelige sorte luger på Statens Filmskole.

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Byggeriet blev påbegyndt i 1719. Hovedslottet blev indviet i 1722 og kirken i 1726. Slottet blev senere ombygget og udvidet under Christian 6., Frederik 5. og Dronning Juliane Marie af arkitekterne Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff. Slottet danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset.

Rønnow Arkitekter har i perioden 2000-2007 løbende udført bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og langtidsbud­getter for det fredede anlæg på Fredensborg Slot.

For Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemførte vi i årene 2000 – 2003 udvendig istand­sættelse af tage og facader på Hovedslottet, Ottekanterne, Garagerne, Kancellihuset, Lange Stald, Personalefløjen, Marke­tenderiet, Kasernen, Hoftelegrafen, Ishuset og Sprøjtehuset. I 2005-2006 er der gennemført restaurering af Lille Spisestue og Barokspisestuen i Hovedslottet samt nyindretning af storkøk­kenet i Østre Ottekant.

Derudover har vi forestået løbende vedligehold og istandsættelse ved bl.a. brugerskifte m.v. af bygningerne i 2004-2007.

RETTEN I AARHUS


Et velbevaret arkitektonisk mesterværk og moderne retsbygning 

På Vester Allé 12, et terræn stærkt skrående mod Aarhus Å, ligger Smykkeskrinet. Et velbevaret arkitektonisk mesterværk, der blev opført som Statsbibliotek i 1898-1902 og siden 1963 har fungeret som Erhvervsarkiv.
Efter omfattende restaurering og ombygning gennem de seneste år (2017-2020) er bygningen nu indrettet som moderne retsbygning og arbejdsplads, der sammen med nabobygningen, Tinghuset, fremtidigt skal huse Retten i Aarhus.

Statsbiblioteket blev tegnet og opført af Hack Kampmann i perioden 1898-1902, mens Kampmann var Kongelig Bygningsinspektør for Jylland. Bygningen er blandt Kampmanns mest markante værker i Aarhus på linje med Aarhus Katedralskole, Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot. Som værdig repræsentant for nationalromantikken med sin beherskede og alligevel stolte fremtræden i sin tæt sluttede form og med en imponerende detaljerigdom er det ikke svært at forstå, at bygningen har fået tilnavnet Smykkeskrinet.

Det velbevarede arkitektoniske mesterværk er på flere måder helt unik og fredningsværdierne er mange. Med faglig viden, nærvær og passion er bygningen gennem de seneste år nænsomt tilpasset den nye funktion og de krav, der stilles til en moderne retsbygning – fra den overordnede plandisponering og ned til de mindste detaljer.

Rønnow Arkitekters rolle som restaureringsspecialister og arkitektrådgiver har været præget af en kontinuerlig stræben efter at opnå et velafbalanceret samspil mellem det bestående og nye. Vores mål med ombygningen og restaureringen var at fastholde bygningens forskellige fortællelag og, med stor respekt for det oprindelige, føre et nyt lag til, der indskriver sig i nutiden og er med til at pege fremad.

Restaureringen og ombygningen af det tidligere Statsbibliotek indebar en række særlige kompleksiteter, hvoraf en stor del var knyttet til bygningens fremtidige funktion. Selvom bygningens klare og meget overskuelige disponering med det centrale dobbelthøje rum er en velegnet ramme for sikkerhed og overskuelighed, der er vigtige elementer i det danske retsvæsen, så stiller en moderne retsbygning med mødelokaler, kontorer og retssale store krav til installationer. Hertil tæller tekniske føringsveje til eksempelvis ventilation, varme og lys samt installationer som kameraer, talevarsling og røgmeldere. Blandt nogle af projektets særlige udfordringer og vellykkede løsninger kan nævnes integreringen af to nye hovedtrapper, der underordner sig husets oprindelige struktur, samt bevaringen af de karakteristiske, originale støbejernsriste i gulvet, der i projektet delvist er blevet udstøbt efter en speciel metode.

Bygningen blev taget i brug i januar 2021. Ansatte, brugere og besøgende i Retten har senest kunne glæde sig over installationen af et stort kunstprojekt, som er integreret i reolerne i den tidligere læsesal. Installationen kredser om emnet non-human trials og er udført af den anerkendte, internationale kunstnerduo benandsebastian.

Det har været en yderst spændende, lærerig og ikke mindst ærefuld opgave, og vi er som arkitektrådgiver med hovedansvar for den fredede bygning stolte af det flotte resultat, der er skabt i et stærkt og tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen, Retten i Aarhus, Domstolsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, H+ Arkitekter, Tækker og Enemærke & Petersen A/S.

