Arkiver

BAKKEKAMMEN 40

I samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og Københavns Byggestyring har Rønnow Arkitekter forestået restaureringen af Bakkekammen 40 for Realdania By og Byg. I 2017 markerede de 100-års jubilæet for arkitekturbevægelsen med købet af en af de mest markante Bedre Byggeskik-villaer i Holbæk, tegnet af Ivar Bentsen.

Bakkekammen 40 blev opført i 1917 for grosserer Julius Mortensen. Villaen, der er fredet, har to etager og fremstår som et stateligt palæ med murværk af gule flammede teglsten og tag belagt med røde teglsten. Vinduerne er udført, som man så det på Ivar Bentsens eget hus, før det blev nedrevet, i lige linje over hinanden og med adskilte murbånd. Dette sammenholdt med den strenge symmetri markeret på midten af en dobbeltradet trappe til hoveddøren, giver bygningen en særlig værdighed. Hele anlægget, der også rummer en grusbelagt forplads og en over 5.000 m2 fredet og velbevaret have, fremstår symmetrisk med garage, staldbygning og vognport til den ene side og et mindre havehus til den anden side.

Villaen ligger placeret i Bakkekamskvarteret øst for Holbæk, der fra 1911 blev udbygget med huse efter tegninger af Bedre Byggeskik-arkitekterne Ivar Bentsens og Marius Pedersen. Bedre Byggeskik-bevægelsen brændte for at højne bygningskulturen med gedigne materialer, godt håndværk, en velbearbejdet detaljeringsgrad og harmoniske facadeproportioner. Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag bevægelsen, hvor alt var nøje indordnet i en overordnet plan og fulgte et sæt retningslinjer i forhold til placering, lys, luft, materialer, overflader og udformning med ”den gode bolig” som det højerestående mål.

Den overordnede tilgang til restaureringen har været at bevare og forstærke stedets kvaliteter og værdier. Almindeligt vedligehold af bygningsdele og overflader, opgradering af installationer og energimæssige forbedringer er udført uden at gå på kompromis med bygningens bærende værdier. De større indgreb, der har været nødvendige for at klargøre boligen til en ny lejer, har derfor været styret af en holdning om, at den stemning og den kvalitet, som bygningen repræsenterer, ikke måtte forstyrres eller kompromitteres. Derfor har vi gået nænsomt til værks og generelt gjort så lidt som muligt, ligesom vi har udvist samme forståelse for kvaliteten i materialer, som Ivar Bentsen gjorde. De udførte forandringer inkluderer bl.a. modernisering af badeværelser, udskiftning af radiatorer, nedlægning af køkken på 1. sal og retablering som værelse, udskiftning af nyere køkken i stueetagen samt energiforbedringer i form af isolering af loft og ombygning af eksisterende forsatsruder med bl.a. etablering af energiglas. Ikke mindst er Ivar Bentsens markante farvesætning blevet genskabt, og alle rum står nu i kraftige tidstypiske nuancer.

Ejendommen har siden opførelsen i 1916 været beboet af samme familie. Sælger var derfor tredje generation, der havde boet i huset, og barnebarn af den oprindelige bygherre.

Billeder: Realdania By og Byg

 

NY VESTERGADE 11

Istandsættelse og modernisering af Ny Vestergade 11 – forhus og baghus
Ny Vestergade 11 er en fredet bygning, der ejes og bruges af Nationalmuseet. Ejendommen består af forhus og baghus, der er opført i hhv. 1821 og 1859. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører og Gert Carstensen Rådgivende ingeniørfirma varetaget den indvendige istandsættelse og modernisering af forhuset samt udskiftning af radiatoranlæg i baghuset i samarbejde med Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.

En af de grundlæggende udfordringer ved projektet var at opgradere det fredede hus uden nogen videre installationer til en ramme for moderne kontorarbejdsplader med behov for tilførsel af kabler. For at undgå indgreb i bygningens indvendige panelvægge, der er omfattet af de bærende fredningsværdier, valgte vi at lave installationerne efter et reversibelt restaurerings-princip og opsætte synlige gitterbakker, som tillader, at man meget enkelt kan integrere fremtidige installationer. Gitterbakkerne har et samtidigt industrielt udtryk, der tydeliggør, at der er er tale om en ny tilføjelse til det oprindelige, og de kan nemt fjernes igen, så bygningen står oprindeligt.

