Byggeplads.dk har i juni 2015 bragt en artikel om Rønnow Arkitekters om- bygning af det tidligere privathospital Hamlet til et tidssvarende kandidathus for Copenhagen Business School.
Læs artiklen her.
Forfatterarkiv: Orango
DET KONGELIGE TEATER
I By & Lands juni nr. fortæller Camilla Løntoft Nybye om restaureringen af Det Kongelige Teaters loggia, et historisk fund og arbejdet med at åbne bygningen mere op mod offentligheden.
Læs artiklen i By & Land her
Middelgrundsfortet, Ungdommens ø
Rønnow Arkitekter er i et team med Spark, Niras og Julie Kierkegaard Landscape Architects blevet prækvalificeret til at deltage i den spændende konkurrence om renovering og omdannelse af Middelgrundsfortet.
I starten af 2015 købte Spejderne med støtte fra Nordea Fonden og A.P.Møller Fonden den gamle militærbefæstning med det formål at etablere en ny platform og unik ramme for udvikling af unge. Visionen er, at ungdomsøen “skal være en rugekasse med råderum for unge. Et særligt sted, hvor der er plads til at tænke tanker, fordybe sig i samtalen, at dyrke fællesskabet – at skabe handlinger.” Med afsæt i spejdernes værdigrundlag, skal øen være et fyrtårn for ungdommen og gennem en bred vifte af aktiviteter blive katalysator for fællesskabet, skaberkraft, forandringsparathed, læring og livsduelighed.
Middelgrundsfortet blev i 1890-94 under stor national bevågenhed bygget som det største og vigtigste anlæg i søbefæstningen ud for København og i sine velmagtsdage var det bemandet med op til 800 soldater. Middelgrundsfortet blev nedlagt som søfort i 1962. Arealet af øen, inklusiv bølgebrydere, er på ca. 67.000 m², mens selve landområdet udgør 50.000 m². Den er dermed antageligt verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land.
Arkitektpraktikant forår 2016
Rønnow Arkitekter søger en praktikant fra Arkitektskolen til forårssemestret 2016.
Hvis du har lyst til at lære om arkitektfaget i praksis- og særligt omrking arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger, vil en praktikplads på tegnestuen være en oplagt mulighed.
Har du spørgsmål til praktikpladsen er du velkommen til at kontakte arkitekt MAA, partner Mette Prip Bonné på tlf. 41 74 00 74 eller mpb@ra.dk.
Ansøgning inkl. CV og portfolio kan sendes pr. post til kontoret i København eller pr. mail. Sendes det pr. mail må det max fylde 5MB.
KADK biblioteket
Rønnow Arkitekter er af Bygningsstyrelsen blevet bedt om at udarbejde budget og tilstandsrapport på Kunstakademiets Bibliotek med henblik på en hovedistandsættelse af tag og fag samt herunder at vurdere rentable energitiltag, som kan tilføres bygningen, uden at bygningens identitet svækkes.
I forbindelse med opgaven har tegnestuen i samarbejde med Rambøll fået udført en 3D scanning af biblioteksbygningen.
3D scanningen importeres til Revit og bruges som en detaljeret 3D model af bygningen. Data, herunder mængder, kan udtrækkes til brug for budget, registrering samt hovedprojekt.
Kunstakademiets Bibliotek har til huse i den tidligere kleinsmedje på Holmen, hvor vedligeholdelse af flådens skibe blev udført i tæt samarbejde med andre værksteder på Holmen, herunder Meldahls støberihal.
Bygningen er især kendetegnet ved sit store rytterovenlys, hvor bygningens tagkonstruktion blotlægges udefra og skaber et meget smukt lys ned i den nuværende bibliotekssal.
Brorfelde observatorium
Rønnow Arkitekter forestår restaureringen af Brorfelde Observatorium, der blev tegnet af Kaj Gottlob og opført i årene 1953-64. I første omgang er det den tidligere administrationsbygning, der skal indrettes med foredrags-/udstillingslokale og møderum i den tidligere biblioteksfløj, de tidligere kontorer og gæsteværelser indrettes til overnatning med blandt andet sovesale for skoleklasser på loftet. Der indrettes desuden kiosk og køkken med dertilhørende spisesal i den tidligere professorboligs dagligstue.
Bygningens vinduer har oprindeligt være farvesat forskeligt fra fløj til fløj. Vinduerne istandsættes nu og males i de oprindelige farver i forbindelse med den igangværende facadeistandsættelse.
Ligeledes har næsten hvert rum oprindeligt været farvesat forskellige. Disse farver ønskes i så stor udstrækning som muligt også genskabt.
Nordvestnyt har dækket første etape af restaureringen, læs deres artikel i avisen fra d. 4. september eller den kortere digitale udgave her.