Fotos: Helene Høyer Mikkelsen

benandsebastian: Silent Parties.
Installationsfotos: David Stjernholm

Holmens Kanal

Danske Banks tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal skal transformeres, så kvarteret i fremtiden vil fremstå åbent og tilgængeligt for byens borgere, turister og erhvervslivet.

Efter Danske Bank i 2016 solgte sine 15 bygninger – heraf 5 fredede bygninger – til forsikringsselskabet Standard Life, er der åbnet op for nye anvendelsesmuligheder. Der er nu igangsat et omfattende projekt, der skal udvikle området og med funktionsændringer bl.a. tilføre detailhandel.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Standard Life, Capital Investment og Årstiderne Arkitekter ansvaret for at sikre, at transformationen og funktionsændringerne af områdets fem fredede bygninger, ca. 10.000 m2, sker med respekt for de bærende fredningsværdier.
Indledningsvis omfatter projektet et grundigt registrerings- og analysearbejde, som sammenfattes i en restaureringsstrategi for både byg­ninger og kulturmiljøer. Som en væsentlig del af restaureringsstrategien udpeges de bærende fredningsværdier, ligesom strategien indeholder konkrete anbefalinger til nye funktioner og hvordan de bedst integreres i de eksisterende rammer.
Sideløbende forestår Rønnow Arkitekter rådgivning i forbindelse med igangværende faser, herunder dispositionsforslag og udarbejdelse af lokalplan, ligesom vi er ansvarlige for al kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Fotos: Capital Investment, arkiv, 2016.

HOLMEGAARD VÆRK

 

Holmegaard Værk / Indvielse af Nordens største museum for glas, keramik og design.

I næsten 200 år var Holmegaard Glasværk førende inden for glasproduktion og -design, indtil det i 2008 lukkede ned. I 2020 er det genopstået som museum med Nordens største glassamling.

Holmegaard Glasværk blev grundlagt i 1825, som det første af sin slags i Danmark. Drevet af glasdesignere som Jacob E. Bang og Per Lütken producerede glasværket ikoniske designs, som vi alle er vokset op med. Fra de tidlige maskinproducerede klare mælkeflasker til mundblæste klassikere, som Provence-skålen. I 2006 blev gassen til de store glasovne slukket og få år efter forlod de sidste medarbejdere værket og livet i Glasbyen gik i stå. Det tog den varme glasmasse to år at køle ned.

Rønnow Arkitekter har for Museum Sydøstdanmark været med til at konkretisere og håndgribeliggøre de første etaper af tilblivelsen af Holmegaard Værk, et moderne museum i en kulturhistorisk og arkitektonisk kontekst. I et samarbejde mellem Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark var visionen og ambitionen at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

En væsentlig del af vores arbejde har været den omfattende kortlægning af glasværkets kulturmiljø og den bagvedliggende historie. En skole, boliger, et kapel, en lille kro og eget diesellokomotiv udgjorde den lille by, der voksede frem omkring de varme glashytter. Glasværkets medarbejdere skulle arbejde når den varme glasmasse havde den korrekte temperatur. Derfor måtte de og deres familier bo lige i nærheden.

I transformationen fra industri til museum var det vigtigt, at bygningerne selv kunne bidrage til oplevelsen og fortællingen om Holmegaard Værk. Rå og uberørte, efterladte efter lukningen, bliver de i sig selv et vidnesbyrd om den historie og det liv, der har udspillet sig. Om tidens gang, den evige varme og om stilheden, de også har rummet.

Der er i projektet kun sket få, udvalgte indgreb i bygningerne, for at tydeliggøre den iboende fortælling og for at sikre bygningernes værdi. Sporene fra tidligere funktioner er forsat synlige, blændinger og åbninger, der er kommer til, er tydeliggjort i materialer og overflader, så det nye museum indskriver sig som endnu et kapitel i værkets snart 200 år gamle historie. Sporene gør bygningerne og oplevelsen umiddelbar aflæselig og nærværende i kombination med den nye udstilling, der lys- og lydsætter oplevelsen via et boardwalk gennem værket.

Holmegaard Værk, for Sans & Samling, er historien om bygninger, industri og et samfund i samfundet. Om design, kunst og æstetik. I foråret 2020 blev Holmegaard Værk indviet og åbnede dørene for Europas største samling af glaskunst.

Fotos: Rønnow Arkitekter og Museum Sydøstdanmark.

Falkonergårdens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er tegnet og opført af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning i 1950’erne. Bygningsanlægget er kendetegnet ved bl.a. smukt mønstermurværk og tidstypiske interiørmæssige detaljer, bl.a. messingbeslåning, gedigne egetræsdøre, karakteristiske trælistelofter og flisegulve med hasleklinker.

