Arkiver

NORDRE TOLDBOD 3-7

Rønnow Arkitekter har under rammeaftalen med BY & HAVN forestået den gennemgribende restaurering af deres hovedsæde på Nordre Toldbod 3-7. Gennem en stor omrokering og optimering af kontorpladserne i Administrationsbygningen og Anneksbygningen er der i dag etableret udstillingsrum i Visitationsbygningen, der nu huser udstillingen af Havnemesterens Studiesamling.

I restaureringen har særligt arbejdet med bygningens farvesætning været skelsættende og farverne bruges i dag til at understrege bygningens tilblivelse igennem forskellige historiske perioder og formidler et klart arkitektonisk skel mellem bygningens dele. For det arbejde er projektet tildelt Malermestrenes Farvepris i 2023.

Bygningshistorie

Udviklingsselskabet BY & HAVNs hovedsæde har adresse på Nordre Toldbod. Hovedsædet er en 3 klang af bygninger bestående af Administrationsbygningen, Visitationsbygningen samt anneksbygningen, alle bygninger er opført til BY & HAVN (daværende Københavns Havn / Københavns Havnevæsen). Visitationsbygningen er med arkadebygningen overfor og Løveporten, den sidste bevarede del af det oprindelige Toldbodsanlæg, tegnet af arkitekt Gustav Friedrich Hetsch i begyndelsen af 1840’erne. Visitationsbygningen stod færdig i 1856. Hurtigt blev pladsen for trang og Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttger blev bedt om at tegne den nye Administrationsbygning i 1868, som blev flankeret af to lave sidebygninger, hvoraf den sydlige er forbundet til Visitationsbygningen. Anneksbygningen blev tilføjet i 1901 og er også tegnet af Vilhelm Dahlerup. Oprindeligt stod Dahlerup og Bøttgers Administrationsbygning i to etager, men i 1939 var den blevet for lille og man tilføjede to etager tegnet af Einar Madvig. Dahlerup og Bøttgers bygning er i sin proportionering og facadeudsmykning tydeligt inspireret af italiensk renæssancearkitektur, særligt Palazzo Pandolfini i Firenze fra 1520. Madvigs tilbygnings vinduer er mindre og mere moderne end Dahlerup og Bøttgers, men da den hierarkiske opdeling af facaden, som er typisk for den italienske renæssance, forsættes, aflæses facaden stadig som en helhed. Ved forhøjelsen af Administrationsbygningen genbrugtes Dahlerup og Bøttgers oprindelige tagkonstruktion. Bygningsanlægget er i dag fredet med undtagelse af brobygningen – deres egen ”Sukkenes Bro” – og anneksbygningen i gården.

Arbejdet med bygningerne

Arbejdet med bygningsanlægget har taget sit afsæt i en grundig analyse af potentialer for, inden for fredningsrammerne, at kunne gøre administrationsbygningen til et velfungerende og moderne kontormiljø med flere fælles mødepunkter, nye mødelokaler og at kunne samle medarbejderne i både velegnede kontorlokaler og fælles rum. Det var fra begyndelsen et generelt ønske fra BY & HAVNs side, at forankre selskabets og det gamle bygningsanlægs historie i bygningerne og formidle deres oprindelige karakter og identitet. Nyindretningen af kontorerne har skabt plads til flere mennesker og frigjort plads i Visitationsbygningen. På den måde blev det muliggjort at tilbageføre Visitationsbygningen til sit oprindelige udtryk som lagerbygning med en ny og udadvendt funktion – en havneudstilling – med offentlig adgang i hverdagene. Samtidig er der skabt mulighed for nye mødelokaler, hvor der kan inviteres indenfor til faglige talks, nabodialog og andet i arkivet på første sal. Havneudstillingen ’Havnebygmesterens Studiesamling’ viser beskueren et generøst udvalg af tegninger, billeder, film og dokumenter fra BY & HAVNs enorme tegnings- og dokumentarkiv, som rækker mere end 200 år tilbage i tiden.

Anneksbygningen

Anneksbygningen var den første fase af projektet – her var indrettet med et mødelokale og en kantine og der var opsat systemlofter i gips, som dækkede vinduesindfatninger og der var malet hvidt på alle flader. Ønsket fra BY & HAVN var en optimering af mødefaciliteterne og anneksbygningen er nu indrettet som moderne mødecenter med flere mødelokaler adskilt af glasvægge i egetræsrammer. Derudover er systemlofterne taget ned for at få mere ud af lysindfaldet fra vinduerne og der er blevet lagt et nyt egetræsgulv, da det gamle gulv var slidt og udtjent. Der blev lavet farvearkæologiske undersøgelser og der er nu farvesat med den samme grønne farve, som historisk havde været brugt i bygningen. Fremgangsmåden ved arbejdet med Anneksbygningen var generelt sensitiv og undersøgende og dannede skole for måden, hvorpå der senere blev arbejde med de to andre bygninger

Visitationsbygningen

Hetschs bygning var gennem tiden blevet kraftigt ændret indvendigt. Ved projektets start var der, både i stueetagen og tagetagen, en midterkorridor med kontorer og serverrum på hver side efter en omfattende ombygning i 1980’erne. I transformationen af Visitationsbygningen har vi udført flere gennemgribende og forbedrende indgreb. Bygningen er blevet ført tilbage til den oprindelige plandisposition med henblik på at understøtte den nye funktion som udstillingsrum og arkiv. I stueetagen er alle EDB-gulve er fjernet og gulvkonstruktionen er på den måde sænket med 40 cm og alle lette, ikke-bærende vægge er taget ned for at åbne rummene op. Bygningen er blevet indrettet med nye udstillingsmøbler tegnet af JAC Studios og udført af Malte Gormsen Møbelsnedkeri. Der er skabt en ny ankomstsituation, hvor den 4-løbede trappekerne er blevet fjernet, da den stod fremmed og rumligt uholdbart – trappeløbet gik f.eks. ind over døråbningen på hoveddøren – og er blevet erstattet af en ny halvsvingstrappe efter historisk forlæg. Etagedækket er blevet forstærket i tag, så tagetagen kunne indrettes med mødecenter og nye projektrum. For at styrke forståelsen af bygningshistorien og dens tidligere brug, blev det besluttet at anvende traditionelle overfladebehandlinger. Vægfladen i stueetagen er opdelt med varm grå på undervæggen, et ”offerlag”, og hvid overvæg og loft – både undervæg og overvæg er kalkede. De kalkede vægge giver mulighed for, at den historiske bygning kan ånde og de store skjolder som ses på væggene i dag er salt, der har været aflejret gennem tiden og det vidner om, at rummene blev brugt til opbevaring af særligt saltholdige varer. På den vis er væggene i sig selv blevet en del af udstillingen om den historiske industrihavn og bygningens historiske funktion som told- og visitationsbygning. Tagetagen var ved ombygningen i 80’erne blevet indrettet med gipsvægge, gipslofter og skunkskabe. For at finde tilbage til identiteten som lagerbygning er trækonstruktionen nu blevet frilagt med stolper, skråstivere og synlige spær. Tømmeret er blevet renset i bund, så vidt det var muligt, og fremstår nu råt og umalet. De gulvbrædder der kunne bevares, er bevaret og er blevet suppleret af nye fyrretræsgulve.

