Tag-arkiv: bygningskultur

FLERE ÅRS OMBYGNING AF SMYKKESKRINET ER AFSLUTTET

Flere års ombygning og restaurering af ’Smykkeskrinet’ er afsluttet

Den enestående, historiske bygning på Vester Allé i Aarhus, er efter en gennemgribende restaurering og ombygning nu klar til at åbne dørene igen. Sammen med nabobygningen, Tinghuset, vil det tidligere Erhvervsarkiv fra nu af danne rammer om Retten i Aarhus.

Det velbevarede arkitektoniske mesterværk er på flere måder helt unik og fredningsværdierne er mange. Med faglig viden, nærvær og passion er bygningen gennem de seneste år nænsomt tilpasset den nye funktion og de krav, der stilles til en moderne retsbygning – fra den overordnede plandisponering og ned til de mindste detaljer.

Blandt nogle af projektets særlige udfordringer og vellykkede løsninger kan nævnes integreringen af to nye hovedtrapper, der underordner sig husets oprindelige struktur; bevaringen af de karakteristiske, originale støbejernsriste i gulvet, der i projektet er blevet udstøbt efter en speciel metode; den ’usynlige’ føring af tekniske installationer og opfyldelsen af særlige krav til retsbygninger, bl.a. ved forstærkning af de fine, oprindelige døre.

Det har været en yderst spændende, lærerig og ikke mindst ærefuld opgave og vi er som arkitektrådgiver med hovedansvar for den fredede bygning stolte af det flotte resultat, der er skabt i et stærkt og tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen, Retten i Aarhus, Domhusstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, H+ Arkitekter, Tækker og Enemærke & Petersen A/S. Vi takker alle for det gode samarbejde.

: Foto: Naja Kirkedal Jensen

VUNDET – Domkirkens Hus

Det er med stor glæde, at vi nu kan løfte sløret for, at Rønnow Arkitekter i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke er udvalgt til at varetage restaurering, ombygning og istandsættelse af den tidligere Metropolitanskole i hjertet af København.

C.F. Hansens pragtfulde, statelige bygning fra 1815 skal fremover være Domkirkens Hus og i samspil med selve domkirken skal den udgøre et kirkeligt kulturelt kraftcenter med en lang række udadvendte aktiviteter. Den fredede bygning skal i løbet af de næste år omdannes til at kunne rumme konferencer, høringer, koncerter, foredrag, konfirmandundervisning, fyraftensdebatter og meget mere, samtidig med at de mange fredningsværdier bevares. Det har længe været en stor drøm for menighedsrådet ved Vor Frue Kirke at genoprette og videreføre det gamle bånd mellem kirken og skolen.

Vor Frue Skole blev stiftet omkring år 1200 og har altid hørt sammen med Vor Frue Kirke. Oprindeligt lå skolen i Nørregade, men blev i 1377 flyttet til en placering syd for kirken, hvor den brændte sammen med kirken som følge af englændernes bombardement af København i 1807. Stadsarkitekt C.F. Hansen fik herefter til opgave at opføre skolen i Fiolstræde, for enden af Frue Plads, der sammen med kirken danner en arkitektonisk helhed. Kort før anden verdenskrig flyttede skolen til Nørrebro grundet et stigende elevtal. Københavns Universitet overtog derefter brugen af bygningen frem til 2017, indtil deres udflytning til Amager gav menighedsrådet ved Vor Frue Kirke mulighed for at erhverve bygningen.

50 ÅRS JUBILÆUM

I dag runder Gunilla Rønnow 50 aktive år i Rønnow Arkitekter!

Som nyuddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Lund blev Gunilla en del af Karsten Rønnows Tegnestue 1. september 1970. Siden har hendes ambitioner, høje energiniveau og ikke mindst kærlighed til faget været en drivkraft på tegnestuen og i de faglige institutioner, hun gennem årene har engageret sig i.

Vi glæder os til at fejre hende, når der igen lempes på restriktionerne. TILLYKKE GUNILLA!

INDVIELSE – MINDELUNDEN, STORE GRAVFELT OG FAKLEN

Som en grøn oase nord for København ligger Mindelunden, med en stilhed og ro der ellers ikke er til at finde. Mindeparken Mindelunden rummer mindesteder og gravpladser for alle danske faldne under 2. verdenskrig. Lørdag d. 29. august 2020 blev 75-året for genbegravelsen af de faldne frihedskæmpere d. 20. august 1945, markeret med en mindehøjtidelighed ved Mindelundens Store Gravfelt.

Mindelunden blev tegnet og planlagt af arkitekt Kaj Gottlob i samarbejde med stadsgartner Axel Andersen, og blev officielt indviet i 1950. Under besættelsen blev området benyttet som henrettelsesplads af tyskerne, og efter befrielsen blev området taget i brug som mindested og gravplads for de faldne..

Ved begivenheden blev også den nye formidlingsbygning ”Faklen” indviet. Faklen som er opført af Rønnow Arkitekter i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører. Formidlingsbygningen skal åbne en mulighed for undervisning på stedet, hvor frihedskampen skal formidles primært til den ungen generation. Faklen er opført i forlængelse af vagtbygningen, og inspireret heraf i sit formsprog. Bygningen er opført i samarbejde med Frihedskampes Mindefond og Kirkeministeriet.

