Tag-arkiv: ombygning

Ny flugtvejstrappe i krudthus på Holmen giver flere anvendelsesmuligheder

Omgivet af vand i naturskønne omgivelser på Holmen ligger krudthuset Frederiks Bastion. Bygningen er opført i 1744-45 efter tegninger af C.E.D. von Øtken som en del af Københavns gamle befæstningsanlæg. Her blev opbevaringen af krudt flyttet ud for at få det på afstand af datidens letantændelige København, der oplevede den største brand i sin historie i 1728, hvor store dele af den middelalderlige bykerne blev opslugt af flammer.

Bastionen har siden fået nyt liv som et offentligt tilgængeligt kultursted, og nu skal førstesalen også kunne anvendes for at udvide mulighederne for brug – lokalerne er bl.a. populære som ramme for bryllupsfejringer.  Derfor har det været nødvendigt at udføre en række arkitektarbejder på bygningen, hvoraf det mest centrale tiltag har været etableringen af en ny indvendig flugtvejstrappe.

”I virkeligheden har vi orkestreret en kopi af en eksisterende trappe i bygningen”, fortæller arkitekt MAA Anna J. Grønvaldt. ”Som del af vores research fandt vi gamle arbejdstegninger med materialelister og samlingsmetoder fra 1991, hvor den eksisterende smedejernstrappe med trin i egetræ blev etableret som erstatning for stejle stiger til krudthusets indskudte 1. sal. Trappen blev i sin tid lavet af Christiania-smedien, der i dag lever videre som Kvindesmedien. Vi løste opgaven i samarbejde med dem, og sjovt nok havde en af kunstsmedene arbejdet for Christiania-smedien, da den første trappe blev opført, og kunne huske den.”

Den nye trappe er blevet spejlvendt over rummets midte i sin placering, så den orienterer sig mod bastionens sydlige udgang. Det skaber symmetri i både stueplan og på 1. sal, da de to trapper således orienterer sig mod henholdsvis udgangen i nordlige og sydlige gavl. Den opnåede symmetri giver ro og fremhæver et af rummets bærende træk, nemlig den centrale dobbelte søjlerække.

”Vi ville have trappen til at understrege trækonstruktionen og bygningens struktur med indskudt dæk og søjlegang i midten. Derfor valgte vi at indpasse den i bygningens symmetri og at genbruge den eksisterende trappes materialitet og udformning for at opretholde et ensartet udtryk. Faktisk fandt vi en skitse af det samme forslag i de gamle tegninger”, siger Anna og fortsætter:

”Når man kommer ind i rummet nu, oplever man søjlegangen i stueetagen, samtidig med at trappens durchsicht skaber gennemsyn til rummet ovenpå med sit hvidkalkede hvælvede loft, der spreder lys til det mørke rum. Det skaber en smuk forbindelse mellem de to etager uden at svække oplevelsen af stueplanet som en stor åben sammenhængende rumlighed.”

I 2009 blev krudthuset fredet på grund af sit pompøse barokke udtryk med fremtrædende kontraforcer, heltag og skoddebesatte vindueshuller, der lader huset stå som en værdig repræsentant for 1700-tallets militærarkitektur med en funktionsbestemt arkitektonisk vinkel. Krudthusets tykke murer, tætstående kontraforcer og minimale vinduesarealer skulle sikre, at bygningen ikke ville styrte totalt sammen ved en eventuel eksplosion. Landskabet omkring bastionen er en af ca. 30.000 fortidsminder i Danmark, der er beskyttet af fortidsmindefredning. Alt i alt findes der fire bastionsbygninger i området, hvoraf de tre ligger ud mod Refshalevej. Alle bygningerne har fået en ny funktion, en er f.eks. omdannet til restaurant, og en anden er blevet til et vandkulturhus.

Foreningen SHARE arbejder fortløbende på udviklingen af både bygningen og området, og Rønnow Arkitekter understøtter arbejdet på vegne af Bygningsstyrelsen. Læs mere om Frederiks Bastion her.

Praktikforløb med restaurering af ikoniske københavnerbygninger

Indsigt i brugernes drømme, sikkerhedsgodkendelse hos Politiet og berøring med nogle af Københavns mest markante bygninger – det er nogle af de erfaringer, der har gjort 25-årige Emma Ibsen-Bjergets praktikforløb hos Rønnow Arkitekter til en mindeværdig oplevelse.

