Retten i Aarhus, det tidligere Erhvervsarkiv, er nomineret til Aarhus Kommunes arkitekturpris 2022, som præmierer byggeri af arkitektonisk kvalitet udover det sædvanlige.
Aarhus Kommune fejrer Arkitekturens Dag ved at fremhæve god og nytænkende arkitektur i en by, hvor byudviklingen er konstant.
Vi er taknemmelige for, at Aarhus Kommunes udvælgelseskomité har valgt at udpege Retten i Aarhus som et af de nominerede projekter og glæder os til at følge med tirsdag den 27. september fra kl. 15-16.30, hvor vinderprojekterne bliver præmieret i Byrådssalen på Aarhus Rådhus.
Plancher af de nominerede projekter udstilles i DOKK1 fra den 3.-7. oktober og efterfølgende i Blixens, Brabrand fra den 10.-21. oktober 2022.
Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside her.