Arkiver

NORDRE TOLDBOD 3-7

Rønnow Arkitekter har under rammeaftalen med BY & HAVN forestået den gennemgribende restaurering af deres hovedsæde på Nordre Toldbod 3-7. Gennem en stor omrokering og optimering af kontorpladserne i Administrationsbygningen og Anneksbygningen er der i dag etableret udstillingsrum i Visitationsbygningen, der nu huser udstillingen af Havnemesterens Studiesamling.

I restaureringen har særligt arbejdet med bygningens farvesætning været skelsættende og farverne bruges i dag til at understrege bygningens tilblivelse igennem forskellige historiske perioder og formidler et klart arkitektonisk skel mellem bygningens dele. For det arbejde er projektet tildelt Malermestrenes Farvepris i 2023.

Bygningshistorie

Udviklingsselskabet BY & HAVNs hovedsæde har adresse på Nordre Toldbod. Hovedsædet er en 3 klang af bygninger bestående af Administrationsbygningen, Visitationsbygningen samt anneksbygningen, alle bygninger er opført til BY & HAVN (daværende Københavns Havn / Københavns Havnevæsen). Visitationsbygningen er med arkadebygningen overfor og Løveporten, den sidste bevarede del af det oprindelige Toldbodsanlæg, tegnet af arkitekt Gustav Friedrich Hetsch i begyndelsen af 1840’erne. Visitationsbygningen stod færdig i 1856. Hurtigt blev pladsen for trang og Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttger blev bedt om at tegne den nye Administrationsbygning i 1868, som blev flankeret af to lave sidebygninger, hvoraf den sydlige er forbundet til Visitationsbygningen. Anneksbygningen blev tilføjet i 1901 og er også tegnet af Vilhelm Dahlerup. Oprindeligt stod Dahlerup og Bøttgers Administrationsbygning i to etager, men i 1939 var den blevet for lille og man tilføjede to etager tegnet af Einar Madvig. Dahlerup og Bøttgers bygning er i sin proportionering og facadeudsmykning tydeligt inspireret af italiensk renæssancearkitektur, særligt Palazzo Pandolfini i Firenze fra 1520. Madvigs tilbygnings vinduer er mindre og mere moderne end Dahlerup og Bøttgers, men da den hierarkiske opdeling af facaden, som er typisk for den italienske renæssance, forsættes, aflæses facaden stadig som en helhed. Ved forhøjelsen af Administrationsbygningen genbrugtes Dahlerup og Bøttgers oprindelige tagkonstruktion. Bygningsanlægget er i dag fredet med undtagelse af brobygningen – deres egen ”Sukkenes Bro” – og anneksbygningen i gården.

Arbejdet med bygningerne

Arbejdet med bygningsanlægget har taget sit afsæt i en grundig analyse af potentialer for, inden for fredningsrammerne, at kunne gøre administrationsbygningen til et velfungerende og moderne kontormiljø med flere fælles mødepunkter, nye mødelokaler og at kunne samle medarbejderne i både velegnede kontorlokaler og fælles rum. Det var fra begyndelsen et generelt ønske fra BY & HAVNs side, at forankre selskabets og det gamle bygningsanlægs historie i bygningerne og formidle deres oprindelige karakter og identitet. Nyindretningen af kontorerne har skabt plads til flere mennesker og frigjort plads i Visitationsbygningen. På den måde blev det muliggjort at tilbageføre Visitationsbygningen til sit oprindelige udtryk som lagerbygning med en ny og udadvendt funktion – en havneudstilling – med offentlig adgang i hverdagene. Samtidig er der skabt mulighed for nye mødelokaler, hvor der kan inviteres indenfor til faglige talks, nabodialog og andet i arkivet på første sal. Havneudstillingen ’Havnebygmesterens Studiesamling’ viser beskueren et generøst udvalg af tegninger, billeder, film og dokumenter fra BY & HAVNs enorme tegnings- og dokumentarkiv, som rækker mere end 200 år tilbage i tiden.

