Nyheder | Learing labs på Herlev gymnasium Learing labs på Herlev gymnasium

Rønnow Arkitekter har rådgivet gymnasiet i udarbejdelsen af et nyt indretningskoncept i forbindelse med etablering af nye Learning LABs.

Som et led i at gentænke det nuværende bibliotek og tilhørende studiearbejdspladser har tegnestuen foreslået 3 nye rumlige koncepter for indretningen, med etableringen af hhv. et Innovation LAB, et Communication LAB & et Book LAB.

Rent konceptuelt har projektet søgt at udfordre den eksisterende vanetænkning omkring indretningen på gymnasiet med et mål om at skabe rumligt differentierede laboratorier for læring, der understøtter forskellige læringssituationer og forskellige sociale konstellationer. Learning LABs anerkender individuelle forskelligheder og skaber plads til, at den enkelte studerende kan finde lige netop den arbejdsplads, der passer til arbejdsopgaven, temperamentet og humøret den dag.

De nye, ombyggede lokaler til Book LAB, hvortil Holmris Flexform har forestået inventarleverancen, blev indviet i forbindelse med gymnasiets 40 års jubilæum i november.

 

150105_Herlev Gymnasium Efter