Rønnow Arkitekters tre indehavere, Camilla Løntoft Nybye, Inge-Lise Kragh og Mette Prip Bonné, er blevet tildelt Nykredits Fonds Bæredygtighedspris 2020.
Bæredygtighedsprisen er blevet uddelt for både deres praksis og udgivelse af Bæredygtig Byggeskik fra 2018, hvor arkitekterne søger bæredygtige løsninger ved at undersøge den historiske bygningsmasse.
Læs nyheden her.
Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med BaneGaarden igennem det seneste halvandet år været fødselshjælper i et meget spændende projekt om restaurering og anvendelsesændring af ni bevaringsværdige trælader fra starten af forrige århundrede.
Laderne er beliggende bag Hovedbanegårdens nu nedlagte jernbaneterræn. Området revitaliseres med fokus på bæredygtighed og med en usædvanlig høj grad af bæredygtige genbrugsmaterialer. Laderne istandsættes løbende over flere år som led i en langsigtet strategi, hvor selve den håndværksmæssige byggeproces bliver en del af ladernes dna. Som Politiken skriver, kommer laderne til at fungere som ”et rekreativt område med madboder og værksteder”.
Foto: Rønnow Arkitekter v. Casper Brogaard Højer / Realdania
Rønnow Arkitekters tre indehavere, Camilla Løntoft Nybye, Inge-Lise Kragh og Mette Prip Bonné, er blevet tildelt Nykredits Fonds Bæredygtighedspris 2020.
Det er en stor ære og en enorm motivation for os at modtage Nykredits Fonds Bæredygtighedspris. Det viser, at en øget fokus på langtidsholdbare løsninger i den traditionelle, nordiske byggeskik og på værdierne i vores fælles byggede kulturarv er en essentiel del af løsningen på vej mod en mere bæredygtig fremtid.
At det er fagfæller, der har peget på os, er endnu en fantastisk anerkendelse og det gør os blot endnu mere stolte af prisen.
Også et stort tillykke til årets øvrige prismodtagere! 😊
Læs mere om priserne og prismodtagerne her.
Rønnow Arkitekter vil sætte standarden for en bæredygtig byggeskik. Vores seneste publikation ’Bæredygtig Byggeskik. En analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse’ handler om vores tilgang til arkitektur. Vi søger altid at koble den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i bygningskulturarven.
Læs bogen online her.
Vi kan i Rønnow Arkitekter se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år, som i særlig grad har stået i bæredygtighedens tegn.
Fra årets begyndelse tog vi hul på udfoldelsen af vores nye strategi ”Bæredygtig Byggeskik 2019-2023”, som blandt andet sætter fokus på, hvordan Rønnow Arkitekter, med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse, vil bidrage til en mere bæredygtig udvikling af fremtidens byggeri.
Dette blev fulgt op af lanceringen af vores publikation ”Bæredygtig Byggeskik”, som rummer en analyse og en række eksempler på langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse. Bogen har nydt stor efterspørgsel og 2. oplag sendes snart i trykken.
I 2019 har vi som Kgl. Bygningsinspektør igen haft den store glæde at løse en lang række opgaver for ministerier, styrelser og statslige institutioner, ligesom vi også har løst opgaver for en lang række andre velkendte og nye samarbejdspartnere.
Flere af disse opgaver rækker ind i 2020, hvor vi fortsat vil være beskæftiget med blandt andet ombygningen af den tidligere Vestre Landsret i Viborg til nyt bymuseum, ombygning af det tidligere Erhvervsarkiv i Aarhus til fremover at huse Retten i Aarhus, restaurering og ombygning af Nørrebro Station i København, ombygning af By og Havns administrationsbygning på Nordre Tolbod samt opgaver på Marienborg, Københavns Politigård, en lang række kirker og i Mindelunden.
Derudover glæder vi os til fortsat at løse opgaver på en række gymnasier, på Campus Holmen samt for Professionshøjskolen Absalon, hvor vi også er involveret i flere nybyggerier.
Særligt stor er glæden over, at vi i sensommeren, sammen med gode samarbejdspartnere i et stærkt rådgiverteam, blev tildelt en stor og flerårig rammeaftale med Bygningsstyrelsen om totalrådgivning vedrørende de statslige ejendomme (kontor, undervisning og laboratorier) i Hovedstadsområdet. Vi får dermed mulighed for at arbejde videre med en lang række af de ejendomme, som vi allerede kender så godt, ligesom endnu flere ejendomme nu er tilføjet porteføljen.
