Nyheder | Brorfelde observatorium Brorfelde observatorium

Tegnestuen har vundet udbuddet vedrørende ombygning og istandsættelse af Brorfelde Observatorium.

Opgaven løses med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører som underrådgiver.

Brorfelde Observatorium er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob med landskabelig bearbejdning af landskabsarkitekt Georg Georgsen og blev opført i perioden 1953-64 for Københavns Universitet. Bygninger og landskabselementer blev fredet i 2010, og som noget ganske unikt er også områdets mørke “mørkefredet”.

Holbæk Kommune vil etablere en attraktion med afsæt i astronomiens verden, indeholdende formidlings- og demonstrationsfaciliteter, lejrskole – og overnatningstilbud, café, mødelokaler, foreningsrum m.m. med det formål at formidle Brorfeldes unikke historie og område, og derved sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rådgivergruppen glæder sig til at være med til at virkeliggøre projektet, og de omfattende registreringsarbejder er allerede i fuld gang.