Falkonergårdens gymnasium
Tegnestuen har vundet en 4 årig rammeaftale om totalrådgivning vedrørerende nybyggeri, ombygning, renovering og vedligeholdelse af Falkonergårdens Gymnasiums bygningsanlæg.
Første opgave under rammeaftalen bliver opførelsen af en ny tilbygning på ca. 1400 m² med undervisningslokaler, gruppearbejdsfaciliteter og fitnesslokaler mv.
Vi ser frem til at løse en kompleks opgave og føre en ny bygning til det smukke, bevaringsværdige bygningsanlæg opført af Thomas Havning i 1950’erne.
Copenhagen Bussiness School
Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Bascon og C.F.Møllers Landskabsafdeling udført en omdannelse af Privathostpitalet Hamlet til et nyt kandidathus for Copenhagen Business School.
Graduate House, der rummer moderne undervisningsfaciliteter, produktionskøkken, kantine, læsepladser, opholdsarealer samt administrationslokaler mv., blev onsdag d. 2. september officielt indviet ved et festligt arrangement med rundvisning i de nye lokaler og taler holdt af bestyrelsesformanden for CBS Students Jens Bonde Mikkelsen, Borgmester på Frederiksberg Jørgen Glenthøj, Rektor Per Holten-Andersen og Dekan Jan Molin.
Hør mere om indvielsen i indlæg og video fra arrangementet på CBS Observer her.
Byens hus
Lokale- og Anlægsfonden har offentliggjort, at de støtter Byens Hus i Vrensted med 2 mio.kr.
Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Hjørring Kommune, Rådgivende Ingeniør Ole Møgelmose Aps, Foreningssamvirket i Vrensted og ikke mindst byens ildsjæle været med til at slå stregerne til omdannelsen af den lukkede folkeskole i Vrensted til et aktivitetshus for kultur, idræt og fritid.
Som en lille by i byen trækker Byens Hus landsbyen med indenfor i en bevægelse igennem huset, hvor gaden skaber forbindelse mellem de tre huse; Aktivitetshuset, Børnehuset og Forsamlingshuset. Visionen er at Byens hus skal blive et socialt og levende hus, hvor fællesskabet dyrkes og styrkes gennem funktionsoverlap og transparens, så der dannes rammer om uformelle møder, ophold og aktiviteter for byens og oplandets borgere.
Bæredygtig byggeskik
Rønnow Arkitekter har igangsat projektet “Bæredygtig Byggeskik”. Projektet skal udvikle og styrke tegnestuens virke indenfor bæredygtighed. En stor tak skal lyde til Statens Kunstfond, der har bevilliget et tilskud til projektet.
Vores bygningskultur er udviklet over århundreder med henblik på at sikre arkitekturens langtidsholdbarhed. I vores historiske bygningsmasse er der dermed lagret erfaringer om, hvordan ressourceforbrug, materialeanvendelse, bygningsdetaljer m.m. har indflydelse på arkitekturens holdbarhed.
Rønnow Arkitekter har i kraft af over 45 års erfaring med traditionel byggeskik og den historiske bygningsmasse opbygget en viden om bygningers samlede livsforløb fra opførelse til nedrivning samt ikke mindst de vedligeholdelsesarbejder, hovedistandsættelser, om- og tilbygninger, der er med til at præge bygningernes livsforløb.
Det er vor påstand, at vi kan aflæse en masse om bæredygtig byggeskik ved at undersøge vores historiske bygningsmasse. Projektet “Bæredygtig Byggeskik” er derfor en undersøgelse af holdbarhedsaspekterne i den traditionelle byggeskik og den historiske bygningsmasse med det mål for øje at samle erfaringer og eksempler på bæredygtig byggeskik.
Formålet med projektet er at blive klogere på, hvad bæredygtig arkitektur er, så der sikres fuld overensstemmelse mellem tegnestuens kunstneriske virke og bæredygtigheden af de projekter, vi udfører, såvel som et aktivt bidrag i debatten om bæredygtighed.
Den definition, byggebranchen anvender for bæredygtig arkitektur, bør udfoldres til et større og mere holistisk tankesæt, hvor miljømæssige, økonomiske, sociale, funktionelle, holdbarhedsmæssige samt æstetiske aspekter tænkes ind i arkitekturen på lige fod. Det mener vi, at vi med vores faglighed, som restaureringsarkitekter, kan bidrage til.
Projektet løber frem til juni 2017.
Vi glæder os til at fordybe os i projektet.
Bevaringspris 2010
Bevaringspris til “Huset på Næsset” – Udby Gl. Elværk, af Bevaringsforeningen – Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk.
Bylaugspris uddelt i Osted 2009
Osted Bylaug uddeler hvert år en pris til et hus i byen, som har fået en særlig smuk tilbygning eller været igennem en stor renovering. I år har bylauget valgt den ny sognegård, også kaldet Stalden. Stalden er unik i sine farver, der er smukt afstemt til omgivelserne og naturen.