Tag-arkiv: rønnow arkitekter

RØNNOW ARKITEKTER SØGER AKKVISITIONSANSVARLIG MEDARBEJDER

Brænder du for arkitektur og har du stærke kompetencer inden for skriftlig formidling samt et veludviklet grafisk blik? Kan du holde mange bolde i luften samtidigt og bevare hovedet koldt i pressede situationer? Og vil du stå i spidsen for akkvisitionsopgaverne i en markant  arkitektvirksomhed med en stærk faglig profil og høje ambitioner for fremtiden?

Så er det dig, vi søger til en spændende, udfordrende og alsidig stilling til vores tegnestue i hjertet af København. Læs stillingsopslaget her.

Udenrigsministeriets kantine

Udenrigsministeriets kantine

RØNNOW ARKITEKTER TILTRÆDER BÆREDYGTIGHEDSERKLÆRING

I forlængelse af Rønnow Arkitekters arbejde med at udvikle vores egen og vores fags arbejde med bæredygtighed, blandt andet som dokumenteret i vores udgivelse af bogen ’Bæredygtig Byggeskik’, har vi i lighed med andre danske arkitektvirksomheder tiltrådt bæredygtighedserklæringen ”Danish Architects Declare Climate & Biodiversity Emergency”

De seneste år har vi hos Rønnow Arkitekter arbejdet målrettet med bæredygtighed, ved bl.a. at undersøge hvad vi kan lære af vores bygningshistorie og hvordan vi kan bruge den viden om byggeskik og materialer i vores nybyggeri. Det har manifesteret sig i vores udgivelse af bogen ’Bæredygtig Byggeskik’ og fortsætter i vores arbejde med at oversætte denne viden i det byggeri vi præger – nyt som eksisterende.

Derfor er det et naturligt skridt for Rønnow Arkitekter at underskrive erklæringen og blive en del af den danske bevægelse af ”Architects Declare” – nemlig ”Danish Architects Declare Climate & Biodiversity Emergency”, hvorved vi tilkendegiver at ville arbejde mod en mere bæredygtig udvikling i byggeriet.

Architects Declare er en bevægelse blandt internationale arkitektvirksomheder der sætter fokus på byggeriet betydning for klimaet, og opstiller et sæt dogmeregler for hvad vi som arkitekter vil fokusere på og bidrage med for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Flere af dogmereglerne vinder genklang i det arbejde vi allerede er i gang med, blandt andet følgende dogmer:

”We will seek to: Share knowledge and research to that end on an open source basis” og “We will seek to: Upgrade existing buildings for extended use as a more carbon efficient alternative to demolition and new build whenever there is a viable choice.”

Ved at underskrive bæredygtighedserklæringen fortsætter vi dermed vores fokus på og ansvar for godt, bæredygtigt byggeri i fremtiden og brug af eksisterende byggeri på den bedst mulige måde.

Læs mere her om erklæringen og alle dogmereglerne: https://dk.architectsdeclare.com/

danish-architects-declare-dpu

RÅDGIVERTEAM MED RØNNOW ARKITEKTER VINDER STOR RAMMEAFTALE MED BYGNINGSSTYRELSEN

I et team med H+ Arkitekter som totalrådgiver har Rønnow Arkitekter vundet den udbudte rammeaftale om totalrådgivning ved statsligt byggeri i Region Hovedstaden. Rammeaftalen omfatter hele Bygningsstyrelsens opgaveportefølje af nybyggeri samt ind- og udvendigt vedligehold på universitets- og kontorejendomme, og aftalen er indgået på baggrund af et af de største offentlige udbud de seneste år.

Bygningsstyrelsen er gået fra 20 til i alt 3 rammeaftalerådgivere, med hver sit geografiske område, og fremover vil vores rådgiverteam være enerådgiver i Region Hovedstaden på opgaver op til 3,5 mio. i rådgiverhonorar. Opgaver over dette beløb sendes i miniudbud blandt Bygningsstyrelsens 3 rammeaftalerådgivere, og vi er dermed også sikret adgang til at byde på større opgaver for Bygningsstyrelsen i hele Danmark.

Vi er i Rønnow Arkitekter både glade og stolte over at kunne fortsætte vores mangeårige samarbejde med Bygningsstyrelsen, og vi glæder os til samarbejdet med resten af rådgiverteamet om løsningen af nye kommende opgaver. Med aftalen får vi i Rønnow Arkitekter mulighed for at videreudbygge og drage fordel af vores indgående kendskab til store dele af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje herunder især de mange fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udover Rønnow Arkitekter, og H+ Arkitekter som Totalrådgiver, består vores rådgiverteam af AART Architects, Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma, Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører, Cubic Group og Schul Landskabsarkitekter.

Rammeaftalen med Bygningsstyrelsen løber indtil den 31. august 2021 med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år.

Foto: Casper Brogaard Højer

Foto: Casper Brogaard Højer

Ny flugtvejstrappe i krudthus på Holmen giver flere anvendelsesmuligheder

Omgivet af vand i naturskønne omgivelser på Holmen ligger krudthuset Frederiks Bastion. Bygningen er opført i 1744-45 efter tegninger af C.E.D. von Øtken som en del af Københavns gamle befæstningsanlæg. Her blev opbevaringen af krudt flyttet ud for at få det på afstand af datidens letantændelige København, der oplevede den største brand i sin historie i 1728, hvor store dele af den middelalderlige bykerne blev opslugt af flammer.

Bastionen har siden fået nyt liv som et offentligt tilgængeligt kultursted, og nu skal førstesalen også kunne anvendes for at udvide mulighederne for brug – lokalerne er bl.a. populære som ramme for bryllupsfejringer.  Derfor har det været nødvendigt at udføre en række arkitektarbejder på bygningen, hvoraf det mest centrale tiltag har været etableringen af en ny indvendig flugtvejstrappe.

”I virkeligheden har vi orkestreret en kopi af en eksisterende trappe i bygningen”, fortæller arkitekt MAA Anna J. Grønvaldt. ”Som del af vores research fandt vi gamle arbejdstegninger med materialelister og samlingsmetoder fra 1991, hvor den eksisterende smedejernstrappe med trin i egetræ blev etableret som erstatning for stejle stiger til krudthusets indskudte 1. sal. Trappen blev i sin tid lavet af Christiania-smedien, der i dag lever videre som Kvindesmedien. Vi løste opgaven i samarbejde med dem, og sjovt nok havde en af kunstsmedene arbejdet for Christiania-smedien, da den første trappe blev opført, og kunne huske den.”

