Nyheder | Året der gik 2013 Året der gik 2013

2013 har været et travlt og begivenhedsrigt år for Rønnow Arkitekter. I starten af året tog tegnestuen konsekvensen af mange nye opgaver i Københavnsområdet samt en voksende medarbejderstab og flyttede hovedkontoret til nye rumlige lokaler i Ny Kongensgade. Det Kgl. Bygningsinspektorat har i 2013 medført en række spændende projekter på bla. Rosenborg Slot, Kronborg Slot, Domhuset, Det Kongelige Teater og Amaliegade 23-25.

På undervisningsområdet har tegnestuen gennem det forløbne år indgået en ny rammeaftale med CBS, Copenhagen Business School, og vi har stået for en større ombygning for Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor balletbørnene har fået nye lyse undervisningsfaciliteter. Derudover er nye spændende projekter netop gået i jorden på Christianshavns Gymnasium og Øregård Gymnasium, som begge udvider med nye faciliteter, hhv. en ny tagetage med bl.a. billedkunstlokaler og tagterrasse samt et nyt innovationshus med auditorium.

Vi ser frem til nye spændende projekter i 2014 og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

St. Heddinge Dom-, Ting- og Arresthus Foto: Kurt R. Hoppe/Realdania Byg | Nyt Innovationshus Øregård Gym | CBS | Rosenborg Slot | Christianshavns Gymnasium.

St. Heddinge Dom-, Ting- og Arresthus Foto: Kurt R. Hoppe/Realdania Byg | Nyt Innovationshus Øregård Gym |
CBS | Rosenborg Slot | Christianshavns Gymnasium.