Rønnow Arkitekter er rådgiver for Christians Sogns Menighedsråd vedrørende den løbende vedligeholdelse af Christians Kirke & Stanleys Gård på Christianshavn.
Christians Kirke blev opført i årene 1755-59. Hofbygmester Nicolai Eigtved udarbejdede kirkeprojekt til den tysktalende menighed på Christianshavn. Kirken havde oprindeligt navnet, Frederiks Tyske kirke, da den var opført under Kong Frederik V. Eigtved selv døde allerede i 1754, og projektet er på nogle punkter omarbejdet og revideret af andre. Kirkens karakteristiske hoveddisposition er imidlertid Eigtveds. Tårnet og spiret var nogle af de bygningsdele, der først blev færdiggjort efter Eigtveds død. I 1770 blev kirken endeligt færdiggjort, ved at spiret blev rejst efter tegning af hofbygmester G.D. Anthons. Siden er der stort set ikke sket ændringer i kirkens udformning, indretning, farvesætning eller inventar.
Christians Kirke er af en sjælden type, der ikke findes mange af i Kongeriget. Det karakteristiske ved den er, at selve kirkerummet er et udelt rum med en rektangulær grundform, og at hovedaksen udgøres af rummets korte tværakse. Den har et helt unikt interiør med loger i flere etager, udført i træ. Logerne er medvirkende til kirkerummets fantastiske akustik, og kirken anvendes derfor ofte til musiske optrædener. Der er næppe tvivl om, at Eigtved på sin store udenlandsrejse i 1720, hvor han meget af tiden var i Tyskland, har set sådanne nye reformerte kirkebygninger, hvilket har gjort ham selvskreven som arkitekt for den tyske menighed i København. Christians Kirke fik sit nuværende navn i 1901, da bygningen overgik til dansk sognekirke.
Tegnestuen har i samarbejde med en kunsthistoriker udarbejdet en historisk rapport og forslag til istandsættelse af kirkens indre loger, panelvægge, gulve, trapper mv. Blandt andre projekter kan nævnes ombygning af kirketjenerboligen til anvendelse som menighedshus med undervisningslokaler, kontorer mv. Der er desuden blevet udført et større tilgængelighedsprojekt for kirken, hvor der er etableret ny lift fra det fri og til krypten i kirkerummet, og tegnestuen har projekteret nye forsatsrammer til alle kirkens vinduer og initieret en langsigtet plan for klimaforbedringer og energibesparelse i kirken.
Senest er kirketårnets fire sandstensfacader blevet afrenset og restaureret. Den overordnede tilgang til istandsættelsen af sandstensfacaderne har været at bevare bygningens kvaliteter og ikke gå på kompromis med bygningens værdier. Hvor der er sket forandringer, er det sket for at forstærke de kvaliteter, der allerede findes, og de er udført på en sådan måde, at det ikke forstyrrer eller kompromitterer værdierne.