Jardin’s Pavillon er tegnet af Nicolas-Henri Jardin og opført o. 1763 for grev Adam Gottlob Moltke i haveanlægget bag Moltkes Palæ (Christian VII Palæ), Amalienborg i København. Pavillonen blev opført i klassicistisk formsprog som lysthus og thesalon indrettet med voliere for fugle og rum til ophold. Oprindeligt var pavillonens krumme galleri således opdelt i tre af ståltrådsrammer med henholdsvis to volierer på hver side af et midterafsnit med en udvidelse, nymfæum, bag til. I nymfæets bagerste niche var der en kamin, mens der i de to sidenicher var små fontæner. Man kunne dermed tage ophold i midterafsnittet, der som i dag havde sandstensbelægning, med kig til de to volierer, hvor eksotiske fugle fløj frit omkring. I voliererne var der oprindeligt i alt fire fontæner og siddepinde til fugle i bagvæggens nicher. Pavillonen har i nyere tid tjent som bl.a. Prins Henriks atelier.
Ved projektets begyndelse stod pavillonen med et udtjent kobbertag, beskidte og lettere beskadigede ydermure i Nexøsandsten, samt uoriginale overflader indvendigt. Restaureringen er udført med udgangspunkt i Jardin’s oprindelige ideer og arkivmateriale, samt farvearkæologiske undersøgelser har været styrende for istandsættelsen.
Nexøsandstensfacaden er nænsomt afrenset, de mindre stenskader er udbedret med nye Nexøsandsten og de steder, hvor det var nødvendigt, er fugerne fornyet. Samtidig er det gamle kobbertag udskiftet med et nyt og med forlæg i et gammelt kobberstik af pavillonen er kuplen nu afsluttet med en krans af laurbærblade – et motiv, der var kendetegnende for Nicolas-Henri Jardin og også findes i udsmykningen af Riddersalen i Moltkes Palæ, som også er udført af Jardin. Alle døre vinduer er blevet renset for maling og efterfølgende laseret med kasslerbrunt på en lys grå bund for at genskabe den oprindelige træimitation.
Indvendigt udførte Nationalmuseet farvearkæologiske undersøgelser og fastslog at pavillonen oprindeligt havde stået i en let rosa farve og væggene blev derfor renset for nyere plastikmaling og cementreparationer og efterfølgende pudset og kalket i samme rosa farve som tidligere. Loftet i volieren er udført med nye rør og puds og loftgesimsen er genskabt, som kopierer profileringen i sandstensfacadens arkitrav. Der er udført nye traditionelle lamper. I pavillonens nymfæum er de trukne pudsindfatninger om nicherne og bladranker og sløjfer i stuk repareret og enkelte steder udskiftet med nye dele fremstillet efter afstøbninger af den eksisterende.
Ifm. med fjernelse af nyere gulve i volierens sidefag kom to af de oprindelige bassiner med fontæner til syne. Den oprindelige installation i blyrør blev blotlagt i samarbejde med arkæologer fra københavns museum. To bassiner er udført i kopi for at rekonstruere rummets symmetri. Sandstensgulvet i midterfaget er bevaret, mens der er udført nye teglgulve i de tidligere volierer i sidefagene.
Hele arbejdet blev muliggjort med fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i anledning af H.M. Dronningens 80-års fødselsdag og er foregået i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, samt de udførende håndværkere: Einar Kornerup A/S, OMØ A/S, Kjell Pedersen Entreprise, Jens Volf Blikkenslager & VVS, S.V. Fischer, Gladsaxe Ny Stenhuggeri, Stukkatør Henrik Nygaard Svensson, Okholm Lamper. Eduard Troelsgaard har leveret ingeniørrådgivning og Københavns Museum og National Museet har bistået med yderligere rådgivning og undersøgelser.
Fotos: Casper Brogaard Højer