Anneksbygningen

Anneksbygningen var den første fase af projektet – her var indrettet med et mødelokale og en kantine og der var opsat systemlofter i gips, som dækkede vinduesindfatninger og der var malet hvidt på alle flader. Ønsket fra BY & HAVN var en optimering af mødefaciliteterne og anneksbygningen er nu indrettet som moderne mødecenter med flere mødelokaler adskilt af glasvægge i egetræsrammer. Derudover er systemlofterne taget ned for at få mere ud af lysindfaldet fra vinduerne og der er blevet lagt et nyt egetræsgulv, da det gamle gulv var slidt og udtjent. Der blev lavet farvearkæologiske undersøgelser og der er nu farvesat med den samme grønne farve, som historisk havde været brugt i bygningen. Fremgangsmåden ved arbejdet med Anneksbygningen var generelt sensitiv og undersøgende og dannede skole for måden, hvorpå der senere blev arbejde med de to andre bygninger

Visitationsbygningen

Hetschs bygning var gennem tiden blevet kraftigt ændret indvendigt. Ved projektets start var der, både i stueetagen og tagetagen, en midterkorridor med kontorer og serverrum på hver side efter en omfattende ombygning i 1980’erne. I transformationen af Visitationsbygningen har vi udført flere gennemgribende og forbedrende indgreb. Bygningen er blevet ført tilbage til den oprindelige plandisposition med henblik på at understøtte den nye funktion som udstillingsrum og arkiv. I stueetagen er alle EDB-gulve er fjernet og gulvkonstruktionen er på den måde sænket med 40 cm og alle lette, ikke-bærende vægge er taget ned for at åbne rummene op. Bygningen er blevet indrettet med nye udstillingsmøbler tegnet af JAC Studios og udført af Malte Gormsen Møbelsnedkeri. Der er skabt en ny ankomstsituation, hvor den 4-løbede trappekerne er blevet fjernet, da den stod fremmed og rumligt uholdbart – trappeløbet gik f.eks. ind over døråbningen på hoveddøren – og er blevet erstattet af en ny halvsvingstrappe efter historisk forlæg. Etagedækket er blevet forstærket i tag, så tagetagen kunne indrettes med mødecenter og nye projektrum. For at styrke forståelsen af bygningshistorien og dens tidligere brug, blev det besluttet at anvende traditionelle overfladebehandlinger. Vægfladen i stueetagen er opdelt med varm grå på undervæggen, et ”offerlag”, og hvid overvæg og loft – både undervæg og overvæg er kalkede. De kalkede vægge giver mulighed for, at den historiske bygning kan ånde og de store skjolder som ses på væggene i dag er salt, der har været aflejret gennem tiden og det vidner om, at rummene blev brugt til opbevaring af særligt saltholdige varer. På den vis er væggene i sig selv blevet en del af udstillingen om den historiske industrihavn og bygningens historiske funktion som told- og visitationsbygning. Tagetagen var ved ombygningen i 80’erne blevet indrettet med gipsvægge, gipslofter og skunkskabe. For at finde tilbage til identiteten som lagerbygning er trækonstruktionen nu blevet frilagt med stolper, skråstivere og synlige spær. Tømmeret er blevet renset i bund, så vidt det var muligt, og fremstår nu råt og umalet. De gulvbrædder der kunne bevares, er bevaret og er blevet suppleret af nye fyrretræsgulve.

