Sensommerfest

Rønnow Arkitekter inviterer til sensommerfest og markerer samtidig en række af positive begivenheder.

Kom forbi og se vores lokaler, hør om vores spændende projekter og mød vores nye partner, Inge-Lise Kragh, vores nye projektchef, Claus Bay, og alle vores dygtige medarbejdere!

Vi byder på street food fra Hooked, vin og specialøl fra hanen.

Vi glæder os til at se jer!

Læs mere om vores nye organisation her og se invitationen her

160823-invitation_sensommerfest-horisontalt

Det Kongelige Teater, Gamle scene

Rønnow Arkitekter er i samarbejde med malerfirmaet Møllmann og konservatorer fra Nationalmuseet i gang med at istandsætte Museloftet, balkonforkanter, logefronter og proscenium på Gamle Scene.

Istandsættelsen omfatter bl.a. afrensning og retouchering af Apollons ni muser malet efter forlæg af Constantin Hansen.

Samtidig udføres ombygningsarbejder i det overliggende loftrum – Kroneloftet. Det gamle håndsvingsbetjente spil for salens lysekrone erstattes med et nyt el-drevet motorspil, og der etableres et nyt brandventilationsanlæg til forbedring af sikkerheden for publikum. Disse arbejder udføres i samarbejde med MOE Rådgivende Ingeniører med Jakon som hovedentreprenør.

Projektet finansieres med midler doneret af Villum-fonden.

DR Nyheder bragte d. 3. august 2016 et indslag om projektet. Se med her.

160811-museloftet

Skolen ved sundet og Christiansfeld gl. skole

Rønnow Arkitekter er i løbet af den sidste uge blevet prækvalificeret til to spændende opgaver, der begge omhandler fredet skolebyggeri.

I et team bestående af H+ Arkitekter, Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører og Dansk Energi Management & Esbensen er Rønnow Arkitekter prækvalificeret til helhedsrenoveringen af den fredede Skolen ved Sundet, nybyggeri af fritidshjem på grunden samt ombygning af eksisterende lokaler for etablering af skolemadsordning.

Skolen ved Sundet består af hovedskolen samt Friluftsskolen som blev bygget i 1938 af Kaj Gottlob. Skolens oprindelige bygninger blev fredet i 1990.
Skolen skal, mens den er i drift, helhedsrenoveres inden for seks definerede indsatsområder: Indvendig og udvendig genopretning, energirenovering, indeklima, tilgængelighed, klimatilpasning samt modernisering. Endvidere skal den tidligere inspektørbolig ombygges til et EAT køkken og en bygning fra 1990’erne skal nedrives og erstattes af en ny bygning, der fremover skal huse alle skolens fritidshjemsbørn.

Sammen med Vandkunsten er vi prækvalificeret til renovering og ombygning af den fredede Christiansfeld gl. Skole samt opførelse af 2500m2 almene familieboliger, der delvist skal indrettes i den gamle skole.
Christiansfeld gl. Skole er beliggende på en unik grund i den historiske by, der i 2015 blev anerkendt som verdensarv af Unesco. Boligerne skal indrettes i den gamle skole i Lindegade/Nørregade. I Lindegade er bygningerne fredet og skal restaureres, mens bygningen på Nørregade skal rives ned og her skal der opføres et helt nyt byggeri, der skal passe ind sammen med de historiske bygninger. I opgaven indgår også disponeringen af et nyt gårdrum, der skal binde bygningsanlægget sammen til en ny helhed.

Fotografier:
Til venstre, Christiansfeld gl. skole, Kolding Kommune
Midt for og til højre, Skolen ved Sundet, Andreas Trier Mørch

Pq---CHristiansfeld-gl---kvadrat    Skolen_ved_Sundet_Sydfacade_kvadratisk    Skolen_ved_Sundet_Vindrose_kvadrat

Icosmos Danmark

Camilla Løntoft Nybye blev på ICOMOS’ årsmøde d. 17. marts 2015 valgt som formand for ICOMOS Danmark.

ICOMOS Danmark er den danske nationalkomité under International Council on Monuments and Sites – en verdensomspændende organisation, hvis medlemmer arbejder professionelt for bevaring af kultur- og naturarven, hvad angår bygninger, historiske byer, kulturlandskaber og arkæologiske monumenter. ICOMOS fungerer som UNESCO’s ekspertorgan i spørgsmål indenfor bevaring af kulturmiljøer i forhold til Verdenskonventionen. Danmark har otte emner optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste: Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg, Vadehavet, Stevns Klint, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland og Ilulissat på Grønland.

ICOMOS Danmark har netop lanceret en ny hjemmeside med støtte fra Realdania. Se mere her.

160608_ICOMOS_kort_RA

Copyright @ 2016 ICOMOS

Rønnow arkitekter kåret som Gazelle igen i 2015

Rønnow Arkitekter er for 2. gang blevet kåret som gazellevirksomhed af Børsen.

Vi blev udnævnt første gang i 2014, og vi er stolte over at modtage den fine titel også i 2015.

Det er i 21. gang, at Børsen identificerer de hurtigst voksende virksomheder i Danmark.

Gazeller er de virksomheder, som fører an i væksten, og som i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Se mere om gazelleprisen på Børsens hjemmeside her og her.

821_151120RAgazellecollage

Rønnow Arkitekter kåret som Gazelle 2015.

VAREMÆRKET ER KVALITET

Tegnestuen medvirker i publikationen ‘Fortællinger om Vækst – 8 nye veje til succes for virksomheder i Region Sjælland’. Udgivet af Vækstforum Sjælland og Væksthus Sjælland 2011.
Find artiklen online her.

BREDESLIPPE 9-11, RIBE

Arkitekt og partner i Rønnow Arkitekter, Camilla Nybye, har skrevet en artikel i By & Land nr. 93 om restaureringen af Bredeslippe 9-11 i Ribe. Bygningen er blevet præmieret, læs mere herom her.
Se artiklen i By & Land her.

ST. HEDDINGE

Realdania Byg har udgivet en bog om St. Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus. Arkitekt og partner Camilla L. Nybye har skrevet en artikel i bogen. Den kan købes eller downloades gratis på Realdanias hjemmeside.
Find bogen online her.

HAGESTED KIRKE

Nordvestnyt har bragt en artikel om Rønnow Arkitekter, der for Hagested Sogns Menighedsråd forestår arbejdet med varmeanlæg og indvendig kalkning I Hagested kirke.
Læs artiklen her.

DET KONGELIGE TEATER

I By & Lands juni nr. fortæller Camilla Løntoft Nybye om restaureringen af Det Kongelige Teaters loggia, et historisk fund og arbejdet med at åbne bygningen mere op mod offentligheden.
Læs artiklen i By & Land her