Arkiver

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup. Teatret blev opført med 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier i historicistisk stil som forbillede. Vilhelm Dahlerup, der havde ansvaret for den kunstneriske udsmykning, havde store ambitioner for interiørernes dekorative udformning og mange rum står således med bemalede flader, marmoreringer og udsmykninger og er indrettet med buster, statuer og oliemalerier.

Rønnow Arkitekter har siden 2012 forestået en lang række ind- og udvendige restaureringsarbejder samt ombygninger på bygningerne ved Kongens Nytorv. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum. Da projekterne startede op i 2012 var mange rum således slidte efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. De mange projekter gik overordnet ud på at opgradere de repræsentative rum til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og på at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne indebar blandt andet restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder teatersalen, vindfanget og forsalen i stueetagen, barlokalerne på balkonetagen, Holbergsalen, loggiaen, der vender ud mod Kongens Nytorv. S, og senest Balkonfoyeren, Dronningens gemakker, Kongetrappen og Balkonrundgangen. Rummenes bemalede overflader er restaureret i samarbejde med konservatorer og stukkatører.

Endvidere har Rønnow Arkitekter forestået en række større ombygningssager, herunder brandsikring af teatersalen og loftet over salen, automatisering af salens lysekrone, omlægning af mønsterudformede parketgulve i gangarealer og balkonfoyer, udskiftning af taget over administrations- og produktionsbygningerne bag Gamle Scene samt indretning af undervisningslokaler i ny lokation til Balletbørnene.
Ombygningssagerne er blevet gennemført under nøje logistisk planlægning, hvor hensynstagen til husets aktiviteter og produktion har været essentiel. Teateret holder lukket for forestillinger blot to måneder om året, hvorfor størstedelen af arbejderne har skullet gennemføres i denne periode, hvilket har krævet nøje og grundig planlægning, stram tidsstyring og optimale sikkerhedsforanstaltninger for de involverede håndværkere.

 

 

 

 

Brorfelde Observatorium

I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde Observatorium blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er både landskabet og bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.

I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med henblik på formidling af astronomi og naturvidenskab, og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rønnow Arkitekter har forestået den omfattende ombygning, renovering og istandsætte af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Bygningerne rummer nu bl.a. nye overnatningsfaciliteter, mødelokaler, kontorer, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter, personalefaciliteter samt køkken, spisesal og café.

I planlægningen af opgaven og disponering af funktionerne har hensynet til naturfredningen, bygningsfredningen og mørkefredningen spillet en væsentlig rolle.

Tegnestuen har tidligere, under Det Kongelige Bygningsinspektorat, gennem en længere periode forestået bl.a. istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på observatoriet i Brorfelde.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Christians Kirke

Rønnow Arkitekter er rådgiver for Christians Sogns Menighedsråd vedrørende den løbende vedligeholdelse af Christians Kirke & Stanleys Gård på Christianshavn.

Christians Kirke blev opført i årene 1755-59. Hofbygmester Nicolai Eigtved udarbejdede kirkeprojekt til den tysktalende menighed på Christianshavn. Kirken havde oprindeligt navnet, Frederiks Tyske kirke, da den var opført under Kong Frederik V. Eigtved selv døde allerede i 1754, og projektet er på nogle punkter omarbejdet og revideret af andre. Kirkens karakteristiske hoveddisposition er imidlertid Eigtveds. Tårnet og spiret var nogle af de bygningsdele, der først blev færdiggjort efter Eigtveds død. I 1770 blev kirken endeligt færdiggjort, ved at spiret blev rejst efter tegning af hofbygmester G.D. Anthons. Siden er der stort set ikke sket ændringer i kirkens udformning, indretning, farvesætning eller inventar.

Christians Kirke er af en sjælden type, der ikke findes mange af i Kongeriget. Det karakteristiske ved den er, at selve kirkerummet er et udelt rum med en rektangulær grundform, og at hovedaksen udgøres af rummets korte tværakse. Den har et helt unikt interiør med loger i flere etager, udført i træ. Logerne er medvirkende til kirkerummets fantastiske akustik, og kirken anvendes derfor ofte til musiske optrædener. Der er næppe tvivl om, at Eigtved på sin store udenlandsrejse i 1720, hvor han meget af tiden var i Tyskland, har set sådanne nye reformerte kirkebygninger, hvilket har gjort ham selvskreven som arkitekt for den tyske menighed i København. Christians Kirke fik sit nuværende navn i 1901, da bygningen overgik til dansk sognekirke.

Tegnestuen har i samarbejde med en kunsthistoriker udarbejdet en historisk rapport og forslag til istandsættelse af kirkens indre loger, panelvægge, gulve, trapper mv. Blandt andre projekter kan nævnes ombygning af kirketjenerboligen til anvendelse som menighedshus med undervisningslokaler, kontorer mv. Der er desuden blevet udført et større tilgængelighedsprojekt for kirken, hvor der er etableret ny lift fra det fri og til krypten i kirkerummet, og tegnestuen har projekteret nye forsatsrammer til alle kirkens vinduer og initieret en langsigtet plan for klimaforbedringer og energibesparelse i kirken.

Senest er kirketårnets fire sandstensfacader blevet afrenset og restaureret. Den overordnede tilgang til istandsættelsen af sandstensfacaderne har været at bevare bygningens kvaliteter og ikke gå på kompromis med bygningens værdier. Hvor der er sket forandringer, er det sket for at forstærke de kvaliteter, der allerede findes, og de er udført på en sådan måde, at det ikke forstyrrer eller kompromitterer værdierne.

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Byggeriet blev påbegyndt i 1719. Hovedslottet blev indviet i 1722 og kirken i 1726. Slottet blev senere ombygget og udvidet under Christian 6., Frederik 5. og Dronning Juliane Marie af arkitekterne Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff. Slottet danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset.

Rønnow Arkitekter har i perioden 2000-2007 løbende udført bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og langtidsbud­getter for det fredede anlæg på Fredensborg Slot.

For Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemførte vi i årene 2000 – 2003 udvendig istand­sættelse af tage og facader på Hovedslottet, Ottekanterne, Garagerne, Kancellihuset, Lange Stald, Personalefløjen, Marke­tenderiet, Kasernen, Hoftelegrafen, Ishuset og Sprøjtehuset. I 2005-2006 er der gennemført restaurering af Lille Spisestue og Barokspisestuen i Hovedslottet samt nyindretning af storkøk­kenet i Østre Ottekant.