Rønnow Arkitekter har desuden for kirkeministeriet, forestået den store og gennemgribende restaurering af Mindelundens gravfelter, herunder Det Store Gravfelt, som gennem længere tid har forfaldet, og som derfor i anledning af 75-året for genbegravelsen og befrielsen er blevet istandsat.

Læs mere om vores andre arbejder, og hvordan 75-året for befrielsen blev markeret her.

Foto: Frihedskampens Mindefond, Leila Leth og Martin Frøland

HOLMEGAARD VÆRK INDVIET

Holmegaard Værk – for Sans & Samling / Nordens største museum for glas, keramik og design.

Rønnow Arkitekter har for MuseumSydoestdanmark været med til at konkretisere og håndgribeliggøre tilblivelsen af HolmegaardVaerk, et moderne museum i en kulturhistorisk og arkitektonisk kontekst.

I et samarbejde mellem Næstved Kommune og Museums Sydøstdanmark var visionen at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

En omfattende kortlægning af kulturmiljøet var afsættet for transformationen af værket. Med et ønske om at gøre så lidt som muligt, står bygningerne rå og uberørte og iscenesætter udstillingen, samtidig med at de i sig selv er et vidnesbyrd om den historie og det liv, der har udspillet sig på glasværket i næsten 200 år, indtil det lukkede ned i 2008.

Mandag d. 8. juni 2020 blev Holmegaard Værk officielt indviet og Rønnow Arkitekter var med. Tag med på oplevelse, i billederne her og på museet. Læs mere om vores arbejde med Holmegaard Værk her og her på museets egen hjemmeside.

Foto: Museums Sydøstdanmark

MINDELUNDEN / 75-ÅRET FOR BEFRIELSEN BLIVER FEJRET PÅ SÆRLIG MANÉR

I dag, den 4. maj 2020, er det 75 år siden Danmark blev befriet. Det var planen, at det skulle markeres med et stort arrangement i mindeparken Mindelunden, nord for København. Grundet den aktuelle situation i Danmark, er det desværre aflyst. I stedet deler vi denne historie om Mindelunden og Rønnow Arkitekters mangeårige arbejder på stedet.
Mindelunden er mindekirkegård for frihedskampen i 1940-1945. Den er tegnet og planlagt af arkitekt Kaj Gottlob i samarbejde med stadsgartner Axel Andersen. Den blev indviet i 1950.

Rønnow Arkitekter har for Kirkeministeriet forestået en større restaurering af Mindelundens bygninger og monumenter. Arbejderne har, ved siden af et nyt logo og ny skiltning i området, bl.a. omfattet en istandsættelse af Gottlobs vagtbygning med indretning af handicaptoilet samt omfattende opretning af gravsten og mindeplader i både KZ-gravfeltet og i det Store Gravfelt. KZ-gravfeltet har grave for 31 frihedskæmpere, der døde i tyske koncentrationslejre. Store Gravfelt har grave for 106 og ni store mindeplader for 91 frihedskæmpere, der alle blev henrettet af besættelsesmagten.

I disse dage forestår vi opførelsen af en ny formidlingsbygning, ”Faklen”, i forlængelse af den eksisterende vagtbygning. Faklen skal være med til at sikre en formidling af historien og Mindelunden, ikke mindst for skolebørn. På den måde bliver frihedskæmpernes indsats ikke glemt. Bygningen forventes færdig i juni 2020.

Læs mere om historien og Mindelunden her.

VUNDET! DEN KGL. BYGNINGSINSPEKTØRS YDELSER – INSPEKTORAT 3

Det er med stor glæde og stolthed at vi kan meddele, at vi blandt et stærkt felt af tilbudsgivere igen har genvundet æren af at blive tildelt et Kongeligt Bygningsinspektorat. Aftalen er vundet i samarbejde med MOE og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

Inspektoratet omfatter bygninger som Amalienborg, Fredensborg Slot, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og kirkerne i Ribe og Haderslev Stift, for blot at nævne nogle.

Endnu en begivenhed der skal fejres, når vi, om forhåbentlig ikke alt for længe, vender tilbage til de vante fysiske rammer og samles igen på Ny Kongensgade.

Foto: Roberto Fortuna, Kongelige Slotte

PRÆKVALIFICERET TIL TRE DELAFTALER OM DEN KGL. BYGNINGSINSPEKTØRS YDELSER

Vi er prækvalificeret til at give tilbud på tre ud af fire delaftaler i den udbudte rammeaftale vedr. Det Kongelige Bygningsinspektorat. I et rådgiverteam med MOE og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører er vi netop ved at lægge sidste hånd på tilbuddene for de tre delområder.

Rønnow Arkitekter har i flere aftaleperioder siden 1982 gennem sammenlagt 33 år varetaget hvervet som Kongelig Bygningsinspektør på forskellige delaftaler. I de første mange år var det tegnestuens stiftere – først Karsten Rønnow og senere Gunilla Rønnow, der bar titlen som Kongelig Bygningsinspektør. I de seneste to aftaleperioder har det været arkitekt og partner Camilla Løntoft Nybye, der har stået i spidsen for at videreføre vores mangeårige viden og erfaring i arbejdet med bevaringen af væsentlige dele af Danmarks mest værdifulde bygningsarv.

