Tag-arkiv: ombygning

Ny tilbygning til HvideKilde Lejrcenter åbner sig mod skoven og inviterer lyset indenfor

For nyligt blev Rønnows nye tilbygninger til HvideKilde Lejrcenter taget i brug. Lejrcenteret, der ligger i udkanten af Gribskov i Nordsjælland, bruges til Luthersk Missions lejraktiviteter og udlejes til menigheder, skoler og interesseorganisationer. Rønnow Arkitekter har fået til opgave at bygge til hovedkompleksets to gavle mod syd for at tilføre lejren flere m2  , der giver mulighed for ny social og æstetisk værdi. Hovedgrebet er at videreføre og nyfortolke det eksisterende anlægs stramme opbygning af betonmoduler i et nyt materiale. Med en enkel og let trækonstruktion, store glaspartier, terrasser, døre fra rummene ud i det fri og bevægelige solskærme er der blevet blødt op for anlæggets praktiske og rationelle tilsnit ved at lade tilbygningerne åbne sig mod de smukke naturomgivelser og trække lyset og fornemmelsen af livet i skoven ind i rummene. Samtidig giver de overdækkede terrasser med udekøkken og pejs og de bevægelige solskærme mulighed for fleksible ruminddelinger og nye former for samvær, kreativitet og hygge alt afhængigt af vejrforhold og behov.

De eksisterende bygninger blev opført i 1955 til at huse Flyvestation Kagerup, der i årene 1955-1982 fungerede som kaserne. Det eksisterende anlæg regnes som noget af det tidligste betonmodul-byggeri i Danmark, hvor Forsvaret, der råder over nogle af landets dygtigste ingeniører, afprøvede en på den tid ny teknologi, nemlig udviklingen af præfabrikerede betonelementer, som blev transporteret til Kagerup og hejst på plads. Teknologien skulle vise sig at blive retningsgivende for meget af det kommende byggeri i Danmark, bl.a. fordi den svarede på den øgede efterspørgsel efter boliger, der nu kunne skyde op på rekordtid.

På HvideKilde har metoden resulteret i et stramt og enkelt byggeri, nogle gode rummeligheder med loft til kip, klare sigtelinjer og materialer der kræver meget lidt vedligehold. Intentionen har været at fortsætte dette også i tilbygningerne. De nyeste strømninger inden for industrielt fremstillede byggekomponenter er præ­fabrikerede træelementer. Dette har inspireret tegnestuen til at fortsætte med en arkitektur, der er båret af elementtanken, men nu i træ. Mængden af elementer er så lille, at det ikke kan svare sig at få dem industrielt fremstillet, men princippet har båret idéen. Betonmaterialet trækkes fra det eksisterende byggeri ud som terrændæk i de overdækkede terrasser og de bærende betonsøjler og dragere (støbt på stedet) fortsættes ligeledes i tilbygningerne og danner rygrad i byggeriet. Herudover er den taktfaste inddeling af facaderne, reliefvirkningen i betonmodulerne og motiverne i de eksisterende vinduer og proportioner ført med over i tilbygningerne.

Foto: Maiken Kestner
print-maiken_kestner-4s3a9811-edit

Tak for festligt fremmøde!

Sidste fredag holdt vi dobbelt fødselsdagsreception for to af tegnestuens partnere, Camilla Løntoft Nybye og Mette Prip Bonné. Tak til alle jer, der deltog i fejringen på restaurant Mission i The Standard og til alle jer, der sendte fine hilsner. I gjorde det til en helt særlig dag!

181116_2x40_tak_ra

Prækvalificeret til nyt kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot

I selskab med ZENI Arkitekter, SlothMøller Rådgivende Ingeniører og Labland Landskabsarkitekter er vi blevet prækvalificeret til at give tilbud på totalrådgivning ifm. et tværgående kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot i Sønderjylland. Det primære mål er at fastholde produktion i køkkenhaven og samtidig revitalisere den som en åben og tilgængelig lokal og regional attraktion i samarbejde med lokale interessenter og med lokal forankring.

Vi krydser fingre for, at vi får muligheden for at bidrage til at opfylde visionen for det unikke havemiljø, bl.a. med ny havearkitektur i lavmeldt formsprog, der tager udgangspunkt i stedets helt særlige fortælling.

graasten-slot_web

Rønnow skal restaurere og ombygge Nørrebro Station

I samarbejde med COWI har vi vundet opgaven om totalrådgivning i forbindelse med restaurering og ombygning af Nørrebro Station. Stationen, der er fredet, er tegnet af arkitekten Knud Thangaard Seest i 1930 og er typisk for sin tids begejstring for nyklassicisme, dog med et tydeligt præg af funkis. Vores mål er at skabe rammene for et sikkert stationsmiljø, bedre butiksfaciliteter med logiske og let tilgængelige adgangsveje i en smuk, historisk kontekst. I samspil med åbningen af den nye metrolinje vil DSB’s krav til tryghed, synlighed og tilgængelighed for en moderne stationsbygning med butiksfunktion blive opfyldt. Vi glæder os til at give stationen et løft til gavn for de godt 15.000 passagerer, der hvert døgn benytter den!

noerrebro-st_web

Hilsen fra restaureringskonference i Rom

En håndfuld af Rønnows arkitekter er for nyligt hjemvendt fra restaureringskonference på Det Danske Institut i Rom.