Derudover har vi forestået løbende vedligehold og istandsættelse ved bl.a. brugerskifte m.v. af bygningerne i 2004-2007.

RETTEN I AARHUS


Et velbevaret arkitektonisk mesterværk og moderne retsbygning 

På Vester Allé 12, et terræn stærkt skrående mod Aarhus Å, ligger Smykkeskrinet. Et velbevaret arkitektonisk mesterværk, der blev opført som Statsbibliotek i 1898-1902 og siden 1963 har fungeret som Erhvervsarkiv.
Efter omfattende restaurering og ombygning gennem de seneste år (2017-2020) er bygningen nu indrettet som moderne retsbygning og arbejdsplads, der sammen med nabobygningen, Tinghuset, fremtidigt skal huse Retten i Aarhus.

Statsbiblioteket blev tegnet og opført af Hack Kampmann i perioden 1898-1902, mens Kampmann var Kongelig Bygningsinspektør for Jylland. Bygningen er blandt Kampmanns mest markante værker i Aarhus på linje med Aarhus Katedralskole, Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot. Som værdig repræsentant for nationalromantikken med sin beherskede og alligevel stolte fremtræden i sin tæt sluttede form og med en imponerende detaljerigdom er det ikke svært at forstå, at bygningen har fået tilnavnet Smykkeskrinet.

Det velbevarede arkitektoniske mesterværk er på flere måder helt unik og fredningsværdierne er mange. Med faglig viden, nærvær og passion er bygningen gennem de seneste år nænsomt tilpasset den nye funktion og de krav, der stilles til en moderne retsbygning – fra den overordnede plandisponering og ned til de mindste detaljer.

Rønnow Arkitekters rolle som restaureringsspecialister og arkitektrådgiver har været præget af en kontinuerlig stræben efter at opnå et velafbalanceret samspil mellem det bestående og nye. Vores mål med ombygningen og restaureringen var at fastholde bygningens forskellige fortællelag og, med stor respekt for det oprindelige, føre et nyt lag til, der indskriver sig i nutiden og er med til at pege fremad.

Restaureringen og ombygningen af det tidligere Statsbibliotek indebar en række særlige kompleksiteter, hvoraf en stor del var knyttet til bygningens fremtidige funktion. Selvom bygningens klare og meget overskuelige disponering med det centrale dobbelthøje rum er en velegnet ramme for sikkerhed og overskuelighed, der er vigtige elementer i det danske retsvæsen, så stiller en moderne retsbygning med mødelokaler, kontorer og retssale store krav til installationer. Hertil tæller tekniske føringsveje til eksempelvis ventilation, varme og lys samt installationer som kameraer, talevarsling og røgmeldere. Blandt nogle af projektets særlige udfordringer og vellykkede løsninger kan nævnes integreringen af to nye hovedtrapper, der underordner sig husets oprindelige struktur, samt bevaringen af de karakteristiske, originale støbejernsriste i gulvet, der i projektet delvist er blevet udstøbt efter en speciel metode.

Bygningen blev taget i brug i januar 2021. Ansatte, brugere og besøgende i Retten har senest kunne glæde sig over installationen af et stort kunstprojekt, som er integreret i reolerne i den tidligere læsesal. Installationen kredser om emnet non-human trials og er udført af den anerkendte, internationale kunstnerduo benandsebastian.

Det har været en yderst spændende, lærerig og ikke mindst ærefuld opgave, og vi er som arkitektrådgiver med hovedansvar for den fredede bygning stolte af det flotte resultat, der er skabt i et stærkt og tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen, Retten i Aarhus, Domstolsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, H+ Arkitekter, Tækker og Enemærke & Petersen A/S.

Fotos: Helene Høyer Mikkelsen

benandsebastian: Silent Parties.
Installationsfotos: David Stjernholm

Holmens Kanal

Danske Banks tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal skal transformeres, så kvarteret i fremtiden vil fremstå åbent og tilgængeligt for byens borgere, turister og erhvervslivet.

Efter Danske Bank i 2016 solgte sine 15 bygninger – heraf 5 fredede bygninger – til forsikringsselskabet Standard Life, er der åbnet op for nye anvendelsesmuligheder. Der er nu igangsat et omfattende projekt, der skal udvikle området og med funktionsændringer bl.a. tilføre detailhandel.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Standard Life, Capital Investment og Årstiderne Arkitekter ansvaret for at sikre, at transformationen og funktionsændringerne af områdets fem fredede bygninger, ca. 10.000 m2, sker med respekt for de bærende fredningsværdier.
Indledningsvis omfatter projektet et grundigt registrerings- og analysearbejde, som sammenfattes i en restaureringsstrategi for både byg­ninger og kulturmiljøer. Som en væsentlig del af restaureringsstrategien udpeges de bærende fredningsværdier, ligesom strategien indeholder konkrete anbefalinger til nye funktioner og hvordan de bedst integreres i de eksisterende rammer.
Sideløbende forestår Rønnow Arkitekter rådgivning i forbindelse med igangværende faser, herunder dispositionsforslag og udarbejdelse af lokalplan, ligesom vi er ansvarlige for al kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Fotos: Capital Investment, arkiv, 2016.

HOLMEGAARD VÆRK

 

Holmegaard Værk / Indvielse af Nordens største museum for glas, keramik og design.

I næsten 200 år var Holmegaard Glasværk førende inden for glasproduktion og -design, indtil det i 2008 lukkede ned. I 2020 er det genopstået som museum med Nordens største glassamling.

Holmegaard Glasværk blev grundlagt i 1825, som det første af sin slags i Danmark. Drevet af glasdesignere som Jacob E. Bang og Per Lütken producerede glasværket ikoniske designs, som vi alle er vokset op med. Fra de tidlige maskinproducerede klare mælkeflasker til mundblæste klassikere, som Provence-skålen. I 2006 blev gassen til de store glasovne slukket og få år efter forlod de sidste medarbejdere værket og livet i Glasbyen gik i stå. Det tog den varme glasmasse to år at køle ned.