Forhuset i nyklassicistisk formsprog
Forhuset blev opført som stald- og magasinbygning i 1821, og da det i 1858 blev ombygget til boliger, fik bygningen sit nuværende klassicistiske udtryk. Forhuset har også i en periode været indrettet som Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig til den danske zoolog og fysiolog, August Krogh. I de seneste år har Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium holdt til i bygningen, og det er hensigten, at forhuset fremover skal fungere som kontor- og mødelokaler for ca. 30 medarbejdere.

For Ny Vestergade 11 (Forhuset) er de kulturhistoriske værdier blandt andet knyttet til bygningens nyklassicistiske formsprog, der kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Med respekt for bygningens bærende fredningsværdier, er 1. og 2. salen, der er rig på stuk, profilerede paneler og lysninger, bevaret og istandsat. Tidligere sætningsskader havde medført store skævheder i gulve, særligt på 1. og 2. sal. Med henblik på at oprette gulvene er der etableret vandrette podier i flere af lokalerne på 1. og 2. sal, og en punktvis forstærkning af fundamentet er udført med henblik på at undgå yderligere sætninger i bygningen. Herudover har indretningen af bygningen til kontorbrug indebåret nedtagning af enkelte skillevæge, flytning og blænding af enkelte døre samt nedtagning og fornyelse af alle varme- og el-installationer.

Baghuset – et tidligt eksempel på dansk industrialisme
Baghuset blev opført i 1859 som laboratorier for universitetet med J.H. Nebelong som arkitekt. Dertil var knyttet et stort auditorie samt laboratorier med ildsteder i stueetagen, gennemgående trappeforbindelser, herunder spindeltrappe i støbejern. Baghusets industrielt prægede facader er udtryk for, at denne del er opført som laboratoriebygning, hvilket blandt andet kan aflæses i de store vinduespartier, der er beregnet til at optimere dagslys for arbejdet i laboratorierne. Endvidere kommer industrialismens indtog i denne periode til udtryk i materialevalget, hvor man benytter støbejern som konstruktive elementer.

I forbindelse med en opgradering af Nationalmuseets varmeanlæg til lavtemperatur fjernvarme har vi varetaget en udskiftning af radiatorer og røranlæg, uden at det har haft indvirkning på de eksisterende fredningsværdier, som indvendigt knytter sig til de gennemgående trappeforbindelser, de store rumligheder og etagehøjder, de bevarede dele af podieopbygning i det tidligere auditorium, de synlige tagkonstruktioner på loftsetagen samt til de bevarede ildsteder i stueetagen.

 

Kgl. Bygningsinspektorater

Rønnow Arkitekter har i sammenlagt over 3 årtier haft en rammeaftale med den danske stat om 1 ud af 5, senere 2 ud af 4 bygningsinspektorater i Danmark.

Arbejdet under rammeaftalerne omfatter gennemførelsen af periodiske syn, udarbejdelsen af tilstandsrapporter og ti-årige vedligeholdsplaner samt gennemførelse af vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden fungerer vi som statens konsulenter for Kirkeministeriet, Stifterne, Provstierne og Menighedsrådene i sager vedrørende kirker, kirkelige anlæg og omgivelser.

Under inspektoraterne, der har omfattet store dele af Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, har vi haft opgaver på bl.a. Fredensborg Slot, Kronborg Slot og Fæstning, Rosenborg Slot og Have, Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek og mange andre bygninger og anlæg.

 

 

 

 

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Ove Petersen og Vilhelm Dahlerup. Teatret blev opført med 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier i historicistisk stil som forbillede. Vilhelm Dahlerup, der havde ansvaret for den kunstneriske udsmykning, havde store ambitioner for interiørernes dekorative udformning og mange rum står således med bemalede flader, marmoreringer og udsmykninger og er indrettet med buster, statuer og oliemalerier.