Når klokken slår tolv den 31. december, og 2019 bliver til 2020, træder vi ind i Rønnow Arkitekters 50-års jubilæumsår. Virksomheden blev grundlagt af Karsten Rønnow den 1. januar 1970, og vi vil i 2020 løbende markere, at de første 50 år nu er gået.
Med ønsket om en glædelig jul, og et godt og lykkebringende nytår, ser vi frem til gode og spændende samarbejder i 2020 om opgaver med bæredygtig byggeskik og langtidsholdbar arkitektur i fokus.
I forlængelse af Rønnow Arkitekters arbejde med at udvikle vores egen og vores fags arbejde med bæredygtighed, blandt andet som dokumenteret i vores udgivelse af bogen ’Bæredygtig Byggeskik’, har vi i lighed med andre danske arkitektvirksomheder tiltrådt bæredygtighedserklæringen ”Danish Architects Declare Climate & Biodiversity Emergency”
De seneste år har vi hos Rønnow Arkitekter arbejdet målrettet med bæredygtighed, ved bl.a. at undersøge hvad vi kan lære af vores bygningshistorie og hvordan vi kan bruge den viden om byggeskik og materialer i vores nybyggeri. Det har manifesteret sig i vores udgivelse af bogen ’Bæredygtig Byggeskik’ og fortsætter i vores arbejde med at oversætte denne viden i det byggeri vi præger – nyt som eksisterende.
Derfor er det et naturligt skridt for Rønnow Arkitekter at underskrive erklæringen og blive en del af den danske bevægelse af ”Architects Declare” – nemlig ”Danish Architects Declare Climate & Biodiversity Emergency”, hvorved vi tilkendegiver at ville arbejde mod en mere bæredygtig udvikling i byggeriet.
Architects Declare er en bevægelse blandt internationale arkitektvirksomheder der sætter fokus på byggeriet betydning for klimaet, og opstiller et sæt dogmeregler for hvad vi som arkitekter vil fokusere på og bidrage med for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Flere af dogmereglerne vinder genklang i det arbejde vi allerede er i gang med, blandt andet følgende dogmer:
”We will seek to: Share knowledge and research to that end on an open source basis” og “We will seek to: Upgrade existing buildings for extended use as a more carbon efficient alternative to demolition and new build whenever there is a viable choice.”
Ved at underskrive bæredygtighedserklæringen fortsætter vi dermed vores fokus på og ansvar for godt, bæredygtigt byggeri i fremtiden og brug af eksisterende byggeri på den bedst mulige måde.
Læs mere her om erklæringen og alle dogmereglerne: https://dk.architectsdeclare.com/
Den 9. maj deltog Rønnow Arkitekter med stor interesse i konferencen ’Kulturmiljøer i planlægningen’ i Viborg arrangeret af Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen. Realdanias analyse, Værdien af bygningsarven (2015), viser at bygningsarven har en positiv økonomisk effekt for den enkelte boligejer og lokalområdet, og at bevaringsværdige kulturmiljøer i både byer og landdistrikter har væsentlig betydning for bosætning, turisme og ikke mindst den lokale udvikling. Derfor blev der på konferencen sat fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling.
En stor procentdel af kommunerne har kun delvist registreret deres bevaringsværdige bygninger, og for mange kommuner er det blevet relevant at kigge en ekstra gang på kommunens udpegede kulturmiljøer. Har de fortsat de kvaliteter, de blev udpeget på grundlag af? Er hele kommunen repræsenteret efter kommunesammenlægningen? Er kulturmiljøerne prioriterede? Er forvaltningen håndtérbar i dagligdagen? Er der overblik?
Rønnow Arkitekter har et team af specialiserede medarbejdere med stor erfaring indenfor kulturarv, herunder registrering, beskrivelse og udpegning af potentialer for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Vi tilbyder registrering af bevaringsværdige bygninger, både enkeltvis og i større sammenhænge, og ekstern kulturarvskonsulenthjælp til udarbejdelse af kulturmiljøbeskrivelser, fx som sparringspartner, der kan bidrage med et blik udefra i kommunernes eget arbejde med at kulturmiljøregistrere. Vi kan også udføre kulturmiljøbeskrivelser for større helheder, gerne i tæt i dialog med forvaltningen og fx en følgegruppe.
