Tegnestuen er blandt 25 ansøgere blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på en 4-årig rammeaftale om totalrådgivning på Falkonergårdens Gymnasium & HF.
Falkonergårdens Gymnasium er tegnet af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør i 1950’erne Thomas Havning. Havnings arkitektur er kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af de traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke detaljer.
Rammeaftalen vedr. teknisk rådgivning og bistand omfatter arkitekt-, ingeniør- og landskabsydelser udført i totalrådgivning vedr. nybyggeri, ombygning, renovering og vedligeholdelse. Den første opgave under rammeaftalen vil forventeligt være en ny tilbygning på 1.400 m² indeholdende undervisningslokaler mv.
Opgaven løses i samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører, Energi- og Bæredygtighedskonsulent Henrik Sørensen og landskabsarkitekterne Kragh & Berglund.
