Tag-arkiv: transformation

HOLMEGAARD VÆRK INDVIET

Holmegaard Værk – for Sans & Samling / Nordens største museum for glas, keramik og design.

Rønnow Arkitekter har for MuseumSydoestdanmark været med til at konkretisere og håndgribeliggøre tilblivelsen af HolmegaardVaerk, et moderne museum i en kulturhistorisk og arkitektonisk kontekst.

I et samarbejde mellem Næstved Kommune og Museums Sydøstdanmark var visionen at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

En omfattende kortlægning af kulturmiljøet var afsættet for transformationen af værket. Med et ønske om at gøre så lidt som muligt, står bygningerne rå og uberørte og iscenesætter udstillingen, samtidig med at de i sig selv er et vidnesbyrd om den historie og det liv, der har udspillet sig på glasværket i næsten 200 år, indtil det lukkede ned i 2008.

Mandag d. 8. juni 2020 blev Holmegaard Værk officielt indviet og Rønnow Arkitekter var med. Tag med på oplevelse, i billederne her og på museet. Læs mere om vores arbejde med Holmegaard Værk her og her på museets egen hjemmeside.

Foto: Museums Sydøstdanmark

Foto: Museums Sydøstdanmark

Hilsen fra restaureringskonference i Rom

En håndfuld af Rønnows arkitekter er for nyligt hjemvendt fra restaureringskonference på Det Danske Institut i Rom.

”Det var rart at få et fagligt perspektiv af høj kvalitet på, hvordan man udfører restaureringsprojekter i Italien, både formidlet igennem spændende casestudier som Jean Nouvels transformation af Palazzo Velabro, OMA’s transformation af Fondaco dei Tedeschi og LARES’/Troels Bruuns transformation af San Loranzo-kirken i Venedig understøttet af fortællinger fra både fredningsmyndigheder og rådgivere, siger arkitekt og projektchef Claus Bay og fortsætter: ”Der var også en række forelæsninger om kritiske punkter mellem teori og praksis, hvor især professor i restaurering Susanna Caccia Gherardini fra Universita degli Studi di Firenze åbnede op for forskellige inspirerende måder at se restaurering på i mødet mellem nyt og gammelt.”

Fotos: Erica Mangor Heyckendorff

hilsen-fra-rom2