Kapellet på Østre Kirkegård er opført i 1928, i den periode hvor bevægelsen Bedre Byggeskik stod på sit højeste. Materialerne er af høj kvalitet, proportionerne er sammenhængende velformet og alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Bygningens funktion som kapel er imidlertid ophørt og den har i adskillige år haft en begrænset anvendelse og primært været anvendt til opbevaring.
Rønnow Arkitekter har for Skt. Nikolai Sogns Menighedsråd transformeret kapellet til Udstilling for Religiøs Kunst. Tegnestuen har fjernet en række af de faste bænke for at gøre plads til de nye udstillingsvægge, renoveret eksisterende overflader samt indrettet køkken og toiletfaciliteter. Alle tiltag er udført med respekt for den bevaringsværdige bygning og med fokus på detaljen.
Maribo Domkirke er bygget i 1400-tallet ved siden af det kort tid forinden opførte birgittinerkloster, der blev grundlagt af Erik af Pommern. Først i 1804 blev kirken omdannet til domkirke og er i dag det eneste der er tilbage af det gamle kloster. Kirken er derudover Danmarks eneste egentlige hallekirke. Det vil sige en kirke, der består af tre næsten lige høje skibe under fælles tag.
Rønnow Arkitekter har i over 20 år udført løbende vedligeholdsarbejder på Maribo Domkirke.
Herunder er der udført en større istandsættelse af taget med udskiftning af tagsten og etablering af fast undertag på kirkens skib. Der er etableret trapper og gangbroer, samt nydækning af stræbepiller med kobber.
Endvidere har vi udført ombygning af kirkens knæfald, alterpodie og prædikestol samt en istandsættelse af kirkens blyindfattede vinduer og en omfattende indvendig istandsættelse, herunder kalkning af kirkerummet og projekt til istandsættelse af stolestader.
I middelalderen var Bredeslippe i Ribe hjemsted for fattigfolk og bysamfundets lavest stillede. I dag er mange af bygningerne i gaden enten fredede eller bevaringsværdige, og slippekvarteret udgør et særligt karaktergivende træk i Ribes gamle bykerne.
Rønnow Arkitekter har i 2009-11 bistået ejeren af Bredeslippe 9-11 i en gennemgribende ombygning, restaurering og istandsættelse af det kraftigt forfaldne byhus.
Byggesagen blev gennemført med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Esbjerg Byfond. Restaureringen blev endvidere i efteråret 2011 tildelt Esbjerg Byfonds bevaringspris og er bl.a. omtalt i By & Land.
Vindinge Kirke er Danmarks 3. største landsbykirke. Kirken blev oprindelig indviet til de rejsende købmænds skytsengel, Sct. Nicolai. Kernen i den nuværende meget store gotiske kirke stammer fra 1300-tallet, mens de 2 korsarme er opført omkring 1350-1400.
Rønnow Arkitekter har stået for istandsættelse af tag og facader på kirke og graverhus. Arbejdet omfattede istandsættelse af tagkonstruktionen og nylægning af tagbelægning med håndstrøgne blådæmpede vingetagsten. Endvidere afrensning af kirken og graverhusets facader, udbedring af sætningsskader, ombygning af gavle og nykalkning. Der blev bl.a. produceret nye specialudformede murankre til hele kirken. Desuden blev vinduer og døre istandsat.
Skt. Petri Kirke omtales første gang i 1304, men stammer formodentlig tilbage fra 1200-tallet. I 1536 nedlægges bygningen som kirke og indrettes til klokke- og kanonstøberi. I 1585 får Skt. Petri menighed kirken overdraget af kong Frederik 2. og kirken gennemgår en restaurering ved arkitekt og billedhugger Hans van Steenwinckel. Begravelseskapellerne, der omkranser den såkaldte Urtegård, er opført løbende i perioden 1648-83. J.C. Krieger genopbygger kirken efter branden i 1728 og tårnet ombygges med nyt spir i 1758. Kirke og gravkapeller genopbygges igen efter branden i 1807.
Kirken har endvidere gennemgået to store indvendige ombygninger, i 1865-66 af H.C. Stilling og i 1995-99 af arkitekt Hans Munk Hansen. Siden 1585 har kirken været centrum for den tyske evangelisk-lutherske menighed.
Rønnow Arkitekter har på Skt. Petri Kirke og Gravkapeller udført udvendige vedligeholdsarbejder, herunder istandsættelse af murværk, eftergang af tage, maling af træværk mm. Endvidere har vi forestået en omfattende registrering og tilstandsvurdering af samtlige af kirkens udvendige gravminder og epitafier.
Udby gl. Elværk fra 1911 er opført i tiden op til begyndelsen af bevægelsen Bedre Byggeskik og er et fint eksempel fra denne tid og på det gode håndværk.
Udby gl. Elværk har gennemgået en omfattende istandsættelse og restaurering. Det tidligere elværk er omdannet til et levende aktivitets- og kulturhus med faciliteter til store og små, herunder teater- og foredragssal, café samt diverse værksteder til musik, keramik, maleri mv. Elværket skaber med sine nye funktioner øgede muligheder for kreativ udfoldelse og leg for Holbæk Kommunes borgere.
Udgangspunktet for istandsættelsen af bygningen var at fremhæve de oprindelige detaljer i huset og desuden genskabe mange af de kvaliteter, såvel rumlige som materialemæssige, der med tiden var blevet ødelagt eller misligholdt. Herunder kan bl.a. fremhæves reetablering af det tidligere halvvalmede tegltag, en udskiftning af senere tilføjede termovinduer samt en genetablering af det markante, højloftede generatorrum med hvælvet loft. Alle installationer er fornyet og der er etableret lift, så der i dag er fri adgang til alle etager.