Fra langt tilbage i tiden er der blevet udpeget arkitekter (eller bygmestre), hvis opgave det har været at opføre militæranlæg, kongelige slotte, kirker og andre af statens væsentlige bygninger. Titlen ”Kongelig Bygningsinspektør” kan spores tilbage til 1700-tallet og er blevet båret af bl.a. Laurids De Thura (1706-59), Nicolai Eigtved (1701-54), Gottlieb Bindesbøll (1800-56) og Hack Kampann (1856-1920), blandt mange flere.

BÆREDYGTIG BYGGESKIK

Rønnow Arkitekter vil sætte standarden for en bæredygtig byggeskik. Vores seneste publikation ’Bæredygtig Byggeskik. En analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse’ handler om vores tilgang til arkitektur. Vi søger altid at koble den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i bygningskulturarven.
Læs bogen online her.

RÅDGIVERTEAM MED RØNNOW ARKITEKTER VINDER STOR RAMMEAFTALE MED BYGNINGSSTYRELSEN

I et team med H+ Arkitekter som totalrådgiver har Rønnow Arkitekter vundet den udbudte rammeaftale om totalrådgivning ved statsligt byggeri i Region Hovedstaden. Rammeaftalen omfatter hele Bygningsstyrelsens opgaveportefølje af nybyggeri samt ind- og udvendigt vedligehold på universitets- og kontorejendomme, og aftalen er indgået på baggrund af et af de største offentlige udbud de seneste år.

Bygningsstyrelsen er gået fra 20 til i alt 3 rammeaftalerådgivere, med hver sit geografiske område, og fremover vil vores rådgiverteam være enerådgiver i Region Hovedstaden på opgaver op til 3,5 mio. i rådgiverhonorar. Opgaver over dette beløb sendes i miniudbud blandt Bygningsstyrelsens 3 rammeaftalerådgivere, og vi er dermed også sikret adgang til at byde på større opgaver for Bygningsstyrelsen i hele Danmark.

Vi er i Rønnow Arkitekter både glade og stolte over at kunne fortsætte vores mangeårige samarbejde med Bygningsstyrelsen, og vi glæder os til samarbejdet med resten af rådgiverteamet om løsningen af nye kommende opgaver. Med aftalen får vi i Rønnow Arkitekter mulighed for at videreudbygge og drage fordel af vores indgående kendskab til store dele af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje herunder især de mange fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udover Rønnow Arkitekter, og H+ Arkitekter som Totalrådgiver, består vores rådgiverteam af AART Architects, Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma, Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører, Cubic Group og Schul Landskabsarkitekter.

Rammeaftalen med Bygningsstyrelsen løber indtil den 31. august 2021 med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år.

Foto: Casper Brogaard Højer

God sommer!

Henover sommeren nyindretter vi vores kontor i Ny Kongensgade, og så har vi fuld gang i byggepladser i Mindelunden, på Sorø Akademi, Campus Holmen, Falkonergårdens og Christianshavns Gymnasium. God sommer til alle!

Ny flugtvejstrappe i krudthus på Holmen giver flere anvendelsesmuligheder

Omgivet af vand i naturskønne omgivelser på Holmen ligger krudthuset Frederiks Bastion. Bygningen er opført i 1744-45 efter tegninger af C.E.D. von Øtken som en del af Københavns gamle befæstningsanlæg. Her blev opbevaringen af krudt flyttet ud for at få det på afstand af datidens letantændelige København, der oplevede den største brand i sin historie i 1728, hvor store dele af den middelalderlige bykerne blev opslugt af flammer.

Bastionen har siden fået nyt liv som et offentligt tilgængeligt kultursted, og nu skal førstesalen også kunne anvendes for at udvide mulighederne for brug – lokalerne er bl.a. populære som ramme for bryllupsfejringer. Derfor har det været nødvendigt at udføre en række arkitektarbejder på bygningen, hvoraf det mest centrale tiltag har været etableringen af en ny indvendig flugtvejstrappe.

”I virkeligheden har vi orkestreret en kopi af en eksisterende trappe i bygningen”, fortæller arkitekt MAA Anna J. Grønvaldt. ”Som del af vores research fandt vi gamle arbejdstegninger med materialelister og samlingsmetoder fra 1991, hvor den eksisterende smedejernstrappe med trin i egetræ blev etableret som erstatning for stejle stiger til krudthusets indskudte 1. sal. Trappen blev i sin tid lavet af Christiania-smedien, der i dag lever videre som Kvindesmedien. Vi løste opgaven i samarbejde med dem, og sjovt nok havde en af kunstsmedene arbejdet for Christiania-smedien, da den første trappe blev opført, og kunne huske den.”

Den nye trappe er blevet spejlvendt over rummets midte i sin placering, så den orienterer sig mod bastionens sydlige udgang. Det skaber symmetri i både stueplan og på 1. sal, da de to trapper således orienterer sig mod henholdsvis udgangen i nordlige og sydlige gavl. Den opnåede symmetri giver ro og fremhæver et af rummets bærende træk, nemlig den centrale dobbelte søjlerække.

”Vi ville have trappen til at understrege trækonstruktionen og bygningens struktur med indskudt dæk og søjlegang i midten. Derfor valgte vi at indpasse den i bygningens symmetri og at genbruge den eksisterende trappes materialitet og udformning for at opretholde et ensartet udtryk. Faktisk fandt vi en skitse af det samme forslag i de gamle tegninger”, siger Anna og fortsætter:

”Når man kommer ind i rummet nu, oplever man søjlegangen i stueetagen, samtidig med at trappens durchsicht skaber gennemsyn til rummet ovenpå med sit hvidkalkede hvælvede loft, der spreder lys til det mørke rum. Det skaber en smuk forbindelse mellem de to etager uden at svække oplevelsen af stueplanet som en stor åben sammenhængende rumlighed.”