”Det var rart at få et fagligt perspektiv af høj kvalitet på, hvordan man udfører restaureringsprojekter i Italien, både formidlet igennem spændende casestudier som Jean Nouvels transformation af Palazzo Velabro, OMA’s transformation af Fondaco dei Tedeschi og LARES’/Troels Bruuns transformation af San Loranzo-kirken i Venedig understøttet af fortællinger fra både fredningsmyndigheder og rådgivere, siger arkitekt og projektchef Claus Bay og fortsætter: ”Der var også en række forelæsninger om kritiske punkter mellem teori og praksis, hvor især professor i restaurering Susanna Caccia Gherardini fra Universita degli Studi di Firenze åbnede op for forskellige inspirerende måder at se restaurering på i mødet mellem nyt og gammelt.”

Fotos: Erica Mangor Heyckendorff

hilsen-fra-rom2

Folketingssalens prominente talerstol er nu tilgængelig for alle

Igen i år har Rønnow Arkitekter benyttet folkestyrets sommerpause til at forbedre faciliteterne i Folketingssalen. Medlemspladserne er gjort tilgængelige for svagtseende, og fremover er det blevet muligt også for kørestolsbrugere at indtage landets fornemste talerstol, der blandt andet har fået indbygget tre nye løfteplatforme.

Talerstolen blev allerede inden åbningen af det nye folketingsår indviet sammen med Dansk Handicapforund, hvis landsformand Susanne Olsen var begejstret både for projektets signalværdi og udførelse: ”Det er jo en kæmpe dag, når man får lov at komme ind og se, at det er lykkedes og ovenikøbet er lykkedes på den fantastisk smukke måde, det er gjort,” sagde hun og tilføjede: ”Det har jo også en signalværdi, når man har gjort det herinde på Christiansborg. At man mener, når man siger, at alle skal kunne komme til, og det skal i hvert fald ikke være et handicap, der afgør, om man kan komme i Folketinget eller ej.”

Rønnow Arkitekters Laust Ovesen, der har stået for ombygningen af Folketingssalen i tæt samarbejde med Folketinget og MOE Rådgivende Ingeniører fortæller: ”Formålet med ombygningen af talerstolen har været at skabe bedre tilgængelighed for alle. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.”

Den prominente talerstol er oprindeligt snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester. Jönsson Inventar har stået for snedkerarbejdet i forbindelse med ombygningen, og Guldmann har varetaget udførelsen af løfteplatformene.

I denne video kan du komme med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), indenfor i salen, hvor det ellers kun er folketingsmedlemmer og ministre, der normalt har adgang.

folketinget_baggrund

Lundtofte Skole og Kulturcenter

Rønnow Arkitekter er, i samarbejde med Nordic – Office of Architecture, AFM Rådgivende Ingeniører, Øllgaard Rådgivende Ingeniører og VEGA Landskab, blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på totalrådgivning i forbindelse med istandsættelse, ombygning og tilbygning til Lundtofte Skole.

Bygningerne skal omdannes til skole- og kulturcenter med tidssvarende læringsmiljøer, der kan fungere som et aktivt, multifunktionelt samlingspunkt i lokalmiljøet, med plads til både undervisning, bibliotek, klubber og foreninger.

 

Københavns Politigård

Rønnow Arkitekter skal varetage en større ombygning af Københavns Politigård, i samarbejde med H+ARKITEKTER, Eduard Troelsgaard Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende Ingeniører.

Politigården blev Hack Kampmanns sidste arbejde, opført i 1918-1924 til Københavns Politi. Undervejs i projektet, og særligt efter Hack Kampmanns død i 1920, bidrog både Aage Rafn, Holger Jacobsen, Anton Frederiksen samt sønnerne Hans Jørgen Kampmann og Christians Kampmann.

Bygningen er en storslået kulmination af nordeuropæisk nyklassicisme – et afsluttende hovedværk, der indeholder hele stilperiodens register. Arbejdet med modstillinger, der er kendetegnende for nyklassicismen, er fremtrædende i bygningen: kvadrat og cirkel, lys og mørke, høj og lav, vandret og lodret.
Bygningen karakteriseres af det disciplinerede, knappe formsprog, det strenge ydre med grå facader og serielle rækker af ensartede, høje vinduer samt manglen på tidligere stilperioders overlæsning. Bygningens ydre står i skarp kontrast til de to indre, lyse gårde. Indenfor i bygningen styrer gentagelsen og symmetrien og en gennemgående, kompromisløs håndværksmæssig præcision

Københavns Politigård blev fredet i 1995, i erkendelse af bygningens store arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.

Politigården blev skabt til at huse Københavns Politi. Den forestående ombygning og istandsættelse skal sikre, at Politigården kan fastholde sin funktion og forsat fungere som velegnet ramme for politiets organisation og praktiske virke.