Den nye masterplan for Augustenborg er et eksempel på en af tegnestuens aktuelle kortlægningsopgaver. Det er et særkende for stedet, at der er mange fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst Augustenborg Slot, og med masterplanen sørger vi for, at kulturarven fremhæves og integreres i byens videre udvikling. Viden om bygningerne gør det lettere, fordi der i analysen peges på, hvilke arkitektoniske særkender kulturarven repræsenterer, så vi kan udarbejde sammenhængsskabende retningslinjer for udviklingen.
Vi har også registreret og kortlagt eksisterende forhold på Holmegaard Glasværk og udarbejdet en bygningshistorisk, brugsmæssig og arkitektonisk værdisætning, et arealprogram samt disponering af funktioner. Efter dele af området i en årrække har ligget stille hen med mange funktionstømte bygninger, er arbejdet i fuld gang med at vække området til live igen. De historiske og bevaringsværdige værkbygninger skal nyindrettes, så de blandt andet kan huse udstillingsområder, professionelle værksteder, spisesteder, butik, glassamlinger, et eksperimentarium med tekniske, interaktive installationer, undervisning og lokaler til afholdelse af events og koncerter. Kortlægningen af bygningsmassens historie og udvikling har været til stor inspiration for opbygningen af det nye museum, for når bygningshistorien afdækkes, bliver den et aktiv i fortællingen om værkets historie.
Der er gennem årene udviklet en række forskellige registreringsmetoder, SAVE, KIP, SAK, osv. Opsummerende for vores tilgang er, at der tages udgangspunkt i kulturmiljøernes synlighed, så kulturarvens værdier står tydeligt og aflæseligt, og de enkelte kulturmiljøers potentialer indenfor turisme, kulturformidling, bosætning og erhverv fremhæves. På den måde skabes der nye muligheder for at se sammenhænge mellem bevaring og udvikling.
Kulturmiljøerne beskrives kort og præcist med let overskuelige diagrammer i en rapport, der skaber overblik, så en mere målrettet indsats kan prioriteres, og den kan både bruges som appetitvækker i forbindelse med bosætning og turisme, som et politisk redskab og en støtte i den daglige forvaltning.
Vi er netop hjemvendt fra fire skønne dage på Fyn, hvor vi tog et dyk ned i bygningskulturen fra ca. 1100 til i dag og diskuterede, hvordan vi lader os inspirere af den, når vi vedligeholder, tilføjer eller bygger nyt. Programmets temaer var murværk, tilføjelser og forandringer, og vi så bl.a. noget af det ældste murværk, vi har i Danmark i Hesselager Kirke og på Nyborg Slot, gotisk murværk i Sankt Knuds Kirke, senmiddelalderligt murværk på Odense Adelige Jomfrukloster og på Hesselagergård. Vi har set forfinet, historicistisk murværk på Odense Rådhus, gedigent traditionelt, men moderne murværk på Nyborg Bibliotek og isolerende pore-teglblokke anvendt i de nye bygninger ved Oluf Bagers Plads i Odense.
Mange af de bygninger vi besøgte har komplekse bygningshistorier. Holdningen til, hvordan der ændres eller tilføjes, har ændret sig over tid. På Hesselagergård eller i Sankt Knuds Kirke ses forandringerne ikke ved første øjekast, men bygningerne fremstår helstøbte. Andre steder er tilføjelserne ganske tydelige, f.eks. i Odense Rådhus, og danner en ny sammensat helhed, der bliver karakteriseret af bruddet mellem tilføjelsen og det, der var før. Hvad der fungerer bedst er forskelligt fra bygning til bygning.
Da 2019 står i bæredygtighedens tegn hos Rønnow Arkitekter, valgte vi i år at afholde studieturen i Danmark, og hele tegnestuen blev udstyret med net og notesblokke af bæredygtigt genbrugsmateriale.
I det nye nummer af Arkitekten 04/19 hyldes det gode håndværk, og vi er glade for at være med i hele to artikler. Den ene artikel handler om udformningen af Folketingets nye talerstol og -bord, med tilhørende forbedringer af tilgængelighed, som vi har udført for og i samarbejde med Folketingets byggesekretariat. Den anden artikel handler om vores netop afsluttede istandsættelse af Ivar Bentsens Bakkekammen 40 i Holbæk – et pragteksempel på en Bedre Byggeskik-villa – som vi har udført i samarbejde med arkitekt Per Troelsen.
Som rådgivere indenfor byggeriet ser vi det som vores ansvar at bidrage til en bæredygtig udvikling i byggebranchen og at skabe langtidsholdbar og fremtidssikret arkitektur. Og her spiller kulturel værdi en afgørende rolle.