Administrationsbygningen

Administrationsbygningens særlige karakter var gennem tidligere ombygninger forsvundet og de arkitektoniske stilarters særkende var blevet udvisket. Da vi begyndte vores undersøgelser, stod bygningen hvidt i hvidt med hvidmalede vægge og træværk samt systemlofter i gips – bygningens identitet og historie var i høj grad kompromitteret og indretningen var ordinær og karakterløs. I arbejdet med Administrationsbygning er der gennemført både ombygninger, nyindretninger og restaurering. Kontorerne og gangarealerne er omorganiseret og indrettet på ny, så bygningen i dag rummer flere end før og der er etableret nye medarbejderhubs. Der er tilføjet nye toiletkerner, som i dag er indrettet, så de afspejler bygningshistorien i alt fra farver til forskellen på armaturer – messing i de nedre etager og krom i de øvre. Belysningen og IT er blevet gentænkt og bygningen er blevet energioptimeret indenfor rammerne af fredningen. I dag er det en markant anden oplevelse at træde ind i bygningen i dag end det var tidligere. Eller det vil sige i hvert fald en anden oplevelse end de sidste mange år, fordi en stor del af arbejdet med Administrationsbygningen har ligget i at genskabe den oprindelige stemning og også indvendigt formidle en historie om to byggerier i forening. En stor del af dette har været et arbejde med bygningens indvendige overflader. I Dahlerups og Bøttgers administrationsbygning fra 1868 var der – repræsentativt for den på det tidspunkt herskende historicistiske stilretning – oprindeligt farvesat med kraftige farver på vægge og dertil rigt dekoreret med marmoreringer og mahogniådringer. Når de besøgende entrerede bygningen, skulle de imponeres af storhed og luksus. Da Madvig i 1938-39 udbyggede med to etager oven på Dahlerups og Bøttgers historicistiske bygning var denne form for malerarbejde blevet umoderne og malede imitationsteknikker blev set som forlorne. Helt i spænd med funktionalismens idealer, fremhævede Madvig bygningens rolle som seriøs kontorbygning med en afdæmpet, fint balanceret grå farvepalet, der på elegant vis blev accentueret af de meget tidstypiske lakerede finerdøres varme kontrastfulde glød. Madvig havde dog valgt at forlænge Dahlerup & Bøttgers hovedtrappe op gennem de to nye etager og det udgør et brud med tidens stil, idet Madvig gentog detaljeringen fra den oprindelige trappe blot uden marmorering – netop her ses sammensmeltningen de to værker. Der er nu rettet op på tidligere renoveringer og bygningen emmer igen af historie og karakter! Overvæggene i vestibulen og den nederste del af det centrale trappeløb er på ny marmoreret op til skellet mellem den ældste del af bygningen og den senere tilføjelse for at understrege adskillelsen af de to dele. Samtidig er der i dag differentieret, så korridorerne i de to nederste etager i dag står i stærke klassicistiske farver, oxydrød og lys umbra, alt imens de øvre to etager males i Einar Madvigs oprindelige grå farveskala og står med mahognifinerede døre.

Foto: Bjørn Bertheussen

Domkirkens Hus

Ved Frue Plads i hjertet af København ligger den gamle Metropolitanskole, en klassicistisk fredet perle opført af arkitekt C.F. Hansen (1756-1845) i 1811-16. Metropolitanskolen betragtes, sammen med Vor Frue Kirke og Københavns Domhus, som en af C.F. Hansens væsentligste bygninger i København og er et ganske unikt arkitektonisk værk.

Bygningen blev opført som Latinskole under Kirken og fra 1938-2017 hørte den under KBH´s universitet, men er altså nu igen blevet forenet med Kirken, da Vor Frues menighedsråd i 2020 overtog bygningen.

Med istandsættelsen og omdannelsen af bygningen er det visionen, at bygningerne og den smukke gamle skolegård i fremtiden skal danne rammen om Domkirkens Hus. – et kulturelt kraftcenter i hjertet af København. Udover kirkekontor for ansatte ved Vor Frue Kirke og udlejningskontorer skal hovedbygningen indeholde konfirmandlokaler og en række udadvendte funktioner med konferencerum, mulighed for afholdelse af koncerter, foredrag, fyraftensdebatter, høringer mm.

I den forbindelse har Rønnow Arkitekter haft rollen som total- og arkitektrådgiver med EKJ Rådgivende Ingeniører som underrådgiver.

Projektet er udført i tre etaper: En gennemgribende facadeistandsættelse, en indvendig istandsættelse og ombygning af den gamle gymnastikbygning og dets omklædningsrum inkl. en revitalisering af det indre gårdrum, samt slutteligt den indvendige istandsættelse og ombygning af hovedbygningen.

Facadeistandsættelsen er afsluttet og indebar istandsættelse af sandstensdekorationer, vinduer, døre, pudsede flader, tag og skorstene samt en retablering af gymnastiksalens facader, så det nu står i indfarvet puds ligesom resten af komplekset og Domkirken.

Gymnastikbygningen indrettes til café og museumsbutik for Domkirken med køkken og handicaptoilet. Caféen er åben for kirkens gæster og for forbipasserende, der måtte trænge til en kop kaffe eller et stykke smørrebrød. Gården ønskes åben for alle, så man her, kan trække tilbage fra det travle gadeliv.

Den indvendige ombygning af Metropolitanskolen tager udgangspunkt i C.F. Hansens originale planer og husets oprindelig disponering. Det betyder, at den nordlige indgang igen gøres til den primære adgang til huset. Ved husets opførsel var den nordlige indgang nemlig adgang til skolen og den sydlige adgang til rektors private bolig. Der etableres her en ny elevator ved hovedindgangen, der sikrer tilgængelighed for alle. Samtidig genindføres en farvesætning med udgangspunkt i de C.F. Hansens farver fundet via farvearkæologiske undersøgelser og de bruges til at understrege hierarkiet i bygningen. For at sikre et godt indeklima udføres der ventilation af møderummene. De gamle skorstenskanaler udnyttes som føringsveje ventilationsapparaterne udformes med inspiration fra de gamle rørkakkelovne. Alt sammen for at skabe smukke og tidssvarende rammer og et velfungerende hus for Vor Frue Kirkes ansatte, for menigheden og for byens borgere.