Emma, der er bachelor i arkitektur fra Institut for Bygningskunst og Design på KADK, har tidligere arbejdet med analyser og strategier hos BARK Rådgivning og med kommunikation hos COBE. For et års tid siden fik hun den tanke, at kandidaten i Kulturarv, Transformation og Restaurering på KADK kunne være næste skridt i hendes uddannelsesforløb, men hun ville gerne have fingrene ned i materien for at sikre sig, at det var det rigtige valg. Derfor søgte hun en praktikplads hos Rønnow Arkitekter, hvor hun har været ansat siden oktober 2018 og langsomt er blevet bekræftet i, at det er det, hun gerne vil beskæftige mig med fremover. Her fortæller hun hvorfor.

Der bliver vist tillid, og man får meget ansvar
”Som en af mine første opgaver blev jeg koblet på brugerinddragelsesprocessen i forbindelse med vores nye byggeri til Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. Det involverede bl.a. at tage derover og tale med sygeplejersker, lærere og andre brugere, der fortalte om deres drømme for det nye sted. Det var spændende at komme ud og få berøring med de indledende processer, der gennemføres, før der tegnes på projektet”, fortæller Emma. Hun har arbejdet med brugerprocesser før, men tidligere er det analytiske forarbejde blevet sendt ud af huset til andre, der skulle tegne selve projektet. Hos Rønnow blev hun hurtigt inddraget i arbejdet med at skitsere også:

”Der er gået noget tid siden, jeg har tegnet, så jeg var lidt nervøs for, om jeg stadig kunne huske tegneprogrammerne, men det kom heldigvis meget hurtigt tilbage. Jeg fik bl.a. lov til at tegne nogle skitser til Københavns Politigård og oplevede hurtigt at få meget ansvar. For eksempel blev jeg sikkerhedsgodkendt og skulle selv præsentere tegningerne for kunden. Det er rart at mærke, at der bliver vist tillid, og at man kan få meget ansvar, hvis man er klar til at tage det på sig. Samtidig er mine kolleger rigtig gode til at komme forbi og høre, hvordan det går og til at minde mig om, at jeg altid kan bede om hjælp.”

Med i hele processen – fra de første tegninger til det færdige byggeri
Ifølge Emma har det også været med til at gøre praktikopholdet givende, at hun er blevet inddraget i, hvilke opgaver hun gerne ville tilknyttes, og at forløbet samtidig er blevet tilrettelagt sådan, at hun kommer hele vejen rundt om byggeprocessen: ”Jeg har været involveret i alt fra detalje- og udførelsestegninger til større helhedsplaner, med alt hvad det indebærer af registrering, brugerprocesser, skitsering og byggemøder, hvor man ser, hvordan tingene bliver udført og møder samarbejdspartnere med andre fagligheder. På den måde er de gode herinde til at gøre det til en oplevelse for en. Som praktikant er det vigtigt, at man ikke føler, at man bare er ekstra arbejdskraft, men at arbejdspladsen også giver noget igen.”

Når Emma søgte om at komme i praktik hos Rønnow, var det bl.a. for at få muligheden for at arbejde med nogle af Københavns mest markante bygninger, og fordi tegnestuen har en god størrelse (ca. 30 ansatte red.), som er med til at skabe en god dynamik: ”Folk er vildt dygtige herinde! Det er bare at suge til sig, når man er på projekter sammen. Det er jo noget andet end at have en vejleder et par gange om ugen, som jeg er vant til fra studiet. Man kan godt mærke, at de har været i gamet i mange år. Hvis der opstår et eller andet problematisk, har de en kæmpe erfaringsbank at trække på af løsninger, de har udført før. Den største forskel mellem studie- og arbejdsliv er uden tvivl at få erfaring med hele processen fra tegning til det byggede og at få indsigt i, hvad der fungerer. For det er jo det, man ikke ved, når man sidder på skolen og tegner projekter. Man kan forestille sig en masse ting, men man finder aldrig ud af, om det bliver alt det, man håber, det kan blive.”

