Arkiver

Allerød Gymnasium

Allerød Gymnasium er opført af Mangor & Nagel i 1980 mens udearealerne er smukt komponeret af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

Gymnasiet er opført som med klassiske hjemklasser, hvor undervisningslokaler er placeret med direkte adgang til studie- og opholdsarealer på de store gangarealer, der alle leder hen til den store samlingssal centralt i bygningerne.

Bygningerne er opført i betonkonstruktioner, med bærende, markerede facadesøjler og en indvendig søjle/dragekonstruktion i jernbeton. Gavle fremstår i beton, mens de markante facader og brystninger er udfyldt med murværk i røde tegl.

Rønnow Arkitekter har opført en ny tilbygning til Allerød Gymnasium, der indeholder nye lærerfaciliteter, arbejdspladser og møderum. Samtidig har tegnestuen udført arbejder i den eksisterende del af gymnasiets bygningsanlæg, herunder etablering af et nyt ventilationsanlæg i klassefløjene samt ombygning af møderum mv.

Den nye tilbygning er placeret ved gymnasiets hovedindgang, hvor den rejser sig mod ankomsten gennem den smukke, omgivende park. Den nye tilbygning er udført med dobbeltfacader i perforeret, bronzeeloxeret aluminium, der danner en smuk kontrast til det eksisterende bygningsanlægs tunge materialer i tegl og beton.

Den perforerede facadebeklædning giver et let og forfinet udtryk til facaderne, der farvemæssigt harmonerer med det øvrige anlæg. Vinduespartierne dækkes delvist af den perforerede facade, der filtrerer lysindfaldet i rummene.

Den eloxerede facade er komponeret som en let og fortolket pendant til teglmurene, og perforeringen er således en afspejling af murværkets løberforbandt, med rektangulært hulmønster. Facadens brune nuance harmonerer med murenes let, flammerede brun/røde teglsten.

Indvendigt ligger den nye tilbygnings faciliteter i forlængelse af skolens lærerværelse, og tilbyder store åbne læreforberedelsespladser indrettet på forskellig vis, møderum, dialogrum og zoner med plads til uformelle samtaler. Markante åbninger i facaden og det gennemgående ovenlys i taget, lade lyset trænge ind og skaber samtidig en logisk forbindelse til den omgivende park mod øst og ankomsten mod syd.

Materialeholdningen i interiøret er holdt enkel, med smukke egetræsgulve, glaspartier med pladedøre i egetræ og moderne, let møblement med enkle farvestrøg.

Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hører under Aarhus Universitet og er oprindeligt tegnet i 1941 som den tyske skole og børnehave i København. Den oprindelige arkitekt var den tyske Werner March. Projektet blev under Danmarks besættelse kun delvist realiseret og i efterkrigsårene overtaget af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning, der færdiggjorde anlægget i 1956.

AUDITORIUM, 2013
Rønnow Arkitekter har for Århus Universitet i samarbejde med Alectia udført en omfattende ombygning af et større auditorium på Danmarks Pædagogiske Universitet. Ombygningen omfatter nye af gulve og renovering af podieopbygning, ny belysning, ventilation og varme, udskiftning af auditoriemøbler, komplet nyt av-udstyr samt teleslynge og talevarslingsanlæg. I forbindelse med ombygningen er der endvidere foretaget pcb renovering og udskiftning af vinduer og facadedøre. Før renoveringen rummede auditoriet 145 personer. I dag er det sikret brandmæssigt, så personbelastningen og indretningen kan rumme 254 personer. Den nye indretning er desuden optimeret med tilgængelighedstiltag. Ombygningen er udført indenfor en meget begrænset tidsramme med en stram koordinering af entrepriserne og med forskellige udbud og finansieringer. Udover en generel optimering af faciliteterne, er der i projektet lagt vægt på høj kvalitet, brugerinddragelse og nøje overholdelse af den økonomiske ramme.

FESTSAL & TAG, 2013
Rønnow Arkitekter har ombygget og istandsat universitetets festsal og tilhørende scenerum. Samtidig har tegnestuen forestået omlægning af taget på det bevaringsværdige bygningsanlæg. Ombygningen tilgodeser brugernes krav om mere fleksibilitet og understøtter varierede muligheder for anvendelsen af nye læringsformer. Alle indgreb er samtidig udført med respekt for den oprindelige arkitektur og rumdisponering og der er lagt vægt på at styrke og videreformidle salens oprindelige, velbevarede udtryk, herunder de mange tidstypiske detaljer som vægpaneler, indfatninger og den særprægede loftskonstruktion. En særlig udfordring har været nænsomhed mod det originale i forbindelse med etablering af moderne AV-udstyr.

