Hagested kirke

Rønnow Arkitekter forestår for Hagested Sogns Menighedsråd arbejdet med varmeanlæg og indvendig kalkning I Hagested kirke.

Du kan læse mere om projektet i artiklen dækket af Nordvestnyt.

Læs pdf af artiklen her.

Ingeniør på varmeanlægget er Eduard Troelsgaard, Rådgivende Ingeniører.

Arkitektpraktikant efterår 2014

Rønnow Arkitekter søger en praktikant fra Arkitektskolen til efterårssemesteret 2014.

Hvis du har lyst til at lære om arkitektfaget i praksis – og særligt omkring arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger, vil en praktikplads på tegnestuen være en oplagt mulighed.

Har du spørgsmål til praktikpladsen er du velkommen til at kontakte arkitekt maa Mette Prip Bonné på tlf. 41 74 00 74 eller mpb@ra.dk. Ansøgning inkl. CV og Portfolio kan sendes pr. post til kontoret i København eller pr. mail. Sendes det pr. mail må det max. fylde 5Mb.

Helsinge kirke

Rønnow Arkitekter bistår Helsinge Kirkes Menighedsråd i projektet vedr. nyt orgel i kirken.

Orgelet er netop nu færdigbygget på Frobenius Orgelbyggeri, og montering i kirken er påbegyndt.

Orgelet monteres i tårnrummet og underordner sig tårnbuens udstrækning. Hovedværket er inddelt i lodrette fag med bueslag monteret på messingbeslag – dette for at understrege den lodrette og opadstræbende form.

 

 

 

 

P:Pdoc2172 Helsinge Kirke�7-03_ARKFacadeforslag Helsinge_cln    P:Pdoc2172 Helsinge Kirke�7-03_ARKFacadeforslag Helsinge_cln    140603_Helsinge Kirke Orgel 02_Undermenu

Christians kirke

Så er der stillads på Christians Kirke.

Tårnets ure fra 1770 skal istandsættes, idet man længe med bekymring har kunnet observere tårn-urskivernes tilstand.

A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter projektet, så arbejderne kan realiseres.

Tegnestuen har gennem en årrække udført talrige istandsættelses- og ombygningsarbejder i kirken og kirkens bygninger.

Amager Bladet har bragt en artikel tirsdag den 12. august 2014 om istandsættelsen. Læs med her.

Stillads På Christians Kirke_Undermenu

Rejsegilde på Øregård gymnasium

Onsdag den 09.04.2014 var der rejsegilde på det nye innovationshus på Øregård Gymnasium.

Rektor Pia Nyring uddelte stor ros til såvel håndværkere og rådgivere og udtrykte stor glde ved at det nye hus snart kan tages i brug og danne ramme om nye og anderledes undervisningsformer.

Det nye innovationshus opføres på den tilkøbte grund ud mod Gruts Allé og kommer således til at indpasses i et samlet campuslignende miljø sammen med de øvrige bygninger tilhørende gymnasiet.

Bygningsanlæggene på gymnasiet udgøres bl.a. af den fredede nyklassicistiske hovedbygning fra 1924 tegnet af arkitekterne G.B. Hagen og Edvard Thomasen samt af de bevaringsværdige idræts-bygninger tegnet af Gehrdt Bornebusch i 1971.

Op ad idrætsbygningerne har Rønnow Arkitekter i 2011-12 opført det nye videnshus og bibliotek.

Fotos: Yasmin Ibrahim, Øregård Gymnasium.

Fotos: Yasmin Ibrahim, Øregård Gymnasium.

Rejsegilde på Christianshavns gymnasium

Torsdag den 20.02.2014 var der rejsegilde på det nye byggeri på Christianshavns Gymnasium.

Det blev en festlig dag med taler og ros til håndværkere og rådgivere.

Nu ventes der spændt på at få den resterende del af den nye tagetage med undervisnings- og billedkunstlokaler og tagterrasse færdiggjort så elever og lærere kan flytte ind i de nye faciliteter oven på den bevaringsværdige, tidligere tobaksfabrik på Christianshavn.

140221 CG Fabrikken rejsegilde_undermenu

 

Workshop på Gladsaxe gymnasium

Onsdag den 19.02.2014 forestod Rønnow Arkitekter en workshop på Gladsaxe Gymnasium, hvor lærere, elever og ledelse aktivt deltog i idégenereringen for den forestående ombygning af det tidligere Gladsaxe Teater.