Administrationsbygningen

Administrationsbygningens særlige karakter var gennem tidligere ombygninger forsvundet og de arkitektoniske stilarters særkende var blevet udvisket. Da vi begyndte vores undersøgelser, stod bygningen hvidt i hvidt med hvidmalede vægge og træværk samt systemlofter i gips – bygningens identitet og historie var i høj grad kompromitteret og indretningen var ordinær og karakterløs. I arbejdet med Administrationsbygning er der gennemført både ombygninger, nyindretninger og restaurering. Kontorerne og gangarealerne er omorganiseret og indrettet på ny, så bygningen i dag rummer flere end før og der er etableret nye medarbejderhubs. Der er tilføjet nye toiletkerner, som i dag er indrettet, så de afspejler bygningshistorien i alt fra farver til forskellen på armaturer – messing i de nedre etager og krom i de øvre. Belysningen og IT er blevet gentænkt og bygningen er blevet energioptimeret indenfor rammerne af fredningen. I dag er det en markant anden oplevelse at træde ind i bygningen i dag end det var tidligere. Eller det vil sige i hvert fald en anden oplevelse end de sidste mange år, fordi en stor del af arbejdet med Administrationsbygningen har ligget i at genskabe den oprindelige stemning og også indvendigt formidle en historie om to byggerier i forening. En stor del af dette har været et arbejde med bygningens indvendige overflader. I Dahlerups og Bøttgers administrationsbygning fra 1868 var der – repræsentativt for den på det tidspunkt herskende historicistiske stilretning – oprindeligt farvesat med kraftige farver på vægge og dertil rigt dekoreret med marmoreringer og mahogniådringer. Når de besøgende entrerede bygningen, skulle de imponeres af storhed og luksus. Da Madvig i 1938-39 udbyggede med to etager oven på Dahlerups og Bøttgers historicistiske bygning var denne form for malerarbejde blevet umoderne og malede imitationsteknikker blev set som forlorne. Helt i spænd med funktionalismens idealer, fremhævede Madvig bygningens rolle som seriøs kontorbygning med en afdæmpet, fint balanceret grå farvepalet, der på elegant vis blev accentueret af de meget tidstypiske lakerede finerdøres varme kontrastfulde glød. Madvig havde dog valgt at forlænge Dahlerup & Bøttgers hovedtrappe op gennem de to nye etager og det udgør et brud med tidens stil, idet Madvig gentog detaljeringen fra den oprindelige trappe blot uden marmorering – netop her ses sammensmeltningen de to værker. Der er nu rettet op på tidligere renoveringer og bygningen emmer igen af historie og karakter! Overvæggene i vestibulen og den nederste del af det centrale trappeløb er på ny marmoreret op til skellet mellem den ældste del af bygningen og den senere tilføjelse for at understrege adskillelsen af de to dele. Samtidig er der i dag differentieret, så korridorerne i de to nederste etager i dag står i stærke klassicistiske farver, oxydrød og lys umbra, alt imens de øvre to etager males i Einar Madvigs oprindelige grå farveskala og står med mahognifinerede døre.

Foto: Bjørn Bertheussen

Campus Holmen

Rønnow Arkitekter har forestået en lang række istandsættelser af bygningerne på Campus Holmen. Området var oprindeligt hovedbase for den danske flåde fra 1690 til 1993, og mange af de gamle værfter, skure, smedjer og haller er bevaret i så god stand, at en stor del er blevet genbrugt og transformeret i dannelsen af det nye kvarter – en symbiose mellem nyt og gammelt, der summer af liv hele døgnet. Holmen er nu et kreativt og levende undervisningsmiljø for en række institutioner under Kulturministeriet bestående af Kunstakademi­ets Arkitektskole, Design- og Konservatorskolen, Scenekunstskolen, Filmskolen og Rytmisk Musikkonservatorium.

Tegnestuen har siden 2014 udført større istandsættelsesarbejder, ombygninger og energioptimeringsprojekter for en lang række bygninger fordelt på alle skolerne både for Bygningsstyrelsen, KADK og Statens Scenekunstskole.

Holmen rummer en lang række fredede bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, men også for de øvrige bygnin­ger har den generelle tilgang til istandsættelserne og ombygningerne været at bevare de kvaliteter, de enkelte bygninger besidder. Samtidig fremhæves de særlige værdier, der ligger i det velbevarede, samlede anlæg med respekt for hver enkelt bygning, som i sig selv bærer på en lang maritim forhistorie opført i mange forskellige tidsperioder. Med nænsom hånd og respekt for kulturarven er bygningerne istandsat og ombygget til fremtidig brug.

Energioptimering har medført, at energiforbruget er blevet stærkt reduceret, uden at bygningerne har mistet deres særkende. Tegnestuen har i den forbindelse udviklet specialde­signede støbejernsvinduer til brug for skiffertage, rytterlys med specialprofiler og glastyper samt trævinduer med koblede rammer med specialprofiler i forbindelse med energioptimering af bevaringsværdige betonskelet-bygninger med udfyldnings-murværk fra 40’erne.