Den nye trappe er blevet spejlvendt over rummets midte i sin placering, så den orienterer sig mod bastionens sydlige udgang. Det skaber symmetri i både stueplan og på 1. sal, da de to trapper således orienterer sig mod henholdsvis udgangen i nordlige og sydlige gavl. Den opnåede symmetri giver ro og fremhæver et af rummets bærende træk, nemlig den centrale dobbelte søjlerække.

”Vi ville have trappen til at understrege trækonstruktionen og bygningens struktur med indskudt dæk og søjlegang i midten. Derfor valgte vi at indpasse den i bygningens symmetri og at genbruge den eksisterende trappes materialitet og udformning for at opretholde et ensartet udtryk. Faktisk fandt vi en skitse af det samme forslag i de gamle tegninger”, siger Anna og fortsætter:

”Når man kommer ind i rummet nu, oplever man søjlegangen i stueetagen, samtidig med at trappens durchsicht skaber gennemsyn til rummet ovenpå med sit hvidkalkede hvælvede loft, der spreder lys til det mørke rum. Det skaber en smuk forbindelse mellem de to etager uden at svække oplevelsen af stueplanet som en stor åben sammenhængende rumlighed.”

I 2009 blev krudthuset fredet på grund af sit pompøse barokke udtryk med fremtrædende kontraforcer, heltag og skoddebesatte vindueshuller, der lader huset stå som en værdig repræsentant for 1700-tallets militærarkitektur med en funktionsbestemt arkitektonisk vinkel. Krudthusets tykke murer, tætstående kontraforcer og minimale vinduesarealer skulle sikre, at bygningen ikke ville styrte totalt sammen ved en eventuel eksplosion. Landskabet omkring bastionen er en af ca. 30.000 fortidsminder i Danmark, der er beskyttet af fortidsmindefredning. Alt i alt findes der fire bastionsbygninger i området, hvoraf de tre ligger ud mod Refshalevej. Alle bygningerne har fået en ny funktion, en er f.eks. omdannet til restaurant, og en anden er blevet til et vandkulturhus.

Foreningen SHARE arbejder fortløbende på udviklingen af både bygningen og området, og Rønnow Arkitekter understøtter arbejdet på vegne af Bygningsstyrelsen. Læs mere om Frederiks Bastion her.

Rønnow Arkitekter deltager i paneldebat om fremtidens bæredygtige campusbyggeri på Folkemødet

Alle taler om bæredygtige byggerier, men hvad er et bæredygtigt campus egentlig? Professionshøjskolen Absalon arrangerer en paneldebat på Folkemødet, hvor både studerende, forskere og faglige eksperter forholder sig til, hvordan fremtidens bæredygtige campus ser ud. Hvilke visioner og ønsker står højest på ønskesedlen hos studerende, arkitekter og dem, der skal betale? Og hvordan forenes de? Mens der tænkes, tales og debatteres, bliver idéerne omsat til tegninger af fremtidens campus.

Med udgangspunkt i Rønnow Arkitekters arbejde med campusbyggerier i store dele af landet fortæller arkitekt MAA og partner Mette Prip Bonné om, hvordan tegnestuen oversætter brugernes ønsker og behov til langtidsholdbar arkitektur og indretning, der bidrager til studieengagement, trivsel, læring og fastholdelse. Tegnestuen arbejder pt. med at udvikle campusbyggerier for Professionshøjskolen Absalon i både Slagelse, Kalundborg og Roskilde og er herudover i færd med at udvikle strategier og visioner for nye campusbyggerier i Nordsjælland.

Folkemødet 2019 står i verdensmålenes tegn, og med i panelet sidder også fagleder på Kunstakademiets Arkitektskole Jakob Knudsen, som vil fortælle om, hvordan FN’s Verdensmål er relevante ift. campusbyggeri – økonomisk, socialt, æstetisk og miljømæssigt.

Søren Lind Christiansen, direktør for Professionshøjskolen Absalon, moderer debatten.

Kom og vær med til at diskutere fremtidens bæredygtige campus:
Lokalitet: Professionshøjskolernes Strandbar, Kæmpestranden
Dato: Lørdag den 15. juni
Tidspunkt: Kl. 17-17.45

folkemoedet_joshua-tree_web

Foto: Joshua Tree

Nomineret til Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris

Vi er glade for at være nomineret til Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris i kategorien ’Vellykket renovering eller ombygning’.

Vi tog et dyk ned i arkiverne, da vi gik i gang med projektet på den fredede Brede Hovedbygning på I.C.Modewegsvej. Her fandt vi et ældre maleri, som viste en lidt anden farvesætning af gadefacade end den eksisterende. Nationalmuseets farvearkæologiske undersøgelser bekræftede til en vis grad, men vi fik ikke svar på alt. Især ved overgangen til gesimsen måtte vi forestille os de intentioner, som arkitekten (man formoder det var arkitekt Andreas Kirkerup) engang måtte have haft. Undersøgelsen gav dog også mere viden, fx havde havesidens farver oprindeligt været nedtonet i forhold til gadesiden.

De oprindelige træk er nu blevet genskabt, tilsat en smule arkitektonisk fortolkning, og tilsammen har dette givet facaden et lettere og mere elegant udtryk.

hovedbygning_web
Den fredede Brede Hovedbygning på I.C. Modewegsvej efter istandsættelsen.

boberg-maleri_webDetalje fra G. Bobergs maleri: Brede Værk fra 1798 (Nationalmuseet).
Tæt på hovedbygningen og delvist skjult bag en gårdlænge kan anes et lyserødt toetagers hus.

Kulturarv skaber vækst og udvikling i kommunerne

Den 9. maj deltog Rønnow Arkitekter med stor interesse i konferencen ’Kulturmiljøer i planlægningen’ i Viborg arrangeret af Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen. Realdanias analyse, Værdien af bygningsarven (2015), viser at bygningsarven har en positiv økonomisk effekt for den enkelte boligejer og lokalområdet, og at bevaringsværdige kulturmiljøer i både byer og landdistrikter har væsentlig betydning for bosætning, turisme og ikke mindst den lokale udvikling. Derfor blev der på konferencen sat fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling.

En stor procentdel af kommunerne har kun delvist registreret deres bevaringsværdige bygninger, og for mange kommuner er det blevet relevant at kigge en ekstra gang på kommunens udpegede kulturmiljøer. Har de fortsat de kvaliteter, de blev udpeget på grundlag af? Er hele kommunen repræsenteret efter kommunesammenlægningen? Er kulturmiljøerne prioriterede? Er forvaltningen håndtérbar i dagligdagen? Er der overblik?