Havnings arkitektur er generelt kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke, holdbare detaljer.

Tegnestuen har siden 2008 gennemført en lang række projekter i de bevaringsværdige bygninger, både for Gymnasiet og for Universitets- & Bygningsstyrelsen.

OMBYGNING AF FAGLOKALER
Ved ombygningen af gymnasiets faglokaler er der lagt stor vægt på at få indpasset de mo­derne faciliteter, så de falder naturligt ind i den bevaringsværdige bygnings interiør. Oprindelige over­flader og detaljer er bevaret i størst mulig omfang, og den oprindelige farveholdning med sorte gulve, hvide vægge og trælofter er genskabt og videreført. Der er lagt nyt sort linoleum og fodpaneler, og den sorte farve gentages i bord­plader og kateder, mens inventar og installationsskakte i øvrigt er holdt i hvidt, som falder i med væggene. Der er stillet høje krav til detaljeringen af nye elementer, så de fremstår i samme kvalitet som det oprindelige byggeri. Alle installationer, herunder el, vand, gas og ventilation er omlagt og indpasset diskret i den beva­ringsværdige bygning. Ventilationskanalerne er synlige, men forenklet til lige føringer, så det følger møbleringen. De karakterfulde listelofter friholdes fuldstændigt for installationer.
Ombygningen af faglokalerne er foregået i tæt samarbejde og dialog med ledelse, teknisk personale og faglærere, ligesom udførelsen blev planlagt nøje, så den forløb med mindst mulig gene for gymnasiets dagligdag.

OMBYGNING AF KANTINE OG ADMINISTRATIONSLOKALER
Projektet omfatter ombygning af både administrations- og lærerfaciliteter, herunder bl.a. omdisponering af de eksisterende kontorfunktioner og etablering af nye møderum og nyt køkken. I en tidligere cykelkælder under gymnasiets festsal er der etableret nye funktionelle gruppearbejdspladser i forlængelse af den eksisterende kantine.
Uden for elevkantinen i kælderniveau har man sænket terrænet for etab­lering af et nyt udendørs trappe- og opholdsanlæg i skolegården. Trappeanlægget er skabt som en moderne amfi-scene til brug for skolens mangeartede funktioner og udført som en afspejling af går­drummets karakteristiske form. Anlægget er opbygget som en kombination af almindelige trapper, en rampe og større siddetrin og giver direkte og niveaufri adgang til/fra elevkantinen.

Ombygningen af administrationen er udført med stor respekt for det eksisterende bygningsanlæg og nye tiltag, der er tilført bygningerne, er således udført på en måde, så de er med til at understrege bygningernes iboende kvaliteter. Samtidig er akutte problemstillinger mht. pladsmangel, flugt- og brandforhold, gamle, utidssvarende installationer og ventilation blevet udbedret samtidig med at der er kommet ekstra mødefaciliteter og forberedelsespladser og synligere forbindelse til administrationen.

NY UNDERVISNINGSFLØJ
Tegnestuen har i sommeren 2015 vundet en ny rammeaftale med gymnasiet vedrørende fremtidige vedligeholdelses- og ombygningsopgaver. Rammeaftalens første opgaver er bl.a. vedligehold af de eksisterende tegltage, ombygning af billedkunst i fløj C samt opførelsen af en ny ca. 1700m² undervisningsfløj. Den nye udbygning af gymnasiet opføres som erstatning for den gamle rektorbolig, og indeholder bl.a. fitnesslokaler, undervisningslokaler, studievejledning, biologilokaler og store arealer til gruppearbejdsfaciliteter.

 

Folketinget

Det første Christiansborg blev opført i 1733-40 i rokokostil med tilhørende slotskirke, ridebaner og hofteater. Slottet nedbrændte i 1794, hvorefter det andet Christiansborg blev indviet i 1828 opført af C.F. Hansen i klassicistisk stil. I 1884 brændte imidlertid også dette, som førte til opførelsen af det tredje og nuværende Christiansborg i 1906, efter tegninger af Thorvald Jørgensen. Bygningens nybarokke og tunge stil skulle give slottet tyngde og understrege dets plads som rigets politiske midtpunkt.

Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med Folketinget stået for ombygning af Folketingssalen.
Salen står i store træk som ved indvielsen i 1918. Kun nye teknologier, gulvtæpper og to store malerier fra 1954 af kunstneren Olaf Rude, er blevet tilføjet det karakteristiske rum. Den prominente talerstol er snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester, og det udsmykkede møbel er det naturlige centrum i salen.