I 2009 blev krudthuset fredet på grund af sit pompøse barokke udtryk med fremtrædende kontraforcer, heltag og skoddebesatte vindueshuller, der lader huset stå som en værdig repræsentant for 1700-tallets militærarkitektur med en funktionsbestemt arkitektonisk vinkel. Krudthusets tykke murer, tætstående kontraforcer og minimale vinduesarealer skulle sikre, at bygningen ikke ville styrte totalt sammen ved en eventuel eksplosion. Landskabet omkring bastionen er en af ca. 30.000 fortidsminder i Danmark, der er beskyttet af fortidsmindefredning. Alt i alt findes der fire bastionsbygninger i området, hvoraf de tre ligger ud mod Refshalevej. Alle bygningerne har fået en ny funktion, en er f.eks. omdannet til restaurant, og en anden er blevet til et vandkulturhus.

Foreningen SHARE arbejder fortløbende på udviklingen af både bygningen og området, og Rønnow Arkitekter understøtter arbejdet på vegne af Bygningsstyrelsen. Læs mere om Frederiks Bastion her.

Kulturarv skaber vækst og udvikling i kommunerne

Den 9. maj deltog Rønnow Arkitekter med stor interesse i konferencen ’Kulturmiljøer i planlægningen’ i Viborg arrangeret af Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen. Realdanias analyse, Værdien af bygningsarven (2015), viser at bygningsarven har en positiv økonomisk effekt for den enkelte boligejer og lokalområdet, og at bevaringsværdige kulturmiljøer i både byer og landdistrikter har væsentlig betydning for bosætning, turisme og ikke mindst den lokale udvikling. Derfor blev der på konferencen sat fokus på kommunernes arbejde med bevaring og udvikling.

En stor procentdel af kommunerne har kun delvist registreret deres bevaringsværdige bygninger, og for mange kommuner er det blevet relevant at kigge en ekstra gang på kommunens udpegede kulturmiljøer. Har de fortsat de kvaliteter, de blev udpeget på grundlag af? Er hele kommunen repræsenteret efter kommunesammenlægningen? Er kulturmiljøerne prioriterede? Er forvaltningen håndtérbar i dagligdagen? Er der overblik?

Rønnow Arkitekter har et team af specialiserede medarbejdere med stor erfaring indenfor kulturarv, herunder registrering, beskrivelse og udpegning af potentialer for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Vi tilbyder registrering af bevaringsværdige bygninger, både enkeltvis og i større sammenhænge, og ekstern kulturarvskonsulenthjælp til udarbejdelse af kulturmiljøbeskrivelser, fx som sparringspartner, der kan bidrage med et blik udefra i kommunernes eget arbejde med at kulturmiljøregistrere. Vi kan også udføre kulturmiljøbeskrivelser for større helheder, gerne i tæt i dialog med forvaltningen og fx en følgegruppe.

Den nye masterplan for Augustenborg er et eksempel på en af tegnestuens aktuelle kortlægningsopgaver. Det er et særkende for stedet, at der er mange fredede og bevaringsværdige bygninger, ikke mindst Augustenborg Slot, og med masterplanen sørger vi for, at kulturarven fremhæves og integreres i byens videre udvikling. Viden om bygningerne gør det lettere, fordi der i analysen peges på, hvilke arkitektoniske særkender kulturarven repræsenterer, så vi kan udarbejde sammenhængsskabende retningslinjer for udviklingen.

Vi har også registreret og kortlagt eksisterende forhold på Holmegaard Glasværk og udarbejdet en bygningshistorisk, brugsmæssig og arkitektonisk værdisætning, et arealprogram samt disponering af funktioner. Efter dele af området i en årrække har ligget stille hen med mange funktionstømte bygninger, er arbejdet i fuld gang med at vække området til live igen. De historiske og bevaringsværdige værkbygninger skal nyindrettes, så de blandt andet kan huse udstillingsområder, professionelle værksteder, spisesteder, butik, glassamlinger, et eksperimentarium med tekniske, interaktive installationer, undervisning og lokaler til afholdelse af events og koncerter. Kortlægningen af bygningsmassens historie og udvikling har været til stor inspiration for opbygningen af det nye museum, for når bygningshistorien afdækkes, bliver den et aktiv i fortællingen om værkets historie.

Der er gennem årene udviklet en række forskellige registreringsmetoder, SAVE, KIP, SAK, osv. Opsummerende for vores tilgang er, at der tages udgangspunkt i kulturmiljøernes synlighed, så kulturarvens værdier står tydeligt og aflæseligt, og de enkelte kulturmiljøers potentialer indenfor turisme, kulturformidling, bosætning og erhverv fremhæves. På den måde skabes der nye muligheder for at se sammenhænge mellem bevaring og udvikling.

Kulturmiljøerne beskrives kort og præcist med let overskuelige diagrammer i en rapport, der skaber overblik, så en mere målrettet indsats kan prioriteres, og den kan både bruges som appetitvækker i forbindelse med bosætning og turisme, som et politisk redskab og en støtte i den daglige forvaltning.

