Tag-arkiv: Bæredygtig byggeskik

Kulturarv skaber vækst og udvikling i kommunerne

Den 9. maj deltog Rønnow Arkitekter med stor interesse i konferencen ’Kulturmiljøer i planlægningen’ i Viborg arrangeret af Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen. Realdanias analyse, Værdien af bygningsarven (2015), viser at bygningsarven har en positiv økonomisk effekt for den enkelte boligejer og lokalområdet, og at bevaringsværdige kulturmiljøer i både byer og landdistrikter har væsentlig betydning for bosætning, turisme og ikke mindst den lokale udvikling. Derfor blev der på konferencen sat fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling.

En stor procentdel af kommunerne har kun delvist registreret deres bevaringsværdige bygninger, og for mange kommuner er det blevet relevant at kigge en ekstra gang på kommunens udpegede kulturmiljøer. Har de fortsat de kvaliteter, de blev udpeget på grundlag af? Er hele kommunen repræsenteret efter kommunesammenlægningen? Er kulturmiljøerne prioriterede? Er forvaltningen håndtérbar i dagligdagen? Er der overblik?

Rønnow Arkitekter har et team af specialiserede medarbejdere med stor erfaring indenfor kulturarv, herunder registrering, beskrivelse og udpegning af potentialer for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Vi tilbyder registrering af bevaringsværdige bygninger, både enkeltvis og i større sammenhænge, og ekstern kulturarvskonsulenthjælp til udarbejdelse af kulturmiljøbeskrivelser, fx som sparringspartner, der kan bidrage med et blik udefra i kommunernes eget arbejde med at kulturmiljøregistrere. Vi kan også udføre kulturmiljøbeskrivelser for større helheder, gerne i tæt i dialog med forvaltningen og fx en følgegruppe.

Den nye masterplan for Augustenborg er et eksempel på en af tegnestuens aktuelle kortlægningsopgaver. Det er et særkende for stedet, at der er mange fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst Augustenborg Slot, og med masterplanen sørger vi for, at kulturarven fremhæves og integreres i byens videre udvikling. Viden om bygningerne gør det lettere, fordi der i analysen peges på, hvilke arkitektoniske særkender kulturarven repræsenterer, så vi kan udarbejde sammenhængsskabende retningslinjer for udviklingen.

Vi har også registreret og kortlagt eksisterende forhold på Holmegaard Glasværk og udarbejdet en bygningshistorisk, brugsmæssig og arkitektonisk værdisætning, et arealprogram samt disponering af funktioner. Efter dele af området i en årrække har ligget stille hen med mange funktionstømte bygninger, er arbejdet i fuld gang med at vække området til live igen. De historiske og bevaringsværdige værkbygninger skal nyindrettes, så de blandt andet kan huse udstillingsområder, professionelle værksteder, spisesteder, butik, glassamlinger, et eksperimentarium med tekniske, interaktive installationer, undervisning og lokaler til afholdelse af events og koncerter. Kortlægningen af bygningsmassens historie og udvikling har været til stor inspiration for opbygningen af det nye museum, for når bygningshistorien afdækkes, bliver den et aktiv i fortællingen om værkets historie.

Der er gennem årene udviklet en række forskellige registreringsmetoder, SAVE, KIP, SAK, osv. Opsummerende for vores tilgang er, at der tages udgangspunkt i kulturmiljøernes synlighed, så kulturarvens værdier står tydeligt og aflæseligt, og de enkelte kulturmiljøers potentialer indenfor turisme, kulturformidling, bosætning og erhverv fremhæves. På den måde skabes der nye muligheder for at se sammenhænge mellem bevaring og udvikling.