Rønnow Arkitekter har for Museum Sydøstdanmark været med til at konkretisere og håndgribeliggøre de første etaper af tilblivelsen af Holmegaard Værk, et moderne museum i en kulturhistorisk og arkitektonisk kontekst. I et samarbejde mellem Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark var visionen og ambitionen at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

En væsentlig del af vores arbejde har været den omfattende kortlægning af glasværkets kulturmiljø og den bagvedliggende historie. En skole, boliger, et kapel, en lille kro og eget diesellokomotiv udgjorde den lille by, der voksede frem omkring de varme glashytter. Glasværkets medarbejdere skulle arbejde når den varme glasmasse havde den korrekte temperatur. Derfor måtte de og deres familier bo lige i nærheden.

I transformationen fra industri til museum var det vigtigt, at bygningerne selv kunne bidrage til oplevelsen og fortællingen om Holmegaard Værk. Rå og uberørte, efterladte efter lukningen, bliver de i sig selv et vidnesbyrd om den historie og det liv, der har udspillet sig. Om tidens gang, den evige varme og om stilheden, de også har rummet.

Der er i projektet kun sket få, udvalgte indgreb i bygningerne, for at tydeliggøre den iboende fortælling og for at sikre bygningernes værdi. Sporene fra tidligere funktioner er forsat synlige, blændinger og åbninger, der er kommer til, er tydeliggjort i materialer og overflader, så det nye museum indskriver sig som endnu et kapitel i værkets snart 200 år gamle historie. Sporene gør bygningerne og oplevelsen umiddelbar aflæselig og nærværende i kombination med den nye udstilling, der lys- og lydsætter oplevelsen via et boardwalk gennem værket.

Holmegaard Værk, for Sans & Samling, er historien om bygninger, industri og et samfund i samfundet. Om design, kunst og æstetik. I foråret 2020 blev Holmegaard Værk indviet og åbnede dørene for Europas største samling af glaskunst.

Fotos: Rønnow Arkitekter og Museum Sydøstdanmark.

Falkonergårdens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er tegnet og opført af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning i 1950’erne. Bygningsanlægget er kendetegnet ved bl.a. smukt mønstermurværk og tidstypiske interiørmæssige detaljer, bl.a. messingbeslåning, gedigne egetræsdøre, karakteristiske trælistelofter og flisegulve med hasleklinker.

Havnings arkitektur er generelt kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke, holdbare detaljer.

Tegnestuen har siden 2008 gennemført en lang række projekter i de bevaringsværdige bygninger, både for Gymnasiet og for Universitets- & Bygningsstyrelsen.

OMBYGNING AF FAGLOKALER
Ved ombygningen af gymnasiets faglokaler er der lagt stor vægt på at få indpasset de mo­derne faciliteter, så de falder naturligt ind i den bevaringsværdige bygnings interiør. Oprindelige over­flader og detaljer er bevaret i størst mulig omfang, og den oprindelige farveholdning med sorte gulve, hvide vægge og trælofter er genskabt og videreført. Der er lagt nyt sort linoleum og fodpaneler, og den sorte farve gentages i bord­plader og kateder, mens inventar og installationsskakte i øvrigt er holdt i hvidt, som falder i med væggene. Der er stillet høje krav til detaljeringen af nye elementer, så de fremstår i samme kvalitet som det oprindelige byggeri. Alle installationer, herunder el, vand, gas og ventilation er omlagt og indpasset diskret i den beva­ringsværdige bygning. Ventilationskanalerne er synlige, men forenklet til lige føringer, så det følger møbleringen. De karakterfulde listelofter friholdes fuldstændigt for installationer.
Ombygningen af faglokalerne er foregået i tæt samarbejde og dialog med ledelse, teknisk personale og faglærere, ligesom udførelsen blev planlagt nøje, så den forløb med mindst mulig gene for gymnasiets dagligdag.

OMBYGNING AF KANTINE OG ADMINISTRATIONSLOKALER
Projektet omfatter ombygning af både administrations- og lærerfaciliteter, herunder bl.a. omdisponering af de eksisterende kontorfunktioner og etablering af nye møderum og nyt køkken. I en tidligere cykelkælder under gymnasiets festsal er der etableret nye funktionelle gruppearbejdspladser i forlængelse af den eksisterende kantine.
Uden for elevkantinen i kælderniveau har man sænket terrænet for etab­lering af et nyt udendørs trappe- og opholdsanlæg i skolegården. Trappeanlægget er skabt som en moderne amfi-scene til brug for skolens mangeartede funktioner og udført som en afspejling af går­drummets karakteristiske form. Anlægget er opbygget som en kombination af almindelige trapper, en rampe og større siddetrin og giver direkte og niveaufri adgang til/fra elevkantinen.

Ombygningen af administrationen er udført med stor respekt for det eksisterende bygningsanlæg og nye tiltag, der er tilført bygningerne, er således udført på en måde, så de er med til at understrege bygningernes iboende kvaliteter. Samtidig er akutte problemstillinger mht. pladsmangel, flugt- og brandforhold, gamle, utidssvarende installationer og ventilation blevet udbedret samtidig med at der er kommet ekstra mødefaciliteter og forberedelsespladser og synligere forbindelse til administrationen.

NY UNDERVISNINGSFLØJ
Tegnestuen har i sommeren 2015 vundet en ny rammeaftale med gymnasiet vedrørende fremtidige vedligeholdelses- og ombygningsopgaver. Rammeaftalens første opgaver er bl.a. vedligehold af de eksisterende tegltage, ombygning af billedkunst i fløj C samt opførelsen af en ny ca. 1700m² undervisningsfløj. Den nye udbygning af gymnasiet opføres som erstatning for den gamle rektorbolig, og indeholder bl.a. fitnesslokaler, undervisningslokaler, studievejledning, biologilokaler og store arealer til gruppearbejdsfaciliteter.

 

Folketinget

Det første Christiansborg blev opført i 1733-40 i rokokostil med tilhørende slotskirke, ridebaner og hofteater. Slottet nedbrændte i 1794, hvorefter det andet Christiansborg blev indviet i 1828 opført af C.F. Hansen i klassicistisk stil. I 1884 brændte imidlertid også dette, som førte til opførelsen af det tredje og nuværende Christiansborg i 1906, efter tegninger af Thorvald Jørgensen. Bygningens nybarokke og tunge stil skulle give slottet tyngde og understrege dets plads som rigets politiske midtpunkt.

Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med Folketinget stået for ombygning af Folketingssalen.
Salen står i store træk som ved indvielsen i 1918. Kun nye teknologier, gulvtæpper og to store malerier fra 1954 af kunstneren Olaf Rude, er blevet tilføjet det karakteristiske rum. Den prominente talerstol er snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester, og det udsmykkede møbel er det naturlige centrum i salen.