Studietur til Fyn bød på raffineret murværk og helstøbte nyfortolkninger af bygningskulturen

Vi er netop hjemvendt fra fire skønne dage på Fyn, hvor vi tog et dyk ned i bygningskulturen fra ca. 1100 til i dag og diskuterede, hvordan vi lader os inspirere af den, når vi vedligeholder, tilføjer eller bygger nyt. Programmets temaer var murværk, tilføjelser og forandringer, og vi så bl.a. noget af det ældste murværk, vi har i Danmark i Hesselager Kirke og på Nyborg Slot, gotisk murværk i Sankt Knuds Kirke, senmiddelalderligt murværk på Odense Adelige Jomfrukloster og på Hesselagergård. Vi har set forfinet, historicistisk murværk på Odense Rådhus, gedigent traditionelt, men moderne murværk på Nyborg Bibliotek og isolerende pore-teglblokke anvendt i de nye bygninger ved Oluf Bagers Plads i Odense.

Mange af de bygninger vi besøgte har komplekse bygningshistorier. Holdningen til, hvordan der ændres eller tilføjes, har ændret sig over tid. På Hesselagergård eller i Sankt Knuds Kirke ses forandringerne ikke ved første øjekast, men bygningerne fremstår helstøbte. Andre steder er tilføjelserne ganske tydelige, f.eks. i Odense Rådhus, og danner en ny sammensat helhed, der bliver karakteriseret af bruddet mellem tilføjelsen og det, der var før. Hvad der fungerer bedst er forskelligt fra bygning til bygning.

Da 2019 står i bæredygtighedens tegn hos Rønnow Arkitekter, valgte vi i år at afholde studieturen i Danmark, og hele tegnestuen blev udstyret med net og notesblokke af bæredygtigt genbrugsmateriale.

Læs om vores seneste projekter i Arkitekten 04/19 med håndværk som tema

I det nye nummer af Arkitekten 04/19 hyldes det gode håndværk, og vi er glade for at være med i hele to artikler. Den ene artikel handler om udformningen af Folketingets nye talerstol og -bord, med tilhørende forbedringer af tilgængelighed, som vi har udført for og i samarbejde med Folketingets byggesekretariat. Den anden artikel handler om vores netop afsluttede istandsættelse af Ivar Bentsens Bakkekammen 40 i Holbæk – et pragteksempel på en Bedre Byggeskik-villa – som vi har udført i samarbejde med arkitekt Per Troelsen.

Forundersøgelser til restaurerings- og formidlingsprojekt på Teatermuseet i Hofteatret

Teatermuseet i Hofteatret ved Ridebaneanlægget på Christiansborg Slot skal restaureres samtidig med, at udstillingsformidlingen får et løft, så det enestående sted og dets ånd styrkes og løftes ind i vores tid og verdensforståelse til gavn for fremtidens generationer. Som Kgl. Bygningsinspektør har Rønnow Arkitekter lavet et omfattende forarbejde i samarbejde med SLKS for at sikre, at restaureringen af Hofteatrets intime og spektakulære rum, hvor arkitektur-, kultur- og teaterhistorien flyder sammen, tydeliggør og forstærker de eksisterende kvaliteter og går nænsomt til værks, så ændringer og forandringer kun sker, hvor det ikke forstyrrer eller kompromitterer de bærende bevaringsværdier. Samtidig skal anvendelsesmuligheder og tilgængelighed i Teatermuseet i Hofteatret forbedres. Hvor nye elementer tilføjes, skal de være af samme høje kvalitet, arkitektonisk såvel som håndværksmæssigt, med velovervejede detaljer og i en skala og et design, der indpasser sig nænsomt i den fredede bygning, samtidigt med at de vedkender sig at være nutidige indgreb.

Det 250 år gamle Hofteater udgør i sig selv og rummer uvurderlige og konkrete vidnesbyrd om Danmarks ældste teaterhistorie og den kulturelle udvikling af teatrets position i det danske samfund fra enevælden til indførelsen af demokrati med Frederik VII’s grundlov i 1849. Siden teatrets første forestilling i 1767 er det blevet ombygget adskillige gange.

Tidligere tiders ombygninger og tilføjelser har ikke været nænsomme og bærer i høj grad præg af presserende behov for en ny funktion eller stil. De forskellige perioder i bygningshistorien er stadig synlige i teatret og kan eksponeres og fortolkes, så de understøtter Teatermuseets formidling af de enestående kulturhistoriske værdier, Hofteatret rummer. Det er afgørende at holde fast i såvel de store historiske linjer som de små, provisoriske og enkeltstående spor, hvor patina, skæve vinkler, mærkelige sammenstød og overgange vidner om teatrets mangeårige brug og skiftende funktioner – alt det, der har bidraget til at skabe den historiske atmosfære, som kendetegner Hofteatret i dag.

Rambøll Danmark A/S bliver totalrådgiver på restaureringen af Hofteatret. Slots- og Kulturstyrelsen er bygherre på restaureringsprojektet og Rambøll Danmark A/S med underrådgivere Arkitekter Maali & Lalanda A/S og Lundqvist Tegnestue ApS er valgt til rådgivningsarbejdet. Restaurerings- og udstillingsprojektet sker på baggrund af donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Arbejdet forventes at gå i gang i slutningen af 2020, hvor Hofteatret holder midlertidigt lukket, mens arbejdet står på. Restaureringen forventes at være afsluttet i 2022. Læs mere om restaureringsprojektet her.

