Arkiver

Jardins Pavillon

Jardin’s Pavillon er tegnet af Nicolas-Henri Jardin og opført o. 1763 for grev Adam Gottlob Moltke i haveanlægget bag Moltkes Palæ (Christian VII Palæ), Amalienborg i København. Pavillonen blev opført i klassicistisk formsprog som lysthus og thesalon indrettet med voliere for fugle og rum til ophold. Oprindeligt var pavillonens krumme galleri således opdelt i tre af ståltrådsrammer med henholdsvis to volierer på hver side af et midterafsnit med en udvidelse, nymfæum, bag til. I nymfæets bagerste niche var der en kamin, mens der i de to sidenicher var små fontæner. Man kunne dermed tage ophold i midterafsnittet, der som i dag havde sandstensbelægning, med kig til de to volierer, hvor eksotiske fugle fløj frit omkring. I voliererne var der oprindeligt i alt fire fontæner og siddepinde til fugle i bagvæggens nicher. Pavillonen har i nyere tid tjent som bl.a. Prins Henriks atelier.

Ved projektets begyndelse stod pavillonen med et udtjent kobbertag, beskidte og lettere beskadigede ydermure i Nexøsandsten, samt uoriginale overflader indvendigt. Restaureringen er udført med udgangspunkt i Jardin’s oprindelige ideer og arkivmateriale, samt farvearkæologiske undersøgelser har været styrende for istandsættelsen.

Nexøsandstensfacaden er nænsomt afrenset, de mindre stenskader er udbedret med nye Nexøsandsten og de steder, hvor det var nødvendigt, er fugerne fornyet. Samtidig er det gamle kobbertag udskiftet med et nyt og med forlæg i et gammelt kobberstik af pavillonen er kuplen nu afsluttet med en krans af laurbærblade – et motiv, der var kendetegnende for Nicolas-Henri Jardin og også findes i udsmykningen af Riddersalen i Moltkes Palæ, som også er udført af Jardin. Alle døre vinduer er blevet renset for maling og efterfølgende laseret med kasslerbrunt på en lys grå bund for at genskabe den oprindelige træimitation.

Indvendigt udførte Nationalmuseet farvearkæologiske undersøgelser og fastslog at pavillonen oprindeligt havde stået i en let rosa farve og væggene blev derfor renset for nyere plastikmaling og cementreparationer og efterfølgende pudset og kalket i samme rosa farve som tidligere. Loftet i volieren er udført med nye rør og puds og loftgesimsen er genskabt, som kopierer profileringen i sandstensfacadens arkitrav. Der er udført nye traditionelle lamper. I pavillonens nymfæum er de trukne pudsindfatninger om nicherne og bladranker og sløjfer i stuk repareret og enkelte steder udskiftet med nye dele fremstillet efter afstøbninger af den eksisterende.

Ifm. med fjernelse af nyere gulve i volierens sidefag kom to af de oprindelige bassiner med fontæner til syne. Den oprindelige installation i blyrør blev blotlagt i samarbejde med arkæologer fra københavns museum. To bassiner er udført i kopi for at rekonstruere rummets symmetri. Sandstensgulvet i midterfaget er bevaret, mens der er udført nye teglgulve i de tidligere volierer i sidefagene.

Hele arbejdet blev muliggjort med fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i anledning af H.M. Dronningens 80-års fødselsdag og er foregået i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, samt de udførende håndværkere: Einar Kornerup A/S, OMØ A/S, Kjell Pedersen Entreprise, Jens Volf Blikkenslager & VVS, S.V. Fischer, Gladsaxe Ny Stenhuggeri, Stukkatør Henrik Nygaard Svensson, Okholm Lamper. Eduard Troelsgaard har leveret ingeniørrådgivning og Københavns Museum og National Museet har bistået med yderligere rådgivning og undersøgelser.

Fotos: Casper Brogaard Højer

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Byggeriet blev påbegyndt i 1719. Hovedslottet blev indviet i 1722 og kirken i 1726. Slottet blev senere ombygget og udvidet under Christian 6., Frederik 5. og Dronning Juliane Marie af arkitekterne Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff. Slottet danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset.

Rønnow Arkitekter har i perioden 2000-2007 løbende udført bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og langtidsbud­getter for det fredede anlæg på Fredensborg Slot.

For Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemførte vi i årene 2000 – 2003 udvendig istand­sættelse af tage og facader på Hovedslottet, Ottekanterne, Garagerne, Kancellihuset, Lange Stald, Personalefløjen, Marke­tenderiet, Kasernen, Hoftelegrafen, Ishuset og Sprøjtehuset. I 2005-2006 er der gennemført restaurering af Lille Spisestue og Barokspisestuen i Hovedslottet samt nyindretning af storkøk­kenet i Østre Ottekant.

Derudover har vi forestået løbende vedligehold og istandsættelse ved bl.a. brugerskifte m.v. af bygningerne i 2004-2007.