Rønnow Arkitekter har et team af specialiserede medarbejdere med stor erfaring indenfor kulturarv, herunder registrering, beskrivelse og udpegning af potentialer for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Vi tilbyder registrering af bevaringsværdige bygninger, både enkeltvis og i større sammenhænge, og ekstern kulturarvskonsulenthjælp til udarbejdelse af kulturmiljøbeskrivelser, fx som sparringspartner, der kan bidrage med et blik udefra i kommunernes eget arbejde med at kulturmiljøregistrere. Vi kan også udføre kulturmiljøbeskrivelser for større helheder, gerne i tæt i dialog med forvaltningen og fx en følgegruppe.

Den nye masterplan for Augustenborg er et eksempel på en af tegnestuens aktuelle kortlægningsopgaver. Det er et særkende for stedet, at der er mange fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst Augustenborg Slot, og med masterplanen sørger vi for, at kulturarven fremhæves og integreres i byens videre udvikling. Viden om bygningerne gør det lettere, fordi der i analysen peges på, hvilke arkitektoniske særkender kulturarven repræsenterer, så vi kan udarbejde sammenhængsskabende retningslinjer for udviklingen.

Vi har også registreret og kortlagt eksisterende forhold på Holmegaard Glasværk og udarbejdet en bygningshistorisk, brugsmæssig og arkitektonisk værdisætning, et arealprogram samt disponering af funktioner. Efter dele af området i en årrække har ligget stille hen med mange funktionstømte bygninger, er arbejdet i fuld gang med at vække området til live igen. De historiske og bevaringsværdige værkbygninger skal nyindrettes, så de blandt andet kan huse udstillingsområder, professionelle værksteder, spisesteder, butik, glassamlinger, et eksperimentarium med tekniske, interaktive installationer, undervisning og lokaler til afholdelse af events og koncerter. Kortlægningen af bygningsmassens historie og udvikling har været til stor inspiration for opbygningen af det nye museum, for når bygningshistorien afdækkes, bliver den et aktiv i fortællingen om værkets historie.

Der er gennem årene udviklet en række forskellige registreringsmetoder, SAVE, KIP, SAK, osv. Opsummerende for vores tilgang er, at der tages udgangspunkt i kulturmiljøernes synlighed, så kulturarvens værdier står tydeligt og aflæseligt, og de enkelte kulturmiljøers potentialer indenfor turisme, kulturformidling, bosætning og erhverv fremhæves. På den måde skabes der nye muligheder for at se sammenhænge mellem bevaring og udvikling.

Kulturmiljøerne beskrives kort og præcist med let overskuelige diagrammer i en rapport, der skaber overblik, så en mere målrettet indsats kan prioriteres, og den kan både bruges som appetitvækker i forbindelse med bosætning og turisme, som et politisk redskab og en støtte i den daglige forvaltning.

koference-billede_web

Studietur til Fyn bød på raffineret murværk og helstøbte nyfortolkninger af bygningskulturen

Vi er netop hjemvendt fra fire skønne dage på Fyn, hvor vi tog et dyk ned i bygningskulturen fra ca. 1100 til i dag og diskuterede, hvordan vi lader os inspirere af den, når vi vedligeholder, tilføjer eller bygger nyt. Programmets temaer var murværk, tilføjelser og forandringer, og vi så bl.a. noget af det ældste murværk, vi har i Danmark i Hesselager Kirke og på Nyborg Slot, gotisk murværk i Sankt Knuds Kirke, senmiddelalderligt murværk på Odense Adelige Jomfrukloster og på Hesselagergård. Vi har set forfinet, historicistisk murværk på Odense Rådhus, gedigent traditionelt, men moderne murværk på Nyborg Bibliotek og isolerende pore-teglblokke anvendt i de nye bygninger ved Oluf Bagers Plads i Odense.

Mange af de bygninger vi besøgte har komplekse bygningshistorier. Holdningen til, hvordan der ændres eller tilføjes, har ændret sig over tid. På Hesselagergård eller i Sankt Knuds Kirke ses forandringerne ikke ved første øjekast, men bygningerne fremstår helstøbte. Andre steder er tilføjelserne ganske tydelige, f.eks. i Odense Rådhus, og danner en ny sammensat helhed, der bliver karakteriseret af bruddet mellem tilføjelsen og det, der var før. Hvad der fungerer bedst er forskelligt fra bygning til bygning.

Da 2019 står i bæredygtighedens tegn hos Rønnow Arkitekter, valgte vi i år at afholde studieturen i Danmark, og hele tegnestuen blev udstyret med net og notesblokke af bæredygtigt genbrugsmateriale.

Læs om vores seneste projekter i Arkitekten 04/19 med håndværk som tema

I det nye nummer af Arkitekten 04/19 hyldes det gode håndværk, og vi er glade for at være med i hele to artikler. Den ene handler om udformningen af Folketingets nye talerstol og -bord, med tilhørende forbedringer af tilgængelighed, som vi har udført for og i samarbejde med Folketingets byggesekretariat. Den anden artikel handler om vores netop afsluttede istandsættelse af Ivar Bentsens Bakkekammen 40 i Holbæk – et pragteksempel på en Bedre Byggeskik-villa – som vi har udført i samarbejde med arkitekt Per Troelsen.

arkitekten_billede

Nyt Campus i biotekbyen Kalundborg skal tegnes af Rønnow Arkitekter

Studerende fra diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg kan se frem til at flytte ind i nyopførte campusbygninger i 2021.

Vi er i Rønnow Arkitekter stolte af, sammen med Rambøll Danmark A/S, at planlægge og tegne det nye Biotek Campus i Kalundborg som bestyrelsen i Professionshøjskolen Absalon netop har besluttet at gennemføre.

”Med det nye ’Biotek’ er det vores ambition at skabe fremtidssikrede uddannelsesfaciliteter af høj kvalitet for bioanalytiker- og diplomingeniøruddannelserne. Vi har lagt stor vægt på en arkitektur, der understøtter og formidler innovation og vidensdeling mellem avancerede bioteknologiuddannelser og -virksomheder – hvor både højt specialiserede laboratoriefaciliteter, levende sociale miljøer og en prominent placering, bidrager til udvikling af nye samarbejdsformer i tætte forbindelser mellem aktører og interessenter i det kommende Knowledge Hub Zealand”, siger projektchef, arkitekt MAA Janus Døssing.