Forståelsen for stedets kvaliteter, historien og ånden
”Praktikforløbet har kun bekræftet mig i, at det er det, jeg gerne vil beskæftige mig med fremadrettet, fortæller Emma, der er interesseret i sammenhængen mellem restaurering, transformation og nybyggeri, som der arbejdes med hos Rønnow Arkitekter: ”Jeg oplever, at restaureringsfagligheden er en tilgang, som man også kan overføre på nybyggeri og en række andre projekter, jeg kunne komme til at beskæftige mig med i fremtiden. Forståelsen for stedets kvaliteter, historien og ånden – den basis har jeg virkelig lyst til at tage med mig videre.”

ra_praktik

Rønnow vinder konkurrence om nyt bymuseum i hjertet af Viborg

I selskab med Reiulf Ramstad Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører er Rønnow Arkitekter blevet valgt til at varetage udviklingen af Nyt Viborg Museum midt i Viborgs Domkirkekvarter. Projektet omfatter renovering, ombygning og indretning af den tidligere Vestre Landsret, der er opført i 1919, til husning af museets aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om udstilling, lokalhistorisk arkiv, undervisningslokaler og museumsbutik. Målet med ombygningen er at bevare bygningens forskellige fortællelag, der gør den til medfortæller af Danmarkshistorien med rødder i Viborg. Samtidig skal der tilføres et nyt vitalt lag, der indskriver bygningen i nutiden og bliver en katalysator for den aktivitet, der fremadrettet kommer til at herske i og omkring den gamle landsretsbygning.

Det nye museum er del af helhedsplanen for Domkirkekvarteret i Viborg, hvor en række aktører er gået sammen om at etablere et kulturelt kraftcenter ved at samle områdets seværdigheder til én fælles attraktion på internationalt niveau.

Bygherre på projektet er Viborg Kommune, og Rønnow Arkitekter kommer som totalrådgiver til at rådgive i alle faser af renoveringen og udviklingen af den tidligere landsretsbygning. Tegnestuen er blandt andet blevet valgt til opgaven på grund af sin ekspertise inden for bevaring og udvikling af kulturarv og læringsmiljøer.

”Vi er ovenud begejstrede for, at vi har vundet så spændende og ambitiøst et projekt, og vi glæder os til at realisere det sammen med Viborg Kommune, Viborg Museum, Reiulf Ramstad Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører,” siger partner i Rønnow Arkitekter Mette Prip Bonné. ”Der er formuleret nogle stærke visioner for det nye bymuseum, hvor gæsten skal sættes i centrum. Sammen kommer vi til at sætte barren højt for udviklingen og indretningen af de nye museumsudstillinger og museumsbygningen, så vi lykkes med at forene kulturarv, arkitektur og kunst i én samlet kulturoplevelse” slutter hun.

landsretten-set-indefra_web
Foto: Lotte Lee Møller

Ny tilbygning til HvideKilde Lejrcenter åbner sig mod skoven og inviterer lyset indenfor

For nyligt blev Rønnows nye tilbygninger til HvideKilde Lejrcenter taget i brug. Lejrcenteret, der ligger i udkanten af Gribskov i Nordsjælland, bruges til Luthersk Missions lejraktiviteter og udlejes til menigheder, skoler og interesseorganisationer. Rønnow Arkitekter har fået til opgave at bygge til hovedkompleksets to gavle mod syd for at tilføre lejren flere m2  , der giver mulighed for ny social og æstetisk værdi. Hovedgrebet er at videreføre og nyfortolke det eksisterende anlægs stramme opbygning af betonmoduler i et nyt materiale. Med en enkel og let trækonstruktion, store glaspartier, terrasser, døre fra rummene ud i det fri og bevægelige solskærme er der blevet blødt op for anlæggets praktiske og rationelle tilsnit ved at lade tilbygningerne åbne sig mod de smukke naturomgivelser og trække lyset og fornemmelsen af livet i skoven ind i rummene. Samtidig giver de overdækkede terrasser med udekøkken og pejs og de bevægelige solskærme mulighed for fleksible ruminddelinger og nye former for samvær, kreativitet og hygge alt afhængigt af vejrforhold og behov.

