Fredag d. 11. november 2016 blev der holdt rejsegilde for orangeriet på Bakkehusmuseet.
Rønnow Arkitekter har projekteret et orangeri med sidebygning, som opføres i forbindelse med reetableringen af den historiske have ved Bakkehusmuseet på Frederiksberg.
Den ottekantede bygning tager i sin udformning udgangspunkt i traditionelle orangeri- og plantehuse og vil først og fremmest fungere som plantehus. I sommerhalvåret (fra påske- til efterårsferien) vil orangeriet være åbent for besøgende, og der vil være udskænkning af te, kaffe og lign. for op til 20 besøgende i orangeriet og 24 besøgende på den lille plads, der anlægges uden for orangeriet. I vinterhalvåret vil orangeriet være anvendt til opbevaring og overvintring af eksotiske, subtropiske planter fra haven.
Læs mere om rejsegildet og projektet i artiklen udgivet i Lokalavisen Frederiksberg her.