Af de mange varierede opgaver, som tegnestuen har udført på Campus Holmen, kan blandt andet nævnes: Hovedistandsættelse af tag og fag, herunder udvikling af rytterlys med specialprofiler og glas, energioptimering samt akustisk regulering af læsesalene i KADK’s bibliotek. Nyindretning af Arkitektskolens kantine, herunder opførelse af to nye møderum til brug for studievejledning. Restaurering af de meget smukke og karakteristiske portfløje på Philip De Langes Magasinbygning og udskiftning af naturstensgesims på Meldahls Smedie. Nyindretning af tagetage til brug for undervisningsafdeling i bygning 72, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, herunder udvikling af store smedejerns-ovenlys. Hovedistandsættelse af tag og fag på Statens Teaterskole, herunder renovering af beton-bindingsværk og udvikling af glaspartier med trådglas. Hovedistandsættelse af tage med ny tagpap samt energioptimering, vedligeholdelsesarbejder på cedertræsfacader, udvikling af laserende malerbehandling med Tonkin-lak og udskiftning af oplukkelige sorte luger på Statens Filmskole.

ABSALON KALUNDBORG, BIOTEK

Professionshøjskolen Absalons nyeste campus ligger i Kalundborg og huser uddannelserne til Bioteknologiingeniør, Maskinteknologiingeniør og Bioanalytiker.

Det bioteknologiske campus består af to bygninger, hvoraf det ene (BIOTEK) rummer alle nødvendige undervisningsfaciliteter som undervisningsrum, laboratorier, studiearealer, grupperum og mødelokaler, samt bibliotek, kantine, underviserforberedelse, administration og div. tekniske anlæg til i alt ca. 250 studerende og ca. 50 ansatte

Hovedfokus i programmeringen af bygningen har været at skabe et professionelt, innovativt og åbent studiemiljø, hvor faglighederne er de bærende identitetsskabende elementer. I den færdige bygning opleves derfor en tæt og direkte kontakt mellem de formelle uddannelsesfaciliteter i undervisningsrum og laboratorier, og de uformelle faciliteter i et stort åbent studieareal med plads til såvel studie- som studiesociale aktiviteter, foruden grupperum, mødelokaler, bibliotek og kantine

I både den indvendige, såvel som i den udvendige, arkitektur er der arbejdet bevidst med et industrielt udtryk, der refererer til meditech-industrien og de industrielle bygningskroppe i det nærtliggende NOVO / NOVOZYMES Campus. Bygningens udtryk lægger sig på den måde op ad en lokal kontekst, men som en friere geometrisk fortolkning af den traditionelle industrihal i stål.

Geometrisk fremstår bygningen som en simpel bygningskrop, hvor facadernes varierende højder afspejler de indre funktioner. Både facader og tag er beklædt i samme aluminium med stående false, så det understøtter det geometriske formsprog og efterlader fornemmelsen af huset som ét volumen svøbt i ét stykke aluminium.

Indvendigt kendetegnes bygningen af en generøs åbenhed med en rå detaljeringsgrad, der forstærker bygningens industrielle identitet. De mange indvendige tårne med grupperum, opdeler studiearealet og skaber nicher og imødekommende kroge, som giver gode muligheder for ophold og samtale. I kontrast til de mere rå og industrielle bygningsdele, er tårnene derfor beklædt med akustikregulerende paneler i tekstil.

Bygningen folder sig omkring et sydvendt gårdrum med udsigt til NOVO / NOVOZYMES. I øvrigt indskriver bygningen sig i et vildt anlagt og bevokset landskab med søer, enge og stisystemer.

Rønnow Arkitekter har tegnet og indrettet bygningen, der blev indviet i 2021.

Foto: Bjørn Bertheussen

ABSALON ROSKILDE, BYGNING C

Campus Roskilde er Professionshøjskolen Absalons største campus, der bl.a. huser uddannelserne til sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, lærer, pædagog og sundhedsadministrativ koordinator.

De første bygninger i Campus Roskilde er opført i 2012 og rummer faciliteter til de studerende samt undervisere og forskere. I takt med et voksende studieudvalg voksede behovet for mere plads og en udvidelse af de faglige faciliteter. Med bygning C er det derfor intentionen at give de ansatte deres egne rum og skabe et sted der tilbyder mulighed for lige dele fordybelse og fælles aktiviteter.
De nye arealer findes i en selvstændig tilbygning i to etager, der forbindes til den eksisterende campus via en forbindelsesbro på 1. sal.