Ny publikation: Rønnow Arkitekter vil sætte standarden for en bæredygtig byggeskik

Det er med stor glæde, at vi nu er klar til at lancere vores nyeste publikation: ’Bæredygtig Byggeskik. En analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, der kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i bygningskulturarven.

Når det handler om at definere kernen i bæredygtigt byggeri, kan cirkulær økonomi ikke stå alene. En stor del af vores arbejde hos Rønnow Arkitekter består i levetidsforlængende indsatser på eksisterende bygninger. Der er ingen tvivl om, at de enkelte bygningsdeles holdbarhed har stor betydning for bygningens samlede ressourceforbrug i det lange løb. Men holdbarhed handler også om skønhed, åndbare og naturlige materialer, håndværksmæssig kvalitet, detaljering, fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. Hvis en bygning har værdi for brugerne og lokalsamfundet, så passer de også godt på den.

For godt 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen som svar på en frustration over mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed – en kritik som i høj grad også gør sig gældende i relation til nutidens byggeri. De huse, der blev opført under indflydelse af Bedre Byggeskik, er langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt, og de er stadig meget populære i dag.

Den tradition vil vi gerne bygge videre på og udvikle. Derfor kalder vi vores tilgang for Bæredygtig Byggeskik, og henover året kommer vi til at arbejde intenst med, hvordan vi bliver endnu bedre til at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere ift. langtidsholdbare løsninger, hvordan vi i endnu højere grad kan integrere vores viden om langtidsholdbare løsninger i både nybyg- og restaureringsprojekter, og hvordan vi kan udbrede vores viden om langtidsholdbare løsninger til branchen i øvrigt.

Sammenlagt danner en bæredygtig byggeskik grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.

Hvis du vil vide mere, kan du bladre igennem publikationen her eller komme forbi tegnestuen og hente et trykt eksemplar.

Nyistandsat facade på Sankt Annæ Plads 5

Imens vi istandsatte den slidte facade på Sankt Annæ Plads 5, opdagede vi både råd i bjælkeender og gennemrustne murankre i bjælkelaget. De er nu blevet udskiftet og istandsat. Herefter har facaden først fået et fint lag sandkalk, så man fortsat kan se bygningens flotte detaljer, og så er den kalket hvid igen. På baggrund af en farvearkæologisk undersøgelse af vinduerne har de fået et nyt lag maling i en kølig, grå nuance, som de med en vis sandsynlighed har haft oprindeligt. På et tidspunkt har man brugt røde teglsten til at udbedre skader på grater og tag, der ellers er belagt med karakteristiske blådæmpede teglsten. De er nu blevet erstattet med nye blådæmpede tag- og rygningssten, og så er der kommet nye messingskilte op, så det igen er tydeligt, at det er Arbejdsretten og Forligsinstitutionen, der ligger på adressen.

Brorfelde Observatoriums Discovery Dome åbner for offentligheden

Der var stjerner, planeter og måner på programmet, da Brorfelde Obeservatoriums Discovery Dome blev indviet for nylig. Rønnow Arkitekter, der har forestået restaureringen af teleskopbygningen, deltog i fejringen af, at den nu kan åbnes for offentligheden, så Danmarks største teleskop igen kan tages i brug til glæde for gæster og skoleelever med blikket vendt mod himmelhvælvingen. Kuplen huser også den nye udstilling ”Jagten på Asteroiderne”, der er designet af Yoke.

Fotos: Brorfelde Observatorium og Rønnow Arkitekter

Rønnow vinder konkurrence om nyt bymuseum i hjertet af Viborg

I selskab med Reiulf Ramstad Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører er Rønnow Arkitekter blevet valgt til at varetage udviklingen af Nyt Viborg Museum midt i Viborgs Domkirkekvarter. Projektet omfatter renovering, ombygning og indretning af den tidligere Vestre Landsret, der er opført i 1919, til husning af museets aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om udstilling, lokalhistorisk arkiv, undervisningslokaler og museumsbutik. Målet med ombygningen er at bevare bygningens forskellige fortællelag, der gør den til medfortæller af Danmarkshistorien med rødder i Viborg. Samtidig skal der tilføres et nyt vitalt lag, der indskriver bygningen i nutiden og bliver en katalysator for den aktivitet, der fremadrettet kommer til at herske i og omkring den gamle landsretsbygning.

Det nye museum er del af helhedsplanen for Domkirkekvarteret i Viborg, hvor en række aktører er gået sammen om at etablere et kulturelt kraftcenter ved at samle områdets seværdigheder til én fælles attraktion på internationalt niveau.

Bygherre på projektet er Viborg Kommune, og Rønnow Arkitekter kommer som totalrådgiver til at rådgive i alle faser af renoveringen og udviklingen af den tidligere landsretsbygning. Tegnestuen er blandt andet blevet valgt til opgaven på grund af sin ekspertise inden for bevaring og udvikling af kulturarv og læringsmiljøer.

”Vi er ovenud begejstrede for, at vi har vundet så spændende og ambitiøst et projekt, og vi glæder os til at realisere det sammen med Viborg Kommune, Viborg Museum, Reiulf Ramstad Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører,” siger partner i Rønnow Arkitekter Mette Prip Bonné. ”Der er formuleret nogle stærke visioner for det nye bymuseum, hvor gæsten skal sættes i centrum. Sammen kommer vi til at sætte barren højt for udviklingen og indretningen af de nye museumsudstillinger og museumsbygningen, så vi lykkes med at forene kulturarv, arkitektur og kunst i én samlet kulturoplevelse” slutter hun.