BIOTEKNOLOGI SOM INSPIRATION
Projektet tager afsæt i den industrielle kontekst få kilometer øst for det centrale Kalundborg, hvor bioteknologiske produktionsanlæg for Novo Nordisk, Novozymes og andre lignende bio- og meditek virksomheder ligger i tæt forbindelse til den nye station Kalundborg Øst, og hvor et helt nyt banebrydende biotek campus – Knowledge Hub Zealand (KHZ) – er under udvikling. KHZ bliver et regionalt kraftcenter for udvikling af avanceret biotekproduktion, uddannelse og startups, der bla. vil styrke innovation, vidensdeling og tætte relationer mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.

ARKITEKTUR
Professionshøjskolen Absalons ’Biotek’ bliver den første aktør i det nye KHZ-campus og får dermed en attraktiv placering som introduktion til det samlede campusområde, hvor også den nære forbindelse og visuelle orientering mod det store bioteknologiske industriområde mod syd, bidrager til inspirationen for uddannelsernes studerende.

Ud over at fremhæve de visuelle forbindelser til det omkringliggende område, forholder bygningen sig til sin omverden ved at kunne tilbyde kantinefaciliteter til de startup-virksomheder, der skal ligge i området. På samme måde indeholder Biotek også faciliteter, der kan tænkes benyttet i forbindelse med fx uddannelsessøgning fra regionens skoler og gymnasier.

”Man vil opleve at ankomme til en stor åben rumlighed med klart overblik over bygningens fagfløje og åbne fællesområder. Vi har arbejdet med at skabe en meget tæt visuel og funktionel forbindelse mellem de differentierede studiemiljøer – for studerende i koncentreret arbejde, vidensudveksling eller sociale relationer og laboratoriemiljøerne, der domineres mere af kitler og petriskåle. Bygningens fløje folder sig niveaufrit omkring en stor fælles indre campushave, der er tiltænkt som et aktivt studierum i sommerhalvåret”, forklarer projektchef, arkitekt MAA Janus Døssing.

’Biotek’ tilpasser sig det kuperede landskab og rå engbeplantning, der i dag fungerer som et naturligt grønt pusterum i kontrast til industriområdets stramme system af blanke industrihaller og produktionsanlæg. Den bygger videre på kontrasten og indlejrer sig i landskabet som en umiddelbart rationel industrielt inspireret bygningskrop, der formes af landskabets kurver og åbner sig for naturgrundens årstidsbestemte udtryk.

KNOWLEDGE HUB ZEALAND
Kalundborg har gennem de senere år etableret sig som Danmarks førende biotek-by, og etableringen af Campus Kalundborg sker i tæt samarbejde med partnerskabet Knowledge Hub Zealand, der foruden Absalon består af Region Sjælland, Kalundborg Kommune, Novo Nordisk, Novozymes, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

Illustration: Rønnow Arkitekter

190404_biotek_campus-kalundborg

Kick-off på Rønnow Academy 2019: Sammenhængen mellem kulturel værdi og bæredygtighed skal på dagsordenen

Som rådgivere indenfor byggeriet ser vi det som vores ansvar at bidrage til en bæredygtig udvikling i byggebranchen og at skabe langtidsholdbar og fremtidssikret arkitektur. Og her spiller kulturel værdi en afgørende rolle.

Som tegnestue har vi den holdning, at vores tilgang til projektporteføljen konstant skal løftes og udfordres af ny viden og nye idéer. Derfor er det en fast tradition, at vi afholder en række interne akademier henover året, og i 2019 er temaet sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse og bæredygtighed.

I sidste uge var der kick-off på årets første Rønnow Academy, hvor to oplægsholdere satte bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. På baggrund af sit arbejde som arkitekturredaktør på ”An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals” gav landskabsarkitekt Sofie Stilling en introduk­tion til FN’s Verdensmål og eksempler på, hvordan der konkret arbejdes med dem i arkitekturprojekter. Blandt andet gav det anledning til debat, at hensynet til arkitekturens kulturelle værdi kun bliver nævnt en enkelt gang som et delmål under Verdensmål nummer 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Rønnow Arkitekters egen Liv Elbirk, cand.mag. i kunsthistorie, fortalte om baggrunden for det, der i dag kaldes den antropocæne tidsalder – en geologisk epoke, der er opkaldt efter mennesket, antropos på græsk, og hvor menneskets indgriben i naturen er det brændende aktuelle emne. Hvad er det for en tænkning, der har ført os til klimakrisen? Hvad er det for en udvikling, vi er en del af på globalt plan netop nu? Hvad er det for idéer om mennesket, der er oppe at toppes, når vi taler om en bæredygtig omstilling? Og hvilke visioner for en bedre verden finder vi i samtidskunsten og -arkitekturen? Det var de spørgsmål, oplægget drejede sig om, og blandt andet den japanske arkitekt Kengo Kuma blev fremhævet for sin kobling af æstetik og etik i en holistisk opfattelse af bæredygtighed, hvor lokalsamfundets og brugernes relation med bygningen og stedet bliver afgørende for en langtidsholdbar arkitektur.

Med afsæt i Rønnow Arkitekters kompetencer og viden om kulturarv og langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er det en lige så integreret del af tegnestuens DNA at tage hensyn til bygningers kulturelle værdi, som det er at bygge bæredygtigt ift. f.eks. funktionalitet og økonomi. Den kulturelle værdi er nemlig helt afgørende for vores interesse i at bevare og passe på arkitekturen, og dermed også for det langtidsholdbare aspekt. At forlænge levetiden for eksisterende bygninger er en af de mest miljøvenlige indsatser, man kan iværksætte. På miljøregnskabet har det langt større effekt end at bygge nyt.

I løbet af de kommende akademier sikrer vi, at sammenhængen mellem kulturel værdi, langtidsholdbare løsninger og bæredygtighed i endnu højere grad bliver en integreret del både af vores interne og eksterne faglige diskussioner samt af de projekter vi arbejder med. Og vi udfordrer os selv på, hvordan vi kan blive bedre til at inspirere en til tider rå og økonomiseret byggebranche med tanker om æstetik, sunde materialer, detaljering og håndværksmæssig kvalitet, fortælleværdi, stoflighed og sanselighed, og alt det, der skal opleves og mærkes for at kunne forstås.