Som tegnestue har vi den holdning, at vores tilgang til projektporteføljen konstant skal løftes og udfordres af ny viden og nye idéer. Derfor er det en fast tradition, at vi afholder en række interne akademier henover året, og i 2019 er temaet sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse og bæredygtighed.
I sidste uge var der kick-off på årets første Rønnow Academy, hvor to oplægsholdere satte bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. På baggrund af sit arbejde som arkitekturredaktør på ”An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals” gav landskabsarkitekt Sofie Stilling en introduktion til FN’s Verdensmål og eksempler på, hvordan der konkret arbejdes med dem i arkitekturprojekter. Blandt andet gav det anledning til debat, at hensynet til arkitekturens kulturelle værdi kun bliver nævnt en enkelt gang som et delmål under Verdensmål nummer 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.
Rønnow Arkitekters egen Liv Elbirk, cand.mag. i kunsthistorie, fortalte om baggrunden for det, der i dag kaldes den antropocæne tidsalder – en geologisk epoke, der er opkaldt efter mennesket, antropos på græsk, og hvor menneskets indgriben i naturen er det brændende aktuelle emne. Hvad er det for en tænkning, der har ført os til klimakrisen? Hvad er det for en udvikling, vi er en del af på globalt plan netop nu? Hvad er det for idéer om mennesket, der er oppe at toppes, når vi taler om en bæredygtig omstilling? Og hvilke visioner for en bedre verden finder vi i samtidskunsten og -arkitekturen? Det var de spørgsmål, oplægget drejede sig om, og blandt andet den japanske arkitekt Kengo Kuma blev fremhævet for sin kobling af æstetik og etik i en holistisk opfattelse af bæredygtighed, hvor lokalsamfundets og brugernes relation med bygningen og stedet bliver afgørende for en langtidsholdbar arkitektur.
Med afsæt i Rønnow Arkitekters kompetencer og viden om kulturarv og langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er det en lige så integreret del af tegnestuens DNA at tage hensyn til bygningers kulturelle værdi, som det er at bygge bæredygtigt ift. f.eks. funktionalitet og økonomi. Den kulturelle værdi er nemlig helt afgørende for vores interesse i at bevare og passe på arkitekturen, og dermed også for det langtidsholdbare aspekt. At forlænge levetiden for eksisterende bygninger er en af de mest miljøvenlige indsatser, man kan iværksætte. På miljøregnskabet har det langt større effekt end at bygge nyt.
I løbet af de kommende akademier sikrer vi, at sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger og bæredygtighed i endnu højere grad bliver en integreret del både af vores interne og eksterne faglige diskussioner samt af de projekter vi arbejder med. Og vi udfordrer os selv på, hvordan vi kan blive bedre til at inspirere en til tider rå og økonomiseret byggebranche med tanker om æstetik, sunde materialer, detaljering og håndværksmæssig kvalitet, fortælleværdi, stoflighed og sanselighed, og alt det, der skal opleves og mærkes for at kunne forstås.
Læs også vores nyeste bogudgivelse om langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse her.
Det er med stor glæde, at vi nu er klar til at lancere vores nyeste publikation: ’Bæredygtig Byggeskik. En analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, der kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i bygningskulturarven.
Når det handler om at definere kernen i bæredygtigt byggeri, kan cirkulær økonomi ikke stå alene. En stor del af vores arbejde hos Rønnow Arkitekter består i levetidsforlængende indsatser på eksisterende bygninger. Der er ingen tvivl om, at de enkelte bygningsdeles holdbarhed har stor betydning for bygningens samlede ressourceforbrug i det lange løb. Men holdbarhed handler også om skønhed, åndbare og naturlige materialer, håndværksmæssig kvalitet, detaljering, fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. Hvis en bygning har værdi for brugerne og lokalsamfundet, så passer de også godt på den.
For godt 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen som svar på en frustration over mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed – en kritik som i høj grad også gør sig gældende i relation til nutidens byggeri. De huse, der blev opført under indflydelse af Bedre Byggeskik, er langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt, og de er stadig meget populære i dag.
Den tradition vil vi gerne bygge videre på og udvikle. Derfor kalder vi vores tilgang for Bæredygtig Byggeskik, og henover året kommer vi til at arbejde intenst med, hvordan vi bliver endnu bedre til at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere ift. langtidsholdbare løsninger, hvordan vi i endnu højere grad kan integrere vores viden om langtidsholdbare løsninger i både nybyg- og restaureringsprojekter, og hvordan vi kan udbrede vores viden om langtidsholdbare løsninger til branchen i øvrigt.