STUDIECAFÉ, 2013
Rønnow Arkitekter har istandsat og nyindrettet studiecafé og tilhørende udeareal. Projektet er udført med afsæt i ønsket om et multianvendeligt område, der giver mulighed for forskellige funktioner og som kombinerer et lækkert design med robuste materialer. I dagtimerne anvendes stedet som studiecafé med plads til både gruppearbejde og individuel fordybning. Om fredagen forvandles området til studiebar, hvor en hyggelig og afslappet atmosfære er i fokus. Til caféen hører en egen, fuldt udstyret bar samt depot/opbevaringsrum.

UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
Rønnow Arkitekter har forestået istandsættelse af aulabygningen og bygning B, kantinen mm. på tag og fag. Herunder energioptimering og udskiftning af tegltage med specialfremstillede kviste og ovenlysvinduer, samt istandsættelse af facader og vinduer, herunder specialtegnede vinduer, alt med respekt for det oprindelige.

Vig Kirke

Vig Kirke består af et skib fra 1100-tallet og et nyere kor, ombygget og udvidet i 1400-tallet.
Rønnow Arkitekter har forestået udskiftningen af det eksisterende varmeanlæg i kirken. Rørføringen er nedlagt i gulvet og stolestaderne har fået nye konvektorer under sæderne.

 

Haslev Kirke

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med ISC Rådgivende Ingeniører udført projektering, byggeledelse og tilsyn af opførelse ved Haslev ny Sognegård.

Sognegården er en tilbygning til Haslev Kirke, hvor der er stillet høje funktionelle og æstetiske krav til tilpasning af de nye bygninger til det historiske bygningsværk.

Den nye sognegård er opført for at give en bedre betjening af kirkens gæster ved aktiviteter, der naturligt foregår i sammenhæng med kirkens rum og for at samle alle kirkens tilkoblede funktioner. Anlægget kobles til kirken via en glasbygning til et eksisterende vin­duesparti i kirken. Glasbygningen fungerer som et moderne våbenhus med direkte adgang fra gade og gård og skaber et lyst og åbent, fælles ankomstområde til både kirken og det nye sognehus.

Østre Kapel

Kapellet på Østre Kirkegård er opført i 1928, i den periode hvor bevægelsen Bedre Byggeskik stod på sit højeste. Materialerne er af høj kvalitet, proportionerne er sammenhængende velformet og alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Bygningens funktion som kapel er imidlertid ophørt og den har i adskillige år haft en begrænset anvendelse og primært været anvendt til opbevaring.

 

Rønnow Arkitekter har for Skt. Nikolai Sogns Menighedsråd transformeret kapellet til Udstilling for Religiøs Kunst. Tegnestuen har fjernet en række af de faste bænke for at gøre plads til de nye udstillingsvægge, renoveret eksisterende overflader samt indrettet køkken og toiletfaciliteter. Alle tiltag er udført med respekt for den bevaringsværdige bygning og med fokus på detaljen.

Holbæk Seminarium

Holbæk Seminarium er efter en landsdækkende arkitektkonkurrence opført 1965 af arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Det består af seminariebygninger, funktionærboliger samt kollegium. Anlægget er beliggende i et smukt, grønt område ved Holbæk og blev fredet i 2010.

 

OMBYGNING OG BYGNINGSSYN
Inden anlægget blev fredet, har Rønnow Arkitekter for University College Sjælland, UCSJ, forestået ombygning af naturfagslokaler og faglokaler i hovedbygningen. Under UCSJ har vi endvidere foretaget bygningssyn og udarbejdet 10-års vedligeholdelsesplaner samt bistået ved løbende vedligeholdsopgaver.

 

I 2010 overtog Holbæk Kommune bygningerne. Tegnestuen har for kommunen udført analyser for bygningernes fremtidige anvendelse til CSU – Center for Specialundervisning, der repræsenterer en brugergruppe med høje krav til tilgængelighed. Efterfølgende har vi forestået første etape af istandsættelse og ombygning af to fløje til voksenafdelingen samt fungeret som bygherrerådgiver for kommunen i forbindelse med den øvrige ombygning af anlægget.

Samtlige indgreb er foretaget med respekt for det oprindelige bygningsanlægs hovedstruktur og i harmoni med de eksisterende materialer og farver.