Formålet med ombygningen har været, at skabe bedre tilgængelighed og mere plads ved at inddrage ministerværelse og birum i salens søndre side. Nye elementer, der er tilføjet i det originale og karakteristiske interiør, er søgt afstemt med det eksisterende, så det naturligt passer ind, men dog alligevel adskiller sig som nyt i detaljen. Det midterste af de store vinduer blev senere blændet for at afhjælpe modlyset. Vi har genåbnet vinduespartiet, for at reetablere rummets oprindelige, mere åbne karakter. For at skærme for modlyset er der i vinduesnichen indsat en paneleret skærm, som danner baggrund for talerstolen og som harmonisk er blevet en del af interiøret. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.

 

CBS

Siden handelshøjskolen i 1965 blev en integreret del af det danske uddannelsessystem, er den gennem de seneste årtier vokset til en af verdens største business schools. CBS er blandt Danmarks otte universiteter og har i dag over 22.000 studerende og 2.000 medarbejdere – forskere, ph.d. studerende og administrativt personale. CBS har faciliteter centralt i Hovedstaden, primært på Frederiksberg, i bygninger på blandt andet Solbjerg Plads, Kilevej, Howitzvej, Stig Lommers Plads, H.V. Nyholms Vej, Porcelænshaven i Dalgas Have og på Amager Strandvej. Den omfattende bygningsportefølje på omkring 130.000 kvadratmeter består af en varieret bygningsmasse, opført fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag.

Under Rønnow Arkitekters rammeaftale med CBS har vi i de seneste fire år ydet rådgivning i alle byggeriets faser og løst mange forskelligartede opgaver, der varierer i både skala, omfang og fokus. Som arkitektrådgiver har vi udført både ombygninger, renoveringer, reorganiseringer og nyindretninger, ligesom vi har udviklet specialinventar, skiltning og wayfinding i forbindelse med udvalgte projekter. CBS lægger stor vægt på, at de bygningsmæssige rammer understøtter handelshøjskolens undervisning og forskning på bedst mulige måde. I alle projekter, både store og små, har der derfor været en høj grad af brugerinvolvering.

Det største projekt under rammeaftalen har været en omdannelse, om-
bygning og nyindretning af det tidligere privathospital Hamlet til et tidssvarende studiemiljø for kandidatstuderende. Store dele af bygningen kan dateres tilbage til 1930’erne, men anlægget er siden opførelsen om- og tilbygget ad flere omgange. Senest i 1990’erne, hvor taget fik sin nuværende, karakteristiske kontur. Bygningen, der er beliggende på H.V. Nyholms Vej 21 på Frederiksberg, er efter en gennemgribende renovering indrettet som ”Graduate House”, indeholdende nye undervisningsrum, auditorier, produktionskøkken, kantine og grab´n go, gruppearbejdsrum, læsepladser, opholdsarealer og administrationslokaler. Bygningen er opdelt i flere sektioner og designet til at kunne tilbyde faciliteter for de studerende 24 timer i døgnet.

Husets omdrejningspunkt er det gennemgående trapperum i midten af bygningen, som er en tidligere palmehave. Her fordeles dagslys centralt i bygningen fra et stort ovenlys. Brede trapper, gangbroer og etageplateauer forbinder de forskellige funktioner i bygningen og skaber plads til ophold og nye relationer mellem husets mange brugere. Kandidathuset, der ligger tæt på CBS’s øvrige bygninger, har ca. 3.000 studerende tilknyttet og er en vigtig del af udvidelsen af universitetets samlede campus.

Af andre opgaver, som vi har været involveret i, kan nævnes ombygning, design og nyindretning af to studiecaféer, etablering af nye, innovative og forskelligartede studieområder, ombygning og nyindretning af kontor- og administrationsområder og et multianvendeligt, terrasseret udeareal i tilknytning til det eksisterende strøg mellem Solbjerg Plads og Kilen.

Fotografier: Casper Brogaard Højer og Kirstine Mengel

Københavns Domhus

Domhuset i København er tegnet af C. F. Hansen og blev opført i årene 1805 til 1815. Det blev oprindeligt bygget som et kombineret rådhus og domhus og erstattede det gamle rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv, som brændte under Københavns brand i 1795. Siden 1905 har Københavns Byret holdt til i bygningen på Nytorv, der er udført i klassicistisk stil.

Rønnow Arkitekter har forestået en hovedistandsættelse af Domhusets facader. Det store trappeanlæg mod Nytorv er delvist sat om og nye sten hugget, hvor nødvendigt. Samtlige portpartier mod Nytorv og Kattesundet er istandsat og ombygget, bl.a. for at undgå vandindtrængning i bygningerne.

Endvidere er der foretaget istandsættelse af nedbrudte pudsede overflader mod Nytorv, Kattesundet og Frederiksberggade samt en ejendom i Hestemøllestræde. Domhuset er pudset med den karakteristiske rødlige, såkaldte “bornholmske cement”, og reparationerne er sket i respekt for at bevare så meget originalmateriale som muligt. Kvaderimitationer er udført i kopi af de oprindelige, og hvor bygningen har været sløret af smuds er der afrenset.

Odden Kirke

Odden Kirke ligger på Sjællands Odde i landsbyen Overby og kan dateres tilbage til omkring år 1300. Kirken er opført i røde munkesten lagt i munkeskifte og har oprindeligt stået som blankt murværk. I 1830’erne undergik bygningen dog en større istandsættelse, hvor murene blev kalket røde, hvorved bygning fik det karakteristiske ydre, vi kender i dag.

Rønnow Arkitekter er arkitekt for Menighedsrådet og bistår ved løbende istandsættelsesprojekter. Her kan nævnes indvendig istandsættelse kirken, herunder ny farvesætning af stolestader, inventar og træværk, ombygning af kor og alterskranke samt udførelse af nyt orgel.