Sammenlagt danner en bæredygtig byggeskik grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.
Hvis du vil vide mere, kan du bladre igennem publikationen her eller komme forbi tegnestuen og hente et trykt eksemplar.
Fredag den 18. januar blev Rønnow Arkitekters nye strategi ’Bæredygtig Byggeskik 2019-2023’ lanceret og fejret med nytårsbobler. Strategien sætter blandt andet fokus på, hvordan vi som arkitekter vil bidrage til en bæredygtig udvikling med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Forbindelsen mellem bæredygtig og langtidsholdbar arkitektur skal gøres mere tydelig, så også fremtidige generationer overtager en kulturarv, de kan være stolte af.
Den interne nytårskur blev afholdt i lokaler på Vartov, hvor partner Camilla L. Nybye åbnede med at fortælle om nogle af de fremtrædende arkitekter inden for restaureringsfaget, som tegnestuen står på skuldrene af, hvorefter direktør Martin Bloch samlede tråden op og fremlagde hovedlinjerne i strategiplanen for de næste fem år.
Arkitekterne har en væsentlig rolle at spille i den bæredygtige udvikling og indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Den nyligt publicererede arkitekturguide til verdensmålene ’An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals’ forklarer sammenhængen mellem de enkelte mål og det byggede miljø og giver eksempler på realiserede projekter, der illustrerer arkitekturens løsningsforslag. Publikationen peger frem mod arkitekternes verdenskongres (UIA) i København i 2023, hvor temaet netop er arkitekturens bidrag til verdensmålene.
I 2019 lancerer Rønnow Arkitekter publikationen ’Bæredygtig Byggeskik’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, som kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Sammenlagt danner det grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.
Bogen supplerer debatten om arkitekturens bidrag til en bæredygtig udvikling med eksempler på den viden, vi har fået overleveret gennem århundreders byggeskik, hvor bygningerne har været designet til at kunne skilles ad, så hovedparten af materialerne kunne genbruges, men først og fremmest til at kunne holde i rigtig lang tid. Gode materialer og gode detaljer er essentielt. Set gennem vores restaureringsfaglige briller er der en vigtig forbindelse mellem bæredygtig arkitektur og langtidsholdbar arkitektur. Ikke kun fordi det ”slider” mindre på miljøet, men også fordi vi mener, at fremtidige generationer fortsat skal have en kulturarv, de kan være stolte af.
Vi glæder os til at lancere og diskutere bogen om bæredygtig byggeskik – og til et godt og grønt samarbejde i det nye år!
En af Rønnows arkitekter, Laust Ovesen, deltog for nyligt i den årlige internationale udstilling om Europæisk kulturarv, Salon International du Patrimoine Culturel, som afholdes i Carrousel du Louvre i Paris. Formålet med udstillingen er at værne om det traditionelle kunsthåndværk med særligt fokus på bevaring og restaurering af kulturarv. Her udstilles det fineste af fransk kunsthåndværk inden for alle fag, såsom glasmosaikker, glaserede tegl, håndlavede vægfliser og gulvklinker, snedkerarbejder, stenhuggerarbejder, lysekroner, porcelæn, keramik, broderi, m.m.
”Salonen er et forum, hvor producenter, udøvende håndværkere, kunstnere, restaureringsarkitekter og andre inden for branchen kan mødes og udveksle erfaringer, idéer og sparre med hinanden. Det er væsentligt, at vi fastholder og overleverer viden om kunsthåndværkets udførelsesteknikker også til de yngre generationer, for det gode håndværk er under pres i byggebranchen i dag”, fortæller Laust Ovesen.
Udstillingen fandt sted den 25.-26. oktober, og tegnestuen blev inviteret af den franske ambassade.
Fotos: Laust Ovesen
Vi har med støtte fra Statens Kunstfond gennem de seneste to år arbejdet på projektet Bæredygtig Byggeskik. Med baggrund i tegnestuens mange års erfaring i arbejdet med vores fælles kulturarv, er projektet et indspark til debatten om bæredygtig arkitektur, set med udgangspunkt i vores specialiserede faglighed og tilgang til faget.
En publikation af projektet, i hvilken vi undersøger de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er på trapperne.
Maria Rønbøg Westergaard har skrevet et indlæg i debatten på Renovering på Dagsordenen. Se med her.