 

FREDNINGSMANUAL
Vi har for Kulturstyrelsen og Holbæk Kommune udarbejdet en omfattende fredningsmanual over Holbæk Seminarium. Fredningsmanualen kortlægger de bærende fredningsværdier, så det sikres at bygningernes karakteristika bevares for eftertiden.

 

Køge Museum

Køge Museum har til huse i en fornem tidligere købmandsgård, en velbevaret bindingsværks renæssancebygning fra 1619, som udgør et væsentligt element i oplevelsen af købstaden Køge.

 

Rønnow Arkitekter har forestået en omfattende restaurering og istandsættelse af det kulturhistoriske museums fredede bygningsanlæg, der bl.a. har omhandlet ombygning af museets kælder- og loftarealer til nye udstil­lingsformål og generelt har givet museets bygninger et kvalitativt og perspektivrigtigt løft, så de kan danne de autentiske, historiske rammer om et moderne udstillingshus.

Med hjælp fra forskellige fonde har museet udviklet nye, attraktive udstillinger og en ny, fremadrettet driftsmo­del, der sammen skaber et fremtidens museum, hvori der indgår topmoderne formidlingsteknologier, såsom 4D animationer og holografier.

Bredeslippe 9-11

I middelalderen var Bredeslippe i Ribe hjemsted for fattigfolk og bysamfundets lavest stillede. I dag er mange af bygningerne i gaden enten fredede eller bevaringsværdige, og slippekvarteret udgør et særligt karaktergivende træk i Ribes gamle bykerne.

Rønnow Arkitekter har i 2009-11 bistået ejeren af Bredeslippe 9-11 i en gennemgribende ombygning, restaurering og istandsættelse af det kraftigt forfaldne byhus.

Byggesagen blev gennemført med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Esbjerg Byfond. Restaureringen blev endvidere i efteråret 2011 tildelt Esbjerg Byfonds bevaringspris og er bl.a. omtalt i By & Land.

Vindinge Kirke

Vindinge Kirke er Danmarks 3. største landsbykirke. Kirken blev oprindelig indviet til de rejsende købmænds skytsengel, Sct. Nicolai. Kernen i den nuværende meget store gotiske kirke stammer fra 1300-tallet, mens de 2 korsarme er opført omkring 1350-1400.
Rønnow Arkitekter har stået for istandsættelse af tag og facader på kirke og graverhus. Arbejdet omfattede istandsættelse af tagkonstruktionen og nylægning af tagbelægning med håndstrøgne blådæmpede vingetagsten. Endvidere afrensning af kirken og graverhusets facader, udbedring af sætningsskader, ombygning af gavle og nykalkning. Der blev bl.a. produceret nye specialudformede murankre til hele kirken. Desuden blev vinduer og døre istandsat.

UBST

Tegnestuen varetager en 4-årig rammeaftale med Universitets- & Bygningsstyrelsen, UBST, om gennemførelse af rådgivning i forbindelse med istandsættelse, ombygning og udvidelse samt vedligehold af i alt 18 gymnasier i storkøbenhavn. Samlet bygningsareal: 112.533 m²

Tegnestuen har forestået ombygningssager på bl.a. Birkerød Gymnasium, Falkonergårdens Gymnasium, Ordrup Gymnasium samt Øregård Gymnasium. Alle projekter omfatter istandsættelse og omdannelse af bl.a. faglokaler, fællesarealer og administrationsfaciliteter. Ligeledes er varetaget flere vedligeholdelsesopgaver på bl.a. Rødovre Gymnasium, Frederikssund Gymnasium og SOSU Brøndby.

Se mere om de enkelte ejendomme under Referencer Undervisning & forskning.

Universitets- & Bygningsstyrelsen, UBST

Udby Kirke

Landsbykirken i Udby på Tuse Næs nord for Holbæk er en middelalderlig kirke, der kan dateres tilbage til 1100-tallet. Senere tilføjelser er fra hhv. 1200- og 1500-tallet.

 

Rønnow Arkitekter har for Udby kirkes Menighedsråd forestået den indvendige restaurering af kirken og dens historiske inventar. I samme forbindelse blev der udført nyt varmeanlæg og nye tekniske installationer for optimering af kirkens anvendelse. Der er lagt nye træ- og teglgulve og den tidligere kvindeindgang er genåbnet. Endelig er der udført omfattende maler- og konservatorarbejder.