Projektet er udført for Den Selvejende Institution Huset på Næsset og fondsfinansieret med Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Landdistriktspuljen og Holbæk Kommune som bidragsydere.
Det trefløjede anlæg på elektricitetsværket i Svinninge blev opført i 1913 efter tegninger af arkitekten Ivar Bentsen, der var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bygningerne er karakteriserede ved en yderst gennemtænkt bearbejdning af murværk både i materialevalg og i proportionering, herunder en klar symmetri, fremtrædende liséner, enkel detaljering og brugen af flammede sten i lyse og mørke skifter. Bygningerne blev fredet i 1991.
I 2005 fusionerede SEAS og NVE og behovet for faciliteter, der kunne rumme det samlede repræsentantskab, opstod – her blev interessen for den gamle maskinhal vakt. I sit ydre havde maskinbygningen ikke gennemgået store ændringer siden opførelsen i 1913. I slutningen af 1960’erne ophørte bygningens funktion som maskinhal, og efter dette undergik huset indvendigt store ombygninger.
Rønnow Arkitekter har som arkitektrådgiver for SEAS NVE og i samarbejde med Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S forestået transformationen af den tidligere maskinhal til en moderne konferencesal med tilhørende faciliteter.
Selvom meget var ændret siden opførelsen, viste det sig under de første undersøgelser, at man i maskinbygningen blot havde bygget indeni og plastret ovenpå de gamle konstruktioner. Hovedgrebet for restaureringen blev derfor ikke at genskabe noget, der var tabt eller ødelagt, men at finde ind til Ivar Bentsens gamle bygning igen. Der blev lagt vægt på at bevare og styrke bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ligger i den oprindelige udformning, proportionering, materialevalg og i de elegante konstruktive karakteristika. Nye tiltag markerer sig i dag klart som værende nye, således at kontrasten mellem nyt og gammelt træder tydeligt frem.
De første dele af det, der i dag udgør Nyborg Slot kan dateres tilbage til 1100-tallet. Formodentlig erstattede slotsanlægget det tidligere Gammelborg på samme sted. Slottet var strategisk godt placeret ved Bæltets smalleste sted. Bygningen har gennem tiderne gennemgået mange om- og tilbygninger. Efter Svenskekrigene i 1658-59 henstod slottet i mange år. Det Nyborg Slot, vi kender i dag, er karakteriseret af en gennemgribende restaurering i 1914-25 udført af arkitekt Mogens Clemmensen.
Tegnestuen har for Slots- & Ejendomsstyrelsen forestået Nyborg Slots restaurering og vedligeholdelse i 2 perioder fra 1995-2008. I 2005 blev nordtårn og valm udskiftet, i 2007 slottets østside. Stenene til arbejdet er specialfremstillet håndstrøgne vingetegl efter model af Clemmesens vingetegl fra 1920erne. Tegnestuen udarbejdet to prospekter til brug for fondsansøgninger. Prospekterne omhandler skitseforslag, dels til et besøgs-/ formidlingscenter i slottets kælder, dels et belysningsprojekt af slottet i alle stokværk.
Aastrup Klosters portfløj er opført i 1613 under ægteparret Else Marsvin og Enevold Kruse.
Godset er ombygget i 1700-tallet, hvor vinduerne fik større sandstensindfatninger og murene blev kalket lyserøde. Sydfløjen er opført i 1856, hvor bygningens kamtakkede gavle også kom til. Bygningsanlægget er endnu delvist omgivet af en voldgrav.
I perioden 1928-1985 fungerede godset som kloster for enlige, ugifte kvinder af højere stand, deraf navnet.
Herregården blev fredet i 1918 og ejes i dag af det Grevelige Dannemandske Stift.
Rønnow Arkitekter har i perioden 1997-2006 etapevist gennemført udvendig istandsættelse af facader, tag og vinduer. Arbejderne er sket med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen.
Damsholte Kirke er noget ganske særligt, idet den er landets eneste rokokokirke fra 1700- tallet opført i årene 1742-43 af den danske arkitekt Philip de Lange.
Rønnow Arkitekter har i perioden 1995-97 forestået restaurering af Calmetternes Kapel, herunder istandsættelse af murværk og sandstenssokkel, fornyelse af kobbertag, restaurering af jerngitterdøre og fornyelse af udvendige skoddedøre. Indvendig istandsættelse af loftskonstruktionen, gesimser, afstøbning og opsætning af stukornamenter, reparation og stedvis fornyelse af gulv af ølandsfliser. Restaurering af våbenskjolde. Samt kalkning og maling af kapellet.
Gammel Mønt 41 er et stort og prægtigt hjørnehus, som blev opført kort efter den store københavnske brand, som rasede i 3 døgn i oktober 1728 og ødelagde næsten en tredjedel af byen. Genopbygningsarbejdet var overvældende og blev naturligt nok noget standardiseret. Datidens bedste arkitekter, bl.a. J. C. Krieger, tegnede forbilleder. Bygningerne fra denne periode kaldes i dag “ildebrandshuse”.
Da Rønnow Arkitekter begyndte restaureringen, havde bygningen helt mistet sine karakteristiske, arkitektoniske træk. Generelt havde huset ikke været grundigt istandsat og vedligeholdt i løbet af de 250 år siden opførelsen. Bygningen er nænsomt restaureret og istandsat med baggrund i vores historiske viden og erfaringer fra restaurering af andre “ildebrandshuse” på bl.a. Gråbrødretorv og Landemærket.