Læs også vores nyeste bogudgivelse om langtidsholdbare løsninger i den historiske bygningsmasse her.

academy_web2

Forundersøgelser til restaurerings- og formidlingsprojekt på Teatermuseet i Hofteatret

Teatermuseet i Hofteatret ved Ridebaneanlægget på Christiansborg Slot skal restaureres samtidig med, at udstillingsformidlingen får et løft, så det enestående sted og dets ånd styrkes og løftes ind i vores tid og verdensforståelse til gavn for fremtidens generationer. Som Kgl. Bygningsinspektør har Rønnow Arkitekter lavet et omfattende forarbejde i samarbejde med SLKS for at sikre, at restaureringen af Hofteatrets intime og spektakulære rum, hvor arkitektur-, kultur- og teaterhistorien flyder sammen, tydeliggør og forstærker de eksisterende kvaliteter og går nænsomt til værks, så ændringer og forandringer kun sker, hvor det ikke forstyrrer eller kompromitterer de bærende bevaringsværdier. Samtidig skal anvendelsesmuligheder og tilgængelighed i Teatermuseet i Hofteatret forbedres. Hvor nye elementer tilføjes, skal de være af samme høje kvalitet, arkitektonisk såvel som håndværksmæssigt, med velovervejede detaljer og i en skala og et design, der indpasser sig nænsomt i den fredede bygning, samtidigt med at de vedkender sig at være nutidige indgreb.

Det 250 år gamle Hofteater udgør i sig selv og rummer uvurderlige og konkrete vidnesbyrd om Danmarks ældste teaterhistorie og den kulturelle udvikling af teatrets position i det danske samfund fra enevælden til indførelsen af demokrati med Frederik VII’s grundlov i 1849. Siden teatrets første forestilling i 1767 er det blevet ombygget adskillige gange.

Tidligere tiders ombygninger og tilføjelser har ikke været nænsomme og bærer i høj grad præg af presserende behov for en ny funktion eller stil. De forskellige perioder i bygningshistorien er stadig synlige i teatret og kan eksponeres og fortolkes, så de understøtter Teatermuseets formidling af de enestående kulturhistoriske værdier, Hofteatret rummer. Det er afgørende at holde fast i såvel de store historiske linjer som de små, provisoriske og enkeltstående spor, hvor patina, skæve vinkler, mærkelige sammenstød og overgange vidner om teatrets mangeårige brug og skiftende funktioner – alt det, der har bidraget til at skabe den historiske atmosfære, som kendetegner Hofteatret i dag.

Rambøll Danmark A/S bliver totalrådgiver på restaureringen af Hofteatret. Slots- og Kulturstyrelsen er bygherre på restaureringsprojektet og Rambøll Danmark A/S med underrådgivere Arkitekter Maali & Lalanda A/S og Lundqvist Tegnestue ApS er valgt til rådgivningsarbejdet. Restaurerings- og udstillingsprojektet sker på baggrund af donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Arbejdet forventes at gå i gang i slutningen af 2020, hvor Hofteatret holder midlertidigt lukket, mens arbejdet står på. Restaureringen forventes at være afsluttet i 2022. Læs mere om restaureringsprojektet her.

hoteatret_web

Ny publikation: Rønnow Arkitekter vil sætte standarden for en bæredygtig byggeskik

Det er med stor glæde, at vi nu er klar til at lancere vores nyeste publikation: ’Bæredygtig Byggeskik. En analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, der kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i bygningskulturarven.

Når det handler om at definere kernen i bæredygtigt byggeri, kan cirkulær økonomi ikke stå alene. En stor del af vores arbejde hos Rønnow Arkitekter består i levetidsforlængende indsatser på eksisterende bygninger. Der er ingen tvivl om, at de enkelte bygningsdeles holdbarhed har stor betydning for bygningens samlede ressourceforbrug i det lange løb. Men holdbarhed handler også om skønhed, åndbare og naturlige materialer, håndværksmæssig kvalitet, detaljering, fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. Hvis en bygning har værdi for brugerne og lokalsamfundet, så passer de også godt på den.

For godt 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen som svar på en frustration over mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed – en kritik som i høj grad også gør sig gældende i relation til nutidens byggeri. De huse, der blev opført under indflydelse af Bedre Byggeskik, er langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt, og de er stadig meget populære i dag.

Den tradition vil vi gerne bygge videre på og udvikle. Derfor kalder vi vores tilgang for Bæredygtig Byggeskik, og henover året kommer vi til at arbejde intenst med, hvordan vi bliver endnu bedre til at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere ift. langtidsholdbare løsninger, hvordan vi i endnu højere grad kan integrere vores viden om langtidsholdbare løsninger i både nybyg- og restaureringsprojekter, og hvordan vi kan udbrede vores viden om langtidsholdbare løsninger til branchen i øvrigt.

Sammenlagt danner en bæredygtig byggeskik grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.

Hvis du vil vide mere, kan du bladre igennem publikationen her eller komme forbi tegnestuen og hente et trykt eksemplar.

udklip

 

 

Første spadestik – Campus Slagelse

Den 7. marts var vi til første spadestik på Professionshøjskolen Absalons nye Campus Slagelse. 2000 studerende og 250 medarbejdere kan se frem til moderne og åbne faciliteter, der kommer til at ligge lige ved banegården i Slagelse.

Det nye campus-byggeri er med til at markere Slagelse som en uddannelsesby, og med den transparente arkitektur og de nye grønne byrum inviteres byens borgerne naturligt ind i det levende hus.

Det nye Campus Slagelse kommer til at rumme i alt fire af Absalons uddannelser (pædagog-, sygeplejerske-, socialrådgiver- og ernærings- og sundhedsuddannelserne), ligesom direktionen og administrationen også flytter ind i de nye bygninger, der forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2020.

Rønnow Arkitekter er arkitektrådgiver på opgaven, der løses i samarbejde med CC Contractor, Cubo Arkitekter, Marianne Levinsen Landskab og ÅF. Endvidere varetager Rønnow indretningsprojektet på det i alt 13.000 m² nye campus.

absalon_campus-slagelse_billede

Nyistandsat facade på Sankt Annæ Plads 5

Imens vi istandsatte den slidte facade på Sankt Annæ Plads 5, opdagede vi både råd i bjælkeender og gennemrustne murankre i bjælkelaget. De er nu blevet udskiftet og istandsat. Herefter har facaden først fået et fint lag sandkalk, så man fortsat kan se bygningens flotte detaljer, og så er den kalket hvid igen. På baggrund af en farvearkæologisk undersøgelse af vinduerne har de fået et nyt lag maling i en kølig, grå nuance, som de med en vis sandsynlighed har haft oprindeligt. På et tidspunkt har man brugt røde teglsten til at udbedre skader på grater og tag, der ellers er belagt med karakteristiske blådæmpede teglsten. De er nu blevet erstattet med nye blådæmpede tag- og rygningssten, og så er der kommet nye messingskilte op, så det igen er tydeligt, at det er Arbejdsretten og Forligsinstitutionen, der ligger på adressen.