Formålet med ombygningen har været, at skabe bedre tilgængelighed og mere plads ved at inddrage ministerværelse og birum i salens søndre side. Nye elementer, der er tilføjet i det originale og karakteristiske interiør, er søgt afstemt med det eksisterende, så det naturligt passer ind, men dog alligevel adskiller sig som nyt i detaljen. Det midterste af de store vinduer blev senere blændet for at afhjælpe modlyset. Vi har genåbnet vinduespartiet, for at reetablere rummets oprindelige, mere åbne karakter. For at skærme for modlyset er der i vinduesnichen indsat en paneleret skærm, som danner baggrund for talerstolen og som harmonisk er blevet en del af interiøret. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.

 

Københavns Domhus

Domhuset i København er tegnet af C. F. Hansen og blev opført i årene 1805 til 1815. Det blev oprindeligt bygget som et kombineret rådhus og domhus og erstattede det gamle rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv, som brændte under Københavns brand i 1795. Siden 1905 har Københavns Byret holdt til i bygningen på Nytorv, der er udført i klassicistisk stil.

Rønnow Arkitekter har forestået en hovedistandsættelse af Domhusets facader. Det store trappeanlæg mod Nytorv er delvist sat om og nye sten hugget, hvor nødvendigt. Samtlige portpartier mod Nytorv og Kattesundet er istandsat og ombygget, bl.a. for at undgå vandindtrængning i bygningerne.

Endvidere er der foretaget istandsættelse af nedbrudte pudsede overflader mod Nytorv, Kattesundet og Frederiksberggade samt en ejendom i Hestemøllestræde. Domhuset er pudset med den karakteristiske rødlige, såkaldte “bornholmske cement”, og reparationerne er sket i respekt for at bevare så meget originalmateriale som muligt. Kvaderimitationer er udført i kopi af de oprindelige, og hvor bygningen har været sløret af smuds er der afrenset.

Odden Kirke

Odden Kirke ligger på Sjællands Odde i landsbyen Overby og kan dateres tilbage til omkring år 1300. Kirken er opført i røde munkesten lagt i munkeskifte og har oprindeligt stået som blankt murværk. I 1830’erne undergik bygningen dog en større istandsættelse, hvor murene blev kalket røde, hvorved bygning fik det karakteristiske ydre, vi kender i dag.

Rønnow Arkitekter er arkitekt for Menighedsrådet og bistår ved løbende istandsættelsesprojekter. Her kan nævnes indvendig istandsættelse kirken, herunder ny farvesætning af stolestader, inventar og træværk, ombygning af kor og alterskranke samt udførelse af nyt orgel.

Sæby Kirke Præstegård

Rønnow Arkitekter har gennem en tre-årig periode udført en genopretning og restaurering af den fredede, 200 år gamle præstegård i Sæby på Hornsherred. Den trelængede præstegård er i bindingsværk med sort, opstolpet tømmer, okkergule tavl og stråtag. Ejendommen, og herunder også den pikstensbelagte gårdsplads, blev fredet i 1945.

På baggrund af fund af omfattende skimmelsvamp var sanering påkrævet indvendigt samtidig med, at der var et ønske om at reorganisere den trelængede bindingsværksgård, så der blev en klar adskillelse af private og tjenstlige funktioner i hver sin længe: Præstebolig i hovedhuset, graverfaciliteter i vestlængen og konfirmand- og menighedslokaler samt et nyt kontor til præsten i den nyindrettede østlænge, som fik niveaufri adgang, udformet med hensyntagen til de fredede omgivelser.
Rønnow stod for den nye disponering af bygningerne, som tog afsæt i gamle tegninger og arkivundersøgelser, herunder rekonstruktionen af den dobbeltfløjede hoveddør til hovedhuset og en nedlagt skorsten, som blev genopbygget efter gamle fotos. Dele af stråtaget blev også udskiftet. I østlængen, som skulle skifte brug fra lokalarkiv til menigehdslokaler, blev staldvinduer og porte retableret efter bygningsspor – og sågar en gammel film med Ove Sprogøe, hvor længen dannede baggrund for nogle af scenerne.

I forbindelse med byggesagen blev der foretaget dybdegående miljøundersøgelser, omfattende skimmelsanering, udlusning af bindingsværk, eftergang og delvis ommuring af tavl, ligesom bindingsværket blev efterisoleret. Indvendigt blev hovedskillevæggen i hovedhuset flyttet tilbage på sin oprindelige plads midt ned gennem huset. Alle arbejder er udført med respekt for den fredede bygning og de fredede omgivelser. Der er lagt vægt på langtidsholdbare og bæredygtige udførelsesmetoder og med anvendelse af traditionelle materialer og diffusionsåbne og naturlige produkter.