Udby Gl. Elværk

Udby gl. Elværk fra 1911 er opført i tiden op til begyndelsen af bevægelsen Bedre Byggeskik og er et fint eksempel fra denne tid og på det gode håndværk.

 

Udby gl. Elværk har gennemgået en omfattende istandsættelse og restaurering. Det tidligere elværk er omdannet til et levende aktivitets- og kulturhus med faciliteter til store og små, herunder teater- og foredragssal, café samt diverse værksteder til musik, keramik, maleri mv. Elværket skaber med sine nye funktioner øgede muligheder for kreativ udfoldelse og leg for Holbæk Kommunes borgere.

Udgangspunktet for istandsættelsen af bygningen var at fremhæve de oprindelige detaljer i huset og desuden genskabe mange af de kvaliteter, såvel rumlige som materialemæssige, der med tiden var blevet ødelagt eller misligholdt. Herunder kan bl.a. fremhæves reetablering af det tidligere halvvalmede tegltag, en udskiftning af senere tilføjede termovinduer samt en genetablering af det markante, højloftede generatorrum med hvælvet loft. Alle installationer er fornyet og der er etableret lift, så der i dag er fri adgang til alle etager.

 

Projektet er udført for Den Selvejende Institution Huset på Næsset og fondsfinansieret med Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Landdistriktspuljen og Holbæk Kommune som bidragsydere.

Svinninge Elværk

Det trefløjede anlæg på elektricitetsværket i Svinninge blev opført i 1913 efter tegninger af arkitekten Ivar Bentsen, der var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bygningerne er karakteriserede ved en yderst gennemtænkt bearbejdning af murværk både i materialevalg og i proportionering, herunder en klar symmetri, fremtrædende liséner, enkel detaljering og brugen af flammede sten i lyse og mørke skifter. Bygningerne blev fredet i 1991.

I 2005 fusionerede SEAS og NVE og behovet for faciliteter, der kunne rumme det samlede repræsentantskab, opstod – her blev interessen for den gamle maskinhal vakt. I sit ydre havde maskinbygningen ikke gennemgået store ændringer siden opførelsen i 1913. I slutningen af 1960’erne ophørte bygningens funktion som maskinhal, og efter dette undergik huset indvendigt store ombygninger.

Rønnow Arkitekter har som arkitektrådgiver for SEAS NVE og i samarbejde med Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S forestået transformationen af den tidligere maskinhal til en moderne konferencesal med tilhørende faciliteter.

Selvom meget var ændret siden opførelsen, viste det sig under de første undersøgelser, at man i maskinbygningen blot havde bygget indeni og plastret ovenpå de gamle konstruktioner. Hovedgrebet for restaureringen blev derfor ikke at genskabe noget, der var tabt eller ødelagt, men at finde ind til Ivar Bentsens gamle bygning igen. Der blev lagt vægt på at bevare og styrke bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ligger i den oprindelige udformning, proportionering, materialevalg og i de elegante konstruktive karakteristika. Nye tiltag markerer sig i dag klart som værende nye, således at kontrasten mellem nyt og gammelt træder tydeligt frem.

 

 

 

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Byggeriet blev påbegyndt i 1719. Hovedslottet blev indviet i 1722 og kirken i 1726. Slottet blev senere ombygget og udvidet under Christian 6., Frederik 5. og Dronning Juliane Marie af arkitekterne Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff. Slottet danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset.

Rønnow Arkitekter har i perioden 2000-2007 løbende udført bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og langtidsbud­getter for det fredede anlæg på Fredensborg Slot.

For Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemførte vi i årene 2000 – 2003 udvendig istand­sættelse af tage og facader på Hovedslottet, Ottekanterne, Garagerne, Kancellihuset, Lange Stald, Personalefløjen, Marke­tenderiet, Kasernen, Hoftelegrafen, Ishuset og Sprøjtehuset. I 2005-2006 er der gennemført restaurering af Lille Spisestue og Barokspisestuen i Hovedslottet samt nyindretning af storkøk­kenet i Østre Ottekant.

Derudover har vi forestået løbende vedligehold og istandsættelse ved bl.a. brugerskifte m.v. af bygningerne i 2004-2007.

Aastrup Kloster

Aastrup Klosters portfløj er opført i 1613 under ægteparret Else Marsvin og Enevold Kruse.
Godset er ombygget i 1700-tallet, hvor vinduerne fik større sandstensindfatninger og murene blev kalket lyserøde. Sydfløjen er opført i 1856, hvor bygningens kamtakkede gavle også kom til. Bygningsanlægget er endnu delvist omgivet af en voldgrav.