Ideerne fløj og der kom mange gode inputs til mulighederne for den fremtidige anvendelse af de smukke og bevaringsværdige bygninger, tegnet af ægteparret Koppel.

140221 Gladsaxe workshop

Gazelle 2014

Rønnow Arkitekter er blevet kåret som gazellevirksomhed af Børsen.

Gazeller er de virksomheder, som fører an i væksten, og som i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

 

Rønnow arkitekter er prækvalificeret

Bygningsstyrelsen har prækvalificeret Rønnow Arkitekter som totalrådgiver til at afgive tilbud på udbud af Rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. universitetsejendomme og – lokaler, Delaftale 4 – Region Sjælland og Hovedstaden.

Vi samarbejder med Terkel Petersen, Rådgivende Ingeniører ApS samt RT Consult, Rådgivende Ingeniører ApS.

Året der gik 2013

2013 har været et travlt og begivenhedsrigt år for Rønnow Arkitekter. I starten af året tog tegnestuen konsekvensen af mange nye opgaver i Københavnsområdet samt en voksende medarbejderstab og flyttede hovedkontoret til nye rumlige lokaler i Ny Kongensgade. Det Kgl. Bygningsinspektorat har i 2013 medført en række spændende projekter på bla. Rosenborg Slot, Kronborg Slot, Domhuset, Det Kongelige Teater og Amaliegade 23-25.

På undervisningsområdet har tegnestuen gennem det forløbne år indgået en ny rammeaftale med CBS, Copenhagen Business School, og vi har stået for en større ombygning for Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor balletbørnene har fået nye lyse undervisningsfaciliteter. Derudover er nye spændende projekter netop gået i jorden på Christianshavns Gymnasium og Øregård Gymnasium, som begge udvider med nye faciliteter, hhv. en ny tagetage med bl.a. billedkunstlokaler og tagterrasse samt et nyt innovationshus med auditorium.

Vi ser frem til nye spændende projekter i 2014 og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

St. Heddinge Dom-, Ting- og Arresthus Foto: Kurt R. Hoppe/Realdania Byg | Nyt Innovationshus Øregård Gym | CBS | Rosenborg Slot | Christianshavns Gymnasium.

St. Heddinge Dom-, Ting- og Arresthus Foto: Kurt R. Hoppe/Realdania Byg | Nyt Innovationshus Øregård Gym |
CBS | Rosenborg Slot | Christianshavns Gymnasium.

Første spadestik til innovationshus Øregård

Det nye innovationshus er placeret på den tilstødende nabogrund men orienterer sig mod Øregård Gymnasium. Den nye hovedindgang henvender sig til gymnasiets øvrige faciliteter og bliver synlig straks ved ankomsten. Skolegården forbliver derved fortsat det centrale omdrejningspunkt for skolens liv. Den nye bygning indgår som et samlet hele i det femklang af bygningsanlæg, der er på området og som tegner Øregård Gymnasium. Hver bygning repræsenterer den udvikling gymnasiet har gennemgået siden opførelsen af den nu fredede hovedbygning i 1924.

Ved udformning af det nye innovationshus er der lagt vægt på at bygningen er stedsbestemt både i udtryk og materialevalg.

De grå, slebne betonoverflader med tilslag af marmor tager sit slægtskab med den gråpudsede facade på hovedbygningen og dens indre, marmorerede betonsøjlegang. Vinduer og murkroner udføres i brun, eloxeret aluminium med tydelig reference til kobberdetaljerne på porten ved hovedindgangen og det nye videnshus.

Gentofte Lokalavis Villabyerne har bragt en artikel om første spadestik. Link til artiklen her.

Læs pdf af artiklen her.

Øregård Innovationshus_Undermenu

Arkitektpraktikant forår 2014

Rønnow Arkitekter søger en praktikant fra Arkitektskolen til forårssemesteret 2014.

Hvis du har lyst til at lære om arkitektfaget i praksis – og særligt omkring arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger, vil en praktikplads på tegnestuen være en oplagt mulighed.

Har du spørgsmål til praktikpladsen er du velkommen til at kontakte arkitekt maa Mette Prip Bonnépå tlf. 41 74 00 74 eller mpb@ra.dk. Ansøgning inkl. CV og Portfolio kan sendes pr. post til kontoret i København eller pr. mail. Sendes det pr. mail må det max. fylde 5Mb.