Rønnow Arkitekter har siden 2012 forestået en lang række ind- og udvendige restaureringsarbejder samt ombygninger på bygningerne ved Kongens Nytorv. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum. Da projekterne startede op i 2012 var mange rum således slidte efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. De mange projekter gik overordnet ud på at opgradere de repræsentative rum til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og på at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne indebar blandt andet restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder teatersalen, vindfanget og forsalen i stueetagen, barlokalerne på balkonetagen, Holbergsalen samt loggiaen, der vender ud mod Kongens Nytorv.

Endvidere har Rønnow Arkitekter forestået en række større ombygningssager, herunder brandsikring af teatersalen og loftet over salen, automatisering af salens lysekrone, omlægning af mønsterudformede parketgulve i gangarealer og balkonfoyer, udskiftning af taget over administrations- og produktionsbygningerne bag Gamle Scene samt indretning af undervisningslokaler i ny lokation til Balletbørnene.
Ombygningssagerne er blevet gennemført under nøje logistisk planlægning, hvor hensynstagen til husets aktiviteter og produktion har været essentiel. Teateret holder lukket for forestillinger blot to måneder om året, hvorfor størstedelen af arbejderne har skullet gennemføres i denne periode, hvilket har krævet nøje og grundig planlægning, stram tidsstyring og optimale sikkerhedsforanstaltninger for de involverede håndværkere.

 

Opstalt af facaden ud mod Kongens Nytorv, venligst udlånt af Danmarks Kunstbibliotek.

 

 

Falkonergårdens Gymnasium

Falkonergårdens Gymnasium er tegnet og opført af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning i 1950’erne. Bygningsanlægget er kendetegnet ved bl.a. smukt mønstermurværk og tidstypiske interiørmæssige detaljer, bl.a. messingbeslåning, gedigne egetræsdøre, karakteristiske trælistelofter og flisegulve med hasleklinker.

Havnings arkitektur er generelt kendetegnet ved en danskpræget funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidsløs enkelhed, som understreges af traditionelle byggematerialer, som tegl og træ, og ikke mindst godt håndværk og smukke, holdbare detaljer.

Tegnestuen har siden 2008 gennemført en lang række projekter i de bevaringsværdige bygninger, både for Gymnasiet og for Universitets- & Bygningsstyrelsen.

OMBYGNING AF FAGLOKALER
Ved ombygningen af gymnasiets faglokaler er der lagt stor vægt på at få indpasset de mo­derne faciliteter, så de falder naturligt ind i den bevaringsværdige bygnings interiør. Oprindelige over­flader og detaljer er bevaret i størst mulig omfang, og den oprindelige farveholdning med sorte gulve, hvide vægge og trælofter er genskabt og videreført. Der er lagt nyt sort linoleum og fodpaneler, og den sorte farve gentages i bord­plader og kateder, mens inventar og installationsskakte i øvrigt er holdt i hvidt, som falder i med væggene. Der er stillet høje krav til detaljeringen af nye elementer, så de fremstår i samme kvalitet som det oprindelige byggeri. Alle installationer, herunder el, vand, gas og ventilation er omlagt og indpasset diskret i den beva­ringsværdige bygning. Ventilationskanalerne er synlige, men forenklet til lige føringer, så det følger møbleringen. De karakterfulde listelofter friholdes fuldstændigt for installationer.
Ombygningen af faglokalerne er foregået i tæt samarbejde og dialog med ledelse, teknisk personale og faglærere, ligesom udførelsen blev planlagt nøje, så den forløb med mindst mulig gene for gymnasiets dagligdag.

OMBYGNING AF KANTINE OG ADMINISTRATIONSLOKALER
Projektet omfatter ombygning af både administrations- og lærerfaciliteter, herunder bl.a. omdisponering af de eksisterende kontorfunktioner og etablering af nye møderum og nyt køkken. I en tidligere cykelkælder under gymnasiets festsal er der etableret nye funktionelle gruppearbejdspladser i forlængelse af den eksisterende kantine.
Uden for elevkantinen i kælderniveau har man sænket terrænet for etab­lering af et nyt udendørs trappe- og opholdsanlæg i skolegården. Trappeanlægget er skabt som en moderne amfi-scene til brug for skolens mangeartede funktioner og udført som en afspejling af går­drummets karakteristiske form. Anlægget er opbygget som en kombination af almindelige trapper, en rampe og større siddetrin og giver direkte og niveaufri adgang til/fra elevkantinen.