Brorfelde Observatoriums Discovery Dome åbner for offentligheden

Der var stjerner, planeter og måner på programmet, da Brorfelde Obeservatoriums Discovery Dome blev indviet for nylig. Rønnow Arkitekter, der har forestået restaureringen af teleskopbygningen, deltog i fejringen af, at den nu kan åbnes for offentligheden, så Danmarks største teleskop igen kan tages i brug til glæde for gæster og skoleelever med blikket vendt mod himmelhvælvingen. Kuplen huser også den nye udstilling ”Jagten på Asteroiderne”, der er designet af Yoke.

Fotos: Brorfelde Observatorium og Rønnow Arkitekter

Praktikforløb med restaurering af ikoniske københavnerbygninger

Indsigt i brugernes drømme, sikkerhedsgodkendelse hos Politiet og berøring med nogle af Københavns mest markante bygninger – det er nogle af de erfaringer, der har gjort 25-årige Emma Ibsen-Bjergets praktikforløb hos Rønnow Arkitekter til en mindeværdig oplevelse.

Emma, der er bachelor i arkitektur fra Institut for Bygningskunst og Design på KADK, har tidligere arbejdet med analyser og strategier hos BARK Rådgivning og med kommunikation hos COBE. For et års tid siden fik hun den tanke, at kandidaten i Kulturarv, Transformation og Restaurering på KADK kunne være næste skridt i hendes uddannelsesforløb, men hun ville gerne have fingrene ned i materien for at sikre sig, at det var det rigtige valg. Derfor søgte hun en praktikplads hos Rønnow Arkitekter, hvor hun har været ansat siden oktober 2018 og langsomt er blevet bekræftet i, at det er det, hun gerne vil beskæftige mig med fremover. Her fortæller hun hvorfor.

Der bliver vist tillid, og man får meget ansvar
”Som en af mine første opgaver blev jeg koblet på brugerinddragelsesprocessen i forbindelse med vores nye byggeri til Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. Det involverede bl.a. at tage derover og tale med sygeplejersker, lærere og andre brugere, der fortalte om deres drømme for det nye sted. Det var spændende at komme ud og få berøring med de indledende processer, der gennemføres, før der tegnes på projektet”, fortæller Emma. Hun har arbejdet med brugerprocesser før, men tidligere er det analytiske forarbejde blevet sendt ud af huset til andre, der skulle tegne selve projektet. Hos Rønnow blev hun hurtigt inddraget i arbejdet med at skitsere også:

”Der er gået noget tid siden, jeg har tegnet, så jeg var lidt nervøs for, om jeg stadig kunne huske tegneprogrammerne, men det kom heldigvis meget hurtigt tilbage. Jeg fik bl.a. lov til at tegne nogle skitser til Københavns Politigård og oplevede hurtigt at få meget ansvar. For eksempel blev jeg sikkerhedsgodkendt og skulle selv præsentere tegningerne for kunden. Det er rart at mærke, at der bliver vist tillid, og at man kan få meget ansvar, hvis man er klar til at tage det på sig. Samtidig er mine kolleger rigtig gode til at komme forbi og høre, hvordan det går og til at minde mig om, at jeg altid kan bede om hjælp.”

Med i hele processen – fra de første tegninger til det færdige byggeri
Ifølge Emma har det også været med til at gøre praktikopholdet givende, at hun er blevet inddraget i, hvilke opgaver hun gerne ville tilknyttes, og at forløbet samtidig er blevet tilrettelagt sådan, at hun kommer hele vejen rundt om byggeprocessen: ”Jeg har været involveret i alt fra detalje- og udførelsestegninger til større helhedsplaner, med alt hvad det indebærer af registrering, brugerprocesser, skitsering og byggemøder, hvor man ser, hvordan tingene bliver udført og møder samarbejdspartnere med andre fagligheder. På den måde er de gode herinde til at gøre det til en oplevelse for en. Som praktikant er det vigtigt, at man ikke føler, at man bare er ekstra arbejdskraft, men at arbejdspladsen også giver noget igen.”

Når Emma søgte om at komme i praktik hos Rønnow, var det bl.a. for at få muligheden for at arbejde med nogle af Københavns mest markante bygninger, og fordi tegnestuen har en god størrelse (ca. 30 ansatte red.), som er med til at skabe en god dynamik: ”Folk er vildt dygtige herinde! Det er bare at suge til sig, når man er på projekter sammen. Det er jo noget andet end at have en vejleder et par gange om ugen, som jeg er vant til fra studiet. Man kan godt mærke, at de har været i gamet i mange år. Hvis der opstår et eller andet problematisk, har de en kæmpe erfaringsbank at trække på af løsninger, de har udført før. Den største forskel mellem studie- og arbejdsliv er uden tvivl at få erfaring med hele processen fra tegning til det byggede og at få indsigt i, hvad der fungerer. For det er jo det, man ikke ved, når man sidder på skolen og tegner projekter. Man kan forestille sig en masse ting, men man finder aldrig ud af, om det bliver alt det, man håber, det kan blive.”

Forståelsen for stedets kvaliteter, historien og ånden
”Praktikforløbet har kun bekræftet mig i, at det er det, jeg gerne vil beskæftige mig med fremadrettet, fortæller Emma, der er interesseret i sammenhængen mellem restaurering, transformation og nybyggeri, som der arbejdes med hos Rønnow Arkitekter: ”Jeg oplever, at restaureringsfagligheden er en tilgang, som man også kan overføre på nybyggeri og en række andre projekter, jeg kunne komme til at beskæftige mig med i fremtiden. Forståelsen for stedets kvaliteter, historien og ånden – den basis har jeg virkelig lyst til at tage med mig videre.”

ra_praktik

Rønnow vinder konkurrence om nyt bymuseum i hjertet af Viborg

I selskab med Reiulf Ramstad Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører er Rønnow Arkitekter blevet valgt til at varetage udviklingen af Nyt Viborg Museum midt i Viborgs Domkirkekvarter. Projektet omfatter renovering, ombygning og indretning af den tidligere Vestre Landsret, der er opført i 1919, til husning af museets aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om udstilling, lokalhistorisk arkiv, undervisningslokaler og museumsbutik. Målet med ombygningen er at bevare bygningens forskellige fortællelag, der gør den til medfortæller af Danmarkshistorien med rødder i Viborg. Samtidig skal der tilføres et nyt vitalt lag, der indskriver bygningen i nutiden og bliver en katalysator for den aktivitet, der fremadrettet kommer til at herske i og omkring den gamle landsretsbygning.