Rønnow arkitekter vinder totalrådgivning

Rønnow Arkitekter vinder totalrådgivning for HF & VUC Nordsjælland. Opgaven indbefatter en omfattende ombygning af organisationens nyerhvervede lokaler i Hillerød og skal løses sammen med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører ApS. Opgaven opstartes med afholdelse af brugerworkshops med deltagelse af såvel ledelse, medarbejdere samt kursister.

Byggesag afsluttet i St. Heddinge

Fredag den 22. november indviede Realdania Byg det nyrestaurerede Råd,- Ting- og Arresthus i St. Heddinge.

Københavns Byggestyring med Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører og Rønnow Arkitekter som rådgivere har forestået projektering, tilsyn og byggeledelse.

Realdania Byg erhvervede i 2011 ejendommen med henblik på at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliseringen af et ellers udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark. Intensionen har været at istandsætte bygningen og opgradere den ved integrering af energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger.

Publikationen, der er udgivet i forbindelse med åbningen af huset, kan købes på Realdania Bygs hjemmeside her.

Foto: Realdania Byg.

St Heddinge_Undermenu 2

Rønnow arkitekter her været på studietur i Ruhr

Tegnestuen var i starten af november på en 3 dages studietur i Tyskland.

Med base i Düsseldorf drog vi på tur og fik blandt andet set:

INSEL HOMBROICH – Kunst, arkitektur og landskab samlet i perfekt symbiose. Pavillonerne huser samlingens forskellige kunstnere, udstillinger, gæsteboliger,atelierer, kantine mm.

KÖLNER DOM – Domkirken i Köln.

KOLUMBA – Peter Zumthors Museum, bygget på ruinerne af en gotisk kirke.

ZOLLVEREIN – I 2001 blev Zollverein optaget på listen over UNESCO’s verdenskulturarv og er i dag et af de betydeligste industrimindesmærker i Europa.

GASOMETER OBERHAUSEN – Gasbeholderen, der i slutningen af 1920’erne var Europas største. Beholderen blev bombet under 2.verdenskrig, nedbrændt til grunden efter krigen, genopbygget og endelig ophørt som gasbeholder i 1988. Bygningener i dag udstillingssted og huser desuden forskellige koncertarrangementer.

Rønnow gruppebillede_Undermenu

Det Kongelige Teater

Rønnow Arkitekter har i sommeren 2013 gennemført en række spændende projekter på Det Kongelige Teater. Balletskolebørnene har fået nye lokaler til deres skoleuddannelse. I August Bournonvilles Passage 3 er der i et forholdsvist kringlet og mørkt hus skabt et funktionelt og levende miljø med lyse og indbydende lokaler.

Også Gamle Scene har gennemgået en større forandring. Hvor bygningen før stod aflukket for besøgende i dagstimerne, er dørene til Kongens Nytorv nu åbnet op. Den 19. oktober kunne teatret indvie sin nye café August B efter en større istandsættelse af store dele af foyerområdet. Forsalene med bemalede lofter og marmorerede vægge er restaureret, og de før dystre trappeopgange er blevet lyse og med en farve, der harmonerer smukt med de eksisterende oprindelige gulvbelægninger og håndlister. Publikumstoiletterne er istandsat med nye overflader og nyt sanitet.

Åbningen af caféen August B blev dækket af Berlingske. Se med.

Læs pdf af artiklen her.

DKT Cafe_Undermenu

Udvalgt til udviklingsforløbet omdannelse af lukkede skoler

Der bliver lukket folkeskolebygninger over hele landet. Det betyder, at mange mindre byer mister et centralt omdrejningspunkt, og i værste fald oplever gradvis nedlukning af fritidslivet og reel fraflytning.

Lokale og Anlægsfonden har derfor inviteret interesserede arkitekter til at deltage i et udviklingsforløb, der skal resultere i, at op til tre lukkede folkeskoler forandres til levende aktivitetshuse fyldt med idræts-, kultur- og fritidsaktiviteter.

Ud af otte arkitektteams er Rønnow Arkitekter sammen med Active City Transformation og EKJ udvalgt som én af de fem teams, der skal deltage i det videre udviklingsforløb, hvor idékonceptet til et nyt aktivitetshus skal udvikles. Teamet er blevet udvalgt af Vrensted Skole i Hjørring Kommune.

I november offentliggøres det hvilke tre projekter, der bliver udvalgt til det videre projektarbejde med mulighed for realisering med støtte fra Lokale og Anlægsfonden.