 

NY VESTERGADE 11

 

Istandsættelse og modernisering af Ny Vestergade 11 – forhus og baghus

Ny Vestergade 11 er en fredet bygning, der ejes og bruges af Nationalmuseet. Ejendommen består af forhus og baghus, der er opført i hhv. 1821 og 1859. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende ingeniørfirma varetaget den indvendige istandsættelse og modernisering af forhuset samt udskiftning af radiatoranlæg i baghuset i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

En af de grundlæggende udfordringer ved projektet var at opgradere det fredede hus uden nogen videre installationer til en ramme for moderne kontorarbejdsplader med behov for tilførsel af kabler. For at undgå indgreb i bygningens indvendige panelvægge, der er omfattet af de bærende fredningsværdier, valgte vi at lave installationerne efter et reversibelt restaurerings-princip og opsætte synlige gitterbakker, som tillader, at man meget enkelt kan integrere fremtidige installationer. Gitterbakkerne har et samtidigt industrielt udtryk, der tydeliggør, at der er er tale om en ny tilføjelse til det oprindelige, og de kan nemt fjernes igen, så bygningen står oprindeligt.

Forhuset i nyklassicistisk formsprog
Forhuset blev opført som stald- og magasinbygning i 1821, og da det i 1858 blev ombygget til boliger, fik bygningen sit nuværende klassicistiske udtryk. Forhuset har også i en periode været indrettet som Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig til den danske zoolog og fysiolog, August Krogh. I de seneste år har Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium holdt til i bygningen, og det er hensigten, at forhuset fremover skal fungere som kontor- og mødelokaler for ca. 30 medarbejdere.

For Ny Vestergade 11 (Forhuset) er de kulturhistoriske værdier blandt andet knyttet til bygningens nyklassicistiske formsprog, der kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Med respekt for bygningens bærende fredningsværdier, er 1. og 2. salen, der er rig på stuk, profilerede paneler og lysninger, bevaret og istandsat. Tidligere sætningsskader havde medført store skævheder i gulve, særligt på 1. og 2. sal. Med henblik på at oprette gulvene er der etableret vandrette podier i flere af lokalerne på 1. og 2. sal, og en punktvis forstærkning af fundamentet er udført med henblik på at undgå yderligere sætninger i bygningen. Herudover har indretningen af bygningen til kontorbrug indebåret nedtagning af enkelte skillevæge, flytning og blænding af enkelte døre samt nedtagning og fornyelse af alle varme- og el-installationer.

Baghuset – et tidligt eksempel på dansk industrialisme
Baghuset blev opført i 1859 som laboratorier for universitetet med J.H. Nebelong som arkitekt. Dertil var knyttet et stort auditorie samt laboratorier med ildsteder i stueetagen, gennemgående trappeforbindelser, herunder spindeltrappe i støbejern. Baghusets industrielt prægede facader er udtryk for, at denne del er opført som laboratoriebygning, hvilket blandt andet kan aflæses i de store vinduespartier, der er beregnet til at optimere dagslys for arbejdet i laboratorierne. Endvidere kommer industrialismens indtog i denne periode til udtryk i materialevalget, hvor man benytter støbejern som konstruktive elementer.

I forbindelse med en opgradering af Nationalmuseets varmeanlæg til lavtemperatur fjernvarme har vi varetaget en udskiftning af radiatorer og røranlæg, uden at det har haft indvirkning på de eksisterende fredningsværdier, som indvendigt knytter sig til de gennemgående trappeforbindelser, de store rumligheder og etagehøjder, de bevarede dele af podieopbygning i det tidligere auditorium, de synlige tagkonstruktioner på loftsetagen samt til de bevarede ildsteder i stueetagen.

 

BAKKEKAMMEN 40

I samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og Københavns Byggestyring har Rønnow Arkitekter forestået restaureringen af Bakkekammen 40 for Realdania By og Byg. I 2017 markerede de 100-års jubilæet for arkitekturbevægelsen med købet af en af de mest markante Bedre Byggeskik-villaer i Holbæk, tegnet af Ivar Bentsen.

Bakkekammen 40 blev opført i 1917 for grosserer Julius Mortensen. Villaen, der er fredet, har to etager og fremstår som et stateligt palæ med murværk af gule flammede teglsten og tag belagt med røde teglsten. Vinduerne er udført, som man så det på Ivar Bentsens eget hus, før det blev nedrevet, i lige linje over hinanden og med adskilte murbånd. Dette sammenholdt med den strenge symmetri markeret på midten af en dobbeltradet trappe til hoveddøren, giver bygningen en særlig værdighed. Hele anlægget, der også rummer en grusbelagt forplads og en over 5.000 m2 fredet og velbevaret have, fremstår symmetrisk med garage, staldbygning og vognport til den ene side og et mindre havehus til den anden side.