Kulturmiljøerne beskrives kort og præcist med let overskuelige diagrammer i en rapport, der skaber overblik, så en mere målrettet indsats kan prioriteres, og den kan både bruges som appetitvækker i forbindelse med bosætning og turisme, som et politisk redskab og en støtte i den daglige forvaltning.

koference-billede_web

Studietur til Fyn bød på raffineret murværk og helstøbte nyfortolkninger af bygningskulturen

Vi er netop hjemvendt fra fire skønne dage på Fyn, hvor vi tog et dyk ned i bygningskulturen fra ca. 1100 til i dag og diskuterede, hvordan vi lader os inspirere af den, når vi vedligeholder, tilføjer eller bygger nyt. Programmets temaer var murværk, tilføjelser og forandringer, og vi så bl.a. noget af det ældste murværk, vi har i Danmark i Hesselager Kirke og på Nyborg Slot, gotisk murværk i Sankt Knuds Kirke, senmiddelalderligt murværk på Odense Adelige Jomfrukloster og på Hesselagergård. Vi har set forfinet, historicistisk murværk på Odense Rådhus, gedigent traditionelt, men moderne murværk på Nyborg Bibliotek og isolerende pore-teglblokke anvendt i de nye bygninger ved Oluf Bagers Plads i Odense.

Mange af de bygninger vi besøgte har komplekse bygningshistorier. Holdningen til, hvordan der ændres eller tilføjes, har ændret sig over tid. På Hesselagergård eller i Sankt Knuds Kirke ses forandringerne ikke ved første øjekast, men bygningerne fremstår helstøbte. Andre steder er tilføjelserne ganske tydelige, f.eks. i Odense Rådhus, og danner en ny sammensat helhed, der bliver karakteriseret af bruddet mellem tilføjelsen og det, der var før. Hvad der fungerer bedst er forskelligt fra bygning til bygning.

Da 2019 står i bæredygtighedens tegn hos Rønnow Arkitekter, valgte vi i år at afholde studieturen i Danmark, og hele tegnestuen blev udstyret med net og notesblokke af bæredygtigt genbrugsmateriale.

Læs om vores seneste projekter i Arkitekten 04/19 med håndværk som tema

I det nye nummer af Arkitekten 04/19 hyldes det gode håndværk, og vi er glade for at være med i hele to artikler. Den ene handler om udformningen af Folketingets nye talerstol og -bord, med tilhørende forbedringer af tilgængelighed, som vi har udført for og i samarbejde med Folketingets byggesekretariat. Den anden artikel handler om vores netop afsluttede istandsættelse af Ivar Bentsens Bakkekammen 40 i Holbæk – et pragteksempel på en Bedre Byggeskik-villa – som vi har udført i samarbejde med arkitekt Per Troelsen.

arkitekten_billede

Kick-off på Rønnow Academy 2019: Sammenhængen mellem kulturel værdi og bæredygtighed skal på dagsordenen

Som rådgivere indenfor byggeriet ser vi det som vores ansvar at bidrage til en bæredygtig udvikling i byggebranchen og at skabe langtidsholdbar og fremtidssikret arkitektur. Og her spiller kulturel værdi en afgørende rolle.

Som tegnestue har vi den holdning, at vores tilgang til projektporteføljen konstant skal løftes og udfordres af ny viden og nye idéer. Derfor er det en fast tradition, at vi afholder en række interne akademier henover året, og i 2019 er temaet sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse og bæredygtighed.

I sidste uge var der kick-off på årets første Rønnow Academy, hvor to oplægsholdere satte bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. På baggrund af sit arbejde som arkitekturredaktør på ”An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals” gav landskabsarkitekt Sofie Stilling en introduk­tion til FN’s Verdensmål og eksempler på, hvordan der konkret arbejdes med dem i arkitekturprojekter. Blandt andet gav det anledning til debat, at hensynet til arkitekturens kulturelle værdi kun bliver nævnt en enkelt gang som et delmål under Verdensmål nummer 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Rønnow Arkitekters egen Liv Elbirk, cand.mag. i kunsthistorie, fortalte om baggrunden for det, der i dag kaldes den antropocæne tidsalder – en geologisk epoke, der er opkaldt efter mennesket, antropos på græsk, og hvor menneskets indgriben i naturen er det brændende aktuelle emne. Hvad er det for en tænkning, der har ført os til klimakrisen? Hvad er det for en udvikling, vi er en del af på globalt plan netop nu? Hvad er det for idéer om mennesket, der er oppe at toppes, når vi taler om en bæredygtig omstilling? Og hvilke visioner for en bedre verden finder vi i samtidskunsten og -arkitekturen? Det var de spørgsmål, oplægget drejede sig om, og blandt andet den japanske arkitekt Kengo Kuma blev fremhævet for sin kobling af æstetik og etik i en holistisk opfattelse af bæredygtighed, hvor lokalsamfundets og brugernes relation med bygningen og stedet bliver afgørende for en langtidsholdbar arkitektur.