Prækvalificeret til nyt besøgscenter ved Hammershus

Rønnow Arkitekter er sammen med Entasis a/s, Rambøll og Schønherr blevet prækvalificeret til forslag til nyt besøgscenter ved borgruinen Hammershus på Bornholm.

Hammershus er et ikon for Bornholm og samtidig et af Danmarks mest betydningsfulde historiske monumenter. Borgen blev formentligt grundlagt i 1200-tallet.

Hvert år besøges Hammershus af anslået omkring ½ million gæster. De besøgende betjenes i dag fra “Slotsgården”, en selvstændig bygning nedenfor Hammershus, der rummer en lille udstilling, café, kiosk og toiletter. Faciliteternes kapacitet og formidlingens kvalitet står imidlertid ikke mål med nutidens krav. Desuden ligger Slotsgården midt i centrale sigtelinjer fra helleristningsområdet Hammersholm og forstyrrer oplevelsen af Hammershus på den karakteristiske klippeknude midt i et storslået landskab. Naturstyrelsen vil derfor nedrive Slotsgården, inden det ny besøgscenter efter planen tages i brug foråret 2016.

Hammershus_Undermenu

Hagested kirke

Rønnow Arkitekter forestår, sammen med Rådgivende ingeniører Eduard Troelsgård, forbedring af varmeanlægget i Hagested kirke.

Endvidere er Rønnow Arkitekter bedt om, at udarbejde projekt til indvendig kalkning af kirken.

Kalkmalerier i Hagested Kirke. Det nye varmeanlæg føres under bænkene.

Kalkmalerier i Hagested Kirke.                                                            Det nye varmeanlæg føres under bænkene.

 

Indvielse af Tadre Mølle

Den 8. juni 2013 blev Tadre Mølles nye udstilling indviet. Blandt talerne var fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr, statsskovrider Jens Peter Simonsen, borgmester Mette Touborg og fra Rønnow Arkitekter Camilla L. Nybye.

Lade- og Møllebygning var inden sagen gik i gang i yderst dårlig stand. Ladebygningens tagkonstruktion tiltede kraftigt imod møllebygningen som var synligt påvirket af trykket. Det aktive skred i bindingsværkskonstruktionen betød, at mølleaksen forskød sig. Endvidere var fodremmen angrebet af gul tømmersvamp og gavlkonstruktionen var svækket pga. manglende vederlag. Hvad der ikke gjorde situationen bedre var, at der ved siden af møllebygningen voksede et stort smukt fredet kastanjetræ, hvis rødder bidrog til at underminere møllens fundering.

Ladebygningen er hovedistandsæt med en ny tagkonstruktion, råd- og svampeangrebne fodremme og bindingsværkstømmer er udskiftet, der er lagt nyt stråtag og alle facader er kalket og vinduer, døre og træværk malet. Møllen er funderet med en særlig metode, der betød at kastanjetræet kunne bevares. Der er generelt anvendt materialer, der er i respekt for stedet og bygningerne. Således er alt tømmer håndhugget, der anvendes kun rene kalkprodukter, og malingen er trætjære og linolieprodukter. Stråtaget er dansk og er bundet med hamptråd.

Møllehjulet før og efter restaureringen.

Indvielse af nyt orgel i Odden Kirke

D. 26. maj 2013 blev det nye orgel i Odden Kirke indviet.

Rønnow Arkitekter har stået for fondsansøgningen til projektet, der støttes af A. P. Møller og hustru Chastine Mc Kinney Møllers fond for almene formaal samt Augustinus Fonden.

Efter et mangeårigt ønske om et nyt orgel med flere stemmer udskrev kirken i januar 2011 en idékonkurrence med to af landets førende orgelbyggere som deltagere. Ud over prisen blev der i udbudsbetingelserne lagt vægt på æstetik og musikalitet, og at orgelet udover musikledelse ved kirkelige handlinger skulle kunne benyttes til gennemførelse af koncerter. En ekstern orgelkonsulent blev tilknyttet projektet.

Efter de fast­lagte udbudsbetingelser valgtes Th. Frobenius & Sønner som leverandør. Orgelet er placeret i samme hjørne som det eksiste­rende orgel. I volumen er det nye orgel større, så stolestader er flyttet rundt for at skabe plads.

Det nye orgel højner niveau­et for de eksisterende aktiviteter i rummet og åbner muligheden for afholdelse af flere typer arrangementer, herunder koncerter, også med indbudte organinster.

