Som rådgivere indenfor byggeriet ser vi det som vores ansvar at bidrage til en bæredygtig udvikling i byggebranchen og at skabe langtidsholdbar og fremtidssikret arkitektur. Og her spiller kulturel værdi en afgørende rolle.
Som tegnestue har vi den holdning, at vores tilgang til projektporteføljen konstant skal løftes og udfordres af ny viden og nye idéer. Derfor er det en fast tradition, at vi afholder en række interne akademier henover året, og i 2019 er temaet sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse og bæredygtighed.
I sidste uge var der kick-off på årets første Rønnow Academy, hvor to oplægsholdere satte bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. På baggrund af sit arbejde som arkitekturredaktør på ”An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals” gav landskabsarkitekt Sofie Stilling en introduktion til FN’s Verdensmål og eksempler på, hvordan der konkret arbejdes med dem i arkitekturprojekter. Blandt andet gav det anledning til debat, at hensynet til arkitekturens kulturelle værdi kun bliver nævnt en enkelt gang som et delmål under Verdensmål nummer 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.
Rønnow Arkitekters egen Liv Elbirk, cand.mag. i kunsthistorie, fortalte om baggrunden for det, der i dag kaldes den antropocæne tidsalder – en geologisk epoke, der er opkaldt efter mennesket, antropos på græsk, og hvor menneskets indgriben i naturen er det brændende aktuelle emne. Hvad er det for en tænkning, der har ført os til klimakrisen? Hvad er det for en udvikling, vi er en del af på globalt plan netop nu? Hvad er det for idéer om mennesket, der er oppe at toppes, når vi taler om en bæredygtig omstilling? Og hvilke visioner for en bedre verden finder vi i samtidskunsten og -arkitekturen? Det var de spørgsmål, oplægget drejede sig om, og blandt andet den japanske arkitekt Kengo Kuma blev fremhævet for sin kobling af æstetik og etik i en holistisk opfattelse af bæredygtighed, hvor lokalsamfundets og brugernes relation med bygningen og stedet bliver afgørende for en langtidsholdbar arkitektur.
Med afsæt i Rønnow Arkitekters kompetencer og viden om kulturarv og langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er det en lige så integreret del af tegnestuens DNA at tage hensyn til bygningers kulturelle værdi, som det er at bygge bæredygtigt ift. f.eks. funktionalitet og økonomi. Den kulturelle værdi er nemlig helt afgørende for vores interesse i at bevare og passe på arkitekturen, og dermed også for det langtidsholdbare aspekt. At forlænge levetiden for eksisterende bygninger er en af de mest miljøvenlige indsatser, man kan iværksætte. På miljøregnskabet har det langt større effekt end at bygge nyt.
I løbet af de kommende akademier sikrer vi, at sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger og bæredygtighed i endnu højere grad bliver en integreret del både af vores interne og eksterne faglige diskussioner samt af de projekter vi arbejder med. Og vi udfordrer os selv på, hvordan vi kan blive bedre til at inspirere en til tider rå og økonomiseret byggebranche med tanker om æstetik, sunde materialer, detaljering og håndværksmæssig kvalitet, fortælleværdi, stoflighed og sanselighed, og alt det, der skal opleves og mærkes for at kunne forstås.
Læs også vores nyeste bogudgivelse om langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse her.