Foto: Lotte Lee Møller

Rønnow Arkitekter skyder det nye år ind med en nytårskur

Fredag den 18. januar blev Rønnow Arkitekters nye strategi ’Bæredygtig Byggeskik 2019-2023’ lanceret og fejret med nytårsbobler. Strategien sætter blandt andet fokus på, hvordan vi som arkitekter vil bidrage til en bæredygtig udvikling med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Forbindelsen mellem bæredygtig og langtidsholdbar arkitektur skal gøres mere tydelig, så også fremtidige generationer overtager en kulturarv, de kan være stolte af.

Den interne nytårskur blev afholdt i lokaler på Vartov, hvor partner Camilla L. Nybye åbnede med at fortælle om nogle af de fremtrædende arkitekter inden for restaureringsfaget, som tegnestuen står på skuldrene af, hvorefter direktør Martin Bloch samlede tråden op og fremlagde hovedlinjerne i strategiplanen for de næste fem år.

Rigtig glædelig jul og et grønnere nytår!

Arkitekterne har en væsentlig rolle at spille i den bæredygtige udvikling og indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Den nyligt publicererede arkitekturguide til verdensmålene ’An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals’ forklarer sammenhængen mellem de enkelte mål og det byggede miljø og giver eksempler på realiserede projekter, der illustrerer arkitekturens løsningsforslag. Publikationen peger frem mod arkitekternes verdenskongres (UIA) i København i 2023, hvor temaet netop er arkitekturens bidrag til verdensmålene.

I 2019 lancerer Rønnow Arkitekter publikationen ’Bæredygtig Byggeskik’. Den handler om vores tilgang til arkitektur, som kobler den nyeste brancheviden om bæredygtighed med vores viden om holdbarhedsaspekterne i den historiske bygningsmasse. Sammenlagt danner det grundlaget for en værdiskabende tilgang til bæredygtig arkitektur – socialt, miljømæssigt, økonomisk og æstetisk.

Bogen supplerer debatten om arkitekturens bidrag til en bæredygtig udvikling med eksempler på den viden, vi har fået overleveret gennem århundreders byggeskik, hvor bygningerne har været designet til at kunne skilles ad, så hovedparten af materialerne kunne genbruges, men først og fremmest til at kunne holde i rigtig lang tid. Gode materialer og gode detaljer er essentielt. Set gennem vores restaureringsfaglige briller er der en vigtig forbindelse mellem bæredygtig arkitektur og langtidsholdbar arkitektur. Ikke kun fordi det ”slider” mindre på miljøet, men også fordi vi mener, at fremtidige generationer fortsat skal have en kulturarv, de kan være stolte af.

Vi glæder os til at lancere og diskutere bogen om bæredygtig byggeskik – og til et godt og grønt samarbejde i det nye år!

Vundet: Ny rammeaftale med By & Havn

Rønnow Arkitekter har som underrådgiver til H+ Arkitekter vundet den udbudte rammeaftale om totalrådgivning i forbindelse med nyindretning, ombygning, renovering og vedligeholdelse af By & Havns ejendomme. Der er en del fredede og bevaringsværdige ejendomme i porteføljen, og opførelsesårene spænder mellem 1868 og 2017.

Med rammeaftalen ønsker By & Havn at indgå et længerevarende tæt og dynamisk samarbejde om løsningen af By & Havns opgaver, herunder især håndtering og udvikling af eksisterende og nye lejemål langs Københavns Havn.

De øvrige underrådgivere i det vindende team er Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører og Cubic Group. Teamet er i evalueringen blevet vurderet til at kunne tilbyde en særdeles god organisation, bemanding og leverancesikkerhed og til at have leveret den bedste tilrettelæggelse af en konkret case.

Rammeaftalen omfatter næsten 100 ejendomme med et samlet etageareal på ca. 390.000 m2. Ejendommene anvendes til udlejning eller af By & Havn selv og er af meget varieret karakter.

Vi glæder os til samarbejdet!

Foto: By & Havn / Ole Malling

Tak for festligt fremmøde!

Sidste fredag holdt vi dobbelt fødselsdagsreception for to af tegnestuens partnere, Camilla Løntoft Nybye og Mette Prip Bonné. Tak til alle jer, der deltog i fejringen på restaurant Mission i The Standard og til alle jer, der sendte fine hilsner. I gjorde det til en helt særlig dag!

Udstilling i Paris værner om det traditionelle kunsthåndværk

En af Rønnows arkitekter, Laust Ovesen, deltog for nyligt i den årlige internationale udstilling om Europæisk kulturarv, Salon International du Patrimoine Culturel, som afholdes i Carrousel du Louvre i Paris. Formålet med udstillingen er at værne om det traditionelle kunsthåndværk med særligt fokus på bevaring og restaurering af kulturarv. Her udstilles det fineste af fransk kunsthåndværk inden for alle fag, såsom glasmosaikker, glaserede tegl, håndlavede vægfliser og gulvklinker, snedkerarbejder, stenhuggerarbejder, lysekroner, porcelæn, keramik, broderi, m.m.