Det nye orgel i Odden Kirke.

Det nye orgel i Odden Kirke.

Indvielse på Allerød gymnasium

Den nye tilbygning er opført i forlængelse af det eksisterende lærerværelse og fungerer som nye arbejdspladser og møderum for lærerne.Tilbygningen markerer sig straks ved ankomsten til AG, hvor den rejser sig ud mod den omgivende park.

Udvendigt er bygningen beklædt med perforerede eloxerede aluminiumsplader, hvis mørke farvetoner og mønster er afstemt efter de eksisterende bygningers flammerede rødbrune teglstensmure. Sammen med den nye, mere ekspressive form og den markante taghældning er den nye bygning derfor på samme tid en ny iøjnefaldende tilføjelse til det eksisterende byggeri, ligesom den på fineste vis respekterer og spiller sammen med det eksisterende.

Indvendigt er en gennemgående lysakse med LED belysning med til at markere forbindelsen til det eksisterende lærerværelse og til de smukke udvendige parkarealer. Nye glasmødebokse forskyder sig i forskellige størrelser og giver varierede og fleksible rumligheder og opholdsmuligheder. Gedigne materialer som eg på gulve, døre og facadepartier giver med det nye, farverige interiør og belysning nogle smukke rammer for lærerens fremtidige arbejdsplads på Allerød Gymnasium.

Læs mere om indvielsen i Lokalavisen og Frederiksborg Amtsavis.

Allerød Gymnasium facader_Undermenu

Bevaringspris til huset på Næsset

Rønnow Arkitekter stod for istandsættelsen af Huset på Næsset tilbage i 2009.

Det gl. Elværk fra 1911 er opført i tiden op til bevægelsen Bedre Byggeskiks opstart og er et fint eksempel fra denne tid og på det gode håndværk. Det var således udgangspunktet for istandsættelsesprojektet at fremhæve de oprindelige detaljer i huset og desuden genskabe mange af de kvaliteter, såvel rumlige som materialemæssige, der med tiden var blevet ødelagt eller misligholdt.

Bygningen stod færdig og blev indviet i 2009 og nu har Bevaringsforeningen – Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk valgt at give årets pris til Huset på Næsset.

Udby gl. Elværk - "Huset på Næsset".

Udby gl. Elværk – “Huset på Næsset”.

Rønnow arkitekter udvider i København

Grundet øget opgavemængde og mange spændende projekter i København og omegn udvider tegnestuen. Det sker 1. marts, hvor tegnestuen flytter i nye lokaler. Fremover vil tegnestuen have til huse i Ny Kongensgade 9 i København og på Jernbanevej 18 i Holbæk. Vore telefonnumre er uændrede.

Kontoret vil være lukket 1. marts grundet flytning,ogdet vil ikke være muligt at modtage mails.

Vi ser frem til at tage imod jer i vores nye lokaler.

Facade og interiør af den fredede bygning, opført i 1804.

Facade og interiør af den fredede bygning, opført i 1804.

Udbygning af Øregård gymnasium

Rønnow Arkitekter har sammen med ingeniørfirmaet Terkel Pedersen ApS og landskabsarkitekt Charlotte Skibsted vundet udbuddet vedr. totalrådgivning på Øregård Gymnasium.

Opgaven indbefatter opførelse af ny undervisningsbygning på ca. 5-600m² med 4-6 undervisningslokaler, auditorium, elevarbejdspladser og tilhørende depot, teknikrum, toiletter mv.Byggeriet skal tilgodese og indpasses sammen med de eksisterende bygninger på grunden og omgivelserne, herunder såvel fredede som bevaringsværdige bygninger.

Det traditionsrige Øregård Gymnasiums fredede hovedbygning.

Det traditionsrige Øregård Gymnasiums fredede hovedbygning.

Herlufsholm kirke

I Herlufsholm Kirke fejrede man den 20. januar i forbindelse med højmessen en indvielse af klosterkirkens nye tekstiler: Tre antependier, nye kortæpper og en ny løber til kirkens midtergang.H.M. Dronning Margrethe deltog i indvielsen, ligesom kunstneren Martin Nannestad Jørgensen, der præsenterede projektet efter højmessen.Rønnow Arkitekter har stået for ombygning og restaurering af knæfaldet i kirken, der er fra omkring år 1200.

Nye tekstiler og knæfald i Herlufsholm Kirke.

Nye tekstiler og knæfald i Herlufsholm Kirke.