Det nye museum er del af helhedsplanen for Domkirkekvarteret i Viborg, hvor en række aktører er gået sammen om at etablere et kulturelt kraftcenter ved at samle områdets seværdigheder til én fælles attraktion på internationalt niveau.

Bygherre på projektet er Viborg Kommune, og Rønnow Arkitekter kommer som totalrådgiver til at rådgive i alle faser af renoveringen og udviklingen af den tidligere landsretsbygning. Tegnestuen er blandt andet blevet valgt til opgaven på grund af sin ekspertise inden for bevaring og udvikling af kulturarv og læringsmiljøer.

”Vi er ovenud begejstrede for, at vi har vundet så spændende og ambitiøst et projekt, og vi glæder os til at realisere det sammen med Viborg Kommune, Viborg Museum, Reiulf Ramstad Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører,” siger partner i Rønnow Arkitekter Mette Prip Bonné. ”Der er formuleret nogle stærke visioner for det nye bymuseum, hvor gæsten skal sættes i centrum. Sammen kommer vi til at sætte barren højt for udviklingen og indretningen af de nye museumsudstillinger og museumsbygningen, så vi lykkes med at forene kulturarv, arkitektur og kunst i én samlet kulturoplevelse” slutter hun.

landsretten-set-indefra_web
Foto: Lotte Lee Møller

Rønnow Arkitekter skyder det nye år ind med en nytårskur

Fredag den 18. januar blev Rønnow Arkitekters nye strategi ’Bæredygtig Byggeskik 2019-2023’ lanceret og fejret med nytårsbobler. Strategien sætter blandt andet fokus på, hvordan vi som arkitekter vil bidrage til en bæredygtig udvikling med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Forbindelsen mellem bæredygtig og langtidsholdbar arkitektur skal gøres mere tydelig, så også fremtidige generationer overtager en kulturarv, de kan være stolte af.

Den interne nytårskur blev afholdt i lokaler på Vartov, hvor partner Camilla L. Nybye åbnede med at fortælle om nogle af de fremtrædende arkitekter inden for restaureringsfaget, som tegnestuen står på skuldrene af, hvorefter direktør Martin Bloch samlede tråden op og fremlagde hovedlinjerne i strategiplanen for de næste fem år.

ra_nytaarskur_billeder2

Fotoreportage: Campus Holmens vinduer nyistandsat

Rønnow Arkitekter har netop gennemført en omfattende gennemgang og istandsættelse af vinduerne på Campus Holmen. Området var oprindeligt hovedbase for den danske flåde fra 1690 til 1993, og mange af de gamle værfter, skure, smedjer og haller, der er opført i forskellige tidsperioder, bærer på en lang maritim forhistorie. De mange varierende vinduestyper i træ, støbe- og smedejern er blevet afrenset og malet, gamle redningsåbninger er blevet nyistandsat, og fastlåste vinduer kan nu åbnes igen. I fotoreportagen ses et udvalg af Campus Holmens vinduer.

holmen-fotoreportage2

Rigtig glædelig jul og et grønnere nytår!

Arkitekterne har en væsentlig rolle at spille i den bæredygtige udvikling og indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Den nyligt publicererede arkitekturguide til verdensmålene ’An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals’ forklarer sammenhængen mellem de enkelte mål og det byggede miljø og giver eksempler på realiserede projekter, der illustrerer arkitekturens løsningsforslag. Publikationen peger frem mod arkitekternes verdenskongres (UIA) i København i 2023, hvor temaet netop er arkitekturens bidrag til verdensmålene.

I 2019 lancerer Rønnow Arkitekter publikationen ’Bæredygtig Byggeskik’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, som kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Sammenlagt danner det grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.

Bogen supplerer debatten om arkitekturens bidrag til en bæredygtig udvikling med eksempler på den viden, vi har fået overleveret gennem århundreders byggeskik, hvor bygningerne har været designet til at kunne skilles ad, så hovedparten af materialerne kunne genbruges, men først og fremmest til at kunne holde i rigtig lang tid. Gode materialer og gode detaljer er essentielt. Set gennem vores restaureringsfaglige briller er der en vigtig forbindelse mellem bæredygtig arkitektur og langtidsholdbar arkitektur. Ikke kun fordi det ”slider” mindre på miljøet, men også fordi vi mener, at fremtidige generationer fortsat skal have en kulturarv, de kan være stolte af.

Vi glæder os til at lancere og diskutere bogen om bæredygtig byggeskik – og til et godt og grønt samarbejde i det nye år!

ra_julekort-2018

Ny tilbygning til HvideKilde Lejrcenter åbner sig mod skoven og inviterer lyset indenfor

For nyligt blev Rønnows nye tilbygninger til HvideKilde Lejrcenter taget i brug. Lejrcenteret, der ligger i udkanten af Gribskov i Nordsjælland, bruges til Luthersk Missions lejraktiviteter og udlejes til menigheder, skoler og interesseorganisationer. Rønnow Arkitekter har fået til opgave at bygge til hovedkompleksets to gavle mod syd for at tilføre lejren flere m2  , der giver mulighed for ny social og æstetisk værdi. Hovedgrebet er at videreføre og nyfortolke det eksisterende anlægs stramme opbygning af betonmoduler i et nyt materiale. Med en enkel og let trækonstruktion, store glaspartier, terrasser, døre fra rummene ud i det fri og bevægelige solskærme er der blevet blødt op for anlæggets praktiske og rationelle tilsnit ved at lade tilbygningerne åbne sig mod de smukke naturomgivelser og trække lyset og fornemmelsen af livet i skoven ind i rummene. Samtidig giver de overdækkede terrasser med udekøkken og pejs og de bevægelige solskærme mulighed for fleksible ruminddelinger og nye former for samvær, kreativitet og hygge alt afhængigt af vejrforhold og behov.

De eksisterende bygninger blev opført i 1955 til at huse Flyvestation Kagerup, der i årene 1955-1982 fungerede som kaserne. Det eksisterende anlæg regnes som noget af det tidligste betonmodul-byggeri i Danmark, hvor Forsvaret, der råder over nogle af landets dygtigste ingeniører, afprøvede en på den tid ny teknologi, nemlig udviklingen af præfabrikerede betonelementer, som blev transporteret til Kagerup og hejst på plads. Teknologien skulle vise sig at blive retningsgivende for meget af det kommende byggeri i Danmark, bl.a. fordi den svarede på den øgede efterspørgsel efter boliger, der nu kunne skyde op på rekordtid.