I perioden 1928-1985 fungerede godset som kloster for enlige, ugifte kvinder af højere stand, deraf navnet.
Herregården blev fredet i 1918 og ejes i dag af det Grevelige Dannemandske Stift.
Rønnow Arkitekter har i perioden 1997-2006 etapevist gennemført udvendig istandsættelse af facader, tag og vinduer. Arbejderne er sket med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Damsholte Kirke

Damsholte Kirke er noget ganske særligt, idet den er landets eneste rokokokirke fra 1700- tallet opført i årene 1742-43 af den danske arkitekt Philip de Lange.

Rønnow Arkitekter har i perioden 1995-97 forestået restaurering af Calmetternes Kapel, herunder istandsættelse af murværk og sandstenssokkel, fornyelse af kobbertag, restaurering af jerngitterdøre og fornyelse af udvendige skoddedøre. Indvendig istandsættelse af loftskonstruktionen, gesimser, afstøbning og opsætning af stukornamenter, reparation og stedvis fornyelse af gulv af ølandsfliser. Restaurering af våbenskjolde. Samt kalkning og maling af kapellet.

Nyborg Slot

De første dele af det, der i dag udgør Nyborg Slot kan dateres tilbage til 1100-tallet. Formodentlig erstattede slotsanlægget det tidligere Gammelborg på samme sted. Slottet var strategisk godt placeret ved Bæltets smalleste sted. Bygningen har gennem tiderne gennemgået mange om- og tilbygninger. Efter Svenskekrigene i 1658-59 henstod slottet i mange år. Det Nyborg Slot, vi kender i dag, er karakteriseret af en gennemgribende restaurering i 1914-25 udført af arkitekt Mogens Clemmensen.

Tegnestuen har for Slots- & Ejendomsstyrelsen forestået Nyborg Slots restaurering og vedligeholdelse i 2 perioder fra 1995-2008. I 2005 blev nordtårn og valm udskiftet, i 2007 slottets østside. Stenene til arbejdet er specialfremstillet håndstrøgne vingetegl efter model af Clemmesens vingetegl fra 1920erne. Tegnestuen udarbejdet to prospekter til brug for fondsansøgninger. Prospekterne omhandler skitseforslag, dels til et besøgs-/ formidlingscenter i slottets kælder, dels et belysningsprojekt af slottet i alle stokværk.

Margrethekapellet

Ved Østre Kirkegård i Holbæk har Rønnow Arkitekter for Skt. Nikolai Menighedsråd forestået opførelsen af det ny krematorium med kapel og kirkegårdskontor.

Bygningens relation til landskabet og den omgivende naturkirkegård er et af hovedelementerne i det arkitektoniske koncept. Bygningen er placeret i grundens ene side, drejet således, at man ved udgangen fra kapellet ser ud i landskabet med en sigtelinje over en lille sø.

Man ankommer til kapellet ad en vifteformet trappe, suppleret med en rampe. Udgangen fra kapellet efter en bisættelse er via fløjdøre, som åbnes ud mod landskabet, og man vender i billedlig forstand tilbage til livet, det smukke landskab, søen og en planlagt himmelstræbende klokkestabel.

St. Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

Realdania Byg erhvervede i 2011 råd-, ting- og arresthuset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliserin­gen af et udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark.

Rønnow Arkitekter har forestået restaureringen af huset, der skulle give bygningen sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktio­ner. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprin­delige hus var tilføjet i 1871, fjernet, for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk og at genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Med restaureringen og renoveringen af bygningsanlægget er der skabt en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed.

Fotografier: Kurt Rodahl Hoppe

Gammel Mønt

Gammel Mønt 41 er et stort og prægtigt hjørnehus, som blev opført kort efter den store københavnske brand, som rasede i 3 døgn i oktober 1728 og ødelagde næsten en tredjedel af byen. Genopbygningsarbejdet var overvældende og blev naturligt nok noget standardiseret. Datidens bedste arkitekter, bl.a. J. C. Krieger, tegnede forbilleder. Bygningerne fra denne periode kaldes i dag “ildebrandshuse”.