Fotos: Casper Brogaard Højer

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup. Teatret blev opført med 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier i historicistisk stil som forbillede. Vilhelm Dahlerup, der havde ansvaret for den kunstneriske udsmykning, havde store ambitioner for interiørernes dekorative udformning og mange rum står således med bemalede flader, marmoreringer og udsmykninger og er indrettet med buster, statuer og oliemalerier.

Rønnow Arkitekter har siden 2012 forestået en lang række ind- og udvendige restaureringsarbejder samt ombygninger på bygningerne ved Kongens Nytorv. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum. Da projekterne startede op i 2012 var mange rum således slidte efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. De mange projekter gik overordnet ud på at opgradere de repræsentative rum til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og på at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne indebar blandt andet restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder teatersalen, vindfanget og forsalen i stueetagen, barlokalerne på balkonetagen, Holbergsalen, loggiaen, der vender ud mod Kongens Nytorv. S, og senest Balkonfoyeren, Dronningens gemakker, Kongetrappen og Balkonrundgangen. Rummenes bemalede overflader er restaureret i samarbejde med konservatorer og stukkatører.

Endvidere har Rønnow Arkitekter forestået en række større ombygningssager, herunder brandsikring af teatersalen og loftet over salen, automatisering af salens lysekrone, omlægning af mønsterudformede parketgulve i gangarealer og balkonfoyer, udskiftning af taget over administrations- og produktionsbygningerne bag Gamle Scene samt indretning af undervisningslokaler i ny lokation til Balletbørnene.
Ombygningssagerne er blevet gennemført under nøje logistisk planlægning, hvor hensynstagen til husets aktiviteter og produktion har været essentiel. Teateret holder lukket for forestillinger blot to måneder om året, hvorfor størstedelen af arbejderne har skullet gennemføres i denne periode, hvilket har krævet nøje og grundig planlægning, stram tidsstyring og optimale sikkerhedsforanstaltninger for de involverede håndværkere.

 

 

 

 

Brorfelde Observatorium

I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde Observatorium blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er både landskabet og bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.

I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med henblik på formidling af astronomi og naturvidenskab, og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rønnow Arkitekter har forestået den omfattende ombygning, renovering og istandsætte af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Bygningerne rummer nu bl.a. nye overnatningsfaciliteter, mødelokaler, kontorer, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter, personalefaciliteter samt køkken, spisesal og café.

I planlægningen af opgaven og disponering af funktionerne har hensynet til naturfredningen, bygningsfredningen og mørkefredningen spillet en væsentlig rolle.

Tegnestuen har tidligere, under Det Kongelige Bygningsinspektorat, gennem en længere periode forestået bl.a. istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på observatoriet i Brorfelde.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Campus Holmen

Rønnow Arkitekter har forestået en lang række istandsættelser af bygningerne på Campus Holmen. Området var oprindeligt hovedbase for den danske flåde fra 1690 til 1993, og mange af de gamle værfter, skure, smedjer og haller er bevaret i så god stand, at en stor del er blevet genbrugt og transformeret i dannelsen af det nye kvarter – en symbiose mellem nyt og gammelt, der summer af liv hele døgnet. Holmen er nu et kreativt og levende undervisningsmiljø for en række institutioner under Kulturministeriet bestående af Kunstakademi­ets Arkitektskole, Design- og Konservatorskolen, Scenekunstskolen, Filmskolen og Rytmisk Musikkonservatorium.

Tegnestuen har siden 2014 udført større istandsættelsesarbejder, ombygninger og energioptimeringsprojekter for en lang række bygninger fordelt på alle skolerne både for Bygningsstyrelsen, KADK og Statens Scenekunstskole.

Holmen rummer en lang række fredede bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, men også for de øvrige bygnin­ger har den generelle tilgang til istandsættelserne og ombygningerne været at bevare de kvaliteter, de enkelte bygninger besidder. Samtidig fremhæves de særlige værdier, der ligger i det velbevarede, samlede anlæg med respekt for hver enkelt bygning, som i sig selv bærer på en lang maritim forhistorie opført i mange forskellige tidsperioder. Med nænsom hånd og respekt for kulturarven er bygningerne istandsat og ombygget til fremtidig brug.

Energioptimering har medført, at energiforbruget er blevet stærkt reduceret, uden at bygningerne har mistet deres særkende. Tegnestuen har i den forbindelse udviklet specialde­signede støbejernsvinduer til brug for skiffertage, rytterlys med specialprofiler og glastyper samt trævinduer med koblede rammer med specialprofiler i forbindelse med energioptimering af bevaringsværdige betonskelet-bygninger med udfyldnings-murværk fra 40’erne.

Af de mange varierede opgaver, som tegnestuen har udført på Campus Holmen, kan blandt andet nævnes: Hovedistandsættelse af tag og fag, herunder udvikling af rytterlys med specialprofiler og glas, energioptimering samt akustisk regulering af læsesalene i KADK’s bibliotek. Nyindretning af Arkitektskolens kantine, herunder opførelse af to nye møderum til brug for studievejledning. Restaurering af de meget smukke og karakteristiske portfløje på Philip De Langes Magasinbygning og udskiftning af naturstensgesims på Meldahls Smedie. Nyindretning af tagetage til brug for undervisningsafdeling i bygning 72, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, herunder udvikling af store smedejerns-ovenlys. Hovedistandsættelse af tag og fag på Statens Teaterskole, herunder renovering af beton-bindingsværk og udvikling af glaspartier med trådglas. Hovedistandsættelse af tage med ny tagpap samt energioptimering, vedligeholdelsesarbejder på cedertræsfacader, udvikling af laserende malerbehandling med Tonkin-lak og udskiftning af oplukkelige sorte luger på Statens Filmskole.

RETTEN I AARHUS


Et velbevaret arkitektonisk mesterværk og moderne retsbygning 

På Vester Allé 12, et terræn stærkt skrående mod Aarhus Å, ligger Smykkeskrinet. Et velbevaret arkitektonisk mesterværk, der blev opført som Statsbibliotek i 1898-1902 og siden 1963 har fungeret som Erhvervsarkiv.
Efter omfattende restaurering og ombygning gennem de seneste år (2017-2020) er bygningen nu indrettet som moderne retsbygning og arbejdsplads, der sammen med nabobygningen, Tinghuset, fremtidigt skal huse Retten i Aarhus.

Statsbiblioteket blev tegnet og opført af Hack Kampmann i perioden 1898-1902, mens Kampmann var Kongelig Bygningsinspektør for Jylland. Bygningen er blandt Kampmanns mest markante værker i Aarhus på linje med Aarhus Katedralskole, Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot. Som værdig repræsentant for nationalromantikken med sin beherskede og alligevel stolte fremtræden i sin tæt sluttede form og med en imponerende detaljerigdom er det ikke svært at forstå, at bygningen har fået tilnavnet Smykkeskrinet.