NY VESTERGADE 11

 

Istandsættelse og modernisering af Ny Vestergade 11 – forhus og baghus

Ny Vestergade 11 er en fredet bygning, der ejes og bruges af Nationalmuseet. Ejendommen består af forhus og baghus, der er opført i hhv. 1821 og 1859. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende ingeniørfirma varetaget den indvendige istandsættelse og modernisering af forhuset samt udskiftning af radiatoranlæg i baghuset i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

En af de grundlæggende udfordringer ved projektet var at opgradere det fredede hus uden nogen videre installationer til en ramme for moderne kontorarbejdsplader med behov for tilførsel af kabler. For at undgå indgreb i bygningens indvendige panelvægge, der er omfattet af de bærende fredningsværdier, valgte vi at lave installationerne efter et reversibelt restaurerings-princip og opsætte synlige gitterbakker, som tillader, at man meget enkelt kan integrere fremtidige installationer. Gitterbakkerne har et samtidigt industrielt udtryk, der tydeliggør, at der er er tale om en ny tilføjelse til det oprindelige, og de kan nemt fjernes igen, så bygningen står oprindeligt.

Forhuset i nyklassicistisk formsprog
Forhuset blev opført som stald- og magasinbygning i 1821, og da det i 1858 blev ombygget til boliger, fik bygningen sit nuværende klassicistiske udtryk. Forhuset har også i en periode været indrettet som Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig til den danske zoolog og fysiolog, August Krogh. I de seneste år har Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium holdt til i bygningen, og det er hensigten, at forhuset fremover skal fungere som kontor- og mødelokaler for ca. 30 medarbejdere.

For Ny Vestergade 11 (Forhuset) er de kulturhistoriske værdier blandt andet knyttet til bygningens nyklassicistiske formsprog, der kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Med respekt for bygningens bærende fredningsværdier, er 1. og 2. salen, der er rig på stuk, profilerede paneler og lysninger, bevaret og istandsat. Tidligere sætningsskader havde medført store skævheder i gulve, særligt på 1. og 2. sal. Med henblik på at oprette gulvene er der etableret vandrette podier i flere af lokalerne på 1. og 2. sal, og en punktvis forstærkning af fundamentet er udført med henblik på at undgå yderligere sætninger i bygningen. Herudover har indretningen af bygningen til kontorbrug indebåret nedtagning af enkelte skillevæge, flytning og blænding af enkelte døre samt nedtagning og fornyelse af alle varme- og el-installationer.

Baghuset – et tidligt eksempel på dansk industrialisme
Baghuset blev opført i 1859 som laboratorier for universitetet med J.H. Nebelong som arkitekt. Dertil var knyttet et stort auditorie samt laboratorier med ildsteder i stueetagen, gennemgående trappeforbindelser, herunder spindeltrappe i støbejern. Baghusets industrielt prægede facader er udtryk for, at denne del er opført som laboratoriebygning, hvilket blandt andet kan aflæses i de store vinduespartier, der er beregnet til at optimere dagslys for arbejdet i laboratorierne. Endvidere kommer industrialismens indtog i denne periode til udtryk i materialevalget, hvor man benytter støbejern som konstruktive elementer.

I forbindelse med en opgradering af Nationalmuseets varmeanlæg til lavtemperatur fjernvarme har vi varetaget en udskiftning af radiatorer og røranlæg, uden at det har haft indvirkning på de eksisterende fredningsværdier, som indvendigt knytter sig til de gennemgående trappeforbindelser, de store rumligheder og etagehøjder, de bevarede dele af podieopbygning i det tidligere auditorium, de synlige tagkonstruktioner på loftsetagen samt til de bevarede ildsteder i stueetagen.

 

BAKKEKAMMEN 40

I samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og Københavns Byggestyring har Rønnow Arkitekter forestået restaureringen af Bakkekammen 40 for Realdania By og Byg. I 2017 markerede de 100-års jubilæet for arkitekturbevægelsen med købet af en af de mest markante Bedre Byggeskik-villaer i Holbæk, tegnet af Ivar Bentsen.

Bakkekammen 40 blev opført i 1917 for grosserer Julius Mortensen. Villaen, der er fredet, har to etager og fremstår som et stateligt palæ med murværk af gule flammede teglsten og tag belagt med røde teglsten. Vinduerne er udført, som man så det på Ivar Bentsens eget hus, før det blev nedrevet, i lige linje over hinanden og med adskilte murbånd. Dette sammenholdt med den strenge symmetri markeret på midten af en dobbeltradet trappe til hoveddøren, giver bygningen en særlig værdighed. Hele anlægget, der også rummer en grusbelagt forplads og en over 5.000 m2 fredet og velbevaret have, fremstår symmetrisk med garage, staldbygning og vognport til den ene side og et mindre havehus til den anden side.

Villaen ligger placeret i Bakkekamskvarteret øst for Holbæk, der fra 1911 blev udbygget med huse efter tegninger af Bedre Byggeskik-arkitekterne Ivar Bentsens og Marius Pedersen. Bedre Byggeskik-bevægelsen brændte for at højne bygningskulturen med gedigne materialer, godt håndværk, en velbearbejdet detaljeringsgrad og harmoniske facadeproportioner. Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag bevægelsen, hvor alt var nøje indordnet i en overordnet plan og fulgte et sæt retningslinjer i forhold til placering, lys, luft, materialer, overflader og udformning med ”den gode bolig” som det højerestående mål.

Den overordnede tilgang til restaureringen har været at bevare og forstærke stedets kvaliteter og værdier. Almindeligt vedligehold af bygningsdele og overflader, opgradering af installationer og energimæssige forbedringer er udført uden at gå på kompromis med bygningens bærende værdier. De større indgreb, der har været nødvendige for at klargøre boligen til en ny lejer, har derfor været styret af en holdning om, at den stemning og den kvalitet, som bygningen repræsenterer, ikke måtte forstyrres eller kompromitteres. Derfor har vi gået nænsomt til værks og generelt gjort så lidt som muligt, ligesom vi har udvist samme forståelse for kvaliteten i materialer, som Ivar Bentsen gjorde. De udførte forandringer inkluderer bl.a. modernisering af badeværelser, udskiftning af radiatorer, nedlægning af køkken på 1. sal og retablering som værelse, udskiftning af nyere køkken i stueetagen samt energiforbedringer i form af isolering af loft og ombygning af eksisterende forsatsruder med bl.a. etablering af energiglas. Ikke mindst er Ivar Bentsens markante farvesætning blevet genskabt, og alle rum står nu i kraftige tidstypiske nuancer.

Ejendommen har siden opførelsen i 1916 været beboet af samme familie. Sælger var derfor tredje generation, der havde boet i huset, og barnebarn af den oprindelige bygherre.