Ombygningen af administrationen er udført med stor respekt for det eksisterende bygningsanlæg og nye tiltag, der er tilført bygningerne, er således udført på en måde, så de er med til at understrege bygningernes iboende kvaliteter. Samtidig er akutte problemstillinger mht. pladsmangel, flugt- og brandforhold, gamle, utidssvarende installationer og ventilation blevet udbedret samtidig med at der er kommet ekstra mødefaciliteter og forberedelsespladser og synligere forbindelse til administrationen.

NY UNDERVISNINGSFLØJ
Tegnestuen har i sommeren 2015 vundet en ny rammeaftale med gymnasiet vedrørende fremtidige vedligeholdelses- og ombygningsopgaver. Rammeaftalens første opgaver er bl.a. vedligehold af de eksisterende tegltage, ombygning af billedkunst i fløj C samt opførelsen af en ny ca. 1700m² undervisningsfløj. Den nye udbygning af gymnasiet opføres som erstatning for den gamle rektorbolig, og indeholder bl.a. fitnesslokaler, undervisningslokaler, studievejledning, biologilokaler og store arealer til gruppearbejdsfaciliteter.

 

Brorfelde Observatorium

I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi. Brorfelde Observatorium blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet. I dag er både landskabet og bygningerne, som er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark.

I september 2013 købte Holbæk Kommune observatoriebygningerne for at etablere en attraktion med henblik på formidling af astronomi og naturvidenskab, og sætte Holbæk på det oplevelsesøkonomiske verdenskort.

Rønnow Arkitekter har forestået den omfattende ombygning, renovering og istandsætte af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Bygningerne rummer nu bl.a. nye overnatningsfaciliteter, mødelokaler, kontorer, udstillingsfaciliteter, moderne toilet- og badefaciliteter, personalefaciliteter samt køkken, spisesal og café.

I planlægningen af opgaven og disponering af funktionerne har hensynet til naturfredningen, bygningsfredningen og mørkefredningen spillet en væsentlig rolle.

Tegnestuen har tidligere, under Det Kongelige Bygningsinspektorat, gennem en længere periode forestået bl.a. istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder på observatoriet i Brorfelde.

Fotografier: Rønnow Arkitekter og Kirstine Mengel

Sorø Akademi

Sorø Akademi omfatter dels Sorø Akademis Skole, dels Sorø Akademis Stiftelse og har rødder helt tilbage til biskop Absalons cistercienserkloster fra 1162. Lauritz de Thurah ombyggede de gamle klosterbygninger omkring 1740. Hovedbygningen nedbrændte i 1813, men to bevarede professorboliger, de såkaldte Molbechs Hus og Ingemanns Hus, giver et indtryk af Lauritz de Thurahs byggestil. Den nuværende hovedbygning, er opført 1822-27 af Peder Malling og indvendig udsmykket af Georg Hilker. Selve akademiområdet, hvortil der er adgang gennem Klosterporten, omfatter bl.a. Peder Mallings bygning med Sorø Akademis Skole, Sorø kirke, Rektorgården, Alumnaterne og Biblioteksbygningen.

Flere af bygningerne er i dag fredet.

Rønnow Arkitekter har for Slots- og Ejendomsstyrelsen udført en større ombygning og modernisering af værelser for Sorø Akademis kostelever og tilhørende lærerboliger. Endvidere har tegnestuen forestået opførelsen af en ny tilbygning med elevværelser/alumnat.

For Undervisningsministeriet har tegnestuen i perioden 1982-2003 desuden gennemført generelt tilsyn med hele bygningsanlægget og der er udarbejdet langtidsplan for bygningsanlæggets modernisering, vedligeholdelse samt gennemførelse af arbejderne.

I forbindelse med det Kongelige Bygningsinspektorat har Rønnow Arkitekter igen fra 2016 for Ministeriet for Børn, Unge & Ligestilling/MBUL fået opgaven at varetage det almindelige vedligehold på akademiets smukke bygninger.