Det velbevarede arkitektoniske mesterværk er på flere måder helt unik og fredningsværdierne er mange. Med faglig viden, nærvær og passion er bygningen gennem de seneste år nænsomt tilpasset den nye funktion og de krav, der stilles til en moderne retsbygning – fra den overordnede plandisponering og ned til de mindste detaljer.

Rønnow Arkitekters rolle som restaureringsspecialister og arkitektrådgiver har været præget af en kontinuerlig stræben efter at opnå et velafbalanceret samspil mellem det bestående og nye. Vores mål med ombygningen og restaureringen var at fastholde bygningens forskellige fortællelag og, med stor respekt for det oprindelige, føre et nyt lag til, der indskriver sig i nutiden og er med til at pege fremad.

Restaureringen og ombygningen af det tidligere Statsbibliotek indebar en række særlige kompleksiteter, hvoraf en stor del var knyttet til bygningens fremtidige funktion. Selvom bygningens klare og meget overskuelige disponering med det centrale dobbelthøje rum er en velegnet ramme for sikkerhed og overskuelighed, der er vigtige elementer i det danske retsvæsen, så stiller en moderne retsbygning med mødelokaler, kontorer og retssale store krav til installationer. Hertil tæller tekniske føringsveje til eksempelvis ventilation, varme og lys samt installationer som kameraer, talevarsling og røgmeldere. Blandt nogle af projektets særlige udfordringer og vellykkede løsninger kan nævnes integreringen af to nye hovedtrapper, der underordner sig husets oprindelige struktur, samt bevaringen af de karakteristiske, originale støbejernsriste i gulvet, der i projektet delvist er blevet udstøbt efter en speciel metode.

Bygningen blev taget i brug i januar 2021. Ansatte, brugere og besøgende i Retten har senest kunne glæde sig over installationen af et stort kunstprojekt, som er integreret i reolerne i den tidligere læsesal. Installationen kredser om emnet non-human trials og er udført af den anerkendte, internationale kunstnerduo benandsebastian.

Det har været en yderst spændende, lærerig og ikke mindst ærefuld opgave, og vi er som arkitektrådgiver med hovedansvar for den fredede bygning stolte af det flotte resultat, der er skabt i et stærkt og tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen, Retten i Aarhus, Domstolsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, H+ Arkitekter, Tækker og Enemærke & Petersen A/S.

Fotos: Helene Høyer Mikkelsen

benandsebastian: Silent Parties.
Installationsfotos: David Stjernholm

Holmens Kanal

Danske Banks tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal skal transformeres, så kvarteret i fremtiden vil fremstå åbent og tilgængeligt for byens borgere, turister og erhvervslivet.

Efter Danske Bank i 2016 solgte sine 15 bygninger – heraf 5 fredede bygninger – til forsikringsselskabet Standard Life, er der åbnet op for nye anvendelsesmuligheder. Der er nu igangsat et omfattende projekt, der skal udvikle området og med funktionsændringer bl.a. tilføre detailhandel.

Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Standard Life, Capital Investment og Årstiderne Arkitekter ansvaret for at sikre, at transformationen og funktionsændringerne af områdets fem fredede bygninger, ca. 10.000 m2, sker med respekt for de bærende fredningsværdier.
Indledningsvis omfatter projektet et grundigt registrerings- og analysearbejde, som sammenfattes i en restaureringsstrategi for både byg­ninger og kulturmiljøer. Som en væsentlig del af restaureringsstrategien udpeges de bærende fredningsværdier, ligesom strategien indeholder konkrete anbefalinger til nye funktioner og hvordan de bedst integreres i de eksisterende rammer.
Sideløbende forestår Rønnow Arkitekter rådgivning i forbindelse med igangværende faser, herunder dispositionsforslag og udarbejdelse af lokalplan, ligesom vi er ansvarlige for al kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Fotos: Capital Investment, arkiv, 2016.

HOLMEGAARD VÆRK

 

Holmegaard Værk / Indvielse af Nordens største museum for glas, keramik og design.

I næsten 200 år var Holmegaard Glasværk førende inden for glasproduktion og -design, indtil det i 2008 lukkede ned. I 2020 er det genopstået som museum med Nordens største glassamling.

Holmegaard Glasværk blev grundlagt i 1825, som det første af sin slags i Danmark. Drevet af glasdesignere som Jacob E. Bang og Per Lütken producerede glasværket ikoniske designs, som vi alle er vokset op med. Fra de tidlige maskinproducerede klare mælkeflasker til mundblæste klassikere, som Provence-skålen. I 2006 blev gassen til de store glasovne slukket og få år efter forlod de sidste medarbejdere værket og livet i Glasbyen gik i stå. Det tog den varme glasmasse to år at køle ned.

Rønnow Arkitekter har for Museum Sydøstdanmark været med til at konkretisere og håndgribeliggøre de første etaper af tilblivelsen af Holmegaard Værk, et moderne museum i en kulturhistorisk og arkitektonisk kontekst. I et samarbejde mellem Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark var visionen og ambitionen at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

En væsentlig del af vores arbejde har været den omfattende kortlægning af glasværkets kulturmiljø og den bagvedliggende historie. En skole, boliger, et kapel, en lille kro og eget diesellokomotiv udgjorde den lille by, der voksede frem omkring de varme glashytter. Glasværkets medarbejdere skulle arbejde når den varme glasmasse havde den korrekte temperatur. Derfor måtte de og deres familier bo lige i nærheden.

I transformationen fra industri til museum var det vigtigt, at bygningerne selv kunne bidrage til oplevelsen og fortællingen om Holmegaard Værk. Rå og uberørte, efterladte efter lukningen, bliver de i sig selv et vidnesbyrd om den historie og det liv, der har udspillet sig. Om tidens gang, den evige varme og om stilheden, de også har rummet.

Der er i projektet kun sket få, udvalgte indgreb i bygningerne, for at tydeliggøre den iboende fortælling og for at sikre bygningernes værdi. Sporene fra tidligere funktioner er forsat synlige, blændinger og åbninger, der er kommer til, er tydeliggjort i materialer og overflader, så det nye museum indskriver sig som endnu et kapitel i værkets snart 200 år gamle historie. Sporene gør bygningerne og oplevelsen umiddelbar aflæselig og nærværende i kombination med den nye udstilling, der lys- og lydsætter oplevelsen via et boardwalk gennem værket.

Holmegaard Værk, for Sans & Samling, er historien om bygninger, industri og et samfund i samfundet. Om design, kunst og æstetik. I foråret 2020 blev Holmegaard Værk indviet og åbnede dørene for Europas største samling af glaskunst.

Fotos: Rønnow Arkitekter og Museum Sydøstdanmark.

Falkonergårdens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er tegnet og opført af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning i 1950’erne. Bygningsanlægget er kendetegnet ved bl.a. smukt mønstermurværk og tidstypiske interiørmæssige detaljer, bl.a. messingbeslåning, gedigne egetræsdøre, karakteristiske trælistelofter og flisegulve med hasleklinker.