Billeder: Realdania By og Byg

 

Sorø Akademi

Sorø Akademi omfatter dels Sorø Akademis Skole, dels Sorø Akademis Stiftelse og har rødder helt tilbage til biskop Absalons cistercienserkloster fra 1162. Lauritz de Thurah ombyggede de gamle klosterbygninger omkring 1740. Hovedbygningen nedbrændte i 1813, men to bevarede professorboliger, de såkaldte Molbechs Hus og Ingemanns Hus, giver et indtryk af Lauritz de Thurahs byggestil. Den nuværende hovedbygning, er opført 1822-27 af Peder Malling og indvendig udsmykket af Georg Hilker. Selve akademiområdet, hvortil der er adgang gennem Klosterporten, omfatter bl.a. Peder Mallings bygning med Sorø Akademis Skole, Sorø kirke, Rektorgården, Alumnaterne og Biblioteksbygningen.

Flere af bygningerne er i dag fredet.

Rønnow Arkitekter har for Slots- og Ejendomsstyrelsen udført en større ombygning og modernisering af værelser for Sorø Akademis kostelever og tilhørende lærerboliger. Endvidere har tegnestuen forestået opførelsen af en ny tilbygning med elevværelser/alumnat.

For Undervisningsministeriet har tegnestuen i perioden 1982-2003 desuden gennemført generelt tilsyn med hele bygningsanlægget og der er udarbejdet langtidsplan for bygningsanlæggets modernisering, vedligeholdelse samt gennemførelse af arbejderne.

I forbindelse med det Kongelige Bygningsinspektorat har Rønnow Arkitekter igen fra 2016 for Ministeriet for Børn, Unge & Ligestilling/MBUL fået opgaven at varetage det almindelige vedligehold på akademiets smukke bygninger.

CBS Graduate House

Under rammeaftalen med Copenhagen Business School har Rønnow Arkitekter forestået en større istandsættelse og transformation af den oprindelige kapselfabrik og senere Privathospital Hamlet.

Bygningen, der er beliggende på H.V. Nyholms Vej 21 på Frederiksberg, er i projektet indrettet som kandidathus indeholdende bl.a. nye undervisningsfaciliteter, auditorier, produktionskøkken, kantine og grab’n go, arealer til læse- og gruppearbejde samt administrationslokaler.
Der er tilbygget og ombygget flere gange i og omkring det 6000m² store tidl. fabriksanlæg. Senest omkring år 1990, da Hamlet flyttede ind. I dag fremstår bygningen imidlertid som en imødekommende og moderne universitetsbygning, der danner optimale rammer for CBS’ kandidatstuderende.

Tegnestuen har udover ombygningen også udarbejdet designkonceptet for skiltning og wayfinding i bygningen samt varetaget opgaven med den komplette nyindretning af alle etagerne. Nyindretningen er blevet til i tæt samarbejde med CBS forskellige brugergruppe og har inkluderet et længere workshopforløb for de mange interessenter.

Opgaven er udført i samarbejde med Bascon (ingeniør) og C.F. Møller (landskab).

 

 

Absalon

Professionshøjskolen Absalon tilbyder uddannelse indenfor pædagog- og socialfaglige, sundhedsfaglige og lærerfaglige områder. Absalon har afdelinger i Sorø, Kalundborg, Roskilde, Slagelse, Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster.

Rønnow Arkitekter forestår udførelsen af periodiske 10-års vedligeholdsplaner samt løbende rådgivning vedr. vedligeholds- og istandsættelsesarbejder samt ombygnings- og revitaliseringsprojekter på bygningsanlæggene tilhørende Absalon. I perioden har vi bl.a. på Campus Næstved forestået etablering af nyt produktionskøkken og nyindretning af kantineområde med nye elevarbejdspladser. Der er endvidere udført ombygning og nyindretning af eksisterende kontorer for etablering af nyt studieservicecenter med fælles receptionsområde samt et tværfagligt ”sundheds-lab”.  I Nykøbing har vi udført ombygning og nyindretning af bibliotek samt undervisnings- og gruppearbejdslokaler og i Sorø er der ad flere omgange gennemført ombygninger af bl.a. bibliotek, auditorium, kontor- og undervisningslokaler samt møde- og toiletfaciliteter.

Se mere om de enkelte ejendomme under Projekter.

Christianshavns Gymnasium

Rønnow Arkitekter har siden 2012 varetaget totalrådgivning på Christianshavns Gymnasium i forbindelse med gennemførelsen af flere byggerier. Alle byggerierne har taget udgangspunkt i et ønske om at nytænke de eksisterende rammer, herunder undersøge muligheder for en bedre udnyttelse af de eksisterende, markante og bevaringsværdige bygninger på Christianshavn.

I 2012-13 har tegnestuen gennemført en række ombygnings- og istandsættelsesarbejder på gymnasiets hovedbygning og sidelænger, hvor der har været fokus på at omdanne og opgradere de eksisterende faciliteter for såvel lærere og elever.

Projekterne omfatter ombygning og udvidelse af lærerværelse, udvidelse og opgradering af lærerfaciliteter, fugtsikring og ombygning af auditorium samt omdannelse af den tidligere pigegymnastiksal til brug som samlingssal, elevarbejdspladser og uformelle undervisningssammenhænge.

Pga. et fortsat stigende elevantal og begrænset plads i det eksisterende bygninger, blev tegnestuen senest bedt om at undersøge potentialer for en udvidelse af gymnasiet. Flere scenarier var i spil og valget faldt i samråd med Stadsarkitekten på en udvidelse oven på de eksisterende, bevaringsværdige bygninger, de 140 år gamle, tidligere Nobels tobaksfabrikker. Bygningerne er tidligere overtaget af CG og er placeret på hjørnet af Bådsmadsstræde og Prinsessegade, overfor gymnasiets øvrige bygninger og ikke mindst Christiania.

I samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og bygherrerådgiver Emcon, har tegnestuen gennemført en omfattende ombygning og nedrivning af den eksisterende tagetage øverst på Fabrikken. Her er de uhensigtsmæssige lokaler og adgangsforhold nu fortid, og der er i stedet opført en fuld etage med tre funktionelle, store undervisningsfaciliteter med plads til læring, gruppearbejde, kreativt arbejde i nye billedkunstlokaler og ikke mindst rekreativt ophold på den nye tagterrasse øverst oppe med smukt kig til byens tage og spir.

I forbindelse med projektet er der opført et nyt tårn med nye adgangsmuligheder, en lys og rumlig trappekerne samt en ny elevator. Med de forbedrede tiltag er der skabt niveaufri adgang til alle etager og faciliteter på Fabrikken. Tårnet bruges samtidig som diskret nyt fyrtårn for gymnasiet, da logoet er placeret øverst oppe og er synligt fra de omkringliggende gader og arealer.

3 overordnede temaer har været omdrejningspunktet for det nye byggeri. Respekt. Inspiration & Fornyelse.

Respekt. For traditionerne og det eksisterende
Inspiration. I fortiden, nutiden og fremtiden
Fornyelse. Som et middel for forandring, forbedring og nye muligheder

Med baggrund i de 3 tematikker har tegnestuen søgt at skabe en tilføjelse til den gamle bevaringsværdige fabrik, dens omgivelser og disses præmisser og ikke mindst dens brugere.

En tilføjelse, der ikke mimer det gamle, men lader sig inspirere af det eksisterende – En ny arkitektur, der vidner om nutiden, peger på fremtiden og samtidig respekterer fortiden.

Det nye byggeri blev indviet ultimo 2014.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

St. Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

Realdania Byg erhvervede i 2011 råd-, ting- og arresthuset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliserin­gen af et udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark.

Rønnow Arkitekter har forestået restaureringen af huset, der skulle give bygningen sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktio­ner. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprin­delige hus var tilføjet i 1871, fjernet, for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk og at genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Med restaureringen og renoveringen af bygningsanlægget er der skabt en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed.

Fotografier: Kurt Rodahl Hoppe

Rosenborg Slot og Have

Rosenborg Slot blev opført som lysthus af Christian IV i 1606-07 i nederlandsk renæssancestil, i blankt rødt murværk med vinduesindfatninger, vandrette bånd og hjørnekvadre i sandsten som dekorative elementer. I begyndelsen af 1600-tallet blev slottet ombygget og udvidet ad flere omgange, senest i 1633 hvor slottet fik den udstrækning, vi kender i dag. Slottet er omringet af en voldgrav og voldgravsmur i røde teglsten, der afgrænser pladsen omkring slottet. I tilknytning til slottet ligger flere tjenesteboliger, opført i en mere ydmyg stil med enkle pudsede facader, taggesims, sprossede vinduer og fyldings- eller revledøre.

Det store haveanlæg, Kongens Have, rummer flere mindre bygninger og monumenter, og omkranses af et gitterhegn med pavilloner, der som små byporte beskytter havens helle.

Størstedelen af anlægget, herunder slottet og havepavillonerne er fredede.
Rønnow Arkitekter har arbejdet med de fleste af bygningerne ved Rosenborg Slot og Kongens Have. Det løbende vedligehold, som de smukke gamle bygninger kræver, er netop særligt spændende, da man kommer helt ned i materien og i bygningens og stedets historie. Målet har været, på et oplyst grundlag og efter nøje studier af de eksisterende forhold, bygningernes materialer og detaljer, at sørge for en nænsom restaurering, uden at udviske historien eller overfladernes materialitet. Hver enkelt bygning, er behandlet individuelt, ud fra sine specielle forudsætninger.

Fotografier: Casper Brogaard Højer

Gymnasiefællesskabet

Gymnasieskolerne er for få år siden overgået til at være selvejende institutioner, der skal gennemføre byggeopgaver efter de statslige regler herfor. Rønnow Arkitekter har som totalrådgiver indgået en rammeaftale med Gymnasiefællesskabet, der omfatter gymnasierne i Rungsted, Gladsaxe og Allerød.

Rammeaftalen omfatter gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder, ombygning, renoverings- og moderniseringsarbejder, herunder energibesparende foranstaltninger samt ny- og tilbygningsarbejder.

Under rammeaftalen har tegnestuen blandt andet gennemført flere istandsættelser og ombygninger på Allerød Gymnasium, herunder energiforbedringer i form af etablering af nye ventilationsanlæg.

På Gladsaxe Gymnasium har tegnestuen udført en helhedsplan for ud- og indvendig totalistandsættelse af det bevaringsværdige anlæg opført af ægteparret Koppel. Med baggrund i helhedsplanen er der udført en etapevis ombygning og istandsættelse af hele bygningsanlægget.

På Rungsted Gymnasium er der bl.a. udført en større ombygning og reorganisering af administrationsfaciliteterne samt udført nye naturfags- & sciencelokaler.

Gladsaxe Gymnasium

Gladsaxe Gymnasium blev opført i 1956 af arkitekterne Eva og Nils Koppel som en del af en større konkurrence for et kulturcenter i Buddinge by. Anlægget er kategoriseret som bevaringsværdigt.

Under den aktuelle rammeaftale med Gymnasiefælleskabet har Rønnow Arkitekter udført en helhedsplan for ud- og indvendig totalistandsættelse af det bevaringsværdige anlæg. Flere etaper af projektet er udført, mens andre er under projektering, udbud eller udførelse.

I 2016 blev der gennemført en større ombygning af drengeidrætssalen, hvor faciliteterne fik en generel opgradering og salens kvadratmetre blev optimeret. Senere på året blev arbejder på pigeidrætssale igangsat. I udgangen af 2016 var gymnasiets bygninger fuldt istandsat og moderniseret.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

 

 

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

KKFO Akeleje

Rønnow Arkitekter har for Københavns Ejendomme udført om- og tilbygning på KKFO Akeleje i Valby. Institutionen stod overfor at skulle opnormeres med flere børn medio 2015.

Opgaven omfatter opførelsen af en ny tilbygning på ca. 400 m² i tilknytning til den eksisterende KKFO samt fritidsklub beliggende ved Ålholm Skole. Den nye tilbygning danner en ny fysisk og visuel forbindelse mellem de eksisterende bygninger og skaber en ny helhedsmæssig sammenhæng mellem de eksisterende faciliteter, både ude og inde. Tilbygningen indeholder bl.a. ny aktivitetssal, spillerum samt nye værksteder og en udvidelse af det eksisterende køkken/alrum og en ny gårdhave. Endvidere forbedrer bygningen tilgængelighedstiltag ved at etablere en ny elevator med adgang direkte fra gadeplan.
Der er arbejdet med nicher, der giver hyggelige og spændende opholdskroge for børnene samt glaspartier med mulighed for øget visuel kontakt mellem rummene. Der er indarbejdet en række akustiske løsninger, der er med til at gøre den nye bygning til en attraktiv arbejdsplads og bidrage til et behageligt lege-, opholds- og arbejdsmiljø.

Den nye tilbygnings lette aluminiums facader spænder ud mellem de to tungere, murede eksisterende bygningskroppe. Med store glaspartier og ovenlys trækkes masser af dagslys ind i bygningen og lodrette solafskærmende lameller giver et fint spil i husets alrum.

Den mørke specialdesignede eloxerede aluminiumspladebeklædning på de nye facader skaber en fin og let modvægt til de eksisterende facader, samtidig med at bygningen gives et moderne arkitektonisk udtryk, hvor nyt og gammelt indgår i et smukt samspil.

Liselund Gamle Slot

Liselund Gamle Slot er opført af franskmanden Antoine de Bosc de la Calmette, der var europæisk orienteret og inspireret af Jean-Jacques Rousseaus tanker om naturen. Calmettes kone Elisabeth Isling var af tysk afstamning og det lille slot var en gave til hende – deraf navnet Liselund.

Tegnestuen har gennem 45 år restaureret og vedligeholdt Liselund gamle Slot, tillige med Norske Hus, Schweizerhytten, Det Kinesiske Lysthus, Bondegården og de øvrige små bygninger, der som “sætstykker” i et romantisk teater udfolder sig i en landskabspark tæt på Møns Klint med kunstigt opstemte søer og vandfald.

Kronborg Slot

Kronborgs historie går tilbage til 1420’erne, hvor Erik af Pommern opfører “Krogen”, en borg hvorfra kongen kunne kontrollere skibsfarten i Øresund. Navnet Kronborg opstår i 1577 under Kong Frederik II, der i årene 1574-85 udfører en omfattende modernisering af slottet i renæssancestil. Kronborg brænder i 1629, hvor kun slotskirken overlever. Christian IV genopbygger derefter slottet i den barokke stilart. Efter Svenskekrigene blev de ydre fæstningsværker opført. Fra 1785-1923 bruges anlægget som kaserne. Slottet er i dag genopbygget som i Frederik II og Christian IV’s tid og er i 2000 udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Rønnow Arkitekter har på Kronborg Slot og omkringliggende bygninger udført vedligeholdsarbejder for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, herunder istandsættelse af kobbertårne, etablering af brandledninger til slottet samt facadeistandsættelser på en lang række af de tilhørende bygninger.

Østre Landsret

Bygningen i Bredgade er oprindeligt opført som operahus, men fungerede kun som sådant i perioden 1702-1708. I perioden 1720-1884 var bygningerne i brug som kaserne og søakademi, mens de i 1768 blev restaureret af arkitekt C.F. Harsdorff. I 1884 brændte Christiansborg, og Rigsdagen flyttede herefter ind i lokalerne i Bredgade. Godt 30 år efter flyttede Rigsdagen ud igen og bygningen blev kortvarigt benyttet som nødlazaret under Den spanske syge. Fra 1919 har Østre Landsret benyttet bygningen.

På Østre Landsret har Rønnow Arkitekter forestået hovedistandsættelse af staldbygningens facade, istandsættelse af hovedbygningens gesimsbånd samt understrygning af hovedbygnings store tegltag, istandsættelse af smedejernsgelændere samt revitalisering af gård- og parkeringsareal, inkl. nyt cykelskur. Endvidere har vi udført en istandsættelse og nyindretning af stedets kantine, herunder også en større asbestsanering og udførelse af nyt terrændæk. Der er ligeledes udført forundersøgelser vedr. et kommende projekt til nedrivning af det udvendige, senere tilkomne trappeanlæg mod Bredgade og en indvendig ombygning af ankomstområdet.

Holbæk Seminarium

Holbæk Seminarium er efter en landsdækkende arkitektkonkurrence opført 1965 af arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Det består af seminariebygninger, funktionærboliger samt kollegium. Anlægget er beliggende i et smukt, grønt område ved Holbæk og blev fredet i 2010.

OMBYGNING OG BYGNINGSSYN

Inden anlægget blev fredet, har Rønnow Arkitekter for University College Sjælland, UCSJ, forestået ombygning af naturfagslokaler og faglokaler i hovedbygningen. Under UCSJ har vi endvidere foretaget bygningssyn og udarbejdet 10-års vedligeholdelsesplaner samt bistået ved løbende vedligeholdsopgaver.

I 2010 overtog Holbæk Kommune bygningerne. Tegnestuen har for kommunen udført analyser for bygningernes fremtidige anvendelse til CSU – Center for Specialundervisning, der repræsenterer en brugergruppe med høje krav til tilgængelighed. Efterfølgende har vi forestået første etape af istandsættelse og ombygning af to fløje til voksenafdelingen samt fungeret som bygherrerådgiver for kommunen i forbindelse med den øvrige ombygning af anlægget.

Samtlige indgreb er foretaget med respekt for det oprindelige bygningsanlægs hovedstruktur og i harmoni med de eksisterende materialer og farver.

FREDNINGSMANUAL

Vi har for Kulturstyrelsen og Holbæk Kommune udarbejdet en omfattende fredningsmanual over Holbæk Seminarium. Fredningsmanualen kortlægger de bærende fredningsværdier, så det sikres at bygningernes karakteristika bevares for eftertiden.

 

Holbæk Museum

Holbæk Museum er stiftet i 1910 og råder i dag over 13 historiske huse, der alle er fredede eller udpeget som bevaringsværdige. Til museet hører også huset på Bakkekammen 45, som overgik til museet i 2009 og fungerer som museum for Bedre Byggeskik.

Rønnow Arkitekter har siden 2006 været tilknyttet som arkitekter på Holbæk Museum og forestår det generelle tilsyn og løbende vedligehold af museets bygninger. Vi har løst flere projekter for museet, herunder istandsættelse af facader, omlægning af tegltage og ombygning af udstillingslokaler og servicefaciliteter.

Udover de løbende vedligeholdsarbejder har tegnestuen gennemført en større istandsættelse af museets fire fredede bygninger herunder istandsættelse af bindingsværk og facader, udskiftning af tage og nyindretning af udstillingslokaler. Projektet blev gennemført som et fondsprojekt med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.