Brugerinddragelse og dobbeltfunktioner

Bygningen indeholder kontor- og mødefaciliteter til undervisere, forskere og andet fagligt og administrativt personale. Gennem en løbende tæt dialog med husets brugere fik vi kortlagt de specifikke behov for arbejdsrum og ud fra det skabt et attraktivt arbejdsmiljø med brugerne i centrum.
Åbne brugerinddragende processer har fra begyndelsen været en stor del af Bygning Cs tilblivelse og de kommende brugere af huset har i høj grad har været med til at sætte rammerne for udformningen af deres kommende arbejdsplads.
Bygningen er derfor disponeret omkring et åbent atrium, en indre kerne med fokus på fællesskab, der skaber synlighed på tværs af etagerne. Atriet er bygningens hjerte og medarbejdernes sociale rum og inviterer til små og større møder, mens de omkringliggende kontormiljøer skaber rum for fordybelse.
Kontormiljøerne i huset er udformet, så de fremstår med en variation af åbne kontorarbejdspladser og mindre kontorer. På den måde er der opnået en balance mellem det åbne landskab, der lægger op til vidensdeling og samtale, og de mere afskærmede pladser med ro til fokuseret arbejde.

Kontrasternes hus

Huset er tænkt og udført med fokus på fleksibilitet og en omskiftelig hverdag uden faste arbejdspladser. Uformelle møder på tværs af fag og professioner har været et gennemgående tema i udformningen af rummene og muligheden for såvel venskabelige som professionelle relationer har været et styrepunkt i planlægningen. Det åbne miljø er med til at fordre en hverdag, der præges af nysgerrighed, nytænkning og udvikling. Her bevæger de ansatte sig gennem differentierede zoner, der inviterer til ophold og læring på forskellig vis. Husets midte er foret af et to etager højt træmøbel, hvor alle ansatte har deres eget skab med private opbevaringsmuligheder.

Udfordringen var, på baggrund af et begrænset budget og en stram tidsplan, at skabe en attraktiv og oplevelsesrig bygning at bevæge sig rundt i. Løsningen blev et råt hus med et industrielt præg i form af blottede betonelementer og synlige installationer, hvor det store træmøbel og de skylignende lamper bidrager med en varme og ro som kontrast til de rå elementer i det færdige hus.
Husets materialer og indretning er primært holdt i lyse og naturlige materialer, der danner baggrund for at brugerne kan sætte deres eget præg på omgivelserne.

Rønnow Arkitekter har tegnet og indrettet administrationsbygningen, der er stod færdig i 2021.

Fotos: Bjørn Bertheussen

Falkonergårdens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er tegnet og opført af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning i 1950’erne. Bygningsanlægget er kendetegnet ved bl.a. smukt mønstermurværk og tidstypiske interiørmæssige detaljer, bl.a. messingbeslåning, gedigne egetræsdøre, karakteristiske trælistelofter og flisegulve med hasleklinker.

Havnings arkitektur er generelt kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke, holdbare detaljer.

Tegnestuen har siden 2008 gennemført en lang række projekter i de bevaringsværdige bygninger, både for Gymnasiet og for Universitets- & Bygningsstyrelsen.

OMBYGNING AF FAGLOKALER
Ved ombygningen af gymnasiets faglokaler er der lagt stor vægt på at få indpasset de mo­derne faciliteter, så de falder naturligt ind i den bevaringsværdige bygnings interiør. Oprindelige over­flader og detaljer er bevaret i størst mulig omfang, og den oprindelige farveholdning med sorte gulve, hvide vægge og trælofter er genskabt og videreført. Der er lagt nyt sort linoleum og fodpaneler, og den sorte farve gentages i bord­plader og kateder, mens inventar og installationsskakte i øvrigt er holdt i hvidt, som falder i med væggene. Der er stillet høje krav til detaljeringen af nye elementer, så de fremstår i samme kvalitet som det oprindelige byggeri. Alle installationer, herunder el, vand, gas og ventilation er omlagt og indpasset diskret i den beva­ringsværdige bygning. Ventilationskanalerne er synlige, men forenklet til lige føringer, så det følger møbleringen. De karakterfulde listelofter friholdes fuldstændigt for installationer.
Ombygningen af faglokalerne er foregået i tæt samarbejde og dialog med ledelse, teknisk personale og faglærere, ligesom udførelsen blev planlagt nøje, så den forløb med mindst mulig gene for gymnasiets dagligdag.