Havnings arkitektur er generelt kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke, holdbare detaljer.

Tegnestuen har siden 2008 gennemført en lang række projekter i de bevaringsværdige bygninger, både for Gymnasiet og for Universitets- & Bygningsstyrelsen.

OMBYGNING AF FAGLOKALER
Ved ombygningen af gymnasiets faglokaler er der lagt stor vægt på at få indpasset de mo­derne faciliteter, så de falder naturligt ind i den bevaringsværdige bygnings interiør. Oprindelige over­flader og detaljer er bevaret i størst mulig omfang, og den oprindelige farveholdning med sorte gulve, hvide vægge og trælofter er genskabt og videreført. Der er lagt nyt sort linoleum og fodpaneler, og den sorte farve gentages i bord­plader og kateder, mens inventar og installationsskakte i øvrigt er holdt i hvidt, som falder i med væggene. Der er stillet høje krav til detaljeringen af nye elementer, så de fremstår i samme kvalitet som det oprindelige byggeri. Alle installationer, herunder el, vand, gas og ventilation er omlagt og indpasset diskret i den beva­ringsværdige bygning. Ventilationskanalerne er synlige, men forenklet til lige føringer, så det følger møbleringen. De karakterfulde listelofter friholdes fuldstændigt for installationer.
Ombygningen af faglokalerne er foregået i tæt samarbejde og dialog med ledelse, teknisk personale og faglærere, ligesom udførelsen blev planlagt nøje, så den forløb med mindst mulig gene for gymnasiets dagligdag.

OMBYGNING AF KANTINE OG ADMINISTRATIONSLOKALER
Projektet omfatter ombygning af både administrations- og lærerfaciliteter, herunder bl.a. omdisponering af de eksisterende kontorfunktioner og etablering af nye møderum og nyt køkken. I en tidligere cykelkælder under gymnasiets festsal er der etableret nye funktionelle gruppearbejdspladser i forlængelse af den eksisterende kantine.
Uden for elevkantinen i kælderniveau har man sænket terrænet for etab­lering af et nyt udendørs trappe- og opholdsanlæg i skolegården. Trappeanlægget er skabt som en moderne amfi-scene til brug for skolens mangeartede funktioner og udført som en afspejling af går­drummets karakteristiske form. Anlægget er opbygget som en kombination af almindelige trapper, en rampe og større siddetrin og giver direkte og niveaufri adgang til/fra elevkantinen.

Ombygningen af administrationen er udført med stor respekt for det eksisterende bygningsanlæg og nye tiltag, der er tilført bygningerne, er således udført på en måde, så de er med til at understrege bygningernes iboende kvaliteter. Samtidig er akutte problemstillinger mht. pladsmangel, flugt- og brandforhold, gamle, utidssvarende installationer og ventilation blevet udbedret samtidig med at der er kommet ekstra mødefaciliteter og forberedelsespladser og synligere forbindelse til administrationen.

NY UNDERVISNINGSFLØJ
Tegnestuen har i sommeren 2015 vundet en ny rammeaftale med gymnasiet vedrørende fremtidige vedligeholdelses- og ombygningsopgaver. Rammeaftalens første opgaver er bl.a. vedligehold af de eksisterende tegltage, ombygning af billedkunst i fløj C samt opførelsen af en ny ca. 1700m² undervisningsfløj. Den nye udbygning af gymnasiet opføres som erstatning for den gamle rektorbolig, og indeholder bl.a. fitnesslokaler, undervisningslokaler, studievejledning, biologilokaler og store arealer til gruppearbejdsfaciliteter.

 

Folketinget

Det første Christiansborg blev opført i 1733-40 i rokokostil med tilhørende slotskirke, ridebaner og hofteater. Slottet nedbrændte i 1794, hvorefter det andet Christiansborg blev indviet i 1828 opført af C.F. Hansen i klassicistisk stil. I 1884 brændte imidlertid også dette, som førte til opførelsen af det tredje og nuværende Christiansborg i 1906, efter tegninger af Thorvald Jørgensen. Bygningens nybarokke og tunge stil skulle give slottet tyngde og understrege dets plads som rigets politiske midtpunkt.

Rønnow Arkitekter har i tæt samarbejde med Folketinget stået for ombygning af Folketingssalen.
Salen står i store træk som ved indvielsen i 1918. Kun nye teknologier, gulvtæpper og to store malerier fra 1954 af kunstneren Olaf Rude, er blevet tilføjet det karakteristiske rum. Den prominente talerstol er snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester, og det udsmykkede møbel er det naturlige centrum i salen.

Formålet med ombygningen har været, at skabe bedre tilgængelighed og mere plads ved at inddrage ministerværelse og birum i salens søndre side. Nye elementer, der er tilføjet i det originale og karakteristiske interiør, er søgt afstemt med det eksisterende, så det naturligt passer ind, men dog alligevel adskiller sig som nyt i detaljen. Det midterste af de store vinduer blev senere blændet for at afhjælpe modlyset. Vi har genåbnet vinduespartiet, for at reetablere rummets oprindelige, mere åbne karakter. For at skærme for modlyset er der i vinduesnichen indsat en paneleret skærm, som danner baggrund for talerstolen og som harmonisk er blevet en del af interiøret. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.

 

CBS

Siden handelshøjskolen i 1965 blev en integreret del af det danske uddannelsessystem, er den gennem de seneste årtier vokset til en af verdens største business schools. CBS er blandt Danmarks otte universiteter og har i dag over 22.000 studerende og 2.000 medarbejdere – forskere, ph.d. studerende og administrativt personale. CBS har faciliteter centralt i Hovedstaden, primært på Frederiksberg, i bygninger på blandt andet Solbjerg Plads, Kilevej, Howitzvej, Stig Lommers Plads, H.V. Nyholms Vej, Porcelænshaven i Dalgas Have og på Amager Strandvej. Den omfattende bygningsportefølje på omkring 130.000 kvadratmeter består af en varieret bygningsmasse, opført fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag.

Under Rønnow Arkitekters rammeaftale med CBS har vi i de seneste fire år ydet rådgivning i alle byggeriets faser og løst mange forskelligartede opgaver, der varierer i både skala, omfang og fokus. Som arkitektrådgiver har vi udført både ombygninger, renoveringer, reorganiseringer og nyindretninger, ligesom vi har udviklet specialinventar, skiltning og wayfinding i forbindelse med udvalgte projekter. CBS lægger stor vægt på, at de bygningsmæssige rammer understøtter handelshøjskolens undervisning og forskning på bedst mulige måde. I alle projekter, både store og små, har der derfor været en høj grad af brugerinvolvering.