De eksisterende bygninger blev opført i 1955 til at huse Flyvestation Kagerup, der i årene 1955-1982 fungerede som kaserne. Det eksisterende anlæg regnes som noget af det tidligste betonmodul-byggeri i Danmark, hvor Forsvaret, der råder over nogle af landets dygtigste ingeniører, afprøvede en på den tid ny teknologi, nemlig udviklingen af præfabrikerede betonelementer, som blev transporteret til Kagerup og hejst på plads. Teknologien skulle vise sig at blive retningsgivende for meget af det kommende byggeri i Danmark, bl.a. fordi den svarede på den øgede efterspørgsel efter boliger, der nu kunne skyde op på rekordtid.

På HvideKilde har metoden resulteret i et stramt og enkelt byggeri, nogle gode rummeligheder med loft til kip, klare sigtelinjer og materialer der kræver meget lidt vedligehold. Intentionen har været at fortsætte dette også i tilbygningerne. De nyeste strømninger inden for industrielt fremstillede byggekomponenter er præ­fabrikerede træelementer. Dette har inspireret tegnestuen til at fortsætte med en arkitektur, der er båret af elementtanken, men nu i træ. Mængden af elementer er så lille, at det ikke kan svare sig at få dem industrielt fremstillet, men princippet har båret idéen. Betonmaterialet trækkes fra det eksisterende byggeri ud som terrændæk i de overdækkede terrasser og de bærende betonsøjler og dragere (støbt på stedet) fortsættes ligeledes i tilbygningerne og danner rygrad i byggeriet. Herudover er den taktfaste inddeling af facaderne, reliefvirkningen i betonmodulerne og motiverne i de eksisterende vinduer og proportioner ført med over i tilbygningerne.

Foto: Maiken Kestner
print-maiken_kestner-4s3a9811-edit

Tak for festligt fremmøde!

Sidste fredag holdt vi dobbelt fødselsdagsreception for to af tegnestuens partnere, Camilla Løntoft Nybye og Mette Prip Bonné. Tak til alle jer, der deltog i fejringen på restaurant Mission i The Standard og til alle jer, der sendte fine hilsner. I gjorde det til en helt særlig dag!

181116_2x40_tak_ra

Prækvalificeret til nyt kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot

I selskab med ZENI Arkitekter, SlothMøller Rådgivende Ingeniører og Labland Landskabsarkitekter er vi blevet prækvalificeret til at give tilbud på totalrådgivning ifm. et tværgående kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot i Sønderjylland. Det primære mål er at fastholde produktion i køkkenhaven og samtidig revitalisere den som en åben og tilgængelig lokal og regional attraktion i samarbejde med lokale interessenter og med lokal forankring.

Vi krydser fingre for, at vi får muligheden for at bidrage til at opfylde visionen for det unikke havemiljø, bl.a. med ny havearkitektur i lavmeldt formsprog, der tager udgangspunkt i stedets helt særlige fortælling.

graasten-slot_web

Rønnow skal restaurere og ombygge Nørrebro Station

I samarbejde med COWI har vi vundet opgaven om totalrådgivning i forbindelse med restaurering og ombygning af Nørrebro Station. Stationen, der er fredet, er tegnet af arkitekten Knud Thangaard Seest i 1930 og er typisk for sin tids begejstring for nyklassicisme, dog med et tydeligt præg af funkis. Vores mål er at skabe rammene for et sikkert stationsmiljø, bedre butiksfaciliteter med logiske og let tilgængelige adgangsveje i en smuk, historisk kontekst. I samspil med åbningen af den nye metrolinje vil DSB’s krav til tryghed, synlighed og tilgængelighed for en moderne stationsbygning med butiksfunktion blive opfyldt. Vi glæder os til at give stationen et løft til gavn for de godt 15.000 passagerer, der hvert døgn benytter den!

noerrebro-st_web

Hilsen fra restaureringskonference i Rom

En håndfuld af Rønnows arkitekter er for nyligt hjemvendt fra restaureringskonference på Det Danske Institut i Rom.

”Det var rart at få et fagligt perspektiv af høj kvalitet på, hvordan man udfører restaureringsprojekter i Italien, både formidlet igennem spændende casestudier som Jean Nouvels transformation af Palazzo Velabro, OMA’s transformation af Fondaco dei Tedeschi og LARES’/Troels Bruuns transformation af San Loranzo-kirken i Venedig understøttet af fortællinger fra både fredningsmyndigheder og rådgivere, siger arkitekt og projektchef Claus Bay og fortsætter: ”Der var også en række forelæsninger om kritiske punkter mellem teori og praksis, hvor især professor i restaurering Susanna Caccia Gherardini fra Universita degli Studi di Firenze åbnede op for forskellige inspirerende måder at se restaurering på i mødet mellem nyt og gammelt.”