Villaen ligger placeret i Bakkekamskvarteret øst for Holbæk, der fra 1911 blev udbygget med huse efter tegninger af Bedre Byggeskik-arkitekterne Ivar Bentsens og Marius Pedersen. Bedre Byggeskik-bevægelsen brændte for at højne bygningskulturen med gedigne materialer, godt håndværk, en velbearbejdet detaljeringsgrad og harmoniske facadeproportioner. Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag bevægelsen, hvor alt var nøje indordnet i en overordnet plan og fulgte et sæt retningslinjer i forhold til placering, lys, luft, materialer, overflader og udformning med ”den gode bolig” som det højerestående mål.

Den overordnede tilgang til restaureringen har været at bevare og forstærke stedets kvaliteter og værdier. Almindeligt vedligehold af bygningsdele og overflader, opgradering af installationer og energimæssige forbedringer er udført uden at gå på kompromis med bygningens bærende værdier. De større indgreb, der har været nødvendige for at klargøre boligen til en ny lejer, har derfor været styret af en holdning om, at den stemning og den kvalitet, som bygningen repræsenterer, ikke måtte forstyrres eller kompromitteres. Derfor har vi gået nænsomt til værks og generelt gjort så lidt som muligt, ligesom vi har udvist samme forståelse for kvaliteten i materialer, som Ivar Bentsen gjorde. De udførte forandringer inkluderer bl.a. modernisering af badeværelser, udskiftning af radiatorer, nedlægning af køkken på 1. sal og retablering som værelse, udskiftning af nyere køkken i stueetagen samt energiforbedringer i form af isolering af loft og ombygning af eksisterende forsatsruder med bl.a. etablering af energiglas. Ikke mindst er Ivar Bentsens markante farvesætning blevet genskabt, og alle rum står nu i kraftige tidstypiske nuancer.

Ejendommen har siden opførelsen i 1916 været beboet af samme familie. Sælger var derfor tredje generation, der havde boet i huset, og barnebarn af den oprindelige bygherre.

Billeder: Realdania By og Byg

 

St. Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

Realdania Byg erhvervede i 2011 råd-, ting- og arresthuset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliserin­gen af et udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark.

Rønnow Arkitekter har forestået restaureringen af huset, der skulle give bygningen sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktio­ner. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprin­delige hus var tilføjet i 1871, fjernet, for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk og at genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Med restaureringen og renoveringen af bygningsanlægget er der skabt en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed.

Fotografier: Kurt Rodahl Hoppe

Rosenborg Slot og Have

Rosenborg Slot blev opført som lysthus af Christian IV i 1606-07 i nederlandsk renæssancestil, i blankt rødt murværk med vinduesindfatninger, vandrette bånd og hjørnekvadre i sandsten som dekorative elementer. I begyndelsen af 1600-tallet blev slottet ombygget og udvidet ad flere omgange, senest i 1633 hvor slottet fik den udstrækning, vi kender i dag. Slottet er omringet af en voldgrav og voldgravsmur i røde teglsten, der afgrænser pladsen omkring slottet. I tilknytning til slottet ligger flere tjenesteboliger, opført i en mere ydmyg stil med enkle pudsede facader, taggesims, sprossede vinduer og fyldings- eller revledøre.

Det store haveanlæg, Kongens Have, rummer flere mindre bygninger og monumenter, og omkranses af et gitterhegn med pavilloner, der som små byporte beskytter havens helle.

Størstedelen af anlægget, herunder slottet og havepavillonerne er fredede.
Rønnow Arkitekter har arbejdet med de fleste af bygningerne ved Rosenborg Slot og Kongens Have. Det løbende vedligehold, som de smukke gamle bygninger kræver, er netop særligt spændende, da man kommer helt ned i materien og i bygningens og stedets historie. Målet har været, på et oplyst grundlag og efter nøje studier af de eksisterende forhold, bygningernes materialer og detaljer, at sørge for en nænsom restaurering, uden at udviske historien eller overfladernes materialitet. Hver enkelt bygning, er behandlet individuelt, ud fra sine specielle forudsætninger.

Fotografier: Casper Brogaard Højer

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

Liselund Gamle Slot

Liselund Gamle Slot er opført af franskmanden Antoine de Bosc de la Calmette, der var europæisk orienteret og inspireret af Jean-Jacques Rousseaus tanker om naturen. Calmettes kone Elisabeth Isling var af tysk afstamning og det lille slot var en gave til hende – deraf navnet Liselund.