Det største projekt under rammeaftalen har været en omdannelse, om-
bygning og nyindretning af det tidligere privathospital Hamlet til et tidssvarende studiemiljø for kandidatstuderende. Store dele af bygningen kan dateres tilbage til 1930’erne, men anlægget er siden opførelsen om- og tilbygget ad flere omgange. Senest i 1990’erne, hvor taget fik sin nuværende, karakteristiske kontur. Bygningen, der er beliggende på H.V. Nyholms Vej 21 på Frederiksberg, er efter en gennemgribende renovering indrettet som ”Graduate House”, indeholdende nye undervisningsrum, auditorier, produktionskøkken, kantine og grab´n go, gruppearbejdsrum, læsepladser, opholdsarealer og administrationslokaler. Bygningen er opdelt i flere sektioner og designet til at kunne tilbyde faciliteter for de studerende 24 timer i døgnet.

Husets omdrejningspunkt er det gennemgående trapperum i midten af bygningen, som er en tidligere palmehave. Her fordeles dagslys centralt i bygningen fra et stort ovenlys. Brede trapper, gangbroer og etageplateauer forbinder de forskellige funktioner i bygningen og skaber plads til ophold og nye relationer mellem husets mange brugere. Kandidathuset, der ligger tæt på CBS’s øvrige bygninger, har ca. 3.000 studerende tilknyttet og er en vigtig del af udvidelsen af universitetets samlede campus.

Af andre opgaver, som vi har været involveret i, kan nævnes ombygning, design og nyindretning af to studiecaféer, etablering af nye, innovative og forskelligartede studieområder, ombygning og nyindretning af kontor- og administrationsområder og et multianvendeligt, terrasseret udeareal i tilknytning til det eksisterende strøg mellem Solbjerg Plads og Kilen.

Fotografier: Casper Brogaard Højer og Kirstine Mengel

CBS Graduate House

Under rammeaftalen med Copenhagen Business School har Rønnow Arkitekter forestået en større istandsættelse og transformation af den oprindelige kapselfabrik og senere Privathospital Hamlet.

Bygningen, der er beliggende på H.V. Nyholms Vej 21 på Frederiksberg, er i projektet indrettet som kandidathus indeholdende bl.a. nye undervisningsfaciliteter, auditorier, produktionskøkken, kantine og grab’n go, arealer til læse- og gruppearbejde samt administrationslokaler.
Der er tilbygget og ombygget flere gange i og omkring det 6000m² store tidl. fabriksanlæg. Senest omkring år 1990, da Hamlet flyttede ind. I dag fremstår bygningen imidlertid som en imødekommende og moderne universitetsbygning, der danner optimale rammer for CBS’ kandidatstuderende.

Tegnestuen har udover ombygningen også udarbejdet designkonceptet for skiltning og wayfinding i bygningen samt varetaget opgaven med den komplette nyindretning af alle etagerne. Nyindretningen er blevet til i tæt samarbejde med CBS forskellige brugergruppe og har inkluderet et længere workshopforløb for de mange interessenter.

Opgaven er udført i samarbejde med Bascon (ingeniør) og C.F. Møller (landskab).

 

 

Absalon

Professionshøjskolen Absalon tilbyder uddannelse indenfor pædagog- og socialfaglige, sundhedsfaglige og lærerfaglige områder. Absalon har afdelinger i Sorø, Kalundborg, Roskilde, Slagelse, Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster.

Rønnow Arkitekter forestår udførelsen af periodiske 10-års vedligeholdsplaner samt løbende rådgivning vedr. vedligeholds- og istandsættelsesarbejder samt ombygnings- og revitaliseringsprojekter på bygningsanlæggene tilhørende Absalon. I perioden har vi bl.a. på Campus Næstved forestået etablering af nyt produktionskøkken og nyindretning af kantineområde med nye elevarbejdspladser. Der er endvidere udført ombygning og nyindretning af eksisterende kontorer for etablering af nyt studieservicecenter med fælles receptionsområde samt et tværfagligt ”sundheds-lab”.  I Nykøbing har vi udført ombygning og nyindretning af bibliotek samt undervisnings- og gruppearbejdslokaler og i Sorø er der ad flere omgange gennemført ombygninger af bl.a. bibliotek, auditorium, kontor- og undervisningslokaler samt møde- og toiletfaciliteter.

Se mere om de enkelte ejendomme under Projekter.

St. Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

Realdania Byg erhvervede i 2011 råd-, ting- og arresthuset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliserin­gen af et udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark.

Rønnow Arkitekter har forestået restaureringen af huset, der skulle give bygningen sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktio­ner. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprin­delige hus var tilføjet i 1871, fjernet, for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk og at genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Med restaureringen og renoveringen af bygningsanlægget er der skabt en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed.

Fotografier: Kurt Rodahl Hoppe

Gladsaxe Gymnasium

Gladsaxe Gymnasium blev opført i 1956 af arkitekterne Eva og Nils Koppel som en del af en større konkurrence for et kulturcenter i Buddinge by. Anlægget er kategoriseret som bevaringsværdigt.

Under den aktuelle rammeaftale med Gymnasiefælleskabet har Rønnow Arkitekter udført en helhedsplan for ud- og indvendig totalistandsættelse af det bevaringsværdige anlæg. Flere etaper af projektet er udført, mens andre er under projektering, udbud eller udførelse.

I 2016 blev der gennemført en større ombygning af drengeidrætssalen, hvor faciliteterne fik en generel opgradering og salens kvadratmetre blev optimeret. Senere på året blev arbejder på pigeidrætssale igangsat. I udgangen af 2016 var gymnasiets bygninger fuldt istandsat og moderniseret.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

 

 

Christiansfeld gamle skole

Boligselskabet Domea og Kolding Kommune udskrev i 2016 en arkitektkonkurrence om nye almene familie boliger i UNESCO-byen Christiansfelds historiske centrum. Hovedparten af Christiansfelds bykerne er opført mellem 1773-1800 og byen er et af de tidligste, bevarede eksempler på en egentlig planlagt by i Danmark.

Vi deltog i konkurrencen i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Opgaven omfattede indretning af boliger i tre fredede skolebygninger på Lindegade. En nyere bygning på Nørregade skulle samtidig vige for et helt nyt byggeri blandt de historiske bygninger. Visionen var at det nye almene boligområde blev udført i en arkitektonisk ligeværdig kombination af restaurering og nybyggeri.

Hovedfokus i udformningen af de nye bygninger lå i at fortolke og videreudvikle de arkitektoniske kvaliteter, som kendetegner verdensarven og dermed styrke beboernes og de besøgendes oplevelse af en enestående, bevaringsværdig, levende og aktiv by.

Vi mener, at der i mødet mellem nyt og gammelt er et stort potentiale for at skabe merværdi – det kan ofte netop være i denne sammenstilling, at beskueren får øjnene op for det særligt smukke ved en ældre eller en ny bygning.