På HvideKilde har metoden resulteret i et stramt og enkelt byggeri, nogle gode rummeligheder med loft til kip, klare sigtelinjer og materialer der kræver meget lidt vedligehold. Intentionen har været at fortsætte dette også i tilbygningerne. De nyeste strømninger inden for industrielt fremstillede byggekomponenter er præ­fabrikerede træelementer. Dette har inspireret tegnestuen til at fortsætte med en arkitektur, der er båret af elementtanken, men nu i træ. Mængden af elementer er så lille, at det ikke kan svare sig at få dem industrielt fremstillet, men princippet har båret idéen. Betonmaterialet trækkes fra det eksisterende byggeri ud som terrændæk i de overdækkede terrasser og de bærende betonsøjler og dragere (støbt på stedet) fortsættes ligeledes i tilbygningerne og danner rygrad i byggeriet. Herudover er den taktfaste inddeling af facaderne, reliefvirkningen i betonmodulerne og motiverne i de eksisterende vinduer og proportioner ført med over i tilbygningerne.

Foto: Maiken Kestner
print-maiken_kestner-4s3a9811-edit

Vundet: Ny rammeaftale med By & Havn

Rønnow Arkitekter har som underrådgiver til H+ Arkitekter vundet den udbudte rammeaftale om totalrådgivning i forbindelse med nyindretning, ombygning, renovering og vedligeholdelse af By & Havns ejendomme. Der er en del fredede og bevaringsværdige ejendomme i porteføljen, og opførelsesårene spænder mellem 1868 og 2017.

Med rammeaftalen ønsker By & Havn at indgå et længerevarende tæt og dynamisk samarbejde om løsningen af By & Havns opgaver, herunder især håndtering og udvikling af eksisterende og nye lejemål langs Københavns Havn.

De øvrige underrådgivere i det vindende team er Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører og Cubic Group. Teamet er i evalueringen blevet vurderet til at kunne tilbyde en særdeles god organisation, bemanding og leverancesikkerhed og til at have leveret den bedste tilrettelæggelse af en konkret case.

Rammeaftalen omfatter næsten 100 ejendomme med et samlet etageareal på ca. 390.000 m2. Ejendommene anvendes til udlejning eller af By & Havn selv og er af meget varieret karakter.

Vi glæder os til samarbejdet!

Foto: By & Havn / Ole Malling

nordhavnen

Tak for festligt fremmøde!

Sidste fredag holdt vi dobbelt fødselsdagsreception for to af tegnestuens partnere, Camilla Løntoft Nybye og Mette Prip Bonné. Tak til alle jer, der deltog i fejringen på restaurant Mission i The Standard og til alle jer, der sendte fine hilsner. I gjorde det til en helt særlig dag!

181116_2x40_tak_ra

Udstilling i Paris værner om det traditionelle kunsthåndværk

En af Rønnows arkitekter, Laust Ovesen, deltog for nyligt i den årlige internationale udstilling om Europæisk kulturarv, Salon International du Patrimoine Culturel, som afholdes i Carrousel du Louvre i Paris. Formålet med udstillingen er at værne om det traditionelle kunsthåndværk med særligt fokus på bevaring og restaurering af kulturarv. Her udstilles det fineste af fransk kunsthåndværk inden for alle fag, såsom glasmosaikker, glaserede tegl, håndlavede vægfliser og gulvklinker, snedkerarbejder, stenhuggerarbejder, lysekroner, porcelæn, keramik, broderi, m.m.

”Salonen er et forum, hvor producenter, udøvende håndværkere, kunstnere, restaureringsarkitekter og andre inden for branchen kan mødes og udveksle erfaringer, idéer og sparre med hinanden. Det er væsentligt, at vi fastholder og overleverer viden om kunsthåndværkets udførelsesteknikker også til de yngre generationer, for det gode håndværk er under pres i byggebranchen i dag”, fortæller Laust Ovesen.

Udstillingen fandt sted den 25.-26. oktober, og tegnestuen blev inviteret af den franske ambassade.

 

Fotos: Laust Ovesen

Prækvalificeret til nyt kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot

I selskab med ZENI Arkitekter, SlothMøller Rådgivende Ingeniører og Labland Landskabsarkitekter er vi blevet prækvalificeret til at give tilbud på totalrådgivning ifm. et tværgående kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot i Sønderjylland. Det primære mål er at fastholde produktion i køkkenhaven og samtidig revitalisere den som en åben og tilgængelig lokal og regional attraktion i samarbejde med lokale interessenter og med lokal forankring.

Vi krydser fingre for, at vi får muligheden for at bidrage til at opfylde visionen for det unikke havemiljø, bl.a. med ny havearkitektur i lavmeldt formsprog, der tager udgangspunkt i stedets helt særlige fortælling.

graasten-slot_web

Rønnow skal restaurere og ombygge Nørrebro Station

I samarbejde med COWI har vi vundet opgaven om totalrådgivning i forbindelse med restaurering og ombygning af Nørrebro Station. Stationen, der er fredet, er tegnet af arkitekten Knud Thangaard Seest i 1930 og er typisk for sin tids begejstring for nyklassicisme, dog med et tydeligt præg af funkis. Vores mål er at skabe rammene for et sikkert stationsmiljø, bedre butiksfaciliteter med logiske og let tilgængelige adgangsveje i en smuk, historisk kontekst. I samspil med åbningen af den nye metrolinje vil DSB’s krav til tryghed, synlighed og tilgængelighed for en moderne stationsbygning med butiksfunktion blive opfyldt. Vi glæder os til at give stationen et løft til gavn for de godt 15.000 passagerer, der hvert døgn benytter den!

noerrebro-st_web

Projekterende arkitekt eller bygningskonstruktør søges

Er du en erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør – med fokus på høj arkitektonisk kvalitet og erfaring med BIM og/eller beskrivelse?

Vi søger erfarne arkitekter eller bygningskonstruktører, der har solide kompetencer inden for projektering, og som er dygtige formidlere af den arkitektoniske idé gennem projekteringsfasernes leverancer i BIM. Det er førende projekteringsprofiler, der får en central rolle i tegnestuens fortsatte styrkelse særligt inden for nybyggeri af lærings- og campusmiljøer. Samtidigt vil der på sigt være mulighed for at også at få berøring med skitsering og projektering af andre projekter, fx inden for restaurering og transformation.

Læs stillingsopslaget her.

oeregaard

Foto: Kirstine Mengel

 

Velkommen til fødselsdagsreception for to af tegnestuens partnere

Camilla Løntoft Nybye og Mette Prip Bonné fylder rundt i år, og det glæder vi os til at fejre med vores samarbejdspartnere, kunder og venner af huset. Sæt kryds i kalenderen den 9. november.

181109_invitation_ra