Tegnestuen har gennem 45 år restaureret og vedligeholdt Liselund gamle Slot, tillige med Norske Hus, Schweizerhytten, Det Kinesiske Lysthus, Bondegården og de øvrige små bygninger, der som “sætstykker” i et romantisk teater udfolder sig i en landskabspark tæt på Møns Klint med kunstigt opstemte søer og vandfald.

Kronborg Slot

Kronborgs historie går tilbage til 1420’erne, hvor Erik af Pommern opfører “Krogen”, en borg hvorfra kongen kunne kontrollere skibsfarten i Øresund. Navnet Kronborg opstår i 1577 under Kong Frederik II, der i årene 1574-85 udfører en omfattende modernisering af slottet i renæssancestil. Kronborg brænder i 1629, hvor kun slotskirken overlever. Christian IV genopbygger derefter slottet i den barokke stilart. Efter Svenskekrigene blev de ydre fæstningsværker opført. Fra 1785-1923 bruges anlægget som kaserne. Slottet er i dag genopbygget som i Frederik II og Christian IV’s tid og er i 2000 udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Rønnow Arkitekter har på Kronborg Slot og omkringliggende bygninger udført vedligeholdsarbejder for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, herunder istandsættelse af kobbertårne, etablering af brandledninger til slottet samt facadeistandsættelser på en lang række af de tilhørende bygninger.

Østre Landsret

Bygningen i Bredgade er oprindeligt opført som operahus, men fungerede kun som sådant i perioden 1702-1708. I perioden 1720-1884 var bygningerne i brug som kaserne og søakademi, mens de i 1768 blev restaureret af arkitekt C.F. Harsdorff. I 1884 brændte Christiansborg, og Rigsdagen flyttede herefter ind i lokalerne i Bredgade. Godt 30 år efter flyttede Rigsdagen ud igen og bygningen blev kortvarigt benyttet som nødlazaret under Den spanske syge. Fra 1919 har Østre Landsret benyttet bygningen.

På Østre Landsret har Rønnow Arkitekter forestået hovedistandsættelse af staldbygningens facade, istandsættelse af hovedbygningens gesimsbånd samt understrygning af hovedbygnings store tegltag, istandsættelse af smedejernsgelændere samt revitalisering af gård- og parkeringsareal, inkl. nyt cykelskur. Endvidere har vi udført en istandsættelse og nyindretning af stedets kantine, herunder også en større asbestsanering og udførelse af nyt terrændæk. Der er ligeledes udført forundersøgelser vedr. et kommende projekt til nedrivning af det udvendige, senere tilkomne trappeanlæg mod Bredgade og en indvendig ombygning af ankomstområdet.

Holbæk Museum

Holbæk Museum er stiftet i 1910 og råder i dag over 13 historiske huse, der alle er fredede eller udpeget som bevaringsværdige. Til museet hører også huset på Bakkekammen 45, som overgik til museet i 2009 og fungerer som museum for Bedre Byggeskik.

Rønnow Arkitekter har siden 2006 været tilknyttet som arkitekter på Holbæk Museum og forestår det generelle tilsyn og løbende vedligehold af museets bygninger. Vi har løst flere projekter for museet, herunder istandsættelse af facader, omlægning af tegltage og ombygning af udstillingslokaler og servicefaciliteter.

Udover de løbende vedligeholdsarbejder har tegnestuen gennemført en større istandsættelse af museets fire fredede bygninger herunder istandsættelse af bindingsværk og facader, udskiftning af tage og nyindretning af udstillingslokaler. Projektet blev gennemført som et fondsprojekt med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Køge Museum

Køge Museum har til huse i en fornem tidligere købmandsgård, en velbevaret bindingsværks renæssancebygning fra 1619, som udgør et væsentligt element i oplevelsen af købstaden Køge.

Rønnow Arkitekter har forestået en omfattende restaurering og istandsættelse af det kulturhistoriske museums fredede bygningsanlæg, der bl.a. har omhandlet ombygning af museets kælder- og loftarealer til nye udstil­lingsformål og generelt har givet museets bygninger et kvalitativt og perspektivrigtigt løft, så de kan danne de autentiske, historiske rammer om et moderne udstillingshus.

Med hjælp fra forskellige fonde har museet udviklet nye, attraktive udstillinger og en ny, fremadrettet driftsmo­del, der sammen skaber et fremtidens museum, hvori der indgår topmoderne formidlingsteknologier, såsom 4D animationer og holografier.

Tadre Mølle

Tadre Mølle ligger i det naturskønne område ved Elverdamsdalen, omkring Aastrup Gods nær Hvalsø og Tølløse. I 1950’erne  var det den sidste af ialt 13 vandmøller, der tidligere havde ligget i området, hvilket førte til stedets fredning og en gennemgribende restaurering udført af Nationalmuseet i 1957-59.