Fotos: Erica Mangor Heyckendorff

hilsen-fra-rom2

Folketingssalens prominente talerstol er nu tilgængelig for alle

Igen i år har Rønnow Arkitekter benyttet folkestyrets sommerpause til at forbedre faciliteterne i Folketingssalen. Medlemspladserne er gjort tilgængelige for svagtseende, og fremover er det blevet muligt også for kørestolsbrugere at indtage landets fornemste talerstol, der blandt andet har fået indbygget tre nye løfteplatforme.

Talerstolen blev allerede inden åbningen af det nye folketingsår indviet sammen med Dansk Handicapforund, hvis landsformand Susanne Olsen var begejstret både for projektets signalværdi og udførelse: ”Det er jo en kæmpe dag, når man får lov at komme ind og se, at det er lykkedes og ovenikøbet er lykkedes på den fantastisk smukke måde, det er gjort,” sagde hun og tilføjede: ”Det har jo også en signalværdi, når man har gjort det herinde på Christiansborg. At man mener, når man siger, at alle skal kunne komme til, og det skal i hvert fald ikke være et handicap, der afgør, om man kan komme i Folketinget eller ej.”

Rønnow Arkitekters Laust Ovesen, der har stået for ombygningen af Folketingssalen i tæt samarbejde med Folketinget og MOE Rådgivende Ingeniører fortæller: ”Formålet med ombygningen af talerstolen har været at skabe bedre tilgængelighed for alle. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.”

Den prominente talerstol er oprindeligt snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester. Jönsson Inventar har stået for snedkerarbejdet i forbindelse med ombygningen, og Guldmann har varetaget udførelsen af løfteplatformene.

I denne video kan du komme med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), indenfor i salen, hvor det ellers kun er folketingsmedlemmer og ministre, der normalt har adgang.

folketinget_baggrund

Lundtofte Skole og Kulturcenter

Rønnow Arkitekter er, i samarbejde med Nordic – Office of Architecture, AFM Rådgivende Ingeniører, Øllgaard Rådgivende Ingeniører og VEGA Landskab, blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på totalrådgivning i forbindelse med istandsættelse, ombygning og tilbygning til Lundtofte Skole.

Bygningerne skal omdannes til skole- og kulturcenter med tidssvarende læringsmiljøer, der kan fungere som et aktivt, multifunktionelt samlingspunkt i lokalmiljøet, med plads til både undervisning, bibliotek, klubber og foreninger.

 

Københavns Politigård

Rønnow Arkitekter skal varetage en større ombygning af Københavns Politigård, i samarbejde med H+ARKITEKTER, Eduard Troelsgaard Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende Ingeniører.

Politigården blev Hack Kampmanns sidste arbejde, opført i 1918-1924 til Københavns Politi. Undervejs i projektet, og særligt efter Hack Kampmanns død i 1920, bidrog både Aage Rafn, Holger Jacobsen, Anton Frederiksen samt sønnerne Hans Jørgen Kampmann og Christians Kampmann.

Bygningen er en storslået kulmination af nordeuropæisk nyklassicisme – et afsluttende hovedværk, der indeholder hele stilperiodens register. Arbejdet med modstillinger, der er kendetegnende for nyklassicismen, er fremtrædende i bygningen: kvadrat og cirkel, lys og mørke, høj og lav, vandret og lodret.
Bygningen karakteriseres af det disciplinerede, knappe formsprog, det strenge ydre med grå facader og serielle rækker af ensartede, høje vinduer samt manglen på tidligere stilperioders overlæsning. Bygningens ydre står i skarp kontrast til de to indre, lyse gårde. Indenfor i bygningen styrer gentagelsen og symmetrien og en gennemgående, kompromisløs håndværksmæssig præcision

Københavns Politigård blev fredet i 1995, i erkendelse af bygningens store arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.

Politigården blev skabt til at huse Københavns Politi. Den forestående ombygning og istandsættelse skal sikre, at Politigården kan fastholde sin funktion og forsat fungere som velegnet ramme for politiets organisation og praktiske virke.