OMBYGNING AF KANTINE OG ADMINISTRATIONSLOKALER
Projektet omfatter ombygning af både administrations- og lærerfaciliteter, herunder bl.a. omdisponering af de eksisterende kontorfunktioner og etablering af nye møderum og nyt køkken. I en tidligere cykelkælder under gymnasiets festsal er der etableret nye funktionelle gruppearbejdspladser i forlængelse af den eksisterende kantine.
Uden for elevkantinen i kælderniveau har man sænket terrænet for etab­lering af et nyt udendørs trappe- og opholdsanlæg i skolegården. Trappeanlægget er skabt som en moderne amfi-scene til brug for skolens mangeartede funktioner og udført som en afspejling af går­drummets karakteristiske form. Anlægget er opbygget som en kombination af almindelige trapper, en rampe og større siddetrin og giver direkte og niveaufri adgang til/fra elevkantinen.

Ombygningen af administrationen er udført med stor respekt for det eksisterende bygningsanlæg og nye tiltag, der er tilført bygningerne, er således udført på en måde, så de er med til at understrege bygningernes iboende kvaliteter. Samtidig er akutte problemstillinger mht. pladsmangel, flugt- og brandforhold, gamle, utidssvarende installationer og ventilation blevet udbedret samtidig med at der er kommet ekstra mødefaciliteter og forberedelsespladser og synligere forbindelse til administrationen.

NY UNDERVISNINGSFLØJ
Tegnestuen har i sommeren 2015 vundet en ny rammeaftale med gymnasiet vedrørende fremtidige vedligeholdelses- og ombygningsopgaver. Rammeaftalens første opgaver er bl.a. vedligehold af de eksisterende tegltage, ombygning af billedkunst i fløj C samt opførelsen af en ny ca. 1700m² undervisningsfløj. Den nye udbygning af gymnasiet opføres som erstatning for den gamle rektorbolig, og indeholder bl.a. fitnesslokaler, undervisningslokaler, studievejledning, biologilokaler og store arealer til gruppearbejdsfaciliteter.

 

Folketinget

Det første Christiansborg blev opført i 1733-40 i rokokostil med tilhørende slotskirke, ridebaner og hofteater. Slottet nedbrændte i 1794, hvorefter det andet Christiansborg blev indviet i 1828 opført af C.F. Hansen i klassicistisk stil. I 1884 brændte imidlertid også dette, som førte til opførelsen af det tredje og nuværende Christiansborg i 1906, efter tegninger af Thorvald Jørgensen. Bygningens nybarokke og tunge stil skulle give slottet tyngde og understrege dets plads som rigets politiske midtpunkt.

Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med Folketinget stået for ombygning af Folketingssalen.
Salen står i store træk som ved indvielsen i 1918. Kun nye teknologier, gulvtæpper og to store malerier fra 1954 af kunstneren Olaf Rude, er blevet tilføjet det karakteristiske rum. Den prominente talerstol er snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester, og det udsmykkede møbel er det naturlige centrum i salen.

Formålet med ombygningen har været, at skabe bedre tilgængelighed og mere plads ved at inddrage ministerværelse og birum i salens søndre side. Nye elementer, der er tilføjet i det originale og karakteristiske interiør, er søgt afstemt med det eksisterende, så det naturligt passer ind, men dog alligevel adskiller sig som nyt i detaljen. Det midterste af de store vinduer blev senere blændet for at afhjælpe modlyset. Vi har genåbnet vinduespartiet, for at reetablere rummets oprindelige, mere åbne karakter. For at skærme for modlyset er der i vinduesnichen indsat en paneleret skærm, som danner baggrund for talerstolen og som harmonisk er blevet en del af interiøret. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.