Det nuværende mølleanlæg er opført omkring 1840, men siden hen ombygget og udvidet ad flere omgange. I 1914 blev Christian Henrik Hansen fæster af møllen, og flyttede ind med sin familie og datteren Marie. Efter hans død i 1945 overtog Marie møllen og boede i stuehuset indtil sin død i 2003. I dag ejer Staten møllen, der fungerer som aktivt møllemuseum og naturcenter, og er en del af Roskilde Museum.

Rønnow Arkitekter har siden 1982 været tilknyttet dette ganske særlige sted og har hjulpet med det løbende vedligehold af bygningerne. I 2012 blev den største restaureringsopgave, siden Nationalmuseets istandsættelse i 1950’erne, gennemført. Ladebygningen var i skred og pressede på møllebygningen, en del bindingsværkstømmer var angrebet af råd og svamp, og det smukke gamle kastanjetræs rødder voksede ind i bygningen. Selvom alle involverede havde indstillet sig på, at kastanjetræet nok måtte lade livet, hvis Tadre Mølle skulle bestå, blev der udtænkt en funderingsløsning, der underordnede sig røddernes placering, så både bygning og kastanjetræ kunne reddes. Det for stedet markante og karaktergivende kastanjetræ lever nu videre, ligesom bygningen, der blev genoprettet med nye fodremme og ny tagkonstruktion. Med tømmer hugget på stedet og med traditionelle tappede tømmersamlinger – som det altid har været.

Fotografier: Casper Brogaard Højer


Møllebygningerne restaureres, Malling Film

 

Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hører under Aarhus Universitet og er oprindeligt tegnet i 1941 som den tyske skole og børnehave i København. Den oprindelige arkitekt var den tyske Werner March. Projektet blev under Danmarks besættelse kun delvist realiseret og i efterkrigsårene overtaget af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning, der færdiggjorde anlægget i 1956.

AUDITORIUM, 2013
Rønnow Arkitekter har for Århus Universitet i samarbejde med Alectia udført en omfattende ombygning af et større auditorium på Danmarks Pædagogiske Universitet. Ombygningen omfatter nye af gulve og renovering af podieopbygning, ny belysning, ventilation og varme, udskiftning af auditoriemøbler, komplet nyt av-udstyr samt teleslynge og talevarslingsanlæg. I forbindelse med ombygningen er der endvidere foretaget pcb renovering og udskiftning af vinduer og facadedøre. Før renoveringen rummede auditoriet 145 personer. I dag er det sikret brandmæssigt, så personbelastningen og indretningen kan rumme 254 personer. Den nye indretning er desuden optimeret med tilgængelighedstiltag. Ombygningen er udført indenfor en meget begrænset tidsramme med en stram koordinering af entrepriserne og med forskellige udbud og finansieringer. Udover en generel optimering af faciliteterne, er der i projektet lagt vægt på høj kvalitet, brugerinddragelse og nøje overholdelse af den økonomiske ramme.

FESTSAL & TAG, 2013
Rønnow Arkitekter har ombygget og istandsat universitetets festsal og tilhørende scenerum. Samtidig har tegnestuen forestået omlægning af taget på det bevaringsværdige bygningsanlæg. Ombygningen tilgodeser brugernes krav om mere fleksibilitet og understøtter varierede muligheder for anvendelsen af nye læringsformer. Alle indgreb er samtidig udført med respekt for den oprindelige arkitektur og rumdisponering og der er lagt vægt på at styrke og videreformidle salens oprindelige, velbevarede udtryk, herunder de mange tidstypiske detaljer som vægpaneler, indfatninger og den særprægede loftskonstruktion. En særlig udfordring har været nænsomhed mod det originale i forbindelse med etablering af moderne AV-udstyr.

STUDIECAFÉ, 2013
Rønnow Arkitekter har istandsat og nyindrettet studiecafé og tilhørende udeareal. Projektet er udført med afsæt i ønsket om et multianvendeligt område, der giver mulighed for forskellige funktioner og som kombinerer et lækkert design med robuste materialer. I dagtimerne anvendes stedet som studiecafé med plads til både gruppearbejde og individuel fordybning. Om fredagen forvandles området til studiebar, hvor en hyggelig og afslappet atmosfære er i fokus. Til caféen hører en egen, fuldt udstyret bar samt depot/opbevaringsrum.

UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
Rønnow Arkitekter har forestået istandsættelse af aulabygningen og bygning B, kantinen mm. på tag og fag. Herunder energioptimering og udskiftning af tegltage med specialfremstillede kviste og ovenlysvinduer, samt istandsættelse af facader og vinduer, herunder specialtegnede vinduer, alt med respekt for det oprindelige.