Illustrationer; Tegnestuen Vandkunsten og Rønnow Arkitekter.

KKFO Akeleje

Rønnow Arkitekter har for Københavns Ejendomme udført om- og tilbygning på KKFO Akeleje i Valby. Institutionen stod overfor at skulle opnormeres med flere børn medio 2015.

Opgaven omfatter opførelsen af en ny tilbygning på ca. 400 m² i tilknytning til den eksisterende KKFO samt fritidsklub beliggende ved Ålholm Skole. Den nye tilbygning danner en ny fysisk og visuel forbindelse mellem de eksisterende bygninger og skaber en ny helhedsmæssig sammenhæng mellem de eksisterende faciliteter, både ude og inde. Tilbygningen indeholder bl.a. ny aktivitetssal, spillerum samt nye værksteder og en udvidelse af det eksisterende køkken/alrum og en ny gårdhave. Endvidere forbedrer bygningen tilgængelighedstiltag ved at etablere en ny elevator med adgang direkte fra gadeplan.
Der er arbejdet med nicher, der giver hyggelige og spændende opholdskroge for børnene samt glaspartier med mulighed for øget visuel kontakt mellem rummene. Der er indarbejdet en række akustiske løsninger, der er med til at gøre den nye bygning til en attraktiv arbejdsplads og bidrage til et behageligt lege-, opholds- og arbejdsmiljø.

Den nye tilbygnings lette aluminiums facader spænder ud mellem de to tungere, murede eksisterende bygningskroppe. Med store glaspartier og ovenlys trækkes masser af dagslys ind i bygningen og lodrette solafskærmende lameller giver et fint spil i husets alrum.

Den mørke specialdesignede eloxerede aluminiumspladebeklædning på de nye facader skaber en fin og let modvægt til de eksisterende facader, samtidig med at bygningen gives et moderne arkitektonisk udtryk, hvor nyt og gammelt indgår i et smukt samspil.

Holbæk Seminarium

Holbæk Seminarium er efter en landsdækkende arkitektkonkurrence opført 1965 af arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Det består af seminariebygninger, funktionærboliger samt kollegium. Anlægget er beliggende i et smukt, grønt område ved Holbæk og blev fredet i 2010.

OMBYGNING OG BYGNINGSSYN

Inden anlægget blev fredet, har Rønnow Arkitekter for University College Sjælland, UCSJ, forestået ombygning af naturfagslokaler og faglokaler i hovedbygningen. Under UCSJ har vi endvidere foretaget bygningssyn og udarbejdet 10-års vedligeholdelsesplaner samt bistået ved løbende vedligeholdsopgaver.

I 2010 overtog Holbæk Kommune bygningerne. Tegnestuen har for kommunen udført analyser for bygningernes fremtidige anvendelse til CSU – Center for Specialundervisning, der repræsenterer en brugergruppe med høje krav til tilgængelighed. Efterfølgende har vi forestået første etape af istandsættelse og ombygning af to fløje til voksenafdelingen samt fungeret som bygherrerådgiver for kommunen i forbindelse med den øvrige ombygning af anlægget.

Samtlige indgreb er foretaget med respekt for det oprindelige bygningsanlægs hovedstruktur og i harmoni med de eksisterende materialer og farver.

FREDNINGSMANUAL

Vi har for Kulturstyrelsen og Holbæk Kommune udarbejdet en omfattende fredningsmanual over Holbæk Seminarium. Fredningsmanualen kortlægger de bærende fredningsværdier, så det sikres at bygningernes karakteristika bevares for eftertiden.

 

Allerød Gymnasium

Allerød Gymnasium er opført af Mangor & Nagel i 1980 mens udearealerne er smukt komponeret af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

Gymnasiet er opført som med klassiske hjemklasser, hvor undervisningslokaler er placeret med direkte adgang til studie- og opholdsarealer på de store gangarealer, der alle leder hen til den store samlingssal centralt i bygningerne.

Bygningerne er opført i betonkonstruktioner, med bærende, markerede facadesøjler og en indvendig søjle/dragekonstruktion i jernbeton. Gavle fremstår i beton, mens de markante facader og brystninger er udfyldt med murværk i røde tegl.

Rønnow Arkitekter har opført en ny tilbygning til Allerød Gymnasium, der indeholder nye lærerfaciliteter, arbejdspladser og møderum. Samtidig har tegnestuen udført arbejder i den eksisterende del af gymnasiets bygningsanlæg, herunder etablering af et nyt ventilationsanlæg i klassefløjene samt ombygning af møderum mv.

Den nye tilbygning er placeret ved gymnasiets hovedindgang, hvor den rejser sig mod ankomsten gennem den smukke, omgivende park. Den nye tilbygning er udført med dobbeltfacader i perforeret, bronzeeloxeret aluminium, der danner en smuk kontrast til det eksisterende bygningsanlægs tunge materialer i tegl og beton.

Den perforerede facadebeklædning giver et let og forfinet udtryk til facaderne, der farvemæssigt harmonerer med det øvrige anlæg. Vinduespartierne dækkes delvist af den perforerede facade, der filtrerer lysindfaldet i rummene.

Den eloxerede facade er komponeret som en let og fortolket pendant til teglmurene, og perforeringen er således en afspejling af murværkets løberforbandt, med rektangulært hulmønster. Facadens brune nuance harmonerer med murenes let, flammerede brun/røde teglsten.

Indvendigt ligger den nye tilbygnings faciliteter i forlængelse af skolens lærerværelse, og tilbyder store åbne læreforberedelsespladser indrettet på forskellig vis, møderum, dialogrum og zoner med plads til uformelle samtaler. Markante åbninger i facaden og det gennemgående ovenlys i taget, lade lyset trænge ind og skaber samtidig en logisk forbindelse til den omgivende park mod øst og ankomsten mod syd.

Materialeholdningen i interiøret er holdt enkel, med smukke egetræsgulve, glaspartier med pladedøre i egetræ og moderne, let møblement med enkle farvestrøg.

Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hører under Aarhus Universitet og er oprindeligt tegnet i 1941 som den tyske skole og børnehave i København. Den oprindelige arkitekt var den tyske Werner March. Projektet blev under Danmarks besættelse kun delvist realiseret og i efterkrigsårene overtaget af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning, der færdiggjorde anlægget i 1956.

AUDITORIUM, 2013
Rønnow Arkitekter har for Århus Universitet i samarbejde med Alectia udført en omfattende ombygning af et større auditorium på Danmarks Pædagogiske Universitet. Ombygningen omfatter nye af gulve og renovering af podieopbygning, ny belysning, ventilation og varme, udskiftning af auditoriemøbler, komplet nyt av-udstyr samt teleslynge og talevarslingsanlæg. I forbindelse med ombygningen er der endvidere foretaget pcb renovering og udskiftning af vinduer og facadedøre. Før renoveringen rummede auditoriet 145 personer. I dag er det sikret brandmæssigt, så personbelastningen og indretningen kan rumme 254 personer. Den nye indretning er desuden optimeret med tilgængelighedstiltag. Ombygningen er udført indenfor en meget begrænset tidsramme med en stram koordinering af entrepriserne og med forskellige udbud og finansieringer. Udover en generel optimering af faciliteterne, er der i projektet lagt vægt på høj kvalitet, brugerinddragelse og nøje overholdelse af den økonomiske ramme.