Med afsæt i Rønnow Arkitekters kompetencer og viden om kulturarv og langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er det en lige så integreret del af tegnestuens DNA at tage hensyn til bygningers kulturelle værdi, som det er at bygge bæredygtigt ift. f.eks. funktionalitet og økonomi. Den kulturelle værdi er nemlig helt afgørende for vores interesse i at bevare og passe på arkitekturen, og dermed også for det langtidsholdbare aspekt. At forlænge levetiden for eksisterende bygninger er en af de mest miljøvenlige indsatser, man kan iværksætte. På miljøregnskabet har det langt større effekt end at bygge nyt.

I løbet af de kommende akademier sikrer vi, at sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger og bæredygtighed i endnu højere grad bliver en integreret del både af vores interne og eksterne faglige diskussioner samt af de projekter vi arbejder med. Og vi udfordrer os selv på, hvordan vi kan blive bedre til at inspirere en til tider rå og økonomiseret byggebranche med tanker om æstetik, sunde materialer, detaljering og håndværksmæssig kvalitet, fortælleværdi, stoflighed og sanselighed, og alt det, der skal opleves og mærkes for at kunne forstås.

Læs også vores nyeste bogudgivelse om langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse her.

academy_web2

Ny publikation: Rønnow Arkitekter vil sætte standarden for en bæredygtig byggeskik

Det er med stor glæde, at vi nu er klar til at lancere vores nyeste publikation: ’Bæredygtig Byggeskik. En analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, der kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i bygningskulturarven.

Når det handler om at definere kernen i bæredygtigt byggeri, kan cirkulær økonomi ikke stå alene. En stor del af vores arbejde hos Rønnow Arkitekter består i levetidsforlængende indsatser på eksisterende bygninger. Der er ingen tvivl om, at de enkelte bygningsdeles holdbarhed har stor betydning for bygningens samlede ressourceforbrug i det lange løb. Men holdbarhed handler også om skønhed, åndbare og naturlige materialer, håndværksmæssig kvalitet, detaljering, fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. Hvis en bygning har værdi for brugerne og lokalsamfundet, så passer de også godt på den.

For godt 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen som svar på en frustration over mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed – en kritik som i høj grad også gør sig gældende i relation til nutidens byggeri. De huse, der blev opført under indflydelse af Bedre Byggeskik, er langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt, og de er stadig meget populære i dag.

Den tradition vil vi gerne bygge videre på og udvikle. Derfor kalder vi vores tilgang for Bæredygtig Byggeskik, og henover året kommer vi til at arbejde intenst med, hvordan vi bliver endnu bedre til at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere ift. langtidsholdbare løsninger, hvordan vi i endnu højere grad kan integrere vores viden om langtidsholdbare løsninger i både nybyg- og restaureringsprojekter, og hvordan vi kan udbrede vores viden om langtidsholdbare løsninger til branchen i øvrigt.

Sammenlagt danner en bæredygtig byggeskik grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.

Hvis du vil vide mere, kan du bladre igennem publikationen her eller komme forbi tegnestuen og hente et trykt eksemplar.

udklip

 

 

Rønnow Arkitekter skyder det nye år ind med en nytårskur

Fredag den 18. januar blev Rønnow Arkitekters nye strategi ’Bæredygtig Byggeskik 2019-2023’ lanceret og fejret med nytårsbobler. Strategien sætter blandt andet fokus på, hvordan vi som arkitekter vil bidrage til en bæredygtig udvikling med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Forbindelsen mellem bæredygtig og langtidsholdbar arkitektur skal gøres mere tydelig, så også fremtidige generationer overtager en kulturarv, de kan være stolte af.