Rosenborg Slot og Have

Rosenborg Slot blev opført som lysthus af Christian IV i 1606-07 i nederlandsk renæssancestil, i blankt rødt murværk med vinduesindfatninger, vandrette bånd og hjørnekvadre i sandsten som dekorative elementer. I begyndelsen af 1600-tallet blev slottet ombygget og udvidet ad flere omgange, senest i 1633 hvor slottet fik den udstrækning, vi kender i dag. Slottet er omringet af en voldgrav og voldgravsmur i røde teglsten, der afgrænser pladsen omkring slottet. I tilknytning til slottet ligger flere tjenesteboliger, opført i en mere ydmyg stil med enkle pudsede facader, taggesims, sprossede vinduer og fyldings- eller revledøre.

Det store haveanlæg, Kongens Have, rummer flere mindre bygninger og monumenter, og omkranses af et gitterhegn med pavilloner, der som små byporte beskytter havens helle.

Størstedelen af anlægget, herunder slottet og havepavillonerne er fredede.
Rønnow Arkitekter har arbejdet med de fleste af bygningerne ved Rosenborg Slot og Kongens Have. Det løbende vedligehold, som de smukke gamle bygninger kræver, er netop særligt spændende, da man kommer helt ned i materien og i bygningens og stedets historie. Målet har været, på et oplyst grundlag og efter nøje studier af de eksisterende forhold, bygningernes materialer og detaljer, at sørge for en nænsom restaurering, uden at udviske historien eller overfladernes materialitet. Hver enkelt bygning, er behandlet individuelt, ud fra sine specielle forudsætninger.

Fotografier: Casper Brogaard Højer

Liselund Gamle Slot

Liselund Gamle Slot er opført af franskmanden Antoine de Bosc de la Calmette, der var europæisk orienteret og inspireret af Jean-Jacques Rousseaus tanker om naturen. Calmettes kone Elisabeth Isling var af tysk afstamning og det lille slot var en gave til hende – deraf navnet Liselund.

Tegnestuen har gennem 45 år restaureret og vedligeholdt Liselund gamle Slot, tillige med Norske Hus, Schweizerhytten, Det Kinesiske Lysthus, Bondegården og de øvrige små bygninger, der som “sætstykker” i et romantisk teater udfolder sig i en landskabspark tæt på Møns Klint med kunstigt opstemte søer og vandfald.

Kronborg Slot

Kronborgs historie går tilbage til 1420’erne, hvor Erik af Pommern opfører “Krogen”, en borg hvorfra kongen kunne kontrollere skibsfarten i Øresund. Navnet Kronborg opstår i 1577 under Kong Frederik II, der i årene 1574-85 udfører en omfattende modernisering af slottet i renæssancestil. Kronborg brænder i 1629, hvor kun slotskirken overlever. Christian IV genopbygger derefter slottet i den barokke stilart. Efter Svenskekrigene blev de ydre fæstningsværker opført. Fra 1785-1923 bruges anlægget som kaserne. Slottet er i dag genopbygget som i Frederik II og Christian IV’s tid og er i 2000 udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Rønnow Arkitekter har på Kronborg Slot og omkringliggende bygninger udført vedligeholdsarbejder for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, herunder istandsættelse af kobbertårne, etablering af brandledninger til slottet samt facadeistandsættelser på en lang række af de tilhørende bygninger.

Nyborg Slot

De første dele af det, der i dag udgør Nyborg Slot kan dateres tilbage til 1100-tallet. Formodentlig erstattede slotsanlægget det tidligere Gammelborg på samme sted. Slottet var strategisk godt placeret ved Bæltets smalleste sted. Bygningen har gennem tiderne gennemgået mange om- og tilbygninger. Efter Svenskekrigene i 1658-59 henstod slottet i mange år. Det Nyborg Slot, vi kender i dag, er karakteriseret af en gennemgribende restaurering i 1914-25 udført af arkitekt Mogens Clemmensen.

Tegnestuen har for Slots- & Ejendomsstyrelsen forestået Nyborg Slots restaurering og vedligeholdelse i 2 perioder fra 1995-2008. I 2005 blev nordtårn og valm udskiftet, i 2007 slottets østside. Stenene til arbejdet er specialfremstillet håndstrøgne vingetegl efter model af Clemmesens vingetegl fra 1920erne. Tegnestuen udarbejdet to prospekter til brug for fondsansøgninger. Prospekterne omhandler skitseforslag, dels til et besøgs-/ formidlingscenter i slottets kælder, dels et belysningsprojekt af slottet i alle stokværk.

Aastrup Kloster

Aastrup Klosters portfløj er opført i 1613 under ægteparret Else Marsvin og Enevold Kruse.

Godset er ombygget i 1700-tallet, hvor vinduerne fik større sandstensindfatninger og murene blev kalket lyserøde. Sydfløjen er opført i 1856, hvor bygningens kamtakkede gavle også kom til. Bygningsanlægget er endnu delvist omgivet af en voldgrav.

I perioden 1928-1985 fungerede godset som kloster for enlige, ugifte kvinder af højere stand, deraf navnet.
Herregården blev fredet i 1918 og ejes i dag af det Grevelige Dannemandske Stift.
Rønnow Arkitekter har i perioden 1997-2006 etapevist gennemført udvendig istandsættelse af facader, tag og vinduer. Arbejderne er sket med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen.