Inge-Lise Kragh fra Rønnow Arkitekter overværede at Europa Nostra tildelte initiativer vedr. Læsøs Tanghuse en international pris. Prisen er en anderkendelse af det bevaringsarbejde, der har stået på siden 2007.
Tanghuse er en bygningstype som udelukkende findes på Læsø og Rønnow Arkitekter har for år tilbage udført en fornyelse af taget på Museumsgården på Læsø.
Der blev ovenpå en ny tagkonstruktion anvendt den gamle teknik til lægning af den nye tang. Tangen er drejet i lange såkaldte “vasker”, der forneden er slynget rundt om lægterne. Enderne hænger ud over et skråbræt, som med trækiler er fæstnet til spærenderne. Efter at taget har sat sig, friskærer man omkring døre, vinduer og åbninger.