 

Absalon

Professionshøjskolen Absalon tilbyder uddannelse indenfor pædagog- og socialfaglige, sundhedsfaglige og lærerfaglige områder. Absalon har afdelinger i Sorø, Kalundborg, Roskilde, Slagelse, Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster.

Rønnow Arkitekter forestår udførelsen af periodiske 10-års vedligeholdsplaner samt løbende rådgivning vedr. vedligeholds- og istandsættelsesarbejder samt ombygnings- og revitaliseringsprojekter på bygningsanlæggene tilhørende Absalon. I perioden har vi bl.a. på Campus Næstved forestået etablering af nyt produktionskøkken og nyindretning af kantineområde med nye elevarbejdspladser. Der er endvidere udført ombygning og nyindretning af eksisterende kontorer for etablering af nyt studieservicecenter med fælles receptionsområde samt et tværfagligt ”sundheds-lab”.  I Nykøbing har vi udført ombygning og nyindretning af bibliotek samt undervisnings- og gruppearbejdslokaler og i Sorø er der ad flere omgange gennemført ombygninger af bl.a. bibliotek, auditorium, kontor- og undervisningslokaler samt møde- og toiletfaciliteter.

Se mere om de enkelte ejendomme under Projekter.

Gladsaxe Gymnasium

Gladsaxe Gymnasium blev opført i 1956 af arkitekterne Eva og Nils Koppel som en del af en større konkurrence for et kulturcenter i Buddinge by. Anlægget er kategoriseret som bevaringsværdigt.

Under den aktuelle rammeaftale med Gymnasiefælleskabet har Rønnow Arkitekter udført en helhedsplan for ud- og indvendig totalistandsættelse af det bevaringsværdige anlæg. Flere etaper af projektet er udført, mens andre er under projektering, udbud eller udførelse.

I 2016 blev der gennemført en større ombygning af drengeidrætssalen, hvor faciliteterne fik en generel opgradering og salens kvadratmetre blev optimeret. Senere på året blev arbejder på pigeidrætssale igangsat. I udgangen af 2016 var gymnasiets bygninger fuldt istandsat og moderniseret.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

 

 

Øregård Gymnasium

Det traditionsrige Øregård Gymnasium har siden 1924 haft hjemme på Gersonsvej i Gentofte. Den nyklassicistiske hovedbygning er opført som aulaskole, tegnet af arkitekterne G.B. Hagen og Edvard Thomsen. Anlægget er siden suppleret med en rektorbolig (nu billedkunsthus), idrætsbygninger opført i 1971 af Bornebusch samt musikhus i skolegården, opført i starten af 00’erne af Nøhr & Sigsgaard.

Rønnow Arkitekter har forestået opførelsen af to nybyggerier til det delvist fredede og bevaringsværdige anlæg; et nyt biblioteks- & videnshus og en ny undervisningsbygning, Innovationshuset. Herudover har vi forestået restaurering og respektfuld ombygning af hovedbygningen og rektorboligen med etablering af nye, fleksible undervisnings- og opholdslokaler, samt ombygget idrætsfaciliteterne i Bornebusch’ bevaringsværdige gymnastiksalsbygninger.

INNOVATIONSHUS
Det nye innovationshus, der indeholder auditorium, undervisningsrum og elevarbejdspladser og er indviet i efteråret 2014. Den L-formede bygning åbner sig op mod et nyt udeareal som giver rum for ophold, pause og aktivitet, og sammen med gymnasiets øvrige bygninger danner et samlet campusmiljø. Bygningen med det moderne formsprog kompletterer det varierede anlæg på dynamisk vis og harmonerer med sine glaspartier, grå betonfacader med marmortilslag godt med den nærliggende, fredede hovedbygning, bl.a. via de specialdesignede facadeelementer, der i farvetonen tager udgangspunkt i hovedbygningens gråpudsede murværk.

VIDENSHUS & BIBLIOTEK
Tegnestuen har udført en større ombygning og totalistandsættelse af Øregård Gymnasiums bevaringsværdige idrætsbygninger samt en tilbygning med nyt bibliotek & videnshus. De bevaringsværdige idrætsbygninger er opført i 1971 i tegl, beton og træ, tegnet af Gehrdt Bornebusch.