”Salonen er et forum, hvor producenter, udøvende håndværkere, kunstnere, restaureringsarkitekter og andre inden for branchen kan mødes og udveksle erfaringer, idéer og sparre med hinanden. Det er væsentligt, at vi fastholder og overleverer viden om kunsthåndværkets udførelsesteknikker også til de yngre generationer, for det gode håndværk er under pres i byggebranchen i dag”, fortæller Laust Ovesen.

Udstillingen fandt sted den 25.-26. oktober, og tegnestuen blev inviteret af den franske ambassade.

Fotos: Laust Ovesen

Prækvalificeret til nyt kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot

I selskab med ZENI Arkitekter, SlothMøller Rådgivende Ingeniører og Labland Landskabsarkitekter er vi blevet prækvalificeret til at give tilbud på totalrådgivning ifm. et tværgående kulturprojekt i den kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot i Sønderjylland. Det primære mål er at fastholde produktion i køkkenhaven og samtidig revitalisere den som en åben og tilgængelig lokal og regional attraktion i samarbejde med lokale interessenter og med lokal forankring.

Vi krydser fingre for, at vi får muligheden for at bidrage til at opfylde visionen for det unikke havemiljø, bl.a. med ny havearkitektur i lavmeldt formsprog, der tager udgangspunkt i stedets helt særlige fortælling.

Rønnow skal restaurere og ombygge Nørrebro Station

I samarbejde med COWI har vi vundet opgaven om totalrådgivning i forbindelse med restaurering og ombygning af Nørrebro Station. Stationen, der er fredet, er tegnet af arkitekten Knud Thangaard Seest i 1930 og er typisk for sin tids begejstring for nyklassicisme, dog med et tydeligt præg af funkis. Vores mål er at skabe rammene for et sikkert stationsmiljø, bedre butiksfaciliteter med logiske og let tilgængelige adgangsveje i en smuk, historisk kontekst. I samspil med åbningen af den nye metrolinje vil DSB’s krav til tryghed, synlighed og tilgængelighed for en moderne stationsbygning med butiksfunktion blive opfyldt. Vi glæder os til at give stationen et løft til gavn for de godt 15.000 passagerer, der hvert døgn benytter den!

Projekterende arkitekt eller bygningskonstruktør søges

Er du en erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør – med fokus på høj arkitektonisk kvalitet og erfaring med BIM og/eller beskrivelse?

Vi søger erfarne arkitekter eller bygningskonstruktører, der har solide kompetencer inden for projektering, og som er dygtige formidlere af den arkitektoniske idé gennem projekteringsfasernes leverancer i BIM. Det er førende projekteringsprofiler, der får en central rolle i tegnestuens fortsatte styrkelse særligt inden for nybyggeri af lærings- og campusmiljøer. Samtidigt vil der på sigt være mulighed for at også at få berøring med skitsering og projektering af andre projekter, fx inden for restaurering og transformation.

Læs stillingsopslaget her.

Foto: Kirstine Mengel

Velkommen til fødselsdagsreception for to af tegnestuens partnere

Camilla Løntoft Nybye og Mette Prip Bonné fylder rundt i år, og det glæder vi os til at fejre med vores samarbejdspartnere, kunder og venner af huset. Sæt kryds i kalenderen den 9. november.

Genopbygning af nedbrændt, fredet gartnerbolig på Brede Værk

Gartnerboligen, der indgår som del af Danmarks største, fredede industrianlæg, Brede Værk, brændte næsten helt ned i 2014, da dens lille nabobygning, frugtkælderen, stod i flammer, som hurtigt spredte sig til den stråtækte gartnerboligs tag og tagværk. Det lykkedes Lyngby Taarbæks Brandvæsen at redde stueetagen, som dog blev stærkt vandskadet i forbindelse med slukningen.

I 2017 fik Rønnow Arkitekter til opgave at genopbygge og restaurere bygningen i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører. På grund af de omfattende skader var der tale om en gennemgribende genopbygning af gartnerboligen.

”Det har været spændende at restaurere et hus helt fra grunden, inkl. opmåling af en ny tagkonstruktion og erstatning af alle spær og etagebjælker”, fortæller byggeleder på projektet Bo Lauridsen og fortsætter: ”Da vi kun kunne bevare et par spærfag, har vi måttet retablere størstedelen af tagværket og fik i den forbindelse mulighed for at retablere begge de oprindelige skorstenspiber. Der er blevet lagt nyt stråtag med syet rygning, mens glastaget på gartnerdrivhuset har måttet udskiftes helt. Facaderne på gartnerboligen står igen i rød kalk, og drivhuset står i hvid kalk som frugtkælderen.”

Det lille forramme-køkken er også blevet genopbygget, og farverne i huset er blevet genskabt i henhold til de farveafdækninger, som Nationalmuseet har udført på træværket. Derudover er der blevet tilføjet et helt nyt badeværelse og varmeanlæg, da den bedste måde at bevare en bygning er at sikre, at den kan anvendes fornuftigt, og at der er brugere til den. I dag bliver gartnerboligen anvendt af Lyngby Taarbæk Kommune.

Den smukke, fredede gartnerbolig er opført i 1840 og restaureret i 1990. Indtil 1831 udgjorde industrianlægget, der ligger ved Mølleåen nord for Kongens Lyngby, Brede Kobber- og Messingværk og siden Brede Klædefabrik. Hele Brede Værk er nu under Nationalmuseets afdeling i Brede.

Foto: Casper Brogaard Højer