Erhverv | NY VESTERGADE 11 NY VESTERGADE 11

Istandsættelse og modernisering af Ny Vestergade 11 – forhus og baghus
Ny Vestergade 11 er en fredet bygning, der ejes og bruges af Nationalmuseet. Ejendommen består af forhus og baghus, der er opført i hhv. 1821 og 1859. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende ingeniørfirma varetaget den indvendige istandsættelse og modernisering af forhuset samt udskiftning af radiatoranlæg i baghuset i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

En af de grundlæggende udfordringer ved projektet var at opgradere det fredede hus uden nogen videre installationer til en ramme for moderne kontorarbejdsplader med behov for tilførsel af kabler. For at undgå indgreb i bygningens indvendige panelvægge, der er omfattet af de bærende fredningsværdier, valgte vi at lave installationerne efter et reversibelt restaurerings-princip og opsætte synlige gitterbakker, som tillader, at man meget enkelt kan integrere fremtidige installationer. Gitterbakkerne har et samtidigt industrielt udtryk, der tydeliggør, at der er er tale om en ny tilføjelse til det oprindelige, og de kan nemt fjernes igen, så bygningen står oprindeligt.

Forhuset i nyklassicistisk formsprog
Forhuset blev opført som stald- og magasinbygning i 1821, og da det i 1858 blev ombygget til boliger, fik bygningen sit nuværende klassicistiske udtryk. Forhuset har også i en periode været indrettet som Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig til den danske zoolog og fysiolog, August Krogh. I de seneste år har Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium holdt til i bygningen, og det er hensigten, at forhuset fremover skal fungere som kontor- og mødelokaler for ca. 30 medarbejdere.

For Ny Vestergade 11 (Forhuset) er de kulturhistoriske værdier blandt andet knyttet til bygningens nyklassicistiske formsprog, der kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Med respekt for bygningens bærende fredningsværdier, er 1. og 2. salen, der er rig på stuk, profilerede paneler og lysninger, bevaret og istandsat. Tidligere sætningsskader havde medført store skævheder i gulve, særligt på 1. og 2. sal. Med henblik på at oprette gulvene er der etableret vandrette podier i flere af lokalerne på 1. og 2. sal, og en punktvis forstærkning af fundamentet er udført med henblik på at undgå yderligere sætninger i bygningen. Herudover har indretningen af bygningen til kontorbrug indebåret nedtagning af enkelte skillevæge, flytning og blænding af enkelte døre samt nedtagning og fornyelse af alle varme- og el-installationer.

Baghuset – et tidligt eksempel på dansk industrialisme
Baghuset blev opført i 1859 som laboratorier for universitetet med J.H. Nebelong som arkitekt. Dertil var knyttet et stort auditorie samt laboratorier med ildsteder i stueetagen, gennemgående trappeforbindelser, herunder spindeltrappe i støbejern. Baghusets industrielt prægede facader er udtryk for, at denne del er opført som laboratoriebygning, hvilket blandt andet kan aflæses i de store vinduespartier, der er beregnet til at optimere dagslys for arbejdet i laboratorierne. Endvidere kommer industrialismens indtog i denne periode til udtryk i materialevalget, hvor man benytter støbejern som konstruktive elementer.

I forbindelse med en opgradering af Nationalmuseets varmeanlæg til lavtemperatur fjernvarme har vi varetaget en udskiftning af radiatorer og røranlæg, uden at det har haft indvirkning på de eksisterende fredningsværdier, som indvendigt knytter sig til de gennemgående trappeforbindelser, de store rumligheder og etagehøjder, de bevarede dele af podieopbygning i det tidligere auditorium, de synlige tagkonstruktioner på loftsetagen samt til de bevarede ildsteder i stueetagen.