Istandsættelsen af idrætsbygningerne omfattede bl.a. opgradering af omklædnings- og badefaciliteter, nye fitnessrum, styrketræningsfaciliteter og dansesal. Ventilationsanlæg og udtjente installationer blev udskiftet og bygningerne blev sikret brandmæssigt med nyt ABA-anlæg. Endvidere blev der udført en omfattende PCB- og asbestsanering.

Ved gavlen af idrætsbygningerne har tegnestuen opført en ny tilbygning, indeholdende gymnasiets omfattende biblioteksfunktion og studiecenter for eleverne. Det nye videnshus er integreret med skolens idrætslokaler, hvor eleverne kan boltre sig, mens kammeraterne ser på gennem glaspartier i videnshusets vægge. Bygningens foranderlige og transparente facade går i dialog med de eksisterende bygninger og skaber samtidig en spændende overgang mellem det liv, der udspiller sig inde i bygningen, og omgivelserne udenfor.

OPLYST UNDERGRUND
Tegnestuen har forestået ombygning og revitalisering af den krypten på gymnasiet, beliggende under den glasoverdækkede aula i den fredede, nyklassicistiske hovedbygning.

Projektet har fokuseret på at omdanne de mørke uharmoniske lokaler i krypten med en klarere rumlig organisering for etablering af nye, alternative læringsmiljøer for skolens elever.

De forskellige zoner er indrettet med bl.a. dialogrum, refleksionshuler, spise- og udstillingsområde samt brainstormceller mv. Alt sammen organiseret omkring en central akse med gallerigang samt et større torv til brug for teater, fremlæggelser, ophold i frikvarterer etc.

OMBYGNING AF UNDERVISNINGSLOKALER OG STUDIEFACILITETER
For Universitets- & Bygningsstyrelsen, UBST, har vi udført ombygningsarbejder på anlægget, herunder ombygning og restaurering af den fredede hovedbygning fra 1923 og den bevaringsværdige tidl. rektorbolig med etablering af nye, fleksible undervisningslokaler.

De nye undervisnings- og faglokaler er udført med respekt for den oprindelige arkitektur og rumdisponering samtidig med at de tilgodeser gymnasiets ændrede behov og mangeartede undervisningsformer. Bl.a. er der udført nye, mobile vægge, der skaber mulighed for større variation i den daglige brug af lokalerne. Endvidere er indeklima og miljø vægtet højt, således at der bl.a. er etableret et nyt effektivt, mekanisk ventilationsanlæg og gamle utidssvarende installationer er udskiftet med nye energibesparende tiltag.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Svinninge Elværk

Det trefløjede anlæg på elektricitetsværket i Svinninge blev opført i 1913 efter tegninger af arkitekten Ivar Bentsen, der var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bygningerne er karakteriserede ved en yderst gennemtænkt bearbejdning af murværk både i materialevalg og i proportionering, herunder en klar symmetri, fremtrædende liséner, enkel detaljering og brugen af flammede sten i lyse og mørke skifter. Bygningerne blev fredet i 1991.

I 2005 fusionerede SEAS og NVE og behovet for faciliteter, der kunne rumme det samlede repræsentantskab, opstod – her blev interessen for den gamle maskinhal vakt. I sit ydre havde maskinbygningen ikke gennemgået store ændringer siden opførelsen i 1913. I slutningen af 1960’erne ophørte bygningens funktion som maskinhal, og efter dette undergik huset indvendigt store ombygninger.

Rønnow Arkitekter har som arkitektrådgiver for SEAS NVE og i samarbejde med Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S forestået transformationen af den tidligere maskinhal til en moderne konferencesal med tilhørende faciliteter.

Selvom meget var ændret siden opførelsen, viste det sig under de første undersøgelser, at man i maskinbygningen blot havde bygget indeni og plastret ovenpå de gamle konstruktioner. Hovedgrebet for restaureringen blev derfor ikke at genskabe noget, der var tabt eller ødelagt, men at finde ind til Ivar Bentsens gamle bygning igen. Der blev lagt vægt på at bevare og styrke bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ligger i den oprindelige udformning, proportionering, materialevalg og i de elegante konstruktive karakteristika. Nye tiltag markerer sig i dag klart som værende nye, således at kontrasten mellem nyt og gammelt træder tydeligt frem.