 

Da Rønnow Arkitekter begyndte restaureringen, havde bygningen helt mistet sine karakteristiske, arkitektoniske træk. Generelt havde huset ikke været grundigt istandsat og vedligeholdt i løbet af de 250 år siden opførelsen. Bygningen er nænsomt restaureret og istandsat med baggrund i vores historiske viden og erfaringer fra restaurering af andre “ildebrandshuse” på bl.a. Gråbrødretorv og Landemærket.

Liselund Gamle Slot

Liselund Gamle Slot er opført af franskmanden Antoine de Bosc de la Calmette, der var europæisk orienteret og inspireret af Jean-Jacques Rousseaus tanker om naturen. Calmettes kone Elisabeth Isling var af tysk afstamning og det lille slot var en gave til hende – deraf navnet Liselund.

Tegnestuen har gennem 45 år restaureret og vedligeholdt Liselund gamle Slot, tillige med Norske Hus, Schweizerhytten, Det Kinesiske Lysthus, Bondegården og de øvrige små bygninger, der som “sætstykker” i et romantisk teater udfolder sig i en landskabspark tæt på Møns Klint med kunstigt opstemte søer og vandfald.

Kollund Kirke

Rønnow Arkitekter har tegnet Kollund Kirke for et af landets største sogne, Bov Sogn. Det var tegnestuens første opgave, og kirken blev indviet i 1971.

Såvel i det ydre som i det indre udtrykker bygningen på enkel vis sin funktion. Bygningskroppen er sammenstillet af enkle og skarptskårne geometriske former, og de enkelte elementer er karakteriseret af store murflader og varierende skrå tagafskæringer.

Med rødder forankret i den danske middelalderkirke placerer kirken sig traditionelt øst-vest med tårnet mod vest og koret mod øst. Koret markerer sig i det ydre som en apsisbue flankeret af nicher med reference til de traditionelle landsbykirkers korgavle.

Hedehusene Bibliotek

Med forslaget til ny-indretningen af Hedehusene Bibliotek er det intentionen at revitalisere byens biblioteksfunktion og at skabe et nyt og tidssvarende bibliotek. Et bibliotek, der både rummer individet, men også giver plads til fælleskabet. Et bibliotek, der byder alle velkommen, uanset alder og uanset baggrund. Et bibliotek, hvor der både er plads til at hygge og “hænge ud”, men også til arbejde, koncentration og fordybelse. Det er stedet, der rummer byens potentiale, byens rum, byens bibliotek – med andre ord, byens DNA.

Placeringen af biblioteket centralt i byen, hvor der liv stort set hele døgnet – tæt ved færdselsårer, tog og bus, og hvor der er meget gennemfart – gør det oplagt at bibliotekets udadrettede funktioner får en mere fremtrædende rolle i bybilledet.
Byens fælles rum skal udnyttes og dyrkes og også trækkes ind i bygningen, så det understreger bibliotekets offentlige karakter, ligesom det nye bibliotek indefra skal markere sig udadtil på den nu meget mere synlige placering i bygningen. Placeringens potentiale og arealerne foran biblioteket skal styrkes, for at opnå en flottere og mere imødekommende ankomst – en fysisk invitation til at træde indenfor – 24/7.

Ved at bearbejde facaderne og her dyrke signalværdien i funktionen som bibliotek, gør man biblioteket mere synligt – også på afstand. Udearealerne foran biblioteket kan blive en smuk plads, et rart ankomstareal, en grøn oase og et fælles udendørs opholdsrum for byens borgere. Det grønne, der allerede findes, bør dyrkes og om muligt beplantes yderligere. Eksempelvis med flere træer langs gaden, der kan udgøre en grøn ’læ-skærm’ mod den trafikerede vej og tætte, lave hække og blomsterbede, hvorimellem zoner til ophold integreres som hhv. terrasser og små haver mv. Vi foreslår, at det grønne byrum, der skabes, skal trækkes med ind i bygningen, så ude og inde til en vis grad smelter sammen og tilsammen danner et nyt og udvidet fælles rum til byen.

Som en grøn væg langs hele bygningens indvendige nordside, former en markant funktionsvæg sig og rummer flere af de primære funktioner i biblioteket. Den markante bogreol, der snoer sig langs væggen, indeholder naturligvis en høj grad af biblioteks udlånssamling, men den fungerer også som infotavle, køkkenniche, serviceareal, opholdsareal m.m. Bygningens konstruktive søjler understreges ved at de udformes som træformationer, som en skov i rummet, hvoromkring centrale funktioner og zoner placeres og hvoromkring en varieret rute af oplevelser i biblioteket udspringer.