Den interne nytårskur blev afholdt i lokaler på Vartov, hvor partner Camilla L. Nybye åbnede med at fortælle om nogle af de fremtrædende arkitekter inden for restaureringsfaget, som tegnestuen står på skuldrene af, hvorefter direktør Martin Bloch samlede tråden op og fremlagde hovedlinjerne i strategiplanen for de næste fem år.

ra_nytaarskur_billeder2

Rigtig glædelig jul og et grønnere nytår!

Arkitekterne har en væsentlig rolle at spille i den bæredygtige udvikling og indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Den nyligt publicererede arkitekturguide til verdensmålene ’An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals’ forklarer sammenhængen mellem de enkelte mål og det byggede miljø og giver eksempler på realiserede projekter, der illustrerer arkitekturens løsningsforslag. Publikationen peger frem mod arkitekternes verdenskongres (UIA) i København i 2023, hvor temaet netop er arkitekturens bidrag til verdensmålene.

I 2019 lancerer Rønnow Arkitekter publikationen ’Bæredygtig Byggeskik’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, som kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Sammenlagt danner det grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.

Bogen supplerer debatten om arkitekturens bidrag til en bæredygtig udvikling med eksempler på den viden, vi har fået overleveret gennem århundreders byggeskik, hvor bygningerne har været designet til at kunne skilles ad, så hovedparten af materialerne kunne genbruges, men først og fremmest til at kunne holde i rigtig lang tid. Gode materialer og gode detaljer er essentielt. Set gennem vores restaureringsfaglige briller er der en vigtig forbindelse mellem bæredygtig arkitektur og langtidsholdbar arkitektur. Ikke kun fordi det ”slider” mindre på miljøet, men også fordi vi mener, at fremtidige generationer fortsat skal have en kulturarv, de kan være stolte af.

Vi glæder os til at lancere og diskutere bogen om bæredygtig byggeskik – og til et godt og grønt samarbejde i det nye år!

ra_julekort-2018

Udstilling i Paris værner om det traditionelle kunsthåndværk

En af Rønnows arkitekter, Laust Ovesen, deltog for nyligt i den årlige internationale udstilling om Europæisk kulturarv, Salon International du Patrimoine Culturel, som afholdes i Carrousel du Louvre i Paris. Formålet med udstillingen er at værne om det traditionelle kunsthåndværk med særligt fokus på bevaring og restaurering af kulturarv. Her udstilles det fineste af fransk kunsthåndværk inden for alle fag, såsom glasmosaikker, glaserede tegl, håndlavede vægfliser og gulvklinker, snedkerarbejder, stenhuggerarbejder, lysekroner, porcelæn, keramik, broderi, m.m.

”Salonen er et forum, hvor producenter, udøvende håndværkere, kunstnere, restaureringsarkitekter og andre inden for branchen kan mødes og udveksle erfaringer, idéer og sparre med hinanden. Det er væsentligt, at vi fastholder og overleverer viden om kunsthåndværkets udførelsesteknikker også til de yngre generationer, for det gode håndværk er under pres i byggebranchen i dag”, fortæller Laust Ovesen.

Udstillingen fandt sted den 25.-26. oktober, og tegnestuen blev inviteret af den franske ambassade.

 

Fotos: Laust Ovesen

Bæredygtig byggeskik

Vi har med støtte fra Statens Kunstfond gennem de seneste to år arbejdet på projektet Bæredygtig Byggeskik. Med baggrund i tegnestuens mange års erfaring i arbejdet med vores fælles kulturarv, er projektet et indspark til debatten om bæredygtig arkitektur, set med udgangspunkt i vores specialiserede faglighed og tilgang til faget.
En publikation af projektet, i hvilken vi undersøger de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er på trapperne.
Maria Rønbøg Westergaard har skrevet et indlæg i debatten på Renovering på Dagsordenen. Se med her.

 

renovering-paa-dagsordenen_domhuset