FESTSAL & TAG, 2013
Rønnow Arkitekter har ombygget og istandsat universitetets festsal og tilhørende scenerum. Samtidig har tegnestuen forestået omlægning af taget på det bevaringsværdige bygningsanlæg. Ombygningen tilgodeser brugernes krav om mere fleksibilitet og understøtter varierede muligheder for anvendelsen af nye læringsformer. Alle indgreb er samtidig udført med respekt for den oprindelige arkitektur og rumdisponering og der er lagt vægt på at styrke og videreformidle salens oprindelige, velbevarede udtryk, herunder de mange tidstypiske detaljer som vægpaneler, indfatninger og den særprægede loftskonstruktion. En særlig udfordring har været nænsomhed mod det originale i forbindelse med etablering af moderne AV-udstyr.

STUDIECAFÉ, 2013
Rønnow Arkitekter har istandsat og nyindrettet studiecafé og tilhørende udeareal. Projektet er udført med afsæt i ønsket om et multianvendeligt område, der giver mulighed for forskellige funktioner og som kombinerer et lækkert design med robuste materialer. I dagtimerne anvendes stedet som studiecafé med plads til både gruppearbejde og individuel fordybning. Om fredagen forvandles området til studiebar, hvor en hyggelig og afslappet atmosfære er i fokus. Til caféen hører en egen, fuldt udstyret bar samt depot/opbevaringsrum.

UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
Rønnow Arkitekter har forestået istandsættelse af aulabygningen og bygning B, kantinen mm. på tag og fag. Herunder energioptimering og udskiftning af tegltage med specialfremstillede kviste og ovenlysvinduer, samt istandsættelse af facader og vinduer, herunder specialtegnede vinduer, alt med respekt for det oprindelige.

Østre Kapel

Kapellet på Østre Kirkegård er opført i 1928, i den periode hvor bevægelsen Bedre Byggeskik stod på sit højeste. Materialerne er af høj kvalitet, proportionerne er sammenhængende velformet og alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Bygningens funktion som kapel er imidlertid ophørt og den har i adskillige år haft en begrænset anvendelse og primært været anvendt til opbevaring.

Rønnow Arkitekter har for Skt. Nikolai Sogns Menighedsråd transformeret kapellet til Udstilling for Religiøs Kunst. Tegnestuen har fjernet en række af de faste bænke for at gøre plads til de nye udstillingsvægge, renoveret eksisterende overflader samt indrettet køkken og toiletfaciliteter. Alle tiltag er udført med respekt for den bevaringsværdige bygning og med fokus på detaljen.

Bredeslippe 9-11

I middelalderen var Bredeslippe i Ribe hjemsted for fattigfolk og bysamfundets lavest stillede. I dag er mange af bygningerne i gaden enten fredede eller bevaringsværdige, og slippekvarteret udgør et særligt karaktergivende træk i Ribes gamle bykerne.

Rønnow Arkitekter har i 2009-11 bistået ejeren af Bredeslippe 9-11 i en gennemgribende ombygning, restaurering og istandsættelse af det kraftigt forfaldne byhus.

Byggesagen blev gennemført med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Esbjerg Byfond. Restaureringen blev endvidere i efteråret 2011 tildelt Esbjerg Byfonds bevaringspris og er bl.a. omtalt i By & Land.

Udby Gl. Elværk

Udby gl. Elværk fra 1911 er opført i tiden op til begyndelsen af bevægelsen Bedre Byggeskik og er et fint eksempel fra denne tid og på det gode håndværk.

Udby gl. Elværk har gennemgået en omfattende istandsættelse og restaurering. Det tidligere elværk er omdannet til et levende aktivitets- og kulturhus med faciliteter til store og små, herunder teater- og foredragssal, café samt diverse værksteder til musik, keramik, maleri mv. Elværket skaber med sine nye funktioner øgede muligheder for kreativ udfoldelse og leg for Holbæk Kommunes borgere.

Udgangspunktet for istandsættelsen af bygningen var at fremhæve de oprindelige detaljer i huset og desuden genskabe mange af de kvaliteter, såvel rumlige som materialemæssige, der med tiden var blevet ødelagt eller misligholdt. Herunder kan bl.a. fremhæves reetablering af det tidligere halvvalmede tegltag, en udskiftning af senere tilføjede termovinduer samt en genetablering af det markante, højloftede generatorrum med hvælvet loft. Alle installationer er fornyet og der er etableret lift, så der i dag er fri adgang til alle etager.

Projektet er udført for Den Selvejende Institution Huset på Næsset og fondsfinansieret med Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Landdistriktspuljen og Holbæk Kommune som bidragsydere.

Svinninge Elværk

Det trefløjede anlæg på elektricitetsværket i Svinninge blev opført i 1913 efter tegninger af arkitekten Ivar Bentsen, der var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bygningerne er karakteriserede ved en yderst gennemtænkt bearbejdning af murværk både i materialevalg og i proportionering, herunder en klar symmetri, fremtrædende liséner, enkel detaljering og brugen af flammede sten i lyse og mørke skifter. Bygningerne blev fredet i 1991.

I 2005 fusionerede SEAS og NVE og behovet for faciliteter, der kunne rumme det samlede repræsentantskab, opstod – her blev interessen for den gamle maskinhal vakt. I sit ydre havde maskinbygningen ikke gennemgået store ændringer siden opførelsen i 1913. I slutningen af 1960’erne ophørte bygningens funktion som maskinhal, og efter dette undergik huset indvendigt store ombygninger.

Rønnow Arkitekter har som arkitektrådgiver for SEAS NVE og i samarbejde med Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S forestået transformationen af den tidligere maskinhal til en moderne konferencesal med tilhørende faciliteter.

Selvom meget var ændret siden opførelsen, viste det sig under de første undersøgelser, at man i maskinbygningen blot havde bygget indeni og plastret ovenpå de gamle konstruktioner. Hovedgrebet for restaureringen blev derfor ikke at genskabe noget, der var tabt eller ødelagt, men at finde ind til Ivar Bentsens gamle bygning igen. Der blev lagt vægt på at bevare og styrke bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ligger i den oprindelige udformning, proportionering, materialevalg og i de elegante konstruktive karakteristika. Nye tiltag markerer sig i dag klart som værende nye, således at kontrasten mellem nyt og